Der er forskel på kyllinger, og den hurtigtvoksende slags, kaldet turbokylling, har ikke ligefrem det bedste ry. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

21 tons turbokylling skal erstattes med noget andet

Man skal passe på med ikke at gøre en fjer til fem turbokyllinger, som det gamle mundheld siger.

Men den landsdækkende debat om turbokyllinger og de dyreetiske aspekter af den type kød har nået Skanderborg, og selvom politikerne alle er enige om at give kyllingerne kniven, er debatten faktisk rigtig interessant. Selv i enighed er der forskellige syn på tingene, og er det snævert at fokusere på turbokyllingerne? Det folder vi ud i den første artikel i dette nyhedsbrev.

I min research om turbokyllinger læste jeg, at Danpo, Danmarks største producent af kylling, for et par år siden kastede sig ud i en stor satsning med såkaldte "velfærdskyllinger" som vokser langsommere og under mere humane forhold så at sige. Men man vendte tilbage til turbokyllingerne, fordi forbrugerne simpelthen ikke ville betale en højere pris for dyrevelfærd. Jeg er interesseret i at høre, om I har droppet de billige kyllinger i jeres husholdning - og hvad synes du om, at politikerne i Skanderborg Kommune nu lægger an til at gøre det samme? Send dit input til jerso@jfmedier.dk.

I dette nyhedsbrev har vi også en god nyhed til borgere, der indimellem skal forbi apoteket. Tilværelsen som apoteker-kunde bliver bedre og bedre, for om lidt har Skanderborg tre apoteker, og ét af dem rykker inden længe til markant større lokaler. Hvad det kommer til at betyde for dig som kunde, kan du læse mere om her.

Vi bringer også et interessant overblik over, hvilke virksomheder i Skanderborg Kommune, der betaler mest i skat. Du kender sikkert flere af dem - men måske ikke dem alle. Læs med her.

Til slut er der også god nyhed om sygefraværet blandt de ansatte i Skanderborg Kommune. Det gik nemlig den rigtige vej i 2024. Dyk ned i tallene her.

God weekend. 

Billede af Jesper Rehmeier
Billede af skribentens underskrift Jesper Rehmeier Journalist
Det skal være slut med indkøb af turbokyllinger i Skanderborg Kommune. Det er der bred politisk enighed om.  (Arkivfoto) Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Et totalt enigt byråd vil stoppe indkøb af 21 tons turbokyllinger, men det må ikke koste noget

Et enigt byråd i Skanderborg Kommune vil udfase indkøb af turbokyllinger. Forslaget er stillet af de grønne partier, men direkte i byrådssalen i stedet for i Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvor diskussioner om kommunens indkøbspolitik ellers som regel starter. 

Produktion af turbokyllinger kritiseres for dyrevelfærdsmæssige problemer især relateret til hurtig vækst af dyrene.

Det foreslås, at kommunen kun køber kyllinger med mindst to hjerter i dyrevelfærdsmærket, hvilket vil øge omkostningerne.

Der gik principper i byrådsdebatten, da turbokyllingerne fik kniven. Socialdemokraterne er med på ideen, men vil hellere udstikke overordnede rammer end gå ind i detaljen.

Alle byrådspolitikere i Skanderborg Byråd er enige om, at de særligt hurtigtvoksende turbokyllinger skal ud af de kommunale køkkener og institutioner. Økonomi- og Erhvervsudvalget skal nu undersøge, hvordan det kan sættes i værk.

Skanderborg Kommune indkøbte sidste år 21 tons kyllinger af den hurtige slags og blot 530 kilo af andre, langsomt voksende racer. Det faktum har fået Alternativet, med støtte fra Radikale Venstre, SF og Enhedslisten til foreslå, at man bandlyser turbokyllingerne. På det seneste byrådsmøde blev emnet drøftet i hele 27 minutter. Det på trods af, at alle altså var enige om, at man gerne ser turbokyllingerne udfaset.

- Det var lidt et chok for os at høre, at vi i kommunen køber så meget turbokylling, som vi gør. Kun 530 kilo god kylling og 21 ton turbokylling. Det kan vi ikke se os selv i, fordi vi ser på sagen med et dyretisk perspektiv, siger Charlotte Vindeløv, byrådsmedlem for SF i Skanderborg Kommune.

Hvad er en turbokylling?

Turbokyllinger er ofte af racen "Ross 308". Det er en kyllinge-race, der er i stand til at vokse særligt hurtigt.

Turbokyllinger har fået deres navn, fordi de opdrættes, så de går fra 50 gram til to kilo på omkring fem uger.

Kritikken af de hurtigt voksende kyllinger går særligt på, at kyllingernes krop og organer har svært ved at følge med den hastige vækst.

Langsommere voksende kyllinger oplever samtidig ikke samme udfordringer med trædepudeskader, sår, brækkede lemmer og åndedrætsbesvær.

Ritzau, Salling Group

Men det er ikke uden omkostninger at udskifte turbokyllinger, som er billigt at fremstille og billigt at indkøbe, med almindelig kylling, der vokser langsommere og skal fodres på i længere tid. Der foreligger faktisk en beregning for Skanderborg Kommune, der viser, at det vil koste en million kroner om året, hvis der vel og mærke skal indkøbes den samme mængde kylling.

Og af forslaget fra partierne fremgår det, at det skal være udgiftsneutralt at udfase turbokyllingerne. Det har vist sig muligt i en række andre kommuner. Det vil altså sige, at der skal ændres på indkøbspolitikken i Skanderborg Kommune, hvis de upopulære kyllinger skal ud af køkkener og kantiner. Og det er netop den rolle, politikerne i Skanderborg Kommune skal have - de skal udvikle politik, mener Socialdemokratiets Andreas Tang-Brock, som i lighed med resten af Socialdemokratiet bakker op om idéen, men gerne havde set diskussionen på et bredere niveau.

- Jeg synes, vores rolle som politikere er være politikudviklende og politikkontrollerende. Vi har en indkøbspolitik og mener vi, at den politik ikke er god nok nok, så skal vi se på den politik og lave den om. Men at bare gå ind og sige "vi vil ikke have turbokyllinger", det er ikke politikudviklende eller politikkontrollerende. Så jeg prøver at trække den hen i det hjørne, hvor jeg mener, vi som politikere skal befinde os i ved at tage en større debat om dyrevelfærd og ikke dykke ned i den enkelte gryderet, siger Andreas Tang-Brock.

Er turbokyllingerne valgflæsk?

Produktionen af turbokyllinger har fra flere fronter været udsat for massiv kritik, blandt andet fordi dyrenes organer og ben ikke altid kan følge med den hurtige vækst. Aarhus Kommune vedtog sidste år at udfase turbokyllinger, og det forbud trådte i kraft ved årsskiftet. I Aarhus Kommune var der bred politisk opbakning til forslaget.

Det var altså også tilfældet i Skanderborg Kommune. Af forslaget fra de grønne partier fremgår det, at "konkret bør Skanderborg Kommune fremover kun købe kyllinger, der er mærket med mindst to hjerter i det statslige dyrevelfærdsmærke".

Nu skal det i Økonomi- og Erhvervsudvalget så undersøges, hvordan forslaget om stop for indkøb af turbokyllinger kan indarbejdes i indkøbspolitikken. Det er vigtigt, så der kan træffes beslutninger med åbne øjne, siger Andreas Tang-Brock.

- Skal vi kun have noget med to hjerter, så bliver det jo markant dyrere, eller også skal køkkenerne bruge mindre kød. Sidstnævnte er jeg stor fortaler for, og det er køkkenerne allerede i gang med, helt uden at vi har blandet os i det. Men man skal også have for øje, at der kan sidde køkkenfolk derude, som ikke er så meget for det, og det kan skabe noget drama lokalt.

På et af de sidste byrådsmøder i 2024 stillede Venstre et forslag om, at man i Skanderborg Kommune skal arbejde for at blive værtsby for Royal Run. Det forslag fik en del kritik for, at man ikke på forhånd havde rejst det i nogle af de politiske udvalg og fået et indblik i økonomien og omfanget af sådant et projekt, inden byrådet skulle forholde sig til det.

Og en af de kritiske røster i Royal Run-snakken, var faktisk netop Charlotte Vindeløv fra SF, der i den debat sagde: "Selv et kongeligt forslag bør nok trykprøves i de rette udvalg først".

- Ja, det kan jeg da faktisk godt huske, jeg har sagt noget om, siger Charlotte Vindeløv og griner.

- Men jeg synes, at der tidligere har været en konsensus om, at man aldrig rejste en sag for byrådet, uden den havde været i et udvalg først. Men da Venstre pludselig gjorde det, blev det mere legalt, og Martin Frausing Poulsen fra Danmarksdemokraterne efterlyste da også mere debat i byrådssalen. Og jeg synes faktisk, det var en god byrådsdebat om turbokyllingerne, lyder fra byrådsmedlemmet fra SF.

Det er i dette lokale i Bloms Butikker, at apoteket vil være at finde fra 7. april. Foto: Jesper Rehmeier

Apoteket i Bloms får mere plads - derfor bliver det godt for dig som kunde

Apoteket i Bloms flytter til større lokaler den 7. april, hvilket vil give både kunder og personale mere plads til en bedre serviceoplevelse.

Det nye apotek vil inkludere dedikerede rum til medicinsamtaler samt robotteknologi, der effektiviserer udleveringen af medicin.

Åbningstiden vil også blive udvidet, så apoteket åbner kl. 9, hvilket vil forbedre tilgængeligheden for kunderne.

Apotekerne er i dag en langt mere aktiv medspiller i sundhedssektoren og skal løse flere opgaver. Det er nemmere, hvis man har plads nok, så man blandt andet kan bringe de nyeste teknologiske løsninger i spil. Det forklarer apoteker Lene Hurup Kristoffersen, der glæder sig til, at apoteket i Bloms flytter 7. april.

De fleste kunder på apoteket i Bloms Butikker har nok tænkt, at butikken kan føles lidt proppet, når der er lang kø, og de ansatte går frem og tilbage gennem det aflange lokale for at hente øredråber og hjertemedicin til kunderne.

Den gode nyhed er, at kunder og ansatte snart får mere plads, når apoteket 7. april slår dørene op til et nyt, større lokale i Bloms Butikker. Det tomme lokale ved siden af Kop & Kande.

- Det er et helt andet lokale. Mere kvadratisk. Et lokale med en åbning, altså en dør. I det nuværende lokale er det jo halvanden væg, halvanden side vi ruller op hver morgen. Det bliver så godt, siger apoteker Lene Hurup Kristoffersen til SkanderborgLIV.

Da hun i november fik tildelt bevillingen til at drive apotek i Skanderborg, begyndte hun at tænke over, hvad der skal til for at drive et moderne apotek i dag. Hun har fire apoteker i Aarhus og dermed en vis erfaring med branchen, og det stod klart, hvad der mangler i lokalet i Bloms.

- I de andre butikker er det kunden, der er i fokus gennem hele betjeningen. Det betyder for eksempel, at der er en robot, der finder lægemidlerne, så de ansatte kan tale om lægemidlerne med kunden og ikke skal gå ud og hente det. Det nuværende lokale i Bloms indbyder ikke rigtig til den gode dialog. Der er for langt fra den ene ende og til skrankerne. Så der kiggede jeg på, hvad der kunne være af muligheder, siger apotekeren, der også driver Lillesø Apotek på Adelgade og selv er bosiddende i byen.

Lene Hurup Kristoffersen driver også apotek i Hasle, Tilst, Bruuns Galleri og Åbyhøj, men det nye lokale i Bloms bliver det største af dem alle.

Apotekerne gør langt mere i dag

Og rummet til dialog er vigtigt. For apotekerne spiller nemlig en vigtigere rolle i sundhedssektoren i dag, end de gjorde tidligere, fortæller apotekeren.

- I dag er vi en aktiv medspiller, og der kommer flere ydelser til os. Vi hjælper og rådgiver eksempelvis i forhold til, hvordan man bruger en astmainhalator. Det er en ydelse, som mange læger ikke udfører i dag. De siger, "gå ned på apoteket, der får i en rigtig god vejledning", siger Lene Hurup Kristoffersen.

De såkaldte medicinsamtaler er også blevet føjet til viften af ydelser, som apotekerne udfører. I det nye apoteket i Bloms bliver der dedikerede rum til medicinsamtalerne, hvor de potentielt ømtålelige emner kan diskuteres i ro og mag, og hvor kunderne instrueres i, hvordan lægemidlerne bruges, og hvordan man eksempelvis opbygger en rytme i en hverdag med medicinbehov.

Det nuværende apotek i Bloms Butikker. Foto: Jesper Rehmeier

De fleste læsere har nok også prøvet at blive vaccineret på apoteket fremfor hos lægen. Det bliver der også plads til i det nye apotek i Bloms.

- I den forrige sæson vaccinerede vi 8000 mod influenza i mine apoteker i Aarhus. Og der er mange andre former for vaccinationer, hvor vi kan træde til. Men det kræver jo, at man har plads til at sætte patienterne ned. Der er mange steder, hvor apotekerne tænkes mere ind end tidligere, eksempelvis også i forhold til patienter, der henter vederlagsfri medicin på sygehusene. Der er man også begyndt at lægge det ud til apotekerne i takt med, at vi får færre, men større supersygehuse, som borgerne ofte har langt til, forklarer Lene Hurup Krisoffersen.

Robotteknologi skal gøre det nemmere og hurtigere

Efter en periode med massivt pres på, er det blevet noget nemmere for skanderborgensere at gå på apoteket. Lene Hurup Kristoffersen åbnede som bekendt Lillesø Apotek i januar, og i slutingen af februar åbner det nye apotek i Højvangen, som tidligere beskrevet i SkanderborgLIV. Dermed går byen fra et til tre apoteker på ret kort tid, og det mærker Lene Hurup Kristoffersen også på kunderne.

- Det er folk selvfølgelig rigtig glade for. Det var virkelig presset med kun ét apotek, og at få løst det, var en vigtig opgave, så jeg var glad for, at jeg kunne leje mig ind i Lillesø. Men det er jo midlertidigt, og der skal heller ikke være to apoteker så tæt på hinanden. Jeg har noget andet i støbeskeen, men det skal falde helt på plads, inden jeg kan sige så meget mere om det, afslører apotekeren og slår fast:

- Vi skal nok komme i mål, og det bliver så godt.

Den ekstra plads i det nye lokale i Bloms resulterer også i, at apoteket får en robot, der finder den medicin, som kunden skal bruge. Det er godt nyt til de kunder, der ikke har brug for en længere samtale og egentlig bare skal have deres multivitaminer og panodil junior så hurtigt som muligt.

- Kommer der en kunde, der skal have fire-fem forskellige slags lægemidler, så tager det noget tid, når man skal finde det på de rigtige hylder. Fremadrettet spytter robotten det ud til dig. Folk vil klart komme til at opleve, at det går hurtigere, forklarer Lene Hurup Kristoffersen.

Med det nye lokale får kunderne også mulighed for at bestille medicin til afhentning i centrets åbningstider i pakkeboks.

Når apoteket åbner i de nye lokaler, udvides åbningstiden desuden, så apoteket åbner dørene klokken 9 i stedet for klokken 10.

SkanderborgLIV har fundet frem til de største skanderborgensiske skattebetalere. Foto: Arkivfoto Jysk Fynske Medier / Dansk Nordenta A/S / DKI Group / Siltec

Byggeri, ost og smykker: Her er de Skanderborg-virksomheder, der betaler mest i skat

De tre største skatteydere i Skanderborg Kommune er Dansk Nordenta, KB Holding og FHG Holding.

På listen finder man desuden det østjysk entreprenørfirma Lph Byg, ejeren af smykkefirmaet Pilgrim og Tunstall.

Mere end 100 milliarder blev i 2023 sendt afsted til staten fra landets virksomheder. Vi har samlet de 10 i Skanderborg Kommune, der betalte mest.

Så landede listen over Danmarks største skatteydere endnu en gang.

Listen viser, hvor meget landets virksomheder betaler i skat, når udgifter til løn, investeringer og lignende er betalt.

Over hele landet har alle selskaber betalt i alt 102 milliarder kroner i skat i 2023, hvilket er 2,7 milliarder kroner mere end året før. Danske virksomheder skal betale 22 procent i selskabsskat.

SkanderborgLIV har taget et kig på, hvilke lokale virksomheder, der er at finde på listen. Det er både nogle kendinge, og selskaber, man ikke just associerer med betegnelsen Skanderborg-virksomhed.

Det skyldes, at en virksomhed sambeskattes under moderselskabet. Derfor kan en lokal virksomhed stå som skatteyder i en anden kommune, hvis moderselskabet har adresse der.

Nederst har vi samlet et par af de virksomheder, der glimrer i deres fravær på listen.

Men først får du en top ti over de virksomheder, der betalte mest i skat i 2023.

1. Dansk Nordenta - 36,8 millioner kroner

Claus Holmgaard er direktør for Dansk Nordenta. Foto: Dansk Nordenta A/S

På førstepladsen ligger Hørning-virksomheden Nordenta, der forhandler alt det, en tandlæge har brug for.

Virksomheden har seks afdelinger, der spænder fra forbrugsvarer, udstyr, service, kurser, og protetik til journalsystem, lyder det på hjemmesiden, hvor det også fremgår, at de er 130 medarbejdere.

Og det er der tilsyneladende brug for. I hvert fald betalte virksomheden i 2023 36,8 millioner kroner til statskassen.

2. KB Holding - 11,8 millioner kroner

Karsten Buchhave er stifter og administrerende direktør i biogasvirksomheden Bigadan. Foto: Arkivfoto/Jysk Fynske Medier

KB Holding 2018 er familien Buchhaves holdingselskab. Familien ligger nummer 73 på Økonomisk Ugebrevs liste over Danmarks 100 rigeste i 2024, og formuen kommer især efter de i 2021 solgte knap halvdelen af biogasvirksomheden Bigadan.

Bigadan bygger og driver biogasanlæg flere steder rundt i Danmark, blandt andet på Fyn, Bornholm, og i Kalundborg, samt flere steder i udlandet. 

Et andet datterselskab er B+ Invest, der blandt andet er bygherre på de nye kontorer på Dronning Sophies Allé i Skanderborg.

KB Holding betalte altså i 11,8 millioner kroner i skat i 2023.

Karsten Buchhave er direktør i KB Holding, der ingen andre ansatte har.

3. FHG Holding - 10,7 millioner kroner

Frank Hviid Gasbjerg er direktør i Siltec, der ligger i Silkeborg. Foto: Siltec

Her kommer vi til et moderselskab, der ikke har adresse i samme kommune som datterselskaberne. For holdingsselskabet FHG Holding betaler nemlig skat for virksomhederne Finelco og Siltec, der ligger i henholdsvist Tårs og Silkeborg.

Men den er på vores liste, fordi skatten altså betales af moderselskabet på Oddervej i Skanderborg. Virksomhederne er ejet af familien Gasbjerg.

Finelco er en trådvarefabrik, mens Siltec levererer kabel- og gitterbakker samt ledningsføringssystemer til industrien.

Selskaberne betalte tilsammen 10,7 millioner kroner i skat i 2023.

4. DKI Holding - 8,7 millioner kroner

DKI Holding har ejerandele i en del selskaber, men det største er Falengreen, der ligger sammen med moderselskabet i Stilling.

Falengreen producerer og importerer ost, og havde i 2023 et overskud på 31,6 millioner kroner.

Foruden Falengreen ejer DKI Holding også andele af blandt andet DK International Interior, DKI Ejendomme, Worlds-Best Gummivarefabrik og Koh I Noor Protection.

I 2023 spyttede koncernen 8,7 millioner kroner i statskassen.

5. Eurofins NSC Denmark - 8,1 millioner kroner

Eurofins i Danmark er tilknyttet den internationale laboratoriegruppe Eurofins, og arbejder især med laboratorieundersøgelser og analyser. Arkivfoto: Reuters/Michaela Rehle

Eurofins består af seks virksomheder, der alle har med en form for laboratorietest at gøre. På landsplan har virksomhederne mere end 1100 ansatte, der arbejder med undersøgelser og analyser indenfor en række områder fra fødevarer, miljø og landbrug til farmaceutiske produkter.

Moderselskabet ligger i Galten, og derigennem har virksomhederne betalt 8,1 millioner kroner i skat i 2023.

6. Tunstall - 7 millioner kroner

Velfærdsteknologi er et ord, der er på manges tunge for tiden. Især rundt omkring i kommunerne – blandt andet her i Skanderborg – bliver der fokuseret mere på at introducere mere velfærdsteknologi som robotstøvsugere, øjendryppere, medicinhuskere og lignende.

Måske er det en af grundene til, at Stilling-virksomheden Tunstall er på denne liste, da den i 2023 betalte 7 millioner kroner i skat.

Tunstall tilbyder netop velfærdsteknologi til blandt andet plejehjem og hjemmeplejen, såsom nødkald og elektriske dørlåse til eksempelvis demenssikring.

7. Dissing Holding - 7 millioner kroner

Skanderborgs borgmester, Frands Fischer (tv) overrakte i 2019 DI Østjyllands initiativpris til Red Horses ejerleder, Claus Dissing. DI Østjyllands formand Anders Strange begrundede hvorfor, flankeret af Skanderborgs erhvervschef, Anja Ellergaard-Basse. Foto: DI Østjylland/Michael Jul-Nørup Pedersen

Dissing Holding dækker over virksomheden Red Horse, der i 2019 vandt DI Østjyllands Initiativpris.

Virksomhedens officielle navn er Dissing, men det er under navnet Red Horse, at de forhandler skruer, bits og lignende til industrikunder. Hovedkontoret ligger i Stilling. 

Dissing Holding betalte i 2023 knap 7 millioner kroner i skat.

8. Lph Byg - 5,8 millioner kroner

Byggefirmaet Lph Byg leverer til både erhverv, private og offentlige kunder. Lokalt står de blandt andet bag Padelton i Hørning og livsstilsboligerne Balancen i Ry.

De har adresse i Hørning, og betegner sig selv som et af Jyllands førende entreprenører med et særligt fokus på Østjylland.

Lph Byg måtte i 2023 slippe 5,8 millioner kroner til statskassen.

9. Markvad Invest - 5,4 millioner kroner

Pilgrim blev etableret i 1983 i Skanderborg. Foto: PR/Pilgrim

Selvom virksomhedsnavnet måske ikke vækker genkendelse hos læserne, så kan det være at ejeren Annemette Markvad gør. 

Hun er i hvert fald en af Skanderborgs største iværksættere som stifter, ejer og direktør af smykkefirmaet Pilgrim, der ligesom Markvad Invest hører hjemme på Søtoften i Skanderborg Midtby.

Markvad Invest betalte i 2023 5,4 millioner kroner i skat.

10. Rydahl Savings - 5 millioner kroner

Det svømmer ikke ligefrem over med informationer om holdingsselskabet Rydahl Savings, der har adresse i Ry. Firmaet har ét datterselskab, Rydahl Invest, og som eneste mand i begge firmaer sidder Carsten Kvist Rydahl.

Han er partner i investeringsbanken Clearwaters afdeling for energi og forsyning, hvor han rådgiver virksomhedsejere om salg fra kontoret i Aarhus.

Derfor er det nærliggende at tænke, at det er sådan de to selskaber har fået en samlet skattepligtig indtægt på 22,6 millioner kroner i 2023. Heraf røg der altså knap 5 millioner kroner afsted til statskassen.

Bonus: Hvad med...?

Milliardvirksomheden Kamstrup er ikke på listen over skatteydere i Skanderborg Kommune. Foto: Peter Gramstrup

Hvis man kigger på vores liste over de virksomheder med størst omsætning med adresse i Skanderborg Kommune, så er der ikke mange sammenfald med denne liste.

Det skyldes til dels – som beskrevet foroven – at virksomheder betaler skat sammen med det selskab, der ejer dem.

Det betyder, at skattebetalingen for butikskæden Normal er registreret i bestseller-milliardæren Anders Holch Poulsens holdingselskab Heartland, mens målerproducenten Kamstrups skat hører under OK-selskabet.

Men virksomheden med den største omsætning i Skanderborg Kommune, landbrugsleverandøren DLA Agro, er faktisk på skattelisten. Bare et stykke udenfor top ti.

Virksomheden havde nemlig en skattepligtig indkomst på 11,2 millioner kroner, og det betyder, at de betalte knap 1,6 millioner kroner i skat. 

DLA Agros overskud i 2023 lå på 354 millioner kroner. Heraf betalte de lidt over 300 millioner som "overskudsandele til medlemmer", den gruppe landbrugsvirksomheder, der er gået sammen om at stifte DLA Agro.

En anden, nok mere kendt, Skanderborg-aktør er Smukfest. Bag den står Skanderborg Festivalklub, og de er faktisk også på listen over de største skattebetalere i kommunen. Her ligger de nummer 27 med en skattebetaling på knap 2,5 millioner kroner i 2023.

Området for børnepasning har ofte højt sygefravær. I Skanderborg Kommune havde pædagogerne mindre sygefravær i 2024, end de havde i 2023. Foto: Bettina Sønderskov

De ansatte i Skanderborg Kommune havde færre sygedage i 2024

Sygefraværet blandt ansatte i Skanderborg Kommune faldt til 5,52 procent i 2024, sammenlignet med 6,26 procent i 2023. Mest sygdom er der blandt de ansatte på ældreområdet. De fleste sygedage er korttidssygdom. De ansatte havde i gennemsnit havde omkring 12,5 sygedage.

Mest sygdom er der blandt de ansatte på ældreområdet. De fleste sygedage er korttidssygdom.

Sidste år havde de ansatte i Skanderborg Kommunen tilsammen 72.151 sygedage. Og det er en god nyhed. For det er faktisk noget færre end året før. I 2024 fra fraværsprocenten 5,5 - året før var den 6,3.

Det fremgår af en opgørelse, som præsenteres for Økonomi- og Erhvervsudvalget i næste uge.

I den kan man se udviklingen i sygefravær i de enkelte afdelinger, og man kan sågar se sygefraværet for ansatte på de enkelte skoler samt på pasningsområder og plejedistrikter.

På dagtilbudsområdet har der eksempelvis været et fald fra 7 procent sygdom i 2023 til 5,9 procent i 2024. På skoler, specialtilbud og PPR, ser det endnu bedre ud, da sygefraværet er faldet fra 5,7 procent i 2023 til 4,9 procent i fjor.

Sygefraværet på ældreområdet er faldet fra 6,7 procent i 2023 år til 6,4 procent i 2024 og ligger altså over gennemsnittet for kommunen.

Kommunen opgør sygefravær i korttidssygdom, 1-14 dage, og langtidssygdom som er over 14 dage. Mere end halvdelen af sygedagene er korttidssygdom.

Ifølge Skanderborg Kommunes egen hjemmeside var der ved udgangen af 2022 5.781 ansatte i Skanderborg Kommune. Med forbehold for, at antallet af ansatte ikke har ændret sig nævneværdigt siden da, afslører et par tryk på lommeregneren, at de ansatte i gennemsnit havde omkring 12,5 sygedage.

Her er feltet af fastelavnsboller, vi har testet. Den dyreste koster 40 kroner, for den billigste slipper du med seks kroner. Foto: Jesper Rehmeier

Stor test af Skanderborgs fastelavnsboller: Vinderen skiller sig ud på godt håndværk - og på prisen

Vi er godt i gang med fastelavnsbollesæsonen, og det gælder om at fylde maven, inden bagværket ikke længere er i disken. Her på SkanderborgLIV har vi testet ni forskellige fastelavnsboller fra de helt billige til de virkeligt dyre.

Vinderen er en helt fantastisk smagsoplevelse, men går du efter den, hvor du får mest værdi for pengene, får du også noget ud af vores test.

SkanderborgLIV har testet ni af byens fastelavnsboller. Læs dommen her og se, hvor du får mest for pengene.

SkanderborgLIV har taget en for holdet og testet udvalget af fastelavnsboller i Skanderborg. Selv tak 😀. Ni stykker bagværk har vi smagt os igennem, og vi kan afsløre, at der er forskel på både smag, håndværk og æstetik - men selvfølgelig også på prisen.

Og ja, inden vi tager hul på den rangordnede liste, kan vi godt røbe, at testens to dyreste fastelavnsboller også indtager de første pladser på listen. Hvis du virkelig værdsætter håndværk, kreativitet og finesse, så koster det lidt ekstra, og skal du kun spise to fastelavnsboller i år, så kan det måske godt forsvares at bruge lidt ekstra på den bedste oplevelse.

Hvem har testet?

Testpanelet består af redaktionschef på SkanderborgLIV og Århus Stiftstidende Jens W. Møller, journalist på SkanderborgLIV Jesper Rehmeier, dennes hustru Mie Rehmeier samt journalist på SkanderborgLIV Johanne Jedig Wejse og dennes mand Simon Jedig Wejse.

Men vi kan også afsløre, at en af de boller, der klarede sig bedst, også var blandt testens billigste og repræsenterede klart den bedste værdi for pengene.

Der var dog en anden ting, vi blev enige om - nemlig det faktum, at ingen af de fastelavnsboller, vi smagte på, falder helt igennem. Så skal du købe ind til en stor fastelavnsfest, børnefødselsdag eller lignende, så kan også sagtens være bekendt at servere de billigere alternativer.

Alle fastelavnsboller er bedømt ud fra følgende kriterier:

  • Fyld - smager det af noget? Kan man smage vanilje eller hindbær, hvis det er tilfældet? Er der brugt marcipan og ægte vanilje? Er fyldet ordentligt fordelt?
  • Dejen - er dejen bagt tilstrækkeligt og har den god krumme? Er den tør?
  • Æstetik - man smager med øjnene først, så hvordan bagværket overordnet præsenterer sig, er vigtigt.
  • Pris - står prisen mål med det, man det stykke bagværk, man sætter tænderne i? Og hvor får man noget for pengene? 
  • Glasur - Står glasuren skarpt og smager den godt?

Og lad os så komme i gang.

1: Testvinderen er den dyreste - men hold da op, den smager af noget!

Fastelavnsbollen fra Chokoladefabrikken er ikke bare testens mest velsmagende, men også en af de flotteste. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Chokoladefabrikken på Adelgade.

Pris: 40 kroner.

Lad os tage elefanten i rummet først: 40 kroner er meget for en fastelavnsbolle. Men skal du kun servere én fastelavnsbolle for dine gæster i år, og går du virkelig op i kvalitet, håndværk, smag og æstetik, så er der altså fuld plade med fastelavnsbollen fra Chokoladefabrikken.

- Den dufter simpelthen af hjemmebag, lyder det med det samme og med begejstring fra en af testdeltagerne.

Fastelavnsbollen fra Chokoladefabrikken er rund, og det er panelet enige om er et plus, og den scorer generelt højt på æstetikken med en fin klat glasur, ikke for stor, ikke for lille.

Bollen er en tung krabat med både remonce og vaniljecreme med masser af vaniljekorn og i begge dele er der mange smagsnoter. Testpanelet ville godt se den mand/kvinde, der kan spise mere end én af Chokoladefabrikkens fastelavnsboller, for det er en tilfredsstillende og mættende omgang i en lækker og luftig bolle, der fylder godt i maven.

Og med den pris er det også fint, der ikke skal mere end én til at mætte. Så er du på udkig efter den ultimative fastelavnsbolleoplevelse i Skanderborg, så er det altså Chokoladefabrikkens bud, du skal sætte tænderne i. 

Det skal nævnes, at der i sortimentet også indgår varianter med smag af abrikos og appelsin og en med smag af solbær. De smager også godt og tager sig endnu flottere ud end den "klassiske", vi her bedømmer.

- Men jeg ville ikke turde fortælle min kone, hvor meget jeg har betalt for den, konkluderer et medlem af testpanelet.

Chokoladefabrikken gør på Facebook opmærksom på, at de kun bager fastelavnsboller torsdag, fredag og lørdag, så det skal du have med i din planlægning.

2: Her bliver man altså overrasket!

Fastelavnsbolle fra HM Bakery på Adelgade. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: HM Bakery.

Pris: 35 kroner.

- Okay, så skal du kun købe to fastelavnsboller i år, så skal det her altså være nummer to.

Det er der enighed om i testpanelet, da vi har smagt det modige og overraskende bud på en fastelavnsbolle, som HM Bakery har kreeret. SkanderborgLIV har tidligere tegnet et portræt af bageriet på Adelgade, og der gjorde ejeren det også klart, at man gerne twister klassikerne lidt. Det er også tilfældet her.

Først og fremmest består "glasuren" på toppen af mørk chokolade og dækker nærmest hele den runde bolle. Det ser flot ud, men smagen af den mørke chokolade er mere bitter end glasur, så allerede her brydes der med traditionerne. Fastelavnsbollen har både vaniljecreme og remonce, og chokoladen truer faktisk med at overdøve smagene fra det ellers lækre fyld en smule, men resultatet er en velsmagende og anderledes oplevelse.

Bollen både dufter og smager af kardemomme, og det begejstrer flere deltagere af testpanelet og bidrager til en følelse af håndværk - og det afspejler sig da også i prisen, som så afgjort er i den høje ende.

- Men det er en rigtig pæn bolle. En Instagram-bolle. Den kan man lægge op uden at skamme sig, lyder vurderingen.

3: Klart mest værdi for pengene

Fastelavnsbolle fra Superbrugsen i Stilling som får brød fra Bagergården i Saksild. Denne bolle er efter panelets mening den bedste til prisen. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Brugsen i Stilling - som får deres fastelavnsboller fra Bagergården i Saksild.

Pris: 12 kroner.

- Den smager meget bedre, end den ser ud - for den er altså lidt kedelig at se på.

Med hensyn til fastelavnsboller er det heldigvis det indre, der tæller, og der gør fastelavnsbollen fra Superbrugsen i Stilling det godt. Der er udsolgt af den almindelige variant af vaniljecreme, og derfor må vi smage den med hindbær, og den er god.

Fyldet rammer en fin balance mellem det frugtige og det søde, og fastelavnsbollen fra Stilling er en af de boller i testen, hvor fyldet er fordelt allermest jævnt. Bollen er hævet med fine luftlommer og velsmagende. Men den scorer til gengæld ikke mange point for glasuren, som er "skødesløst kastet på og uden smag", som det blandt andet kommer frem i vurderingen.

Så hvis du har besluttet dig for, at du skal have et par fastelavnsboller med hjem fra indkøbsturen, så skal du købe dine gulerødder og skyllemiddel i Superbrugsen i Stilling.

4: En, måske lidt overvældende, smagsbombe

Fastelavnsbolle fra Lagkagehuset. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Lagkagehuset i Meny

Pris: 23 kroner - 3 for 55 kroner. 

- Forventer man en klassisk gammeldags fastelavnsbolle, så bliver man overrasket. Det svarer lidt til at købe en øl i forventning om at få en pilsner og så i stedet få en porter.

Fastelavnsbollen fra Lagkagehuset delte testpanelet. Den runde bolle tager sig pænt ud, men smagen er en smule overvældende. Foruden at bestå af en god og velsmagende, cremet remonce, byder bollen fra Lagkagehuset nemlig også på chokoladestykker, og resultatet er en mættende, i flere munde overmættende, omgang kagesmovs.

Selve bollen er tydeligvis smørbagt og gylden og præsenterer sig godt, og de medlemmer af testpanelet, der ikke fandt kombinationen af remonce og chokoladestykker for overvældende, syntes også, der var tale om udmærkede smæk for skillingen med en pris på 23 kroner.   

- Men heldigvis er den jo ikke så stor, så det gør ikke noget, at den er mættende, lyder vurderingen fra en af dem, der er på ja-holdet i forhold til Lagkagehusets fastelavnsbolle. 

5: Sidste års vinder er stadig god, men i år er andre bedre

Fastelavnsbolle fra Superbrugsen på Adelgade. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Superbrugsen på Adelgade.

Pris: 14 kroner. 

Sidste år var det faktisk fastelavnsbollen fra Superbrugsen og Brødcooperativet, der løb med førstepladsen. Når det ikke sker i år, skyldes det i høj grad, at niveauet simpelthen er tårnhøjt i år, for fastelavnsbollen fra Superbrugsen er stadig bundsolid og bestemt ikke urimeligt dyr. 

- Mmm, der sker noget her. Det dufter jo af marcipan, bliver det med det samme konstateret.

Og fyldet i fastelavnsbollen fra Brødcooperativet har en god smag af marcipan, som man ikke i samme grad finder i de andre fastelavnsboller i samme prisklasse. Men, er testpanelet også enige om, det er ikke en fastelavnsbolle, man serverer, når man for alvor vil imponere sine kaffegæster. Dertil ser den for "masseproduceret" ud, som det bliver bemærket. 

Men er du på indkøb i Superbrugsen, og får du pludselig lyst til en fastelavnsbolle til aftenskaffen, så kan du roligt købe et par stykker med hjem. Testpanelet er også enige om, at melder den samme trang sig på den anden side af gaden, når du er i Føtex, så er du bedre tjent med lige at krydse over Adelgade og købe Superbrugsens. 

6: Flot ser den ud, men smagen ...

Fastelavnsbolle fra Bagværk fra Meyers, sælges hos Q8. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Q8, som får deres fastelavnsboller fra Bagværk fra Meyers.

Pris: 24 kroner. 2 for 39 kroner. 

Her har vi en af de fastelavnsboller, der skiller sig ud fra mængden. Blandt andet fordi fastelavnsbollen fra Bagværk fra Meyers ikke syner af gærdej, men af wienerdej. 

Fastelavnsbollen tager sig godt ud ved første øjekast - i hvert fald hvis man ikke lader sig afskrække af farven på glasuren, som beskrives som både "flot" og "sygelig" i testpanelet. Enige var i hvert fald om, at glasuren er hvinende sød og sukret. 

Når man sætter tænderne i et stykke bagværk af wienerdej forventer man, at brødet skal bestå af sprøde flager, men det er ikke tilfældet med fastelavnsbollen her, der er mere bastant end "flaky". Desuden er fyldet så dårligt fordelt, at man må tygge sig gennem flere tørre bidder.  

7: Luftig dej, men cremen er klæg

Fastelavnsbolle fra Føtex. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Føtex

Pris: 10 kroner, 4 for 30 kroner. 

Testpanelet er enige om, at de sidste tre fastelavnsboller i testen kan sættes lidt i samme kasse, men der er dog forskelle, og bollen fra Føtex klarer sig bedre end de andre to. 

Den har det masseproducerede, firkantede bake off-look, som også afspejler sig i prisen, men dejen er faktisk fint hævet og relativt luftig, men uden at gøre stort indtryk.

Desværre er fyldet klæg i smagen og ikke specielt godt fordelt i bollen. 

- Det er som om, man har forsøgt at lave remonce, men det smager altså mere af maizena, lyder dommen blandt andet fra testpanelet. 

8: Glasuren er en god, men hvor er cremen?

Fastelavnsbolle fra Rema 1000. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Rema 1000.

Pris: 10 kroner. 

Der er forskel på, hvordan bagværket præsenterer sig i de forskellige butikker, og det står altså bare skidt til hos Rema 1000, hvor vi får fat i de sidste to fastelavnsboller. Det ligner, at den ene har fået et ordentligt tryk, og resultatet er en glasur, der er splattet helt ud. Det giver ikke et godt førstehåndsindtryk. En skam, for glasuren smager faktisk godt.

Fastelavnsbollerne fra Rema kunne godt have brugt lidt mere fyld, for i den ene bolle er der nærmest ikke noget, og resultatet bliver en halvtør mundfuld.

Der er andre fastelavnsboller til samme pris, der klarer sig meget bedre. 

9: Kedelig, flad og forglemmelig - men helt ærligt, den koster seks kroner

Fastelavnsbolle fra Lidl. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Lidl

Pris: 6 kroner, 4 for 20 kroner.

Der går seks og en smule fastelavnsbolle fra Lidl på én af fastelavnsbollerne fra Chokoladefabrikken. Så skal du bespise en stor flok af ikke alt for krævende gæster, kan du gøre det med fastelavnsboller fra Lidl uden at skulle ud og optage lån. 

Og hvad får man så for seks kroner? Ikke alverden. Men forventer nogen det? Bollen fra Lidl har for lidt creme, der smager for meget af vaniljeekstrakt og en lille, kedelig klat hvid glasur på toppen. 

Men der er så sandelig fremskridt i forhold til sidste år, hvor Lidls bud på en fastelavnsbolle faldt helt ved siden af. Det er ikke tilfældet i år. Men panelet ville hellere betale dobbelt så meget for fastelavnsbollen fra Superbrugsen i Stilling, eller er fire kroner mere for den fra Føtex, hvis det skal være en fastelavnsbolle i den billige ende.