- Hej Busbjarne.

To og to, hånd i hånd, går børnehavebørnene fra Gyvlehøjen i Galten ud til den ventende bus. Målet for dagens tur er Jordbrugets UddannelsesCenter i Beder, hvor traktorer, køer og kalve, kyllinger og kalkuner og sågar slanger og chinchillaer skal give børnene nogle andre indtryk og pædagogisk læring, end hvad de får på en almindelig børnehavedag.

BusBjarne hedder han blandt venner. Hans borgerlige navn er Bjarne Petersen-Engstrøm og siden 2021 har han kørt børnebussen og planlagt dens daglige ture med børnehavebørn fra områdets institutioner. Børnebussen startede som en nødløsning for at imødekomme kapacitetspresset på de overfyldte stuer i flere af Skanderborg Kommunes byer. Ved at fylde bussen med børn og køre dem på tur kunne man, sådan nogenlunde, få plads til områdets boomende børneflok.

Siden da er presset lettet, mens daginstitutionsbyggeriet er kommet op i tempo, og det har fået byrådspolitikerne til at stikke sparekniven i bussen hjul. I den nye budgetaftale spares bussen væk fra 2025. Det ærgrer selvfølgelig "BusBjarne" Petersen-Engstrøm. Ikke bare fordi han står til at miste det job, han holder af. Men også fordi bussen er blevet en stor gevinst, mener han.

- Jeg vil gerne kæmpe for bussen som institution. Det er gået fra at være en løsning på et kapacitetsproblem til at blive et pædagogisk projekt i stedet og et aktiv for børnene. De lærer, hvordan man opfører sig i en bus, de lærer at være på tur, og de får oplevelser, som de ellers ikke ville få, siger Bjarne.

Ifølge budgetaftalen reduceres budgettet med 325.000 kroner i 2025 og 650.000 kroner årligt fra 2026, når bussen nedlægges.

Jordbrugets UddannelsesCenter er dagens mål, fordi en af pædagogerne i børnehuset havde besøgt stedet i en anden forbindelse og tænkt, at det var et godt udflugtsmål. Stedet er kæmpestort, og børn og pædagoger slippes løs og får lov at gå på opdagelse. BusBjarne, der ikke bare passer bussen, men også virker som pædagogmedhjælper på turene, har et alenlangt katalog med udflugtsmål.

Bussen stævner ud hver dag og har gennem årene afhjulpet overfyldte børnehavstuer i både Galten-Skovby-Låsby-området og i Ry. De syv institutioner i førstnævnte område deles for tiden om bussen, og Bjarne Petersen-Engstrøm tilrettelægger turene efter ledernes ønsker og tidsplan.

66-årige Bjarne Petersen-Engstrøm har talt sig frem til, at han har haft omkring 6500 børn med på tur, siden bussen blev indviet. En del af børnene er selvfølgelig gengangere, men 6500 gange har et sæde i bussen været optaget af et barn på tur.

- Det synes jeg sgu er ret godt. Og jeg synes, man fratager hele området et gode, konstaterer han.

Helle Lund Pedersen er dagtilbudsleder i Dagtilbud Nord, der altså omfatter børnehusene i Galten-Skovby og Låsby. Hun understreger, at man i dagtilbuddene respekterer beslutningen som er truffet i lyset af faldende børnetal.

- Men vi kommer til at savne at vores børn mere kontinuerligt kan komme på tur. Det har været et kæmpe privilegie og en dejlig mulighed. Vi har haft ekstra børn i vores institutioner, og det siger fremtiden, at vi ikke kommer til at have. Det er kun i nord den kører, fordi vi har haft betydeligt ekstra børnehavebørn. Når vi kan se ind i krystalkuglen, at vi ikke får så meget brug for den ekstra plads, så tager vi det selvfølgelig til efterretning.

Ifølge Helle Lund Pedersen har bussen været populær blandt både børn, deres forældre og de ansatte i børnehusene, hvad Dagtilbud Nord også har gjort opmærksom på i områdets høringssvar til politikerne, der 19. september skal have budgetaftalen til 2. behandling.

Hun oplyser desuden, at bussen, og muligheden for at komme ud, er blevet brugt meget forskelligt fra hus til hus.

- Nogle vælger at tag et større naturperspektiv og køre til Himmelbjerget og arbejde med naturen ud fra deres tema der. Andre har valgt et mere kulturelt perspektiv og besøgt Den Gamle By og Moesgaard. Det har været med til at underbygge den kvalitet, vi heldigvis har i forvejen. Men vi har selvfølgelig respekt for, at vi ser ind i et faldende børnetal, og at vi ikke har brug for bussen som ekstra kapacitet.

Det er et enigt byråd, minus Karina Kirk fra hedengangne Nye Borgerlige, der står bag budgetforslaget, hvor børnebussen spares væk. I Galten er en ny store daginstitution med plads til 165 børn under opførsel.

Bjarne Petersen-Engstrøm er selv politisk aktiv i Horsens, hvor han bor. Han ved, at man i et budget giver og tager og må indgå kompromiser, og selvom han med et høringssvar og gode argumenter har forsøgt at tale bussens sag, ser det ikke ud til at hjælpe.

- Det er en dyr besparelse for børnene, når de aktiviteter, bussen giver mulighed for, forsvinder. Så jeg har forsøgt at kæmpe bussens sag og ikke bare for min egen stilling, siger BusBjarne, der ikke har planer om at gå på pension om et år, når han ellers er berettiget til det.

SkanderborgLIV følger selvfølgelig op på politikernes videre arbejde med budgettet. 

Det nye budget, som hele byrådet minus Nye Borgerliges Karina Kirk står bag, er faktisk overvejende positivt for Skanderborgs ældre borgere.

Det er konklusionen fra Søren Nielsen, formand for Seniorrådet. Særligt glæder han sig over, at byrådet afsætter penge til i højere grad at åbne cafeerne på plejecentrene op for omverdenen. Formålet med de 2,1 millioner kroner, som afsættes til formålet, er at bekæmpe ensomhed hos både borgere på plejecentrene og borgere udenfor.

- Det er noget, vi har ønsket at arbejde med i et stykke tid, for vi ved, at ensomhed er et stort problem i samfundet. Jeg håber på, at der kommer til at ske det, at lokalbefolkningen kommer til at gå ind og købe sig et måltid mad og samtidig få social kontakt med andre, siger Søren Nielsen.

Men der er også malurt i bægeret. Et andet punkt i budgettet rummer nemlig en besparelse på ældreområdet, når udbringning af mad i borgernes eget hjem reduceres fra to gange om ugen til én gang om ugen.

- Madudbringning en gang om ugen ... det er ikke meget, siger Søren Nielsen.

Ifølge budgetaftalen giver reduktionen en besparelse på 280.000 kroner i 2025, 445.000 kroner i 2026 og 470.000 kroner årligt fra 2027. Sidste år var selvsamme spareforslag oppe at vende, og her gjorde Seniorrådet og Søren Nielsen indsigelser mod forslaget.

Derfor ærgrer det ham også, at besparelsen nu er vedtaget, for også her kan ensomhed spille ind.

- Der forsvinder jo et møde med et andet menneske. Det kan betyde noget for nogle, og for andre vil det ikke betyde så meget. Hvis det er den eneste kontakt, man har med omverdenen, så det er selvfølgelig trist, at man kun har det én gang. Men der er jo også andre, der har netværk og omgangskredse og som får bragt mad ud, hvor det betyder mindre, siger Søren Nielsen og slår fast:

- Vi afgiver jo også et høringssvar, hvor vi jo nok vil sige, at vi er glade for, at man åbner caféerne, men at vi er ærgerlige over et par andre punkter.

Ifølge Søren Nielsen står man i Skanderborg Kommune med den samme udfordring på ældreområdet, som man også har i andre kommuner: Det er svært at skaffe tilstrækkeligt personale til en voksende gruppe af, plejekrævende borgere.

Det er en af grundene til, at man i flere kommuner, også i Skanderborg, introducerer forskellige former for velfærdsteknologi, og i det nye budget finder man besparelser for 300.000 kroner i 2025 og 600.000 kroner årligt fra 2026 ved øget brug af velfærdsteknologi. I budgetaftalen står der, at:

"For at sikre bæredygtig velfærd også i de kommende år med flere ældre og vanskeligheder med at have nok ansatte, er der et ønske om at øge borgernes mestringsevne og selvhjulpenhed gennem øget brug af velfærdsteknologi og små personlige hjælpemidler. Det kan være brug af robotstøvsugere, øjendryppere, medicinhuskere og lign. På den baggrund nedsættes budgettet til personlig pleje og praktisk hjælp og den nuværende ordlyd i kvalitetsstandarden omkring velfærdsteknologi og hjælpemidler fastholdes."

Ifølge Søren Nielsen er det dog ikke nødvendigvis negativt, at der bruges mere velfærdsteknologi på ældreområdet.

- Det afhænger af, hvilken type teknologi, vi taler om. Men jeg kan ikke være mere specifik, for vi har bedt om et møde med Skanderborg Kommune for at blive klogere på, hvilke tanker de gør sig om brug af velfærdsteknologi. Det er et emne vi er optaget af og vil have en holdning til. Nogle tiltag kan være glimrende, men med andre kan man tænke "er det virkelig den vej, vi skal gå", siger Søren Nielsen.

- Vi er ikke maskinstormere, men vi vil gerne være en aktiv part i forhold til, hvilke typer velfærdsteknologi, man bruger.

Budgetforslaget skal til 2. behandling i byrådet i næste uge.

Et par dage før det egentlig var planlagt, kaldte størstedelen af byrådet til pressemøde.

Nu ligger budgetaftalen klar – denne gang ovenikøbet en toårig aftale. Men det vender vi tilbage til i artiklens sidste punkt.

Udgangspunktet er hverken overdådigt overskud eller behov for besparelser, som vi beskrev i denne overflyvning af kommunens økonomi.

Det kommer vidt omkring, men er nok ikke et budget, som mange vil slå sig på. De fleste besparelser er fundet ved effektiviseringer og mindre forbrug på forskellige områder.

Omvendt er der heller ikke mange store nybrud. De næste års store forbrug indenfor især anlæg af børnehaver, skoler og plejecentre er allerede vedtaget.

Det betyder dog ikke, at det ikke kommer til at medføre forandringer for dem, der bor i kommunen.

Derfor har vi udvalgt nogle af de mest væsentlige forandringer, både i tilførte midler og besparelser.

Bag forliget er alle 28 af 29 byrådsmedlemmer, det vil sige begge løsgængere og alle byrådets partier, bortset fra Nye Borgerlige. SkanderborgLIV har kontaktet Karina Kirk fra Nye Borgerlige for at høre, hvorfor hun ikke er med i aftalen, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Ændringsforslagene i budgetaftalen bliver nu sendt i høring, inden byrådet skal vedtage det den 25. september.

I flere år har der været pres på kapaciteten i Skanderborg Kommunens daginstitutioner, hvor børnehaver og vuggestuer har haft svært ved at følge med befolkningsvæksten. Derfor er Trine Frengler (S), formand for Børne- og Ungdomsudvalget, heller ikke overrasket over resultaterne af den seneste tilfredshedsundersøgelse.

Her tilkendegiver de forældre til børn i Skanderborgs institutioner, som har valgt at deltage i undersøgelsen, nemlig, at det er netop er i forhold til de fysiske rammer samt indeklima, at de er mindst tilfreds.

Alligevel ser det faktisk pænt ud, når man ser på det overordnede resultat, mener udvalgsformanden. Daginstitutionerne opnår en samlet tilfredshed på 4,3 ud 5.

- Det er et pænt niveau. Man vil selvfølgelig altid gerne arbejde efter at være så tæt på 5 som muligt. Men jeg tænker også, at vi har været i en situation, hvor der har været stort pres på vores institutioner.

I undersøgelsen bedømmer forældrene "indeklimaet" til 3,9, mens "de fysiske rammer indendørs" opnår en endnu lavere bedømmelse på 3,8. I den anden ende af skalaen er forældrene mere begejstret for "frokostmåltidet samlet set" som opnår en score på 4,6 samt "personalets indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad" med 4,4.

Trine Frengler havde altså ventet, at forældrene ville bedømme de fysiske rammer lavt. Men, understreger hun, udfordringen med overfyldte og forældede daginstitutioner er man i gang med at løse.

- Der er ingen tvivl om, at det er fordi, vi har været presset på kapaciteten, og at vi har mange børn i vores dagligtilbud. Det forsøger vi jo at rette op på med alle de nye institutioner, vi er i gang med at bygge, og som vi indtager løbende i løbet af de næste års tid. Jeg håber, det kommer til at afspejle sig i de næste målinger.

Du kan læse mere om de mange daginstitutionsbyggerier i denne overbliksartikel.

Et andet punkt, hvor forældrene er mere tilbageholdende med rosen, er hvad angår "rengøringsstandarden". Her opnår institutionerne en samlet score på blot 4,0. Det får dog ikke politikere og forvaltning til at sætte gang i nye initiativer.

- Det betyder selvfølgelig, at der er et forbedringspotentiale, og det skal vi kigge ind i. Men det er noget af det, man taler med hinanden om i de lokale bestyrelser. Det kan føre til ændringer i forhold til, hvordan dagligdagen tilrettelægges, og hvad man eksempelvis gør med beskidte sko og det ene og det andet. Men det er klart, at hvis det fortsætter i kommende målinger, så kan vi blive nødt til at arbejde politisk med det, siger Trine Frengler.

Da byrådet sidste år præsenterede budgetaftalen, var der fundet besparelser ved at reducere åbningstiden i kommunens institutioner med en halv time om dagen. Det var der en del utilfredshed med blandt borgerne, siger Trine Frengler.

Men det kan ikke aflæses i tilfredshedsundersøgelsen, kan hun konstatere. På punktet "åbningstiderne" beløber forældrenes bedømmelse sig til 4,4.

- Ændringerne i åbningstiden er der altså ikke nogle reaktioner på, kan man sige. Men vi har heller ikke sagt fra centralt hold, hvornår den halve time skulle lægges, og det virker, at man lokalt har fundet de løsninger, der passer bedst til de enkelte huse. Det er en fin måde at gøre det på, siger Trine Frengler.

Her får du et nyhedsoverblik fra Skanderborg.

Der er 1311 veje i Skanderborg Kommune. Omkring de 43 af vejene er opkaldt efter kendte personnavne.

Heraf er fem af dem kvinder.

Men det skal der laves om på, for nu har byrådspolitikerne endeligt vedtaget en ny standard for navngivning af veje. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Skanderborg Kommune.

Byrådet har efter et forslag fra størstedelen af de kvindelige byrådsmedlemmer vedtaget den nye standard for navngivning af veje. Kun Nye Borgerliges Karina Kirk stod uden for forslaget. En af kvinderne bag forslaget, Konservatives Birgitte Majgaard, sagde følgende til SkanderborgLIV, da forslaget først var til debat.

- Det er vigtigt, at vejnavne afspejler samfundet, og at alle børn og voksne kan spejle sig i dem. Hvis vi kun hylder mandlige historiske personer ved at opkalde veje efter dem, så er det lig med, at de andre ikke rigtigt er noget værd. På den her måde vil vi vise, at det man nu er kendt for og hyldet for er vigtigt, ikke hvilket køn man har, siger Birgitte Majgaard.

Det ligger i beslutningen, at der ændres ikke på nuværende vejnavne for at sikre ligestilling.

Claus Leick (SF), formand for Klima, Miljø- og Planudvalget siger:

- Kvinder er jo halvdelen af både vores historie og nutid. Derfor er det helt naturligt, at flere veje bliver opkaldt efter kvinder, så vi på sigt får en bedre balance mellem vejnavne opkaldt efter mænd eller kvinder.

Ikke kun for lokale kvinder

I det første udkast til en ny standard fremgik det, at man skulle være født i Skanderborg Kommune eller have været aktiv i denne for at komme i betragtning til at vejnavn.

Det er dog blevet lavet om i den standard, som byrådet nu har vedtaget.

Ifølge Klima, Miljø- og Planudvalget blev det for snævert, og derfor kan alle, også personer fra udlandet, i princippet få en vej opkaldt efter sig i kommunen.

Førsteprioriteten ved navngivning af nye veje er dog et stednavn, som kan henføres til det geografiske område eller den lokalitet, hvor vejen er beliggende.

Når veje fremover navngives efter personer, skal der på vejskiltet stå, hvem personen, som vejen er opkaldt efter, var – eksempelvis forfatter, politiker eller lærer samt leveår.