Skanderborgs institutioner har i årevis været presset til randen, og for mange familier har været sendt på lange køreture for at få pasning. Men nu begynder det at lysne.

For i årevis har byrådet arbejdet på en masse nye institutioner rundt i kommunen, der begynder at åbne allerede i år, som SkanderborgLIV fortalte i sidste uge.

- Der er ingen tvivl om, at vi i nogle år har været bagud på institutionspladser, og familier har måtte køre meget langt. Det skulle vi gerne slippe for fremover, fortæller Trine Frengler (S), der er formand for Børne- og Ungdomsudvalget.

- Derfor følger vi hele tiden situationen meget tæt på en helt anden måde, end man gjorde tidligere.

Men matcher det nye antal af institutionspladser reelt det høje børnetal? Og hvordan sikrer man sig, at den samme situation ikke opstår igen?

Ifølge SkanderborgLIVs beregninger vil der med de nye byggerier i alt være 500-600 flere pladser til børn i alderen 0-6 år i slutningen af 2026. Men samtidig siger den nyeste befolkningsprognose, at der i 2032 vil være 800 flere børn i kommunen. Så hvordan sikrer man sig, at der reelt er nok pladser?

- Med den nuværende prognose, er der pladser nok. For der er jo lang tid mellem pladserne står færdige i 2026 og børnetallet er vokset med 800 børn i 2033, svarer Trine Frengler.

Det handler også om, hvordan man anviser, fortæller hun. Har alle ret til at have deres børn i den nærmeste institution? Eller skal man leve med, at skulle køre et lille stykke vej?

- Vi har en aftale om, at vi skal kunne anvise børnene til en plads i eget distrikt eller nabodistriktet. Vi kan ikke love alle en plads i den nærmeste institution, for vi skal heller ikke forbygge os. Det er meget dyrt at have tomme pladser.

Og så gør kommunen sig allerede nu klar til hurtigt at kunne bygge flere pladser, hvis tilflytter- og børnetallet pludseligt stiger.

- I alle de nye institutioner, vi bygger, gør vi allerede nu klar til, at det kan udbygges med et midlertidigt modul. Vi planlægger, hvor modulet skal være, vi sikrer, at der er plads på grunden og så har vi gjort klar til det lokalplanen, som tit er den del af arbejdet, der tager lang tid, forklarer Trine Frengler.

Det vil sige, at man på bare et halvt år vil kunne udbygge et modul på en institution, som ellers havde taget flere år at gennemføre. Som man kan se på skitsen for den kommende institution i Langvad Bakker (se billede), er man klar til at bygge yderligere 300 kvadratmeter til institutionen.

Udover kommunens vuggestuer er der et antal private institutioner og en gruppe hjemmepassere, som ikke er talt med i SkanderborgLIVs opgørelse af pladser. Og så er der dagplejerne.

- Vi vil meget gerne beholde dagplejerne, fordi det er en god valgmulighed for forældrene, siger Trine Frengler.

Dagplejerne kan nemlig noget, som institutionerne ikke kan, fortæller hun. Her får barnet den lille, nære, faste gruppe og en fast voksen. Og så er det selvfølgelig med til at lette presset på dagtilbudene.

Men bare siden år 2019 er antallet af dagplejere i kommunen faldet fra 252 til 122 i dag.

- Politisk er vi optaget af dagplejernes rettigheder og vilkår. Vi ser eksempelvis på, om de har mulighed for at mødes med deres kollegaer, om de skal på efteruddannelse og om der kan skabes mere fleksibilitet i deres arbejdstid.

Men det handler også om at overbevise forældrene om at vælge dagplejen. For mange tilflyttere kommer fra større byer, hvor de er vant til vuggestuer og derfor søger det.

Derfor vil man indføre det, Trige Frengler kalder for "forløbsinstitution". Det betyder, at man som barn i en dagpleje automatisk bliver tilknyttet en bestemt børnehave - så ens barn kommer altså ikke bagerst i køen, bare fordi det ikke har fået en af de eftertragtede pladser i en integreret institution.

Hvis byrådet gennemfører forslaget, vil det træde i kraft allerede til sommer.

- Det er fantastisk at bo i en kommune, hvor vi hele skal bygge i stedet for at lukke ned. Mine kollegaer rundt i andre kommuner ser jo misundeligt på mig, siger Trine Frengler.

- Men det betyder selvfølgelig også, at vi skal være meget vågne. Så snart det sker noget i et område, så holder vi øje.

Mange kommuner har også set på Skanderborg som et skræmmeeksempel på institutionsområdet. Hvordan kunne det gå så galt, som det gjorde?

- Det hele gik bare stærkt, og man havde ikke det lange lys på. Der går jo nogle år, fra vi planlægger, til byggeriet står færdigt. Og så var nye boligområder som i Skovby-Galten, hvor man troede at det ville udvikle sig over otte år, men så gik det stærkt og på tre år var det hele fyldt op, svarer formanden.

- I nogle få måneder måtte vi faktisk have et telt op i Galten for at kunne følge med. Det blev vi ikke frygteligt populære på, så der vil vi jo ikke ende igen.

Nu får formanden en opdatering på byggerierne, både dem der er i gang og dem der kommer i fremtiden, hvert kvartal, mens hun og forvaltningen hele tiden følger prognoserne for det enkelte område tæt. Derudover har de tæt kontakt med private bygherrer, der udsteder grunde eller bygger boliger, sådan som det var tilfældet i Galten.

Men alligevel kan der være uforudsete lokale tilflytninger.

Selv bor Trine Frengler i Herskind, hvor hun har bemærket, at der på kort tid er blevet sat 15-20 huse til salg.

- Hvis der flytter børnefamilier ind i alle boligerne, skal vi kunne arbejde hurtigt. For det er især i de mindre samfund, hvor kapaciteten jo ikke er så stor, at presset på institutionen vokser, hvis mange ældre flytter ud, og børnefamilierne flytter ind.

Men med tilbud om dagpleje, mulighed for hjemmepasning, den minutiøse overvågning af byggerierne og befolkningsprognoser og særligt med muligheden for hurtigt at bygge et ekstra modul på, er formanden helt rolig for fremtiden.

- Det giver mig meget ro i maven, for hvis noget udvikler sig anderledes end forventet, så er vi klar til at handle, siger Trine Frengler.

- Tiltalte er frifundet for drabsforsøg, men fundet skyldig i grov vold.

Det var en lettet 35-årig mand, der blev frikendt for drabsforsøg mod en tidligere ven. For første gang under retssagen smilte den tiltalte og krammede i pausen sin familie, der var mødt op som støtte.

Manden angreb sidste år en ven i hans hjem i Skanderborg med knytnæveslag og knivstik, mens han råbte ordene "du skal dø, jeg vil dræbe dig, du er pædofil."

Men på baggrund af flere ting var tre dommere og fire ud af seks nævninge ved retten i Horsens enige om, at der ikke var tale om drabsforsøg.

Tiltalte blev idømt en anbringelsesdom på ubestemt tid - den hårdest mulige dom - og bad om fjorten dages betænkningstid i forhold til muligheden for at anke dommen.

- Jeg ville ikke slå nogen ihjel, sagde tiltalte under sin vidneforklaring første dag i retssagen.

Og den forklaring købte dommerne.

I skyldspørgsmålet om drabsforsøg blev der særligt lagt vægt på to forhold i sagen.

Først og fremmest fremhæves det, at tiltalte først slog offeret med højre hånd i ansigtet - i alt 20-30 gange - mens han havde kniven i venstre hånd. Tiltalte gik altså, ifølge dommerne, ikke direkte efter at skade offeret med kniven, som var det, der blev vurderet til at kunne få en dødelig udgang.

Derudover fortalte tiltalte under sin vidneforklaring i retten, at han havde stået i sit køkken, før han tog afsted mod offerets bopæl, og overvejet forskellige mulige knive at tage med. Først havde han stået med en urtekniv på 20 cm i hånden, som han havde vurderet til at være for voldsom. Formålet var, ifølge tiltalte, nemlig ikke at dræbe offeret, men at kunne forsvare sig selv. Og da tiltalte selv har fået amputeret et ben, ville han medbringe en kniv som beskyttelse.

I stedet for urtekniven valgte han en mindre voldsom kniv på cirka 7 cm formet som et kreditkort.

Desuden var den forurettede ikke i livsfare på noget tidspunkt, og af den grund er specialanklager Anna Holm Christensen ikke overrasket over udfaldet:

- Det, der tit skiller i dansk strafferet er, om offeret har været i livsfare eller ej, siger hun.

Tre dommere og fire nævninge var enige om at frikende tiltalte for drabsforsøg, mens to nævninge mente, at han skulle kendes skyldig.

Tiltalte blev som nævnt idømt anbringelsesdom på ubestemt tid, hvilket var den hårdest sanktionsmulighed og den som blev anbefalet af retslægerådet, der havde vurderet ham som sindssyg.

- Den eneste rigtige sanktion er en anbringelse på ubestemt tid. Både for ham, fordi han er sindssyg, og for at passe på samfundet, sagde specialanklager Anna Holm Christensen i retssalen og fortsatte.

- Han har brug for behandling, så vi kan sikre at det ikke sker igen, og hvor lang tid tager det at behandle en der er sindssyg? Hvornår kan vi sende ham ud i samfundet igen?

Forsvareren mente derimod, at tiltalte skulle have en kortere behandlingsdom, da han netop ikke var dømt for drabsforsøg:

- Skal man virkelig give den hårdest mulige sanktion, når han ikke er dømt for drabsforsøg?, spurgte forsvareren.

Siden episoden den 10. maj 2023 har tiltalte været varetægtsfængslet på retspsykiatrisk afdeling, hvor han har fået behandling. Og ifølge tiltalte har denne behandling hjulpet ham.

- Jeg har fået det bedre og jeg drømmer om at komme ud i samfundet og færdiggøre noget. At lykkedes med noget, fortæller tiltalte i retssalen. Han har først startet på tre forskellige uddannelser og færdiggjort fem ud af otte semestre på lærerseminariet.

Spørgsmålet handlede i sidste ende om, hvorvidt den dømte var sindssyg i gerningsøjeblikket.

Tiltalte er tidligere diagnosticeret med paranoid skizofreni, har i mange år været tilknyttet psykiatrien, været voldelig under indlæggelse og haft flere psykoser. Derudover har han gennem tiden prøvet flere forskellige euforiserende stoffer, både hash, LSD og amfetamin.

I 2021 blev han idømt en ambulant behandlingsdom for vold mod tjenestemand. I den sammenhæng blev han i mentalundersøgelsen vurderet sindssyg.

I forbindelse med denne aktuelle sag fra 2023 blev der lavet en ny mentalundersøgelse, som viste noget andet. Denne gang blev tiltalte vurderet sindssyg i gerningsøjeblikket men ikke generelt sindssyg.

Overlægen vurderede nemlig, at det var tiltaltes indtag af LSD og hash få dage tidligere, der ledte til psykosen. En konsekvens, som tiltalte godt kendte til, da han før havde fået psykoser ved at tage euforiserende stoffer.

Derfor bad anklagemyndigheden om en vurdering fra retslægerådet, den højeste instans i sådanne bedømmelser. Det underkendte overlægens mentalundersøgelse og vurderede ham som sindssyg - med forslag om en anbringelsesdom på ubestemt tid.

Dommerne gik dog med retslægerådets anbefaling om den hårdest mulige dom. Både den dømte og anklagemyndigheden har fjorten dage til at anke dommen.

Vi nævner ikke navn på dømte, når der falder en behandlings- eller anbringelsesdom, da disse domme er udtryk for, at dømte ikke er egnet til almindelig straf og dermed ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger. Denne undtagelse gælder ikke forvaringsdomme.

Fra 21. februar har skanderborgensere kunnet få bragt take away fra 17 forskellige spisesteder direkte til hjemmeadressen. Udbringningsfirmaet Wolt er nemlig kommet til byen.

På SkanderborgLIV har vi testet servicen for dig, og først og fremmest kan vi konkludere, at der til frokost på en mandag ikke er mange steder, der holder åbent. Kun tre styks.

Vi fik bragt mad ud fra McDonalds, hvor udbringningsprisen for de knap 6 kilometer lå på 49 kroner og fra Fars Køkken i Adelgade, hvilket ville have kostet 19 kroner. I øjeblikket er der dog gratis udbringning som et åbningstilbud.

Desuden er selve maden fra spisestederne dyrere, når du køber gennem Wolt, dyrere, end hvis du køber direkte i butikken. Men det er der en forklaring på.

Læs vores anmeldelser længere nede i artiklen.

Ali Najdi fra Fars Køkken fortæller, at det indtil videre har været en god oplevelse at samarbejde med Wolt. Det har været nemt at koble sig til deres system, og Fars Køkken har ikke før kunne tilbyde deres kunder udbringning. Derfor ville de gerne prøve konceptet af.

Indtil videre har den nye Wolt-service dog ikke givet flere kunder til Fars Køkken.

- Indtil videre har vi haft samme antal af bestillinger. Jeg kan se på de navne, der bestiller, at det er meget de samme kunder, som vi plejer at have, men som nu er rykket over på Wolt, siger Ali Najdi.

- Men jeg tænker, det bliver bedre. Når jeg taler med kunderne, er der stadig mange, der ikke ved, at Wolt er kommet til byen.

Har I fået nogle reaktioner fra jeres kunder? Fx om maden stadig er varm, når den kommer frem?

- Vi har ikke hørt noget endnu og vores kunder plejer hurtige være til tasterne. Så hvis der var noget galt havde vi helt sikkert hørt det.

Ali Najdi fortæller dog også, at det er en dyr forretning at tilbyde levering til sine kunder gennem Wolt.

Spisestedet betaler nemlig 20 procent af ordrens pris til Wolt. Derfor har Fars Køkken set sig nødsaget til at sætte priserne op i app'en.

- Vi har gjort det sådan, at vi betaler 10 procent, mens kunden betaler de resterende 10 procent, siger Ali Najdi.

Derfor koster en varm sandwich fra Fars Køkken 89 kroner i app'en, mens den kun koster 74 kroner i butikken. Ligeledes har McDonalds også højere priser i app'en, hvor Mammens Homestyle burger koster 77 kroner, mod 65 kroner i restauranten.

Derfor er det for Fars Køkken et forsøg at bruge Wolt:

- Vi vil prøve det i tre måneder, og så er forventningen at det skal give 10 procent mere i omsætning. Hvis antallet af bestillinger ikke stiger, så stopper vi igen, siger Ali Najdi.

Hvis vi skal drage en lille konklusion på vores Wolt-oplevelser lyder den sådan her:

19 kroner for at få mad fra Adelgade er måske rimeligt nok, det kunne vi godt finde på at gøre igen. Men 49 kroner for at få mad fra Maccen? Så skal man lægge en ret stor ordre for, at det kan betale sig. Dertil skal man huske, at priserne på maden også er højere, når man bestiller gennem Wolt.

Sølle tre restauranter til frokost er ikke meget at vælge imellem. Da vi forsøgte igen samme aften var der 9 restauranter på listen - men ikke 17, sådan som Wolt har fortalt.

Desuden skulle det ifølge Wolt være muligt at bestille fra nærmest hele kommunen (se kortet nedenfor), så vi forsøgte også at bestille til Ry, Låsby og Galten - men der var der ingen restauranter tilgængelige.

Kan det betale sig at bestille med Wolt?

Det er dyrt - både for mad og udbringning, udvalget er begrænset, og så er det ikke tilgængeligt i store dele af kommunen som lovet.

Men det er selvfølgelig en fantastisk genvej på en travl (eller doven) aften - og en god mulighed for at støtte de lokale spisesteder.