Det første punkt er det punkt, som byrådet har diskuteret allermest i budgetprocessen, lød det fra den ene af Venstres forhandlere Jens Szabo.

Det er da også et emne, der tidligere har skabt røre i byrådet. For en svømmehal i Galten er årsagen til, at Ole Drøgemüller meldte sig ud af Socialdemokratiet og blev løsgænger, og i en pressemeddelelse fremhæver han det da også som årsagen til, at han nu er med i budgettet.

Det på trods af, at der altså ikke står noget om svømmehal i aftalen. I stedet står der, at forligskredsen (altså partierne og løsgængerne bag aftalen) prioriterer 25 mio. kr. i 2029 og 25 mio. kr. i 2030 til "et særligt fokus på kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter".

Hvad pengene så skal bruges på, skal de nu finde ud af i en "borgerinddragende proces", hvor der kan arbejdes med ønsker til, hvordan midlerne bruges bedst i et eller flere markante projekter.

Spørger man Venstre og Konservative, er der ingen tvivl om, at det borgerne nok helst vil have, er Klank Svømmehal. I så fald vil der være behov for at få støtte fra fonde og evt. lokale virksomheder.

Et opslag fra Konservative om midlerne i en Facebook-gruppe for Galten-Skovby møder bred opbakning til en svømmehal, og har i skrivende stund over 350 synes-godt-om-tilkendegivelsesr.

Men flere andre i byrådet er ikke sikre på, at en svømmehal er den bedste måde at bruge midlerne. Charlotte Vindeløv (SF) peger på, at der ikke er langt at køre til eksempelvis svømmehallen i Harlev. Derudover mener hun også, at en svømmehal vil forbruge meget CO2 og være dyr at drifte.

Derfor er den nuværende ordlyd det kompromis, alle parterne bedst kunne se sig selv i.

Forligskredsen vil gerne øge inklusionen i folkeskolen, så flest muligt børn kan blive i den almene del af skolen frem for at blive visiteret til specialskoler eller specialklasser.

Til det vil de etablere en pulje på 4 millioner kroner årligt, der går til lokale initiativer der fremmer inklusion. Puljen kommer oveni det løft, der blev givet til skolerne i sidste års budget, på 6 mio. kr. i 2025, 8 mio. kr. i 2026 og 10 mio. kr. i 2027 og fremefter.

I løbet af året er der desuden sat 7,8 mio. kr. af i merudgifter til special-området under Børn og Unge, hvoraf størstedelen går til specialundervisning.

Fjerner mertildeling

Samtidig fjerner partierne bag aftalen den nuværende mulighed for en et ekstra tilskud til specialskoler og specialklasser. Det betyder, at skolerne fremover kun får en fastsat minimumsbetaling for specialundervisning, i stedet for et ekstra tilskud på 50 procent oveni taksten.

Besparelsen skal ses i lyset af, at der skal sættes gang i en analyse, som blandt andet skal sørge for, at taksten per elev svarer til de reelle udgifter. Analysen skal også samle erfaringer med forebyggende indsats, blandt andet med fokus på såkaldte mellemformer.

- Hvis vores normal-område bliver snævrere og snævrere, så får vi et stort problem på et tidspunkt. Både for dem, der bliver sendt udenfor fællesskabet, men det er jo også et stort problem, hvis vores normalitets-begreb ikke kan rumme ret mange til sidst, lød det fra Anne Heeager (RV) på pressemødet.

To forebyggende initiativer

Der er også vedtaget to andre initiativer, der blandt andet skal øge trivslen i skolen.

Forligskredsen vil udvide sundhedsplejens besøg på skolerne, så der kommer et ekstra besøg i fjerde klasse (hvilket også er anbefalet af Sundhedsstyrelsen). Det vil være i supplement til de to nuværende besøg, og kommer til at koste 390.000 kr. årligt fra 2025.

Derudover styrkes PPR med 300.000 kroner i 2025, 1,5 mio. kr. i 2026 og 1,65 mio. kr. fra 2027 og frem. Det gør det for at følge med det stigende børnetal.

Ældreområdet får i budgetforliget to større løft. Et på 1,5 mio. kr. årligt til personaleforsikringer som følge af et stigende antal medarbejdere, og et på 2,161 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til fællesskaber blandt ældre.

Det sidstnævnte skal gå til, at borgere fra lokalområdet anvender de åbne caféer og aktivitetsområder på plejecentrene, og at flere på den måde indgår i fællesskaber.

- Vi ved, at vi har en del ensomme ældre rundt omkring i kommunen. Det vil være en win-win-situation at åbne caféerne, så vi allesammen kan gå ind og få en bid mad og få en snak med nogle af de ældre. Selvfølgelig uden at gå i konflikt med det private erhvervsliv, lød det fra Malene Ringberg (løsgænger, tidl. S.) på pressemødet.

Besparelser på personlig pleje og nødkald

Der er dog også en række besparelser på ældreområdet.

For det første bliver der skåret i, hvor ofte de ældre kan få leveret mad fra Vores Køkken, så det går fra to gange ugentligt til en enkelt gang. Det betyder en besparelse på 280.000 kroner i 2025, som stiger til knap en halv million fra 2027.

Der bliver også indført mere teknologi på ældreområdet, som robotstøvsugere, øjendryppere, medicinhuskere o.l. Derfor sparer man på personlig pleje og praktisk hjælp; 300.000 kroner i 2025 og 600.000 kroner fra 2026 og frem.

En anden besparelse er, at færre ældre vil blive bevilget et nødkald eller elektronisk lås. Det gives til ældre, der af helbredsmæssige årsager har en faldrisiko og/eller ikke kan tilkalde hjælp på anden vis. Ved at skærpe hvem der får bevilget nødkald eller elektroniske låse, skæres budgettet med 160.000 kroner i 2025 og 335.000 årligt fra 2026 og frem.

Foruden pengene til fritidsområdet i Galten-Skovby, så kigger budgetaftalen også andre steder i kommunen efter nye faciliteter på fritids- og idrætsområdet.

Det betyder, at Fælleden som idrætscenter prioriteres med 5 mio. kr. i 2026 og 5 mio. kr. i 2027 til klubhus og omklædningsrum. For som der blev sagt på pressemødet, så har de 1.500 brugere af idrætsfaciliteterne lige nu ikke et sted at klæde om.

Derudover er der helt ude i 2031 fundet 10 mio. kr. til en multihal i Ry, hvortil der nok også skal søges yderligere midler hos fonde og virksomheder.

- Det er klogt at kigge den vej i forhold til de kommende år. For alle de børn og unge, der vælter ud i vores daginstitutioner og skoler lige nu, de står klar til kultur-, idræts- og fritidslivet. Så med alle de anlægskroner, vi bruger på skoler og dagtilbud, så skal vi også til at tænke over fritidslivet meget snart, sagde Thomas Cordtz (Kons.) på pressemødet.

Ry Sejlklub får også i 2026 3,5 mio. kr. i støtte til etablering af et egentligt sejlsportscenter.

Samtidig sender forligskredsen støttekroner afsted til både Sølund Musikfestival, Di Heslige Sløngslers Klup (som bl.a. står for Sløngel-Dagene) og kommunens egen turismeindsats Danmarks Smukkeste, herunder støtte til en markering af 150-års jubilæet for Himmelbjergtårnet.

Et andet fokuspunkt i budgetaftalen er at få moderniseret og nytænkt det specialiserede voksenområde, det vil sige voksne med handicap eller på andre måder særlige behov.

Derfor vil forligskredsen lave en langsigtet 10-års plan, der kan sørge for at kommunen har de bedst egnede og mest tidssvarende tilbud. Samtidig skal det også gå til en opdatering af de fysiske rammer i kommunens botilbud.

Til det er budgettet for det specialiserede voksenområde tilført 9,4 mio. kr. årligt fra 2024 og frem.

Samtidig er forligspartierne enige om at permanentgøre projektet Familien i Fokus, som omhandler et intensiveret samarbejde mellem myndighedsrådgivere og familier i børnehandicapsager.

Det vil koste 750.000 kroner i 2025, og vokse til 1,5 mio. kr. årligt fra 2026.

Til gengæld lukkes socialområdets ene produktionskøkken, der ligger på Danmarksvej 31. Det betyder, at det eneste produktionskøkken til Arbejdsmarked og Social fra 2026 vil være i Flok på Sølund.

Forligskredsen sætter derudover også 1 mio. kr. mere af årligt til den grønne omstilling.

Det betyder, at der i budgetperioden 2025-2028 er afsat over 20 millioner kroner til den grønne omstilling.

- Der sker en del på klimafronten. Blandt andet den grønne trepartsaftale, som vi ikke ved ret meget om endnu. Det vil trække på vores administration, og derfor har det været nødvendigt at sætte nogle flere penge af til de der kolde hænder, lød det fra Peter Kjær (EL) på pressemødet. Han fortsatte:

- Det er for ikke at komme i den situation, at landmændene om et par år går og siger, at kommunen er en bremseklods for den grønne omstilling. Eller at dem, der skal sætte vindmøller op siger, at det kan de ikke få lov til her i kommunen, fordi vi arbejder for langsomt.

Der bliver sat penge af til yderligere en medarbejder til sagsbehandling af miljøgodkendelser på virksomhedsområdet, Natur og Miljø. Samtidig sparer forligskredsen 300.000 kroner årligt på den direkte borgerrettede klimaindsats.

For første gang i kommunens historie er det en toårig budgetaftale, hvilket vil sige, at den rækker ind over næste års budget.

Det betyder, at forligskredsen er enige om først at kigge på budgettet, når økonomiaftalen fra regeringen er kendt i juni, og kun hvis der er behov for det.

Derfor er budgetbehandling i udvalgene, handlekatalog og budgetseminar sat til side næste år (hvor der også vil være kommunalvalg til november).

- Argumentet for at lave en toårig aftale er, at vi kan kigge på de længere linjer. Vi har også lavet investeringsplaner, der rækker ud i årene, sagde borgmester Frands Fischer (S) på pressemødet.

De mange udgifter til anlæg de kommende år kommer fra kommunekassen, hvor beholdningen i de kommende år nærmer sig 0. Det kan du læse mere om i gennemgangen af kommunens økonomi.