Der opstår hurtigt en fortælling om en midtby i dyb krise, og for meget brok på Facebook kan få negative konsekvenser for butikkerne i Skanderborg.

Nogenlunde sådan kan man vist opsummere den video, Michael Jannak delte i sin Facebook-gruppe, Skanderborg hjælper Skanderborg, i sidste uge. Her kom han med en velment opsang til de borgere i byen, der fokuserer på alt det negative. Dem, der bruger krudt på at lægge billeder af ukrudt mellem fliserne på nettet eller straks skriver, at byen er død, når en butik lukker. I videoen siger han blandt andet:

"Man oplever ofte, at virksomheder eller butikker bliver udskammet på sociale medier, med eller uden grund. Med grund så har virksomheden eller butikken mulighed for at gøre noget ved det. Er det uden grund, er det svært at gøre noget ved. Og den udskamning, der er uden grund er ofte den værste, for dels kan man ikke gøre noget ved den, den skader mere, end den gavner, og det bliver nemt en negativ spiral."

En opsang - og et håb om, at der kan opstå en mere positiv fortælling.

- Brokkehovederne er dem, der er hurtigst ved tastaturet. Men hvis vi nu hver især gør noget for at fortælle den gode historie. Hvis jeg sidder nede i byen og har en god oplevelse, så tager jeg da gerne et billede og lægger op på Facebook og siger, at vi skal huske at nyde de gode oplevelser. Hvis folk gjorde det bare engang imellem så kommer det positive til at fylde lidt mere, siger Michael Jannak.

Han har boet i Skanderborg siden 2013 og mener altså, at byen kan meget mere, end mange giver udtryk for. Foruden at være administrator i Facebookgruppen med flere end 5000 medlemmer, er Michael Jannak også medlem af bestyrelsen i Skanderborg Cityforening - selv om han ikke driver butik i byen.

- Cityforeningen gør et godt arbejde og repræsenterer butikkerne og deres medlemmer. Men jeg kommer med et andet take på det. Der skal også være nogen, der kigger på butikkerne udefra og på byen på en anden måde. Gennem "Skanderborg hjælper Skanderborg" kommer der nogle input, mener Michael Jannak.

Derfor understreger Michael Jannak også, at hans video ikke er afsendt på vegne af Cityforeningen, som virker for et mere levede handelsliv i Skanderborg. Men Cityforeningen spiller selvfølgelig også en rolle i forhold til at sikre, at Adelgade er interessant for byens butikker.

Men ikke Cityforeningen alene.

- Der er fire parter, som kan gøre noget for byen. Det er os, der bruger byen. Det er udlejerne. Det er kommunen. Og så er det selvfølgelig butikkerne selv, for de har jo også et ansvar for at sikre, at folk vil bruge byen og ikke bare handle på nettet eller køre til Aarhus.

Michael Jannak arbejder med salg og har blandt en periode som annoncesælger for Uge-Bladet Skanderborg på CV'et, og han tænker også som en sælger, når han taler om butikkernes eget ansvar.

- Indimellem er det måske meget sundt at gå over på den anden side af gaden og kigge på sin egen butik. Hvordan ser min butik ud? Ville jeg gå ind i min egen butik? Er der noget, jeg kan gøre for at få min butik til at se mere spændende ud?

I løbet af de seneste måneder har der været en del negativ omtale af Skanderborgs midtby. Vinhandlen smækkede godt med grundigt med døren, da de forlod lokalerne i Adelgade og rykkede til Odder. Og kort tid efter lukkede en anden af byens specialbutikker, Plakater og Sager, da indehaver Sanne Maach måtte sande, at for få lagde penge i hendes butik til, at det gav mening at fortsætte.

- Folk er nødt til at begynde at bruge nogle flere penge i Adelgade, hvis de vil have, at byens butikker skal bestå. Så nytter det ikke, at de bare skælder ud over, at det ser ud, som det gør. Folk er ikke bevidst nok om, at de også har et ansvar, sagde hun ved den anledning til SkanderborgLIV.

Selvom der er flere tomme butikslokaler på Adelgade, og en del frisører, banker og ejendomsmæglere, så fylder butikkerne trods alt stadig mest, som SkanderborgLIV tidligere har dokumenteret med en simpel optælling.

Hvad så hvis folk brokker sig? Er det ikke bare et vilkår?

- Det betyder da noget, at byen bliver talt ned. Tilflyttere og folk udefra hører, at den er kedelig, så gider de ikke tage herned. Og de første, der mærker at der kommer færre folk, er jo butikkerne. Men det med butikslukninger er jo ikke kun noget, Skanderborg rammes af. Se på Strøget i København, se på Aarhus, Horsens, Vejle eller Fredericia, siger Michael Jannak og slår fast:

- Hvis vi vil have liv vores by, så bliver vi nødt til at bruge vores butikker. Bruger vi dem ikke i dag, er de der måske ikke i morgen.

I skrivende stund sniger kviksølvet sig op på 25 grader i Skanderborg.

Måske husker du ikke, hvordan Kong Vinter havde fat i Danmark, og Østjylland i særdeleshed, i starten af året, hvor vi havde adskillige uger med sne, isslag og hård frost. Men det gør de hos Renosyd og i Skanderborg Kommune, hvor man har forberedt en opdatering af det affaldsregulativ, som gælder for alle borgere og virksomheder i kommunen.

For den lange periode med sne og kulde sendte renovationsmedarbejdere i massevis forbi lazarettet med forstuvede lemmer efter faldskader på den glatte, hårde iskappe. 73 arbejdsskader blev der registreret over en periode på tre uger, hvor Renosyd forsøgte, men ofte måtte opgive, at indsamle affald.

- Flere af dem, hvor folk kom ret alvorligt til skade. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt. Det kan vi ikke leve med. Derfor har vi sammen med kommunens vejfolk evalueret, hvad det lige var, der skete, siger Henrik Müller, direktør i Renosyd.

Henrik Müller forklarer, at der i de seneste år er sket flere ændringer i Skanderborg Kommunes regulativ for vintervedligehold, altså hvor og hvornår kommunen rydder sne. Men affaldsregulativet er ikke fulgt med.

- Man rydder vejene i prioriteret rækkefølge, og man vil komme i situationer, hvor man siger, at kategori tre og fire veje ikke bliver ryddet. Og det var det, vi oplevede her i vinter. Affaldsindsamling har ikke været samstemt med regulativet for vintervedligehold. Der er ikke taget højde for, at man ikke kan indsamle affald, hvis vejene ikke er ryddet, lyder det fra Renosyd-direktøren.

Derfor skal et nyt regulativ sendes i høring. I det står der blandt andet:

Der vil ikke blive indsamlet affald hos dig, uanset om vejen er kommunal, privat eller privat fællesvej i følgende tilfælde: 

• Kørevejen frem til beholderne (mindst 3,5 meters bredde) ikke er ryddet så renovationsbilen på sikker vis kan køre på vejen. 
• Holdepladsen (mindst 4,5 meters bredde) og adgangsvejen fra holdepladsen tæt ved beholderne og hen til beholderne ikke er tilstrækkelig ryddet for sne eller is, så tømningen af beholderne kan foregå under sikre forhold.
  

Dette gælder også, hvis vejen frem til den/de private fælles veje ikke er tilstrækkeligt ryddet, uanset om de private fælles veje er ryddet og renovationsbilen ikke sikkert kan komme frem til den vej du bor på.

Renosyd fik vreden at føle tilbage i vinter, da det i en længere periode var svært eller umuligt at komme ud til forbrugerne og afhente affald. Formålet med et nyt regulativ er også at skabe klarhed over for borgerne, mener Henrik Müller.

- Vi er nødt til at have opdateret regulativet, så det er helt klart, hvad forventningerne er i forhold til, at vejen skal være ryddet, så man kan køre med beholderne på dem. Det er ikke nok, at man kan køre med en skraldebil på vejene, hvis man ikke kan køre beholderen ud til tømning.

Nu venter der en politisk behandling af det opdaterede regulativ, inden det kan sendes i høring. Medlemmer af Klima, Plan- og Miljøudvalget sendte i denne uge forslaget til videre behandling i både Økonomi- og Erhvervsudvalget og senere byrådet.

Ifølge Henrik Müller måtte Renosyd høre på en del brok tilbage i vinter, da affaldsindsamlingen var udfordret. Men der var også mange, der hjalp til og tog godt imod skraldemændene.

- Drømmescenariet for os er jo altid, at vejene er ryddet, så vi kan komme ud og samle affald. Kan det ikke lade sig gøre, skal der være klare rammer omkring, hvor vi kan samle affald ind, og hvor vi ikke kan. Men det handler også om, at gøre det klart, hvad det er for nogle pligter, man har som borger. Man skal selvfølgelig rydde sin indkørsel, og er man en grundejerforening, skal man sørge for at rydde vejen, så man kan trille med affaldsbeholderne ude på vejen.

Skanderborg Kommune er nu at finde i top 10 blandt de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark.

Det fremgår af den nye liste fra Dansk Industri (DI), der på en række parametre hvert år måler og kårer de kommuner i Danmark, hvor erhvervslivet har de bedste kår.

En 9. plads bliver det til i år for Skanderborg Kommune, og det er en fremgang på seks pladser i forhold til sidste år. I 2022 var Skanderborg på 25. pladsen, og derfor er det også en tilfreds borgmester Frands Fischer (S), der i en pressemeddelelse fra Skanderborg Kommune gør status på den seneste liste.

- Vi har arbejdet målrettet på at forbedre vores erhvervsservice i samarbejde med vores mange dygtige virksomheder. Det er et langt sejt træk, for der er ikke noget quick fix, når man vil være en god erhvervskommune. Jeg er glad for, at den fælles indsats har gjort det bedre at drive virksomhed i Skanderborg Kommune, og at det også giver udslag i DI’s måling.

Den mest erhvervsvenlige kommune i Danmark er, ifølge listen fra Dansk Industri, Ikast-Brande Kommune. På de næste placeringer følger Herning, Vejen, Morsø og Ringkjøbing-Skjern.

Faktisk er Skanderborgs 9. plads den højeste placering blandt de østjyske kommuner. Favrskov Kommune er på 30. pladsen, mens Aarhus er nummer 65, Silkeborg er 24 og Horsens er 26.

Bedste placering var i 2015 og 2016, hvor Skanderborg begge år blev placeret som 3. bedste kommunen målt på erhvervsvenlighed. Laveste placering var i 2020, hvor Skanderborg endte som nummer 33.

Her får du et nyhedsoverblik fra Skanderborg.