Kommunen arbejder videre med de grønne planer: Fem projekter i spil – se hvilke
Politikerne har udpeget fem projekter med solceller og vindmøller, der skal videreudvikles og præsenteres for borgerne.
Her kan de ændre sig i størrelse og omfang.
De udvalgte projekter er to solcelleparker ved henholdsvis Kielsgårdsvej og Agerskov, vindmølleprojekter i henholdsvis Mesing og Nissumgård, og et hybridprojekt med både sol og vind ved Boes og Alken.
Onsdag eftermiddag gik politikerne fra Økonomi- og Erhvervsudvalget fra en demonstration foran Fælleden til et mødelokale.
Både mødet og demonstrationen drejede sig om et af de helt store samtaleemner: Placeringen af solceller og vindmøller.
På mødet, der ifølge borgmesteren strakte sig over mere end seks timer, skulle politikerne vælge mellem 15 indkomne projekter om at placere solceller og vindmøller rundt omkring i kommunen.
Det betyder, at kommunen nu arbejder videre med fem forskellige projekter efter beslutningen, som Martin Frausing Poulsen (DD) ikke kunne stå bag.
Du kan se de fem projekter her:
- Vi har valgt dem, vi synes er de bedste til at arbejde videre med, og få modnet de her idéer til en egentlig ansøgning, som vi jo så kan tage mere konkret stilling til, sagde borgmester Frands Fischer (S) på et pressemøde.
Fakta: Hvilke fem projekter går kommunen videre med
Solcelleanlæg ved Kielsgårdsvej
Beskrivelse fra den foreløbige screening: Anlægget forventes at producere 62.000 MWh. Det placeres i forbindelse med eksisterende vindmøller. Nogle §3-beskyttede naturområder medfører begrænset areal til solceller og dermed MWh. Det er omfattet af indsatsområder for grundvandsbeskyttelse, og påvirkning af drikkevandet skal derfor undersøges yderligere.
Solcelleanlæg ved Agerskov
Beskrivelse fra den foreløbige screening: Anlægget forventes at producere 21.000 MWh. Det ligger i et dialogområde, tæt ved eksisterende erhvervsområde.
Vindmølle(r) ved Mesing
Beskrivelse fra den foreløbige screening: Projektet er indsendt af Skanderborg-Hørning Fjernvarme, og kan bidrage til at tilslutte Mesing til fjernvarmenettet. Samtidig vil det medføre lavere varmepris for fjernvarmekunder i Skanderborg. Det forventes at producere 14.-15.000 MWh. Kommunens retningslinjer beskriver et ønske om min. tre vindmøller sammen, hvilket denne ikke overholder.
Hybrid (blanding af sol og vind) Boes og Alken
Beskrivelse fra den foreløbige screening: Anlægget forventes at producere 56.000 MWh. Initiativtagerne er lodsejere på matriklen, og der er mulighed for medejerskab i lokalområdet. Projektet er ikke påvirket af landskabelige interesser, men vindmøllerne vil kunne ses.
Vindmøller ved Nissumgård – gerne kombineret med projektet med Vindmøller ved Gl. Gjesing (de to projekter har samme beliggenhed).
Beskrivelse fra den foreløbige screening: Anlægget forventes at producere 25.000-36.800 MWh. Min. én ejendom skal nedlægges, hvis der skal bygges 2-3 vindmøller. Udviklerne vil udbyde ejerskab af 10 procent af projektet til naboerne. De vil ligge i bevaringsværdigt landskab. Projektet ved Gl. Gjesing er samme placering, men flere vindmøller, der kræver nedlæggelse af 6 boliger.
Han fortsatte:
- Vi har også været bevidste om, at den kvalificering, vi nu går i gang med, sådan set også kan medføre, at det ikke bliver til noget. Den kan også medføre, at projekterne bliver mindre end det, der er lagt op til. Eller større end det, der er lagt op til, lød det fra Frands Fischer, borgmester og formand for Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Projekterne byder på to solcelleparker, to vindmølleprojekter og et såkaldt hybridanlæg med begge dele. De skal nu igennem en "omfattende proces", hvor første punkt på dagsordenen bliver et borgermøde for hvert enkelt projekt.
Derfor er kommunens forventning også, at der vil gå fire-fem år fra første borgermøde, til et endeligt projekt kunne indvies.
Målsætning bliver svær
Hvis alle fem sol- og vindprojekter mod forventning ender med præcis den form og størrelse, som projektforslaget lyder på, vil Skanderborg Kommune have nået over 60 procent af Byrådets målsætning om at være helt selvforsynende med grøn strøm i 2030.
- Og så kommer der jo givetvis flere gode idéer senere hen, der kunne arbejdes videre med. Men vi skal også se målet i et balanceret perspektiv. Ja, vi har en målsætning, men vi vil også gerne være Danmarks smukkeste kommune. Og man kan allerede nu få øje på, at målsætningen måske går hen og bliver lidt svær. Men vi kan også godt lide svære målsætninger, sagde Frands Fischer.
Netop målsætningen om, at Skanderborg Kommune vil være 100 procent selvforsynende med grøn strøm i 2030, var et af kritikpunkterne på demonstrationen "mod byrådets proces for grøn omstilling", som det lød på Facebook.
- Jeg håber på, at byrådet tager et skridt tilbage og kigger på deres plan for grøn omstilling og processen, de har vedtaget, sagde Karen Trolle Schütter, der var medarrangør af demonstrationen.
Bag hende var omkring 100 borgere mødt op med børn, hunde og en hest for at understrege, at de ønsker "det gode liv på landet – ikke på kanten af et industriområde".
Hvis nu de fortsætter med den hidtidige plan, hvordan kan de så indenfor de rammer sørge for en proces, hvor I føler jer hørt?
- Det vil jeg ikke rådgive dem om. Men det vil vise sig, om de lytter til os, lød det fra Karen Trolle Schütter.
Flere grunde til at fravælge projekter
Arrangørerne kalder sig borgergruppen mod Galten Energipark, og netop Galten Energipark er et af de 10 projekter, som Økonomi- og Erhvervsudvalget ikke valgte at gå videre med.
Borgmester Frands Fischer ville ikke begrunde fravalget af de enkelte projekter, men sagde overordnet:
- Vi har haft en idé om, at vi gerne ville samle anlæggene, så de ikke ligger på forskellige matrikler. I den nordlige del af kommunen har vi også snakket om, at vi gerne vil have det ud til motorvejen, lød det fra Frands Fischer, der fortsatte:
- Og så har vi jo et dialogkort med røde områder, blandt andet steder med særlig landskabelig interesse. Det kunne være smart at holde sig ude af det, hvis man har mulighed for det. Så kan borgerne jo selv koble de begrundelser til de enkelte projekter.
I beslutningen lægger Økonomi- og Erhvervsudvalget op til "en ny proces med indkaldelse af interessetilkendegivelser i første halvår 2026, hvor nye og tilpassede projekter kan fremsendes."
Til den tid kan nogle af de fravalgte projekter altså forsøge sig igen.
- Det kan vi ikke styre. Men vi har jo ikke valgt de projekter, fordi vi synes, at de andre er bedre, sagde Frands Fischer på pressemødet.
Om den nye proces i 2026 skal udføres på samme måde som den eksisterende, ved Frands Fischer ikke endnu.
- Nu er det første gang, vi har gjort det på den her måde. Jeg havde selv forestillet mig det lidt anderledes, da vi startede med at snakke om det. Men når vi lever i et demokrati med gennemsigtighed, så giver det selvfølgelig nogle udfordringer i forhold til, at nogen så bliver bekymret på et meget tidligt stadie. Og hvordan vi klarer det, det ved jeg ikke, sagde Frands Fischer.
Flere muligheder for kompensation
Et andet punkt på mødet for Økonomi- og Erhvervsudvalget er Grøn Pulje, der skal kompensere de lokale i nærheden af vedvarende energi-projekter som solceller og vindmøller.
Det er en pulje, som udviklerne skal betale til. Beløbene lød i sommers på 313.000 kr. pr. MW ved landvindmøller, og 125.000 kr. pr. MW ved solceller.
Det ville for solcelleprojektet ved Agerskovvej (hvis det bliver opført i sin nuværende form) løbe op i 7,75 millioner kroner.
Udover midlerne til Grøn Pulje skal opstilleren også betale for værditab til naboer og udbetale en årlig skattefri bonus til nære beboere. Derudover kan nære boligejere op til et år efter anlægget er sat i drift sælge deres bolig til opstiller.
Politikerne valgte, at 72 procent af den grønne pulje skal gå til naboer og lokalområdet, mens 20 procent kan fordeles til resten af kommunen. De resterende 8 procent går til administration af puljen.
Pengene kan eksempelvis gå til projekter, der understøtter det sociale liv, kulturlivet, fællesfaciliteter, bymiljøet, trafiksikkerheden og mere natur.