Kan man dyrke vin i Skanderborg? Ja – men det våde danske sommervejr gør det svært for vinavlerne på Justenborg
Justenborg Vin og Juletræer er en vingård med cirka 3.500 vinstokke i Skanderborg.
De sprøjter ikke deres vinstokke, så de er afhængige af vejret, og det har drillet i år.
Vinavlen er en hobby for parret, og de lægger vægt på at lave vin uden en masse tilsætningsstoffer.
- Skal vi ikke om og kigge på vinen? Eller, det der er tilbage.
Inge Thingskov Lunding viser vej fra gårdspladsen foran den hvide hovedbygning. Rundt om hjørnet strækker sig de sydvendte skråninger, hvor tætte vinstokke sender mig tilbage til min sommerferie på Sicilien.
Men vi er ikke på Sicilien. Vi er i stedet på Justenborg, få minutters køretur fra Skanderborg. Med sine cirka 3.500 vinstokke er stedet en af de få østjyske vingårde. Den er drevet af Inge Thingskov Lunding og Claus Justsen, der foruden to hektar vinstokke også har 16 hektar med juletræer.
Som Inge Thingskov Lunding dog gjorde klart fra starten, så har det ikke været et godt år for vinavlerne.
Alle deres røde druer har fået skimmel, og mange af stokkene har slet ingen eller få, uens druer. Inge Thingskov Lunding viser en klase frem, hvor de fleste druer er bittesmå, mens nogle har skimmelpletter.
- De plejer at give store, flotte klaser, men vi er nødt til bare at klippe dem ned inden længe, for de bliver aldrig gode. Vi tror simpelthen, at det er på grund af regnen. For vi har aldrig prøvet det før, siger Inge Thingskov Lunding.
- Vi sprøjter ikke vores planter, og det betyder, at vi er meget afhængige af vind og vejr. Og det har jo regnet og regnet hele juli, supplerer Claus Justsen.
De købte Justenborg i 2010, og vidste egentlig ikke, hvad de skulle bruge jorden til. Bare at de gerne ville have et landsted med liv, tæt på naturen.
Idéen til vinavl kom, fordi Claus Justsens bror er uddannet vinmager, og påpegede, at stedet havde gode muligheder for at dyrke vin.
- De sydvendte skråninger giver et bedre klima, og så ligger vi så højt, at vi ikke bliver ramt af frost. Det er ellers det helt store problem for de fleste danske vingårde – men ikke her, fortæller Inge Thingskov Lunding.
Derfor plantede de i 2016 seks rækker med vinstokke, og har udvidet ad flere omgange siden. De plantede flere forskellige druer, fordi de ville teste, hvad der fungerede bedst for deres område. Nogle har de revet op siden, og nu har de flest Solaris og Rondo, foruden Orion, Cabernet Cortis og Bolero.
Justenborg Vins første rigtige flasker blev produceret i 2016, og siden har det svinget meget fra sæson til sæson, men de plukker 2,5-3,5 tons druer om året, når de høster – som regel hen over to weekender i oktober, hvor de samler venner, familie og andre interesserede til at plukke, inden de mange druer køres til vinificering på Glenholm Vingård ved Limfjorden.
- Det varierer meget fra år til år, alt efter vejret. Men dog aldrig så slemt som i år, sukker Inge Thingskov Lunding.
De er ikke de eneste danskere, der har vendt blikket mod vinavlen. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er både antallet af druer og arealet til vin tredoblet på seks år frem til 2022, og det ser ud til at stige mere og mere.
Hos Justenborg Vin & Juletræer vidner et propfyldt opbevaringslokale dog om, at vinen ikke bare flyver af hylderne.
- Vores vin er nok for dyr til restauranter, og der er ikke ret mange der vælger en dyr, dansk vin på vinkortet. Men de fleste vine bliver jo også bedre af at ligge og lagre, siger Inge Thingskov Lunding.
En flaske hvidvin hos Justenborg ligger i prisklassen 220-250 kroner.
Hun understreger dog, at vinavlen for dem er på hobbyplan, og ikke genererer et overskud.
- Hvis man skal lave dansk vin, så skal det ikke være af økonomiske grunde. Det kræver i hvert fald meget engagement i at planlægge arrangementer og nok også, at man har en restaurant. Og det er der ikke nogen af os, der brænder for – vi har andre ting, vi hellere vil bruge vores tid på, og mangler nok ikke pengene nok, siger Inge Thingskov Lunding.
Claus Justsen har Justsen Energiteknik, og så genererer juletræsproduktionen også et spinkelt overskud.
Hvad koster vinen hos Justenborg?
De mousserende vine hos Justenborg koster 400-450 kroner, mens hvidvinen (Solaris) koster mellem 220 og 250 kroner, alt efter årgangen.
Den sjældne rødvin koster 300 kroner, og roséen koster 230-250 kroner.
Parret står dog fast på priserne for vinen.
- Det koster os 70 kroner at lave vinen, og det er altså hvis både druerne og vores arbejdskraft kostede 0 kroner, siger Claus Justsen.
Det lave salg betyder dog ikke, at de fortryder, at deres valg faldt på netop vin, da de planlagde hvad de mange hektar jord skulle bruges til.
- Vi ville gerne have masser af leben. Hvis vi havde 50 hektar med korn, så var her aldrig et øje. Men nu er her liv, siger Inge Thingskov Lunding.
Livet kommer fra mange sider. Parret har en stor sal, der ligner noget fra en amerikansk vingård med solide møbler og lysekroner i loftet, som de lejer ud til fester. Her har de også vinsmagninger, som især firmaer og større foreninger booker.
Og så skaber juletræssalget også liv i december. Her kan man fælde juletræ, og komme til vinsmagning mens børnene tager på nissejagt blandt juletræerne.
Inden da håber Inge Thingskov Lunding også på noget liv, når der er Dansk Vindag lørdag den 7. september. Her holder alle danske vingårde, inklusive Justenborg, åbent hus med markvandring og vinsmagning.
Hvordan smager vinen så?
Jeg er ingen vinanmelder, men får alligevel lov til at smage et glas af Justenborgs vin. En hvid Solaris fra 2023.
Det er en ung vin, og den har godt med sødme. Syren er der også, men den er blot behageligt modspil til den fyldige sødme.
Meget aromatisk, og jeg fornemmer godt med frugtige noter.
Mere kan jeg, med mit spinkle vinkendskab, nok ikke vride ud af den anmeldelse. Men jeg var positivt overrasket, især over sødmen.
Når det primært er på hobby-plan, at Inge Thingskov Lunding og Claus Justsen smider så mange kræfter i at passe de mange vinstokke, betyder det også, at de vælger at gøre tingene som de helst selv vil have det.
- Vi ville ikke selv drikke noget oversprøjtet, så derfor er vi principielt imod det, siger Inge Thingskov Lunding.
Derfor tilsætter de heller ikke sukker og smagsstoffer, men kun gær. Og selvom en vinstok kan bære 5-6 kilo druer, så fjerner de ekstra druer, så de kun høster omkring 1 kilo fra hver stok.
- På den måde får man kraftigere druesaft. Det betyder også, at det smager meget som året har været, og kan være meget forskelligt. Det gør det også mere spændende at smage på årets vin, siger Claus Justsen, og tilføjer:
- Du kan lave lige den smag du vil af druesaft, det kommer bare an på, hvad du tilsætter af smagsstoffer og sukker. Men det har ikke noget med vin at gøre. Vi laver det modsatte.