Nu er sløret endelig løftet for den nye skole i Ry, og forældre, børn og lokalområdet får et glimt af, hvordan byggeriet kommer til at se ud.

Skanderborg Kommune har i denne uge meldt ud, at det er totalentreprenøren Nordstern, som skal stå for byggeriet af den nye skole. Opførelsen af den nye skole bliver det største kommunale anlægsprojekt i de kommende år med en forventet pris på godt 250 millioner kroner.

Der var fire projektforslag at vælge mellem, men i sidste ende var beslutningen ikke svær at træffe, siger Trine Frengler (S), formand for Børne- og Skoleudvalget i Skanderborg Kommune.

- Det var et fuldstændigt enigt udvælgelsesudvalg, der pegede på det her. Det indbyder i stor grad til fællesskab med Ry Hallerne, og det har været vigtigt for mig, at man ikke vender ryggen til Ry Hallerne med den nye skole.

Placeringen af den nye skole, og mængden af timer, Ry Hallerne skal bruges af skolebørnene, har tidligere givet rigtig kølig luft mellem Ry Hallernes bestyrelse og Skanderborg Kommune. I 2022 udtalte formanden til Uge-Bladet Skanderborg, at "Processen må gå om", men ifølge Trine Frengler er skåret klinket, og Ry Hallerne har også siddet med i det store, brede udvalg, der har peget på netop dette projekt.

- Der var nogle knaster tidligere i processen, men det er et for længst overstået kapitel. Ry Hallerne har i den grad budt ind, og vi har haft gode dialoger og diskussioner, hvor vi har kunnet diskutere for og imod. Der er ingen tvivl om, at vi med den nye skole kommer til at tage noget af pladsen ved Ry Hallerne - men vi tilbyder også meget i form af kvadratmeter, der kan bruges uden for skoletid. Det kommer også til at styrke Ry Hallerne.

Her dykker vi ned i detaljerne om det nye skolebyggeri i Ry - den by i Skanderborg Kommune, hvor man oplever størst vækst i børnetal og børnefamilier i disse år.

Det 250 millioner kroner store byggeri munder ikke blot ud i en ny skole, men også en ny daginstitution. Begge dele bliver under samme tag. Daginstitutionen kommer til at huse omkring 50 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn samt 35-40 ansatte.

SkanderborgLIV har i den seneste tid i en række artikler haft fokus på byggeri af daginstitutioner i kommunen. I den forbindelse har en lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet rettet kritik af store institutioner med plads til flere end 100 børn.

- Jeg bliver så ked af det, når jeg hører at kommuner skal til at bygge store institutioner. Både på børnenes, forældrenes og pædagogernes vegne, lyder det i interviewet med lektor Grethe Kragh-Müller.

Det kan du læse ved at klikke her.

Det forventes, at første spadestik til den nye skole kan tages i november. Og når skoleåret 2026 begynder, skal skolen stå klar.

Forud er gået adskillige år med planlægning af den nye skole og daginstitution, og anlægschef i Skanderborg Kommune Henrik Littau-Jensen har tidligere udtalt følgende til dette medie:

- At bygge en ny skole er helt særligt. Både for kommunen og for det lokale område . Det er derfor vigtigt at inddrage brugere meget tidligt i processen i sådan et projekt.

Han fortæller i samme omgang, at der har været flere drøftelser med de berørte parter i området – Ry Fodbold, børnehaven Muldvarpen, børnehaven Ellemosen i Ry, Skanderborg Forsyning med flere.

Ifølge Skanderborg Kommune bliver den nye skole i Ry et fleksibelt byggeri fra 0. - 6. klasse i tre spor. Skolen får plads til mellem 450 og 500 elever og bliver dermed en af de større skoler i kommunen. Skolen kommer desuden til at have 50 medarbejdere.

Skolen bygges i to etager, og daginstitution og indskolingens 0.-3. klasse får plads på stueplan, mens elever i 4.-6. klasse får klasselokaler på 1. sal med egen indgang via trappe fra cykelparkering.

Børne- og Skoleudvalgsformand Trine Frengler ser store fordele ved at samle børnehus og skole under samme tag.

- Børnene kan få lov til at opleve, hvordan det er at indgå i et endnu større fællesskab, men samtidig indrettes det også sådan, at de jo har deres eget fællesskab og deres egen hverdag i dagtilbuddet. Men de små kan se de store, og de store kan se de små, og måske kan man arbejde med at have skolevenner - det giver mange muligheder. Lærere og pædagoger får også fællespersonalerum.

Det er vel også en del billigere end at skulle opføre to byggerier? 

- Ja, sådan vil det altid være. Der skal jo ikke gang i to byggepladser. Men det har faktisk været tanken, og ønsket fra repræsentanterne fra dagtilbudsområdet, at det bliver en sammenhængende bygning, hvor man kan gå ind og ud af fællesskaber.

Findes der forskning, der viser, at det er en fordel for børnene? 

- Det ved jeg faktisk ikke. Men det ligger jo lidt op ad de landsbyordninger, som vi har rundt om i kommunen, og som er meget velfungerende. Det er måske lidt usædvanligt i et byområde, men der bliver nogle af de samme synergier.

En vigtig del af fortællingen om den nye skole er, at den opføres ved siden af Ry Hallerne. Det nye byggeri forbindes med Ry Hallerne via en "grøn passage", en overdækket gang som ifølge pressemeddelelsen fra Skanderborg Kommune også "giver rum med mulighed for markeder og andre arrangementer, hvor det er smart at være udenfor, men i ly for regn og blæst".

I planen over byggeriet er der også en mulighed for at bygge en ny multihal på 1500 kvadratmeter, som det fremgår af illustrationen herover. Det er nu op til Byrådet, om der skal findes penge til finansieringen i den kommende budgetproces.

Det er et stort håb hos Ry Hallerne, at det lykkes for politikerne at finde de penge.

- Befolkningsprognosen for Ry området siger en befolkningsvækst på 17 procent fra 2023 til 2033. Det er rigtig meget. Hvor stor en del vil bestå af familier, der får behov for fritidstilbud? For os handler det om foreningernes muligheder fremadrettet. Vi har jo foreninger muligheder fremadrettet i fokus. Vi har foreninger med venteliste, som godt kunne bruge mere plads, siger Alf Christensen, centerleder i Ry Hallerne.

Skanderborg Kommune har altså haft fire projektforslag af vælge imellem, og opgaven med at bygge den nye skole i Ry er gået til Nordstern, en fusion af de to byggegiganter CASA og KPC. Og det er et selskab, der er vant til store byggerier.

Nordstern har blandt andet haft totalentreprise på det opsigtsvækkende Unity-byggeri i Aarhus, Postbyen i København og Campus Horsens i Horsens.

Det er arkitektfirmaet CF Møller Arkitekter, der har tegnet byggeriet, og ingeniørrådgivningen står Afry for.

Danskernes så afgjort foretrukne fastfood er og bliver pizzaen.

Coop har lavet en analyse af danskernes pizzaforbrug - selvfølgelig har de da det. Og den viser, at det foretrukne fyld, foruden tomatsovs og ost, er oksekød, løg og champignon. Interessant.

Da vi her på SkanderborgLIV holdt åbent redaktionsmøde, brugte vi lejligheden til at prøvesmage pizza. Vi har nemlig bedt jer om at indsende jeres bud på de bedste pizzeriaer i Skanderborg, og vi bestilte pizza til vores sultne gæster fra disse fire udbydere:

Oksekød: Pizzasauce, gouda, oksekød, oregano. 75 kroner.

Room for Mushroom: Ost, svampemix, trøffelpure, trøffelolie, frisk oregano. 95 kroner.

Nummer 28 på menukortet: Tomat, ost, krydret og grillet oksefilet, pepperoni, oliven, jalapenos, rucola, chili og hvidløg. 100 kroner.

Nummer 8 på menukortet: Tomat, ost, champignon, ananas, oliven, løg og peberfrugt. 85 kroner.

Boscaiola: Karl Johan svampecreme, ost, hakket oksekød og braiserede løg. 129 kroner.

Vegetariana: Tomat, ost, årstidens grillede grøntsager og friske krydderurter. 129 kroner.

Carpaccio: Tomatsauce, ost, carpaccio, rucola, parmasan og balsamico glaze. 99 kroner.

Vegetariana: Tomatsauce, ost, løg, champignon, peberfrugt og oliven. 85 kroner.

Hvert sted bestilte vi altså en pizza med oksekød og en vegetarpizza. Vi bad så vores gæster udpege deres nummer et, to og tre. Vi har regnet sammen på og præsenterer herunder de tre mest populære pizzaer.

Er du nu en af dem, der sidder og kigger på menukortene og får lyst til at prøve noget nyt, kan du jo teste en af de pizzaer, som vi serverede for vores gæster til redaktionsmødet. Her kommer favoritterne:

Man lærer sig selv at kende på nye måder på den lange rejse, der er ens arbejdsliv. Og en ting lærte 30-årige Thomas Leth, der driver restauranten Leth Dining på Adelgade og kommer fra Stilling, hurtigt om sig selv.

- Jeg duer ikke rigtig til at være nogens ansatte. Det er ikke en hemmelighed, at jeg har været mange steder, og at jeg har haft mange korte ansættelser. Det er ikke unormalt inden for faget, men jeg har oplevet, at arbejdsgivere har sagt, "du har godt nok skiftet meget". Men jeg har altid følt, at hvis man ansætter mig, så skal man lade mig gøre det, jeg er god til. Og det har været svært, når folk ikke har kendt mig - og jeg har ikke så meget tålmodighed.

Så er det heldigt, at han siden sommeren sidste år har været herre i egen restaurant på Adelgade. Da åbnede han dørene til Leth Dining, en lille, intim og moderne restaurant med plads til blot 24 gæster. En restaurant, hvor køkkenet bestemmer, hvor maden serveres som deleretter, det man, på restaurantjargon kalder social dining, og hvor gæsterne gerne må prøve nogle smage, de måske ikke lige havde ventet.

- Jeg har, siden jeg gik i lære i 2013, tænkt, at det kunne være dejligt at have en restaurant i Skanderborg. Det har bare ikke været nemt at finde lokalet, der indbød til det, men det fandt jeg, og drømmen om at blive selvstændig i Skanderborg er gået i opfyldelse, siger Thomas Leth.

Ifølge den unge restauratør er Leth Dining stadig i opstartsfasen, og det tager tid for folk at få øje på, at der findes en ny mulighed for at spise ude. Men de seneste måneder er det, som om der er sket noget, mener Thomas Leth.

- Jeg tror, at kendskabet spreder sig fra mund til mund, for vi har ikke så aktive på de sociale medier. Der er mange, der fortæller os, at vi kommer med noget lidt anderledes, og det er jo altid lidt et sats, når man åbner noget nyt.

Delekonceptet blev ikke opfundet i forgårs. I de større byer er der i de senere år åbnet flere og flere restauranter som går væk fra klassisk a la carte og i stedet tilbyder én bestemt menu - køkkenet bestemmer, som Thomas Leth siger. I hans restaurant kan gæsterne vælge mellem 6, 8 eller 13 retter i 3 eller 5 serveringer, hvor noget portionsanrettes, men det meste deles ved bordet. På den måde får man smagt flere forskellige ting, og man får det samme at spise og kan diskutere madoplevelsen på en anden måde.

- Mange kender konceptet, når de kommer og besøger os. Men for mange er det også nyt. Det er rart, hører vi tit fra gæsterne, at de ikke skal forholde sig til så meget. Vi har nogle pakker at vælge mellem, og så skal man bare lade os køre. Det koncept er meget in i Aarhus, men Skanderborg har også taget godt imod det.

Vælger man eksempelvis de otte serveringer, skal man af med 395 kroner, mens der kan tilkøbes vinmenu for 295 kroner. For 13 serveringer skal man betale 495 og 395 kroner for tilhørende vinmenu.

- Der har været lidt snak om, at vi prismæssigt ligger i den høje ende, men det lader faktisk ikke til at afskrække folk, og i weekenderne køber de fleste den store menu. Når det skal være, skal det være, siger Thomas Leth.

Restaurantverdenen har ry for at være hård, og det kan Thomas Leth skrive under på. Han fortæller åbent, at hans krop flere gange har sagt stop, og at han har været ramt af stress, når han har arbejdet for meget.

- Jeg er et godt sted nu, hvor jeg på mange måder selv kan styre slagets gang, og jeg har taget ved lære af de ting, jeg har været ude for. Det handler ikke kun om branchen, som kan være hård og svær, men også om det pres, jeg lægger på mig selv. Jeg har svært ved at holde fri og lægge tingene fra mig, når jeg har ansvaret.

Googler man "kokke og stress" får man masser af søgeresultater, og en del af forklaringen findes muligvis i det faktum, at det er svært at kombinere et familieliv med aftenarbejde og lange vagter i køkkenet. Flere perioder med stress har lært kokken fra Stilling, at det gælder om at prioritere benhårdt.

- Jeg glip stort set glip af det første halve år af min datters liv. Det fortryder jeg. Jeg forsøger at være der meget mere nu. Da vi fik nummer to besluttede jeg, at det ikke skulle ske. Jeg arbejder som kok, så aftentimerne undgår jeg ikke, men jeg har lært, at det er vigtigt at holde fri. Faktisk arbejder jeg mindre som selvstændig, end jeg gjorde som lønnet kok.

"Fantastisk madoplevelse og service. Virkelig dejlig at Skanderborg endelig har fået en restaurant udover det sædvanlige."

Sådan lyder det i en brugeranmeldelse af Leth Dining på Google, hvor folk generelt er meget positive over for Thomas Leths restaurant. Og hvad angår det med en "restaurant udover det sædvanlige" kan madglade Skanderborggensere se frem til, at Michelinkokken René Mammen inden længe åbner en restaurant i Lille Nyhavn. Thomas Leth frygter ikke for Mammens indtog i byen.

- Folk, der kommer her hos os og spiser, vil sikkert også gerne se, hvad de kan byde på - og omvendt. Jeg ville måske være nervøs, hvis jeg stod med en restaurant med plads til 80 gæster, for det er ikke sikkert, at Skanderborg kan bære to af den slags.

Moden skifter, også inden for restaurationsbranchen og den gastronomiske verden, og i de seneste år er private dining begyndt at vinde frem. Det betyder, at man tager restaurantoplevelsen og fører den hjem i eget hjem i stedet, som Thomas Leth, forklarer det. Det tilbyder hans restaurant også, og det er meningen, at den del af forretningen skal vokse.

- Det tiltaler en bred målgruppe - også her i Skanderborg. Det er sjovt at kunne give gæsterne den oplevelse og læne sig tilbage og lade en kok lave mad i det, der er ens eget køkken. Det går fint med den del, men vi tager det stille og roligt med det. Og lige nu har vi jo travlt her i restauranten. Vi skal passe på ikke at tage munden for fuld, siger Thomas Leth.

Hvordan bliver Skanderborg midtby et federe sted at bo og være? Sådan spurgte vi i torsdag vores læsere, som lystigt mødte op til vores åbne redaktionsmøde med mange input og holdninger.

Hvad er Skanderborgs DNA? Lød det eksempelvis. Altså udover Smukfest.

Flere var ærgerlige over butiksdøden og nogle bød ind med konkrete bud på, hvad de manglede, såsom en sportsbar eller en legetøjsbutik. Men hvem er det, der ejer bygningerne Adelgade, og hvad er deres drøm for midtbyen?

Mange savnede flere spisesteder, cafeer og barer, men undrede sig også over, at priserne i Skanderborg er så høje, nærmest på niveau med Aarhus. Både når man skal have en øl eller leje en bolig. For det skubber de studerende ud af byen.

Hvordan får vi plads til de mange ladcykler, der er kommet til? Burde man lave ladestandere til dem, ligesom til el-biler? Og hvorfor er der hele 30 trafiklys, når man skal fra den ene ende af Skanderborg til den anden?

Trods de mange gode input fik vi sammen kogt det ned til tre emner:

Der mangler mødesteder i midtbyen. Steder til at drikke en kop kaffe i fred og ro. Steder med plads til fællesskaber. Steder man tager hen på en dejlig aften. Steder, der giver lokale lyst til at bruge byen - og gæster lyst til at komme på besøg. Steder, hvor man bare har lyst til at være, lød det.

Mange bud var på banen:

• Hvad skal der ske på Kulturtorvet? Kan det blive et sted til markeder, koncerter og andre events?
• Kommer den sydlige del af Adelgade, der skal ensrettes, til at få bredere fortorve og grønne oaser, så man har lyst til at slå sig ned på sin gåtur? Og kan man skabe bedre sammenhæng mellem det nordlige og sydlige Adelgade?
• Hvad skal der ske på Kvickly-grunden ved vandet? Placeringen er oplagt til at skabe noget med plads til fællesskab, som en bazar med spændende butikker eller oplevelser. 

Skanderborgs kronjuvel er den store smukke sø. Så hvorfor er den så gemt væk? Hvorfor er der ikke bedre adgang til den?

• Kan man skabe en slags promenade, ligesom ved Lille Nyhavn, der fortsætter hen forbi Kvickly-grunden? Og måske en kaj med plads til at opholde sig og nyde udsigten?
• Hvordan skaber man bedre adgang mellem Adelgade og søen?
• Desuden mangler der afmærkede gåture, blev der sagt. Blandt andet langs vandet i byen.

Selvom parkering i dag ikke er et problem, var de fremmødte bekymrede for fremtiden. For at gøre Skanderborg attraktiv for besøgende, skal der være gode parkeringsmuligheder. Tæt på butikkerne - men ikke klos op ad. Og gerne gratis.

• Hvordan former man fremtidens parkering med størst værdi for både lokale og besøgende?
• Er der mere betalingsparkering på vej, ligesom ved Kvickly-grunden og Lille Nyhavn? For det vil være et stort benspænd for en by på Skanderborgs størrelse, blev der sagt.
• Kan man lave mere underjordisk parkering?

I den kommende tid vil SkanderborgLIV undersøge nogle af alle disse spørgsmål i vores videre dækning af udviklingen af Skanderborg midtby.