Fem festlige dage er overstået. Og denne journalist har fået festivallivet i Bøgeskoven at mærke.

Siden mit første besøg har jeg været med Smukfest-bussen en håndfuld gange. Hørt udbrud ombord som:

- Dude, hvordan kunne du bruge over 2000 kroner i går?

Og:

- Hvem skal vi satse på at tage med hjem i aften?

Busturen er generelt en af de mindre anbefalelsesværdige dele af min festivaloplevelse. Den var lang, ofte overproppet og med tæt, alkoholtung luft. Og jeg stod altså på ved sidste stop. Der er ikke meget at sige til, at busturen er et af Aarhus Stiftstidendes minusser.

Jeg forstår i hvert fald godt trangen til at give bilen en chance og risikere en af de mange parkeringsbøder, der er blevet delt ud i ugens løb.

Det var ikke det eneste indblik i festivalkulturen. Som dagene skred frem, slog lugten ved indgangen til bøgeskoven mig; jorden kunne næsten ikke rumme mere øl, cider og andre drikkevarer fra forfesten.

Når det så er sagt, har selve pladsen budt på nogle helt særligt oplevelser.

Som da hele Månen (teltscenen) sang med på Peter Sommers vidunderlige "Sang til Bo" om skanderborgensiske Bo Ark. Jeg ved ikke, om den sang har helt samme gennemslagskraft i andre byer.

-Skanderborg i hjertet, råbte en (temmelig fuld) gut da også, da han gik i gang med at skubbe og mase sig frem til "Tigger", også en sang om en skanderborgenser, nemlig Klaus Handsome.

Man kan ikke komme udenom promillen blandt festivalgæsterne.

Da jeg besøgte campen Kærligheden for at tage et kig på affaldshåndteringen, havde jeg således forventet en form for forfest. Men tømmermændene hang tungt over teltpladsen, hvor kun flasker, dåser og plastikkrus vidnede om årsagerne.

Som jeg gik rundt på festivalpladsen, var mange af blikkene også tydeligt slørede, og der var ikke det store hensyn til med- og modgående.

Når alkohol og festkulturen viste sig fra sin gode side, var det til stor fest under den svenske verdensstjerne Zara Larsson. Her dansede og festede publikum til langt væk fra Bøgescenen, og jeg følte mig som den eneste blandt publikum, der ikke lige kunne synge med på alle sangene – selvom jeg ikke stod tæt på scenen.

Det var svært ikke at blive grebet af feststemningen. Og så var der nogen, der spildte et halvt krus klistret drink ned ad mit baglår, lige som jeg gjorde klar til at danse med.

Og det var ikke engang den eneste drink, mit stakkels festivaloutfit måtte suge til sig.

Under Diana Ross var der en gevaldig skubben og masen fra folk, der lige kom 10 minutter for sent til koncert, og alligevel skulle så langt foran som muligt. Den ene 50-årige efter den anden skubbede sig med en patroniserende hånd på armen forbi, og en af dem formåede også at spilde øl ud over min arm.

Her fik jeg lyst til at give Berlingske ret, når de karikerer Smukfests publikum som værende far og mor til de teenagere, der for nogle uger siden drak sig fulde på Roskilde.

Men til andre koncerter syntes der langt mellem far og mor-segmentet, og teenagerne var ikke mindre villige til at skubbe og mase, særligt til de senere koncerter.

Når alt kommer til alt, så tror jeg simpelthen min festivaloplevelse manglede særligt én ingrediens: Våde varer.

Jeg har jo taget billeder og noteret på livet løs, og været meget bevidst om, at jeg var på arbejde.

Men selv her i 2024, hvor de unge drikker mindre end for 20 år siden, hvid januar hitter og salget af alkoholfri øl boomer, så føles det svært at være afsted på festival uden at deltage i alkohol-festen.

Mon ikke pyt-knappen så havde været større, når den tiende koncertgæst masede sig foran.

Og dansen til mine yndlingssange havde nok også været lidt sjovere.

Men hvis du ikke har noget imod at dyppe tæerne i lidt drikfældighed, så tror jeg ikke, at du vil fortryde at tage afsted. Måske med en dagsbillet eller som medhjælper – jeg har hørt, at Medhjælperbaren (som var pressefri) er en af de bedste barer.

Det skal nu ikke lyde som om jeg ikke har haft det sjovt. For et par arbejdsdage at være, så er det da bestemt mindeværdigt. Men jeg tror, at den rigtige festivaloplevelse gemmer sig i en uge med ferie, og måske også uden stramme puttetider.

I det mindste kan jeg nu sige, at jeg har været afsted – og nu føler mig lidt mere som en skanderborgenser.

På en regnvåd formiddag er der ikke megen skub i campområdet Kærligheden. En enkelt soundboks spiller en vulgær sang, men ellers hersker tømmermands- og regnvejrsstemningen i en halvkedelig symbiose.

En symbiose, som en regnvejrsklædt gruppe med grønne veste forsøger at bryde. Med trækvogn og blomsterkranse går de rundt på pladsen. De er genbrugsguider, og trækvognen er fyldt med affaldssække, engangshandsker, shotsflasker og et enkelt glorie-hårbånd.

- Vi skal hjælpe folk med at rydde op. Men vi prøver på ikke bare at gå rundt og pege fingre, men tilbyde dem lidt for det – en kop kaffe med bailey eller nogle shots, fortæller Ole Kristensen.

Han har en termoflaske med kaffe på ryggen, og udstyret med krus og baileyflaske bevæger han og resten af genbrugsguiderne sig hen mod en camp, hvor området bærer tydeligt præg af, at der var godt gang i festen aftenen før.

Genbrugsguiderne er en del af en stor, samlet pakke af initiativer, som Smukfest har sat i søen. Målet er bæredygtighed, herunder at Smukfests gæster efterlader mindre og mindre campinggrej og affald efter sig, og at affaldet bliver sorteret korrekt.

Det helt nye på affaldsfronten på festivalen er mere miljøvenlige krus med pant.

Men fra strategiske planer for miljømæssig bæredygtighed til virkeligheden kan der være langt. Derfor tog SkanderborgLIV ud på campen for at se initiativerne i praksis.

- Godmorgen gutter, smiler en af genbrugsguiderne. - Vi har en slags konkurrence, hvor man kan få shots og kaffe med bailey! Det eneste I skal gøre, er at rydde lidt op. Var det ikke noget?

Camp-indbyggerne lader blikket glide hen over det fyldte bord og jorden, der er dækket af emballage.

- Skal vi rydde helt op? spørger en af dem. - Det er jo et helt uoverskueligt projekt.

- Nej, I skal bare begynde på det, og få startet nogle poser til affaldssortering op, svarer genbrugsguiden.

Mens han finder plastikposer og handsker frem til campen, forklarer han om de forskellige sorteringsfraktioner, og giver eksempler på, hvad der hører i hvilke poser.

Imens er hans med-guider i fuld gang med at hælde kaffe med bailey og shots op.

- Er det for tidligt til at have bailey med i kaffen? spørger Ole Kristensen en af dem.

- Aldrig, griner en af beboerne.

De får blandt andet at vide, at de kan tage deres fyldte poser med til Lykkehjulet. Her står Anders Kristensen bag baren, klar til at tjekke sorteringen og give Lykkehjulet et ryk.

Præmierne for en fyldt affaldssæk lyder på alt fra snacks til merchandise eller en ramme øl. Og det benytter festivalgæsterne sig af.

- Der har været cirka 500 spins på hjulene indtil videre (per fredag formiddag, red.), fortæller Anders Kristensen, og fortsætter:

- For mig er det en god måde at prøve på at holde festivalen og Kærligheden renere. Og så har jeg hørt meget godt om det her hold fra sidste år, så det ville jeg gerne med på.

Det er ikke kun energidrik og øl, man kan få for sit skrald. I Returboden på Kærligheden tager de imod en hel masse emballage; ikke kun det, der er pant på, men også shotsrør, engangskrus og dåser fra Tyskland.

Sanne Daugaard er formand for vagtholdet, der mandag langede omkring 27.000 kroner og tirsdag omkring 30.000 over disken til gengæld for pant og emballage.

- Det er gået rigtig godt. Vi tilbyder et returbeløb for alt muligt forskelligt emballage, så der bliver ryddet så meget som muligt op, fortæller Sanne Daugaard.

Det er primært pantsamlere, der har det som deres formål på festivalen at tjene penge på at samle pant, fortæller Sanne Daugaard.

En af de frivillige på returbods-holdet bryder ind og fortæller, at det betyder Smukfest er meget renere end Roskilde Festival.

- Jeg har også hørt flere nævne, at de er glade for, at de ikke skal bo i en svinesti – også selvom de jo selv skaber den, siger Sanne Daugaard.

Men de har ikke så travlt her senere på ugen, som de havde i starten, inden festivalpladsen åbnede.

- På Kærligheden har vi travlt fra Kærligheden åbner til skoven åbner. Så bliver det mere stille, fortæller Sanne Daugaard.

- Hej Peder, kan du huske mig? Vi mødtes på en festival for et par år siden, spørger en kvinde, mens Stiften møder Peder Larsen ved Sherwood indgangen på Smukfest.

- Du er jo berømt og berygtet, tilføjer hun.

Det er ikke første gang i ugens løb, at Peder Larsen bliver stoppet af nysgerrige festivalgængere. Dagligt henvender folk sig til ham i bøgeskoven, fordi de gerne vil hilse og have et billede med ham.

Den 62-årige herre fra Sjælland har været trofast festivalgænger på Smukfest siden 1992, og han bliver ofte sammenlignet med den velkendte Smukfest-maskot, Walther, på grund af hans ikoniske, lange skæg.

Med 31 år på bagen, har festivalen ifølge Peder Larsen uden tvivl udviklet sig meget.

- Smukfest er blevet meget, meget større, og jeg synes faktisk, at den er blevet alt for stor nu, siger Peder Larsen, der startede sin festivaldebut i 1987.

Hvert år bor han i et telt på Skovlunden, hvor han allerede før ugens begyndelse slår sig ned alene.

- Det er smukt at være på campingspladsen. Der findes ikke noget smukkere, og det er det ældste område på pladsen, siger Peder Larsen.

De sidste fem år har han desuden arbejdet som frivillig, hvor han hjælper med at sætte hegn op og tage det ned igen.

- Jeg kender jo alle herude, og hvis ikke jeg kommer, så kan de ikke pille hegnet ned, fortæller Peder Larsen med et kækt smil på læben og tilføjer:

- Jeg tager først hjem, når hegnet er fjernet.

Og hvad får man så ugen til at gå med, når man har været på den samme festival i så mange år?

Ja, for det første har Peder Larsen rekorden i tarteletspisning, han er kommet på et Smukfest-postkort og så samler han på batches fra festivaler til sin hat.

Men i løbet af hans 32 år på Smukfest, er der alligevel et øjeblik som skiller sig lidt ekstra ud.

- Jeg kan huske et år, hvor bandet Aqua spillede sin anden store koncert nogensinde. Jeg havde glædet mig, og jeg var helt gennemblødt - og det var altså ikke, fordi det regnede, men fordi jeg svedte så meget, fortæller Peder Larsen.

'Danmarks dyreste festival'.

Nok ikke et mærkat, nogen festival ønsker påklistret, men det er ikke desto mindre, hvad Smukfest år efter år må høre for, når medierne i anledning af festivalsæsonen sammenligner priserne på de forskellige armbånd.

Men hvor dyrt er det egentlig at tage på Smukfest?

For en partoutbillet, der giver fuld adgang hele ugen, skal man i år af med 3.495 kroner, hvilket er 200 kroner mere end sidste år.

Til sammenligning kunne man komme på Roskilde Festival fra 29. juni til 6. juli for kun 2.400 kroner. Her får man dog kun fire dages reel festival mod Smukfests fem, hvorfor det er mere relevant at kigge på dagsprisen (selvom mange er taget hjem om søndagen til Smukfest og dermed misser en dag.)

Her slår Roskilde Festival, hvis dagspris lyder på 600 kroner, dog stadig Smukfests 699 kroner.

Noget billigere slipper man på Grøn, der kun tager 375 kroner for entré til deres en-dags-festivaler.

Til gengæld skal man af med henholdsvis 1.895 kroner og 2.195 kroner for at komme med på tre-dages-festivalerne på Northside og Tinderbox - der begge er ejet af Luxemborg-registrerede Down The Drain - hvilket giver en dagspris på henholdsvis 631 kroner og 731 kroner.

På Jelling Musikfestival skulle man kun af med 2.195 kroner for fire dages festival, hvilket gav en dagspris på 548 kroner.

Dermed har Tinderbox altså den dyreste dagspris af de festivaler, Stiften har kigget på

Men én ting er billetprisen. Der ved man i det mindste, hvad man har med at gøre.

Noget helt andet er, hvad man skal slippe for en fadøl.

Festivalerne kører over en bred kam med 40 centiliters krus, ligesom det er blevet kutyme at tage 5 kroner i pant for glassene. Dén udgift regner vi dog fra, da man får de fem kroner igen, hvis man tager glassene med tilbage næste gang, der skal tankes op.

Og selvom mange nok vil mene, at 50 kroner er det rene vanvid for 40 centiliters Royal pilsner, så er Smukfest faktisk ret godt med på ølpriserne.

På Roskilde er prisen den samme med den eneste forskel, at der er Tuborg i glassene. Det samme gælder for Jelling Musikfestival.

Marginalt dyrere er det på Grøn, hvor en fadøl koster 51 kroner, mens Northside og Tinderbox er helt oppe at tage henholdsvis 55 kroner og 53 kroner for 40 centiliter.

På Smukfests egen hjemmeside oplyser festivalen, at de 'ikke er sat i verden for at tjene penge. Sker det alligevel, doneres 20 procent af overskuddet til ensomme og udsatte i hele Danmark, og resten føres videre til det følgende års festival.'

Og så er det faktisk heller ikke dyrere, lyder det fra indholdschef Trine Bang:

- Det koster mange penge at lave en festival i verdensklasse. Billetten inkluderer fuld adgang hele ugen inkl. parkering, teltslagning og shuttle, som i andre sammenhænge er ekstraomkostninger. Endagsarmbåndet giver adgang til hele Hood, hvilket også er ekstraordinært. Faktisk betaler en gæst kun 23 kroner per koncert, så det er ikke dyrt, siger hun til Stiften og fortsætter:

- Vores fadøl koster en 50'er. Blandt de større festivaler, er vi festivalen, hvor du kan nyde den billigste fadøl. Vi tilpasser naturligvis løbende vores priser til vores omkostninger, og med stigende indkøbspriser, så er vi nødt til at følge med på udsalgsprisen også. Men vi forsøger at holde priserne på et relativt lavt niveau, og for eksempel er prisen på vores fadøl kun steget 1 krone – fra 49 kroner til 50 kroner.

Ooooog så var den i kassen, årets Smukfest. Ansatte og frivillig kan nu hvile ud, når de er færdige med at rydde op, selvfølgelig, og vi andre kan begynde at glæde os til næste års fest.

Her får du et par korte citathistorier, blandt andet om folk, der ikke helt har kunnet opføre sig pænt.

SkanderborgLIV har også været på Smukfest, og det er der kommet flere artikler ud af. Vores udsendte var på festivalen første gang, og her kan du læse om de første indtryk, og her finder du konklusionerne efter festivalen, hvor et afgørende spørgsmål står tilbage: Kan man have en sjov festival, hvis man holder sig fra alkohol?

Du kan også læse eller genlæse historien om Anni, der udlejede sit hus under Smukfest og nu kan ringe til tømreren og bestille nye vinduer. Så god en forretning er det nemlig at udleje huset, hvis det ligger rigtigt, når der er Smukfest. Du kan også møde Nørring Vissing Kro, der under Smukfest laver mad på en anden måde, end de gør til daglig.