Hvert år er Økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening udslagsgivende for, hvordan kommunernes økonomi kommer til at se ud, og hvilken slags budget, kommunerne skal lægge.

I år var ifølge Asbjørn Friis Grønkjær, der er økonomidirektør i Skanderborg Kommune, et af de gode år. Servicerammen blev løftet med 3,2 milliarder kroner på landsplan, og da Skanderborg Kommunes andel udgør cirka 1 procent, bliver det til 32 millioner kroner ekstra.

Men...

Faktisk er pengene mere end brugt.

10 millioner er afsat til, at befolkningstallet i kommunen stiger, det man kalder demografisk udvikling.

17,2 millioner kroner er afsat til de specialiserede socialområder, hvor der kommer flere sager indenfor anbringelser, forebyggelse og tabt arbejdsfortjeneste. Pengene skal blandt andet bruges på en opnormering af handicapteamet, og permanentgørelse at projektet Familien i Fokus.

1,9 millioner er sat af til en omlægning af dagtilbud til specialdagtilbud

6,5 millioner kan ifølge aftalen på Christiansborg bruges til kvalitetsløft af ældreplejen

Det betyder, at der reelt ikke er det store for politikerne at forhandle om. Så hvis byrådet ønsker at finde flere penge til et område, så skal de i udgangspunkt finde dem ved at spare på et andet område.

Som budgettet ser ud nu, inden de politiske forhandlinger, ender det med et underskud på 97,7 millioner kroner i 2025, hvilket vokser til 163,3 millioner kroner i 2026

Det er vedtaget med åbne øjne, blandt andet sidste år, og skyldes især store anlægsudgifter i kommunen.

I 2025 er det planen, at Skanderborg Kommune skal bruge 238 millioner kroner på anlæg. Og i de kommende fire år vil det i alt blive til 824 millioner kroner.

Det er især befolkningsudviklingen i kommunen, der gør de øgede anlægsudgifter nødvendige. Kommunen er nødt til at have plads til de stigende børnemængder i dagtilbud og skoler rundt omkring i kommunen.

Vi kan i dag fortælle om kommunens nye kortfunktion over de kommende anlægsudgifter, hvor du kan se hvad der er på vej. Den artikel finder du her, og du kan gå direkte til kortet her.

Men tilbage til budgettet. For pengene til de mange anlægsudgifter skal jo komme et sted fra, og i det her tilfælde har byrådets altså valgt at tage cirka halvdelen af de kommende anlægsudgifter fra kassen.

På nuværende tidspunkt står der knap 500 millioner kroner på det, der i et husholdningsbudget ville være Skanderborg Kommunes bankkonto – kassebeholdningen.

Men de stigende anlægsudgifter betyder, at kommunens kassebeholdning tager et ordentligt dyk, og omkring foråret 2028 faktisk kommer faretruende tæt på 0.

Og allerede ved årsskiftet til 2026 vil kassebeholdningen komme under byrådets fastsatte mål på altid at have mindst 200 millioner kroner i kassen.

Ifølge prognosen vil kassebeholdningen stige igen, og nå over målet omkring nytår i 2031. Men spørgsmålet er, om man er villig til at komme så tæt på nul, som det lige nu ser ud til – eller om der i enten det nuværende eller fremtidige budgetter skal omprioriteres.

De stigende udgifter til anlæg taler ind i en større tendens: Skanderborg Kommune er (stadig) en kommune i vækst.

Og selvom den øgede befolkningstilgang også medfører flere voksne, der betaler skat, så giver det altså merudgifter. Til deres børn, sundhed og når de skattebetalende voksne stopper og i stedet bliver ældre.

I 2025 vil den demografiske udvikling, altså udviklingen i befolkningssammensætningen i kommunen, medføre merudgifter på lidt mere end 19 millioner kroner.

Og i 2028 vil det altså stige til 100 millioner kroner i merudgifter som følge af udviklingen.

Der er forskellige poster, der udgør de stigende udgifter. Skoler og pædagogiske fritidstilbud udgør knap 40 af de 100 millioner, mens ældre i alt udgør knap 42 millioner. Resten skyldes borgere med fysiske og psykiske handicap, sundhed generelt og dagtilbud for de 0-6 årige.

Men faktisk er det ikke så "slemt" som det kunne have været. En ny befolkningsprognose i starten af året forudså nemlig, at der kommer færre tilflyttere end hidtil spået, og dermed færre børn. Det har især betydning for, hvor mange penge kommunen forventede at bruge på dagtilbud, og betyder, at det er cirka 20 millioner kroner mindre om året, der skal bruges på den ændrede demografi.

I oversigten, der udgør det tekniske budget, er der en ekstraordinær post, som ikke plejer at være der.

Under den lidt tørre overskrift "Selvbudgettering og grundskyld" er der i 2027 en udgift på 71,7 millioner kroner for kommunen.

Det er der, fordi Skanderborg Kommune forventer at skulle tilbagebetale grundskyld til de borgere, der har betalt for meget i grundskyld på baggrund af de foreløbige ejendomsvurderinger.

Kommunen havde nemlig ekstraordinært høje indtægter fra grundskyld, og det tror man altså vil blive rettet.

Så hvis du går og har på fornemmelsen, at du har betalt for meget i grundskyld, eller kommer til det, så er det altså ikke penge, kommunen går og bruger af – de er sat af til, når Vurderingsstyrelsen er klar med de endelige ejendomsvurderinger, og på den baggrund genberegner boligskatten.

Du kan læse mere om efterreguleringen på Vurderingsstyrelsens hjemmeside.

Den sidste ingrediens er i virkeligheden den ingrediens, der udgør hele grundlaget. Nemlig kommunens indtægter.

Den langt største post er indkomstskatten. I 2023 steg kommuneskatten for Skanderborg Kommune til 26 procent, efter den ellers i mange år har ligget på 25,70 (med gradvise stigninger i 2021 og 2022).

Det giver 3,82 milliarder kroner i indkomstskat i 2025.

Herefter kommer grundskylden, altså en del af boligskatten, som i 2025 ventes at indbringe 354,6 millioner kroner til Skanderborg Kommune.

Selskabsskatten lyder på 81 millioner kroner til kommunen.

Foruden skatter er der også tilskud og udligning, der udgør knap 10 procent af kommunens samlede indtægter.

Statstilskuddet er i 2025 på 916,8 millioner kroner, mens den kommunale udligning trækker 546 ud af kassen igen.

Sammen med et par andre mindre indtægter og udgifter betyder det alt i alt, at Skanderborg Kommune i 2025 vil tjene 4,681 milliarder kroner.

Langt størstedelen udgør som nævnt almindelig drift (løn til kommunens cirka 7500 medarbejdere, eksempelvis).

Brian Reenberg, manden bag Billigblomst, er kommet en familie i Skanderborg til undsætning med økonomisk hjælp. Det fortæller TV2 Østjylland.

10-årige Malthe Dalsgaard-Andersen fra Skanderborg lider af muskelsvind og som resultat af slem skoleværing, har familien haft et ønske om, at drengen skulle skifte skole. Men kommunen ville ikke betale for transporten, har familien tidligere fortalt til samme medie.

Den historie kom rigmanden Brian Reenberg for øre, og han kontaktede familien for at fortælle dem, at han vil betale for transporten, når kommunen ikke vil.

- Det rørte mig, og jeg tænkte, her kan jeg gøre en forskel. Jeg kender området, hvor Malte kommer fra. Det var noget lokalt, jeg kunne relatere mig til, fortæller Brian Reenberg til TV2 Østjylland.

Læser Miljøminister Magnus Heunicke (S) SkanderborgLIV? Det er ikke til at sige.

Men sikkert er det i hvert fald, at han har hørt om det nye PFAS-rensningsanlæg ved det nedlagte Skårup Deponi. Vi var med til åbningen i sidste uge, og det kan du læse mere om her. 

Og i denne uge besøgte ministeren så deponiet, hvor han fik en præsentation af anlægget, oplyser affaldsselskabet Renosyd, der sammen med virksomheden ETC2 Danmark står bag anlægget. 

Ved indvielsen i sidste uge var der også interesserede gæster fra nabokommunerne, og nu er nyheden altså også nået helt til Christiansborg. 

Der har nu i flere år hersket krig og ufred i Europa, mens hundredetusindvis af unge russiske og ukrainske mænd har kæmpet mod hinanden på kontinentets østfront. 

Men hvilke konsekvenser kan det få for unge menneskers psyke at være i krig? Hvilke ar på krop og sjæl vender man hjem fra en krigszone med? Svarene på de spændende spørgsmål giver en dansk veteran, når Ølmejeriet i Stilling 17. september klokken 19 inviterer til foredrag med veteranen Andreas, der var udsendt til Irak og senere udviklede PTSD.

Du kan læse mere om foredraget her.

SkanderborgLIV har tidligere bragt et portræt af Ølmejeriet og Torben og Peder, der mødtes gennem konernes mødregruppe og startede med at brygge øl i køkkenet. Det kan du læse her.