53 nye dagplejere.

Så mange børnepassere bød den kommunale dagpleje velkommen til tjenesten fra 2019 til og med 2023.

117 dagplejere sagde man farvel til i samme periode.

Med lidt hurtig hovedregning når man frem til, at korpset af kommunale dagplejere i Skanderborg Kommune er skrumpet med 64 dagplejere over en femårig periode til i dag, hvor kommunen har omkring 130 dagplejere. Skanderborg følger dermed en kedelig national tendens, hvor den kommunale dagplejere mister hænder i stort set samtlige kommuner. En undersøgelse fra Fagbladet FOA viser, at dagplejen i Danmark på 10 år er gået fra 16.000 dagplejere til til 7.000.

Trine Frengler (S) er formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Skanderborg, og hendes udvalg havde netop dagplejens udfordringer med rekruttering og fastholdelse på dagsordenen i denne uge.

- Det kommer ikke bag på mig, at vi ser den udvikling. Men jeg vil da rigtig gerne være med til at sikre, at vi som minimum stagnerer, men også gerne øger antallet af dagplejere i forhold til niveauet i dag, siger Trine Frengler.

Ifølge Trine Frengler er der en meget naturlig forklaring på, at mange dagplejere i kommunen er stoppet i løbet af de seneste fem år.

- Vi har haft en høj alder på vores dagplejere, og en del er gået på pension efter at have været i jobbet i mange år.

Ledelsen i kommunens dagplejekontor nævner også netop pension og efterløn som den primære årsag til, at dagplejerne i Skanderborg Kommune stopper.

Kommunen har et kort over de kommunale dagplejere, hvor hver enkelt dagplejer præsenterer sig selv, og fortæller lidt om, hvad de kan tilbyde forældre og børn. Det fremgår af præsentationerne, at rigtig mange af dagplejerne har mere end 15 års ansættelse som kommunal dagplejer.

De seneste år har Skanderborg Kommune etableret mange nye vuggestuepladser, og ifølge dette overblik over kommunalt daginstitutionsbyggeri, som SkanderborgLIV udgav i februar, er der flere hundrede nye pladser på vej fordelt på vuggestue og børnehave. De mange ekstra pladser, som man har været nødt til at skabe relativt hurtigt for at følge de seneste års udvikling i børnetallet, har også påvirket dagplejen, mener Trine Frengler.

- Det har resulteret i en form for udhuling af dagplejen, og rigtig mange forældre vælger vuggestue frem for dagpleje. Ofte er der tale om tilflytterfamilier fra store byer, hvor vuggestue er mest almindelige, og hvor man man ikke kender så meget til dagplejen.

Der er vel ikke et ønske om at udhule dagplejen?

- Det er bestemt ikke tilsigtet, men vi er omvendt gået ind i det med åbne øjne. Vi har haft brug for at få åbnet alle de vuggestuepladser, fordi der har været stort pres på, og vi ikke har kunnet skaffe dagplejere nok. Når vi laver vuggestuepladser, så vælges de først, og så er der lidt færre, der vælger dagplejen.

Så behovet for ekstra vuggestuepladser er også affødt af, at det har været svært at skaffe dagplejere? 

- Ja, det er det også, men vi har også hurtigere kunnet lave en ekstra vuggestuegruppe i et børnehus. Det griber ind i hinanden som tandhjul.

Det er vigtigt at kunne tilbyde forældre en bred pallette af pasningstilbud, så hver familie kan indrette sig på den måde, der passer dem bedst, lyder det fra Trine Frengler. I sidste uge kunne du i en artikel møde to hjemmepassere fra Galten, og den private dagpleje er også en del af smørrebrødssedlen.

SkanderborgLIV har i denne uge talt med flere private dagplejere, der er skiftet fra den kommunale dagpleje til den private og blandt andet peger på en større grad af fleksibilitet og selvbestemmelse som en del af forklaringen.

Ingen af dem har dog ønsket at stille op til interview.

Trine Frengler anerkender også, at den kommunale dagpleje har "mistet" dagplejere til den private del. Den private dagpleje har omkring 30 private pasningstilbud fordelt i kommunen.

Synes du, det er ærgerligt, at nogle kommunale dagplejere skifter til at være private dagplejere?

- Jeg synes i hvert fald, det er en skam, hvis de stopper, fordi de er utilfredse med det kommunale system. For mig at se er det stadig dagplejepladser. Nogle forældre er tiltrukket af det private, fordi der er nogle andre muligheder, mens andre forældre er tiltrukket af det kommunale, fordi der også er en anden sikkerhed i forhold til gæstedagpleje i forbindelse med sygdom og så videre.

Kommunalt ansatte dagplejeres overenskomst rummer en arbejdsuge på 48 timer for fuldtidsansatte, som er det tidsrum, hvor dagplejeren er forpligtet til at modtage børn i dagpleje. Overenskomsten giver dog også mulighed for deltidsansættelse på 36 timer om ugen. Men i Skanderborg Kommune er ingen dagplejere ansat på deltid, og ifølge en redegørelse præsenteret for Børne- og Ungdomsudvalget, efterspørges muligheden for deltid også kun i ringe grad hos forældre og i forbindelse med rekruttering til dagplejen.

Hvorfor vælger flere ikke at blive dagplejer?

- Det ved jeg faktisk ikke. Det kan måske skyldes den lange arbejdsuge. For nogen kan det måske også skyldes, at man som dagplejer er eneste voksne, og at man kan mangle kollegaer i det daglige, vurderer Trine Frengler.

Hvad gør Skanderborg Kommune for at gøre det mere attraktivt at blive dagplejer?

- Vi tilbyder muligheden for opkvalificering med forskellige kurser, hvor man også møder andre dagplejere og blive opkvalificeret sammen med dem. Det giver grobund for, at man efterfølgende kan sparre med hinanden, når man mødes i legestuer og så videre.

Trine Frengler understreger, at forældrene i Skanderborg Kommune udviser en høj grad af tilfredshed med dagplejen, hvad også fremgår af tilfredshedsundersøgelser, hvor dagplejen scorer højere end øvrige pasningstilbud.

Vi spurgte Skanderborg Kommune, hvor der er størst mangel på dagplejere.

- Vi kan altid bruge flere dagplejere. Vi søger pt. dagplejere i Skanderborg by, lød svaret.

Ifølge Dagplejekontoret vil man også meget gerne have flere dagplejere i Stilling, som er det område i kommunen, hvor flest vuggestuebørn har plads uden for eget distrikt.

Bliver du bekymret over nedgangen i antallet af dagplejere? Det er jo en stor mængde hænder og pladser, der er forsvundet. 

- Det er det da. Politisk sætter vi stor pris på, at vi har mulighed for at tilbyde dagpleje.

Så er det vel heller ikke rart at se, at dagplejen bliver mindre? 

- Nej. Nej det er det da ikke. Det er jo en tendens, som vi ser. Men vi håber med nogle af de nye tiltag, at flere forældre vil tilvælge dagplejen.

Blandt andet har et enigt byråd vedtaget at indføre en såkaldt forløbsinstitutionsordning, hvor børn i den kommunale dagpleje sikres en børnehaveplads i nærområdet. I denne artikel er der flere eksempler på nye tiltag, der skal gøre det attraktivt at vælge dagplejen.

Hvorfor er det overhovedet vigtigt, at der er en dagpleje? Vuggestuer har jo nogle smarte stordriftsfordele? 

- Det handler om, at vi skal kunne tilbyde en bred pallette af tilbud. Forskellige familier har forskellige behov. Nogle familier trives bedst i en lille tryg gruppe med en fast, kendt voksen. For andre giver det bedre mening at være en del af en større gruppe. Det er vigtigt, at vi som kommune kan tilbyde begge dele, siger Trine Frengler.

Bofællesskaber er seneste skrig, og det skrig hører de også snart i landsbyen i Sjelle i det nordlige Skanderborg.

Her vil udvikleren Naboskaber nemlig etablere et bofællesskab med mod op 29 boliger i fem klynger omkring et større fællesareal med fælleshus. Der skal desuden, ifølge oplægget fra Tegnestuen Arken, etableres parkeringspladser, et regnvandsbassin samt et legeområde.

Politikerne i Klima, Miljø- og Planudvalget har i denne uge behandlet en anmodning fra udvikleren om, at man etablerer en lokalplan for bofællesskabet. Tidligere på ugen holdt Naboskaber et møde for interesserede, både folk fra landsbyen og potentielle tilflyttere til bofællesskabet.

Der bor, ifølge Danmarks Statistik, 315 mennesker i Sjelle, og i oplægget til politikerne står der, at bofællesskabet vil "henvende sig bredt, dog forventes en god repræsentation af børnefamilier. Bofællesskabet vil være ny boligform i området, der primært består af traditionelle enfamiliehuse."

Ifølge Mads Hovgaard, projektudvikler i Naboskaber, vil bofællesskabet netop kunne være noget for mange forskellige.

- Det er interessant for hele paletten. Vi ser en stor styrke i at bo sammen på tværs af generationer. Det giver en god dynamik. Vi designer også boliger med boligrotation for øje. Så når børnene er flyttet hjemmefra, kan man måske rykke over i en af de mindre boliger.

Med planer om 30 boliger er der altså udsigt til, at indbyggertallet i Sjelle kan skyde i vejret. Mads Hovgaard understreger, at man i Sjelle har et godt fællesskab, og at det gør det til et godt sted at etablere et bofællesskab – og fra Naboskabers side vil man gerne have borgerne i landsbyen med fra start.

- Vi har meget fokus på at få dem ind i processen i form af møder mellem skabergruppen og borgerne i Sjelle. Det skal være en god proces og ikke noget, der bare vælter ind over dem.

Bofællesskabet kan vise sig at blive en gevinst for Sjelle på flere måder, oplyser Mads Hovgaard. Landsbyen er nemlig et af de områder i Skanderborg Kommune, som ikke har udsigt til at blive koblet på fjernvarmenettet. I stedet har aktive borgere i Sjelle været i gang med at undersøge mulighed for et kollektivt jordvarmenet, et såkaldt termonet, men det kræver et vist antal underskrifter fra landsbyens husstande, før det kan gå fra idé til realitet.

- Og hvis de pludselig får 30 boliger koblet på de planer på én gang, så vil det selvfølgelig være superfedt for dem.

Projektet i Sjelle er ikke det eneste i Skanderborg Kommune, Naboskaber arbejder på. De er også udviklere af projekt Mossø Bakke i Alken, hvor de første beboere er begyndt at flytte ind. Der er næsten alle 25 boliger solgt, oplyser Mads Hovgaard.

- Vi håber, at folk kan begynde at flytte ind i Sjelle i 2026. Når der er en lokalplan på plads, kan det pludselig gå meget stærkt. Men vi skal selvfølgelig finde nogen, der vil flytte ind, og som vil være en del af den skabergruppe, der skal være med til at bestemme bofællesskabets retning, siger Mads Hovgaard.

Naboskaber er desuden også i den tidlige fase med et bofællesskabsprojekt i Virring.

Voerladegård har udsigt til yderligere vokseværk.

Klima, Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune har netop sat gang i udarbejdelsen af en lokalplan for et nyt boligområde i Voerladegård.

Her vil en grundejer opføre 27 rækkehuse i ét plan omkring en kile af rekreative områder. Ifølge oplægget til politikerne skal 12 af 27 boliger være på 82 kvadratmeter, mens de resterende 15 boliger bliver lidt større med et boligareal op 96 kvadratmeter. Rækkehusene kommer i gennemsnit til at have en grundstørrelse på 328 kvadratmeter.

Voerladegård, med godt 620 indbyggere, er ikke Skanderborg Kommunes vækstcentrum, og derfor er det med stor tilfredshed fra politisk side, at man sætter gang i lokalplaner uden for kommunens største byer.

Det fortæller Morten Møller (V), der er medlem af Klima, Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune. Sideløbende med planerne for Voerladegård er der igangsat en lokalplan for et bofællesskab i Sjelle.

- Når vi snakker om områder som Voerladegård og Sjelle er vi lykkelige for udvikling, og det er landsbyerne jo helt afgjort også. Vi kan kun være glade for det her, for det giver liv til landsbyerne.

Voerladegård har både børnehave og skole fra 0. - 6. klasse. Ifølge kommunens egen hjemmeside var der i skoleåret 2021/2022 tilmeldt 85 elever i skolen. Børnehaven har omkring 40 børn, men "der er plads til flere", som der står på hjemmesiden.

Landsbyskolerne med lavt elevtal, men generelt høj brugertilfredshed, står ofte i en sårbar situation, hvor nedgang i børnetal kan føre til skolelukninger.

- For Voerladegård er det fantastisk med nye boligområder. Byen har en skole, som over tid godt kan blive presset på mangel af børn, så nye boligområder er også en rigtig god sikkerhed for skolen. Det er fantastisk, at vi med nye lokalplaner får sat fokus på et område som Voerladegård, siger Venstres Morten Møller.

Det er nok en af de smukkest sejlture, her til lands, turen på Skanderborg Sø med M/S Dagmar.

Siden 1869 har der været turistbådssejlads på Skanderborg Sø, og igen i år stævner det gode skib Dagmar ud. Først sejlads bliver 4. maj.

Hvis en sejltur på søen ikke er underholdning nok, sørger Fjordturs, selskabet bag båden, for lidt ekstra i 2024-sæsonen. Her vil der være dage med ølsmagning om bord på Dagmar, events med livemusik og sejladser med banko.

Og som noget helt nyt vil der i år på udvalgte dage være guidede ture på Skanderborg Sø.

- Vi begyndte for et år siden at sejle i Aahus havn, og vi har fra start haft guidede ture. Det har været en stor succes, og det vil vi også gerne lave i Skanderborg. Rigtig mange vil gerne vide mere om det sted, de er på sejltur, fortæller Minna Trøllund, eventkoordinator i FjordTours.

På de guidede sejlture vil gæsterne lære mere om natur- og dyreliv langs søen og om områdets kultur og historie. Guiderne vil være lokale med stort kendskab til området, oplyser FjordTours.

Der er plads til 73 sjæle om bord på M/S Dagmar, og turistbåden sejler i år frem til 29. september.