René og Louise Mammen har med Postyr i Lille Nyhavn lige så mange restauranter, som de har børn. Tre styk. Enhver mor eller far vil dog sige, at det ikke bliver hverdag at få endnu et barn, og der går heller ikke rutine i den, når man åbner nye spisesteder.

Det forsikrer René og Louise Mammen som SkanderborgLIV møder i deres nye, flotte restaurant.

- Men det bliver dyrere og dyrere, siger René Mammen og griner.

- Ja, det gør det eddermame, istemmer Louise Mammen.

Og det er ikke så mærkeligt, at Mammen-parret har måttet poste en del penge i Postyr, for de har fået det, som de vil have det, og de har nu en stor og lys restaurant med enestående udsigt og plads til 56 spisende gæster.

- Vi har fået 420 kvadratmeter, hvor vi selv har placeret alt fra vægge til køkken og opvask, og hvor vi selv har kunnet bestemme, hvordan tingene skal deles op. Det er fedt at se det nu frem for på de arkitekttegninger, som vi har kigget os helt blinde på de seneste 2-3 år. Det er kæmpe forløsning at se, at det er blevet, som vi har drømt om, siger Louise Mammen.

Nu venter de spændt på at se, hvordan Skanderborg så tager imod Postyr.

- Vi vil gerne skabe en restaurant, der er lækker at opholde sig i. Det har vi manglet lidt i Skanderborg. Der har ikke manglet et godt sted at spise, men et sted, som er fedt at være, med en god lyd i rummet og en god, hyggelig atmosfære med en god udsigt. Et sted, man har lyst til at hænge ud og blive en halv time længere, siger Louise Mammen.

Postyr inviterede de nysgerrige inden for til Lys Nat i fredags og åbnede officielt i mandags. Tiden op til åbningen har budt på masser af sommerfugle i maven hos René og Louise Mammen, der bor i Skanderborg og desuden ejer restaurant Pondus på Åboulevarden i Aarhus samt selvfølgelig michelinrestauranten Substans på Aarhus Ø.

Og hvad kan man så forvente af nyeste skud på Mammen-stammen?

- Jeg synes, at der er en del ligheder med de andre restauranter, selvom Postyr selvfølgelig også adskiller sig på nogle punkter. Der er mange af de samme tanker bag, og vi bruger også de samme leverandører. Så der er for eksempel kyllinger fra Gothenborg på alle tre restauranter. Vi starter med et godt produkt, og så tager vi den derfra. Processerne er lidt mere simple her på Postyr end på Subsans, men grundtankerne er den samme, siger René Mammen.

Postyr har åbent fra klokken 10 og frem til klokken 22 i hverdagene og til midnat i weekenderne. I løbet af dagen serveres der blandt andet smørrebrød, en pastaret, burger, grillet kylling og ribeye. Postyr kører også en sæsonmenu med tre eller fire retter, og som tilbagevendende gæst vil man opleve, at maden ændrer sig alt efter, hvad der er i sæson.

- Lige nu er der eksempelvis rabarber på menuen, men den sæson er ikke særlig lang. Det samme gælder for hvide og grønne asparges, det er noget, vi kan køre i nogle uger, og bang, så skal vi skifte det. Det er det, vi mener med sæsonmenu. Så bliver desserten med rabarber måske erstattet med jordbær, fordi det så er det, der er i sæson i en periode, siger Louise Mammen.

René og Louise Mammen erkender, at de har fået dyrere vaner, siden de åbnede Substans. Da var de 25 og 24 år, og de anslår, at de brugte omkring 150.000 kroner på at åbne restauranten. Med Postyr har de helt fra start været involveret i et projekt med store ambitioner, og selvom det ikke lige var planen at åbne en restaurant nummer tre, var muligheden for gylden.

- Da vi var til det første møde med Lars Kromand (udvikleren bag Lille Nyhavn, red.) for efterhånden mange år siden, gik vi egentlig ikke med flere iværksætterdrømme, og da havde vi vist ikke tænkt, at vi skulle åbne en restaurant mere. Men det her sted har et kæmpestort potentiale, og det mener vi, at vi kan være med til at løfte, siger René Mammen.

Med Substans har parret dets michelinrestaurant. Men Postyr skal være noget andet.

- Vi vil gerne være et allemandseje og favne et bredt behov her i Skanderborg. Det er noget andet end det, vi laver inde i Aarhus, hvor vi slås vi med mange andre restauranter og hver gang skal opfinde den dybe tallerken. Her skal vi sørge for, at gæsterne er glade, og at maden er god, men det er mere nede på jorden, forsikrer Louise Mammen.

Postyr kommer til at have åbent fra 10 til 22 i hverdagene og til midnat i weekenderne. Parret erkender, at det muligvis kan ændre sig, men nu skal de finde ud af behovet og tilslutningen til restauranten. Men er der mon kundegrundlag i Skanderborg for så mange åbne timer? I første omgang gælder det i hvert fald om at vise, at Postyr er åbent og et sted, man skal komme og opholde sig, slår Louise Mammen fast.

- Det kan jo godt være, at behovet hele tiden har været der, men at mulighederne ikke rigtig har. Hvis vi vil skabe det Postyr-liv, vi håber at kunne skabe, så skal vi være tilgængelige og ikke have lukkedage. Så indtil videre holder vi åbnet, og så må vi se på det.

Mange mennesker lagde vejen forbi Lille Nyhavn for at besøge både Postyr, vinbaren La Klas og butikshotellet, da der i fredags var Lys Nat. Folkene bag Postyr er imponeret over byens nye varetegn og ser frem til at skabe en fed stemning sammen med de øvrige aktører.

- Det er skidefedt at mærke, at vi alle har samme holdåndsfølelse. Vi vil bare alle sammen gerne have folk herned. Vi vil gerne skabe noget, og vi vil gerne hjælpe hinanden med at skabe det. Alle, der er involveret, er virkelig opsat på, at det skal lykkes, og at Lille Nyhavn skal blive en succes, lyder det fra René Mammen.

Den seneste uges tid er Sølund Musik-Festival pludselig blevet omtalt i så godt som alle landets medier.

Årsagen er, at iværksætter Jonathan Løw på sin profil på LinkedIn, hvor han har over 30.000 følgere, har startet en indsamling med en opfordring til, at man donerer til den økonomisk trængte festival for udviklingshæmmede. Det har mange gjort, og på få dage er der indsamlet 275.000 kroner. Mere end de 250.000 kroner, der var målet.

Lasse Mortensen er festivalleder og har arbejdet med Sølund Musik-Festival siden 1986. Han er selvfølgelig taknemmelig for Jonathan Løws initiativ og for alle, der har doneret. Festivallederen gør med det samme opmærksom på, at der i løbet af hele 2024 er blevet samlet mange penge ind.

- Vi har samlet over 680.000 ind i år. Så jeg går ud i dag og takker alle, ydmygt takker alle, der har doneret så meget som en flad femmer, siger Lasse Mortensen.

Jonathan Løw er ikke den eneste offentlige person med en stor tilstedeværelse på sociale medier, der via sin platform har opfordret folk til at støtte Sølund-festivalen. Det samme gjorde komikeren Torben Chris tilbage i marts, og det gav også pote.

- Da fik vi 183.000 kroner ind på én dag, siger Lasse Mortensen.

Men hvorfor har Sølund Musik-Festival økonomiske problemer? Og hvordan kan de løses i fremtiden, så festivalen ikke står i samme økonomiske uføre om to år igen? Det skal Lasse Mortensen og den øvrige ledelse til at blive klogere på - og her vil de holde politikerne oppe på de løfter, de i disse dage har givet.

Tilbage i 2017 solgte Sølund Musik-Festival over 12.000 billetter til det, der omtales som verdens største festival for udviklingshæmmede. Siden da er billetsalget faldet til cirka det halve. Hvorfor har Lasse Mortensen ikke det endegyldige svar på - men det skal man finde ud af. Han tror i hvert fald ikke, at det skyldes mange på interesse fra målgruppen.

- Folk snakker om festivalen, når de tager herfra og glæder sig allerede til at komme igen. Det er ikke projektet, den er galt med. Det er et andet sted, det halter, mener Lasse Mortensen.

Forklaringen kan blandt andet findes i, at det er svært for festivalgæsterne at få ledsagere med til Sølund.

- Men hvorfor er der problemer med ledsagerordningen? Vi har valgt at tage ja-hatten på og fokusere på de 8000 gæster, der rent faktisk kommer på festivalen. Hvorfor kan de komme, og hvorfor er der kommuner, der massivt kan sende deres borgere af sted, mens andre ikke kan? Er det lovgivning, er det måden at prioritere på i kommunerne? Det skal vi til at undersøge nu, og det er spændende.

I kølvandet på Jonathan Løws opslag på LinkedIn har flere folketingspolitikere erklæret deres støtte til festivalen.

- Det er meget sjældent, at jeg gør reklame for noget, men den skønne Sølund-festival opfordrer jeg gerne alle til at støtte, skriver Radikales Martin Lidegaard. 

- Sølund Musik-Festival skal bevares til glæde for så mange mennesker. Kort og godt, lyder det fra Moderaternes Tobias Groth Elmstrøm.

- Jeg har som, du også selv skriver arbejdet på en løsning. Jeg har talt med ledelsen for Sølund-festivalen som selv beskriver, at det er fra næste år der skal findes en løsning. Så det arbejder jeg selvfølgelig på. De puljer som vi skal arbejde efter, de kommer først til forhandling efter sommerferien. Men Sølund Festival er selvfølgelig på mit papir til forhandlingerne, kommenterer Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet.

Det glæder selvfølgelig Lasse Mortensen at se, at politikerne tror på vigtigheden af Sølund Musik-Festival.

- At de går ind i det betyder givetvis også, at de er interesserede i en varig løsning. Og lad mig bare slå fast, at det, som Sølund Musik-Festival allerhelst vil, er at sælge 12.000-14.000 dagsbilletter, så vi kan lave vores egen festival for vores egne penge. Vi vil helst ikke være afhængige af andres penge. Men lige nu mener jeg ikke, at vi selv er skyld i, at vi er afhængige af andres penge.

En ting er snak og løfter fra politikerne - noget andet er deres handlinger.

- Vi vil holde dem fast på, at de vil hjælpe os. Jeg har da en klar fornemmelse af, at vi lægger godt til kaj i forhold til at få del i satspuljemidlerne. Såvel Socialdemokratiet som SF og Enhedslisten rækker ud til os, så det vil sige, at vi får den ro på, der er nødvendig, for at vi kan lave projekter for udviklingshæmmede som lyser i mørket for dem. Vi skal ikke, som vores fundraiser siger, bruge tid på at samle penge ind. Vi skal bruge vores tid på at lave fede projekter og events, siger Lasse Mortensen.

Jonathan Løw, som altså på sin profil på LinkedIn tog initiativ til en indsamlingen, er foredragsholder og iværksætter, og han kender Sølund Musik-Festival, blandt andet fordi hans mor har arbejdet som handicaphjælper.

- Jeg har været med nogle gange på festivalen og oplevet stemningen og gæsterne. Jeg tænkte, at jeg om ikke andet har et rimelig stort netværk på LinkedIn, og jeg tilbød at smide noget op og samtidig prikke et par medier på skulderne og gøre opmærksom på, at den almindelige dansker også kan være med til at støtte, siger Jonathan Løw.

Sølund Musik-Festival finder sted 11.-13. juni, og det er ikke lang tid til at indsamle 250.000 kroner. Det viste sig at tage blot fire dage, så var der indsamlet 275.000 kroner. Ifølge Lasse Mortensen er der i løbet af i år givet donationer på mellem 40 kroner og 100.000 kroner. For Jonathan Løw er håbet også, at der kan findes en mere permanent løsning for festivalen, og han lover også, at han vil holde de politikere, der har tilkendegivet deres støtte, op på deres ord.

- Det, at politikerne melder ud nu, det ser jeg som noget positivt, og på en positiv måde vil jeg bide mig fast i haserne på dem. Men det store spørgsmål er også, hvad der sker fremadrettet i Socialministeriet og Finansministeriet fremadrettet med hensyn til handicapområdet og ledsagerordningen. Så vi kommer da til at holde dem op på det, for det er for hårdt for en forening som Sølund Festival med få ansatte og en del frivillige, hvis de hvert år skal være lukningstruede, siger Jonathan Løw.

Har du fået lyst til at støtte Sølund Musik-Festival, kan du gøre det ved at donere på dette link.

Brandvæsnet har været i gang hele natten til onsdag og arbejder stadig på branden, der gik i gang ved 20.30-tiden tirsdag aften.

Branden er i en industribygning, hvor virksomheden Sports Backup lejer sig ind. Den sælger golfudstyr og har en lagerbygning på stedet. Ejeren Peter Kasper De Neergaard udtaler til TV2 Østjylland, at det er hele virksomheden, der er gået op i flammer.

- Jeg ved stort set intet udover, at langt det meste er brændt. Brand er forfærdeligt, man er jo magtesløs, siger Peter Kasper De Neergaard til TV2 Østjylland.

Østjyllands Brandvæsen oplyser til SkanderborgLIV, at administrationsbygningen er reddet fra flammerne, mens lagerområdet er kollapset. Her er det svært at komme ind og slukke, men brandvæsenet er i gang med et minimum af mandskab, der slukker enkelte småbrande og ildlommer.

- Det er svært at sige, hvor lang tid vi kommer til at være derude, men det bliver nok rigtig mange timer for at overvåge, lyder det fra Søren Møller, der er indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen.

Fra branden startede og frem til onsdag ved middagstid har der været omkring 100 brandfolk i indsats, og da branden var på sit højeste, var der 60 brandfolk i gang.

Brandvæsenet fik kontrol over branden omkring klokken 1 natten til onsdag. Imens har en stor røgsøjle stået op fra branden, og i flere Facebook-grupper forlyder det, at røgen kunne ses langvejs fra – både Horsens, Aarhus og Mols.

Der har på intet tidspunkt været nogen til stede på adressen, og derfor er der heller ingen tilskadekomne.

- Det er nok også derfor, at det bliver et så voldsomt brandforløb; det bliver opdaget sent. Da vi bliver kontaktet af borgere, er flammerne allerede igennem taget, og vi kunne se, da vi kørte fra stationen, at det var en kraftig brand, lyder det fra Søren Møller, indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen.

Situationen blev ikke hjulpet af, at der var gasflasker i bygningen, som begyndte at eksplodere, og brandvæsnet måtte derfor kortvarigt trække sig tilbage.

Brandfolkene har brugt store mængder vand på brandslukningen, og det betyder stort pres på vandforsyningsnettet. Det skriver Skanderborg Forsyning på sin hjemmeside.

- Grundet den store brand i lokalområdet i går og i nat, er der brugt store mængder vand til brandslukning. Der kan derfor forekomme misfarvet drikkevand. Hvis vandet er misfarvet, anbefaler vi at I lader vandet løbe i 5-10 minutter, eller til vandet klarer op igen, skriver Skanderborg Forsyning på hjemmesiden.

Årsagen til den voldsomme brand er indtil videre ukendt.

- Så længe brandvæsenet er i gang med efterslukningen, kan vi ikke komme ind og lave vores undersøgelser, forklarer vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi til Århus Stiftstidende.

Virksomheden Sports Backup skriver i sin årsrapport for 2022, at dens koncern er en af Nordens største grossister af golfudstyr, og at hovedkontor og lager ligger i Skanderborg. Sports Backup havde i 2022 et overskud på 2,5 millioner kroner efter skat.

Den anden virksomhed på adressen, Refour, er under konkurs, men ejeren Torben Brunhøj Andersen har virksomheden Zotefoam ved siden af branden. Han oplyser til TV2 Østjylland, at de har nogle sprungne ruder og røgskader, de skal håndtere.

- Ja, hvad kan man ikke? lød svaret fra projektleder Vibeke Breuerbach Guldborg, da jeg for et år siden spurgte hende, hvad man kunne bruge det nye frivillig- og fællesskabshus Flok til.

Og det står stadig for troende. Derfor har vi opdateret overblikket i anledning af husets 1-års fødselsdag, som du kan læse meget mere om her.

Herunder finder du et overblik, men projektlederen understreger også:

- Det er ikke et fuldt færdigt hus, så man må meget gerne sætte sit præg, have en holdning og tage ansvar for at sætte noget mere i gang.

Flok er åbent hver dag fra kl. 8 til kl. 22. Den eneste undtagelse er, at der er lukket under både Smukfest og Sølund Musik-festival.

Tager man bilen fra Skanderborg til Nørre Vissing Kro tager det under et kvarter. Men så er man selvsagt nødt til at begrænse alkoholindtaget med mindre, man tager en taxa hjem eller snupper en overnatning på stedet, hvilket sagtens kunne friste, for kombineret med en middag får man værelse og morgenmad til yderst favorabel pris.

Vi nøjedes med middagen, som blev et behageligt bekendtskab.

Nørre Vissing Kro har haft solide køkkenambitioner i mindst 30 år, hvor Morten Mygind sammen med først sin bror Mads og siden sin kone Birta Lejbølle har drevet stedet.

Gourmetkroer på landet er der efterhånden blevet en del af, Nørre Vissing holder sig cirka i midterfeltet, hvad angår køkkenkvalitet og ambitioner. Til gengæld er det svært at finde et mere fordelagtigt forhold mellem pris og kvalitet i hverken land eller by, og alene derfor er kroen værd at lægge vejen forbi.

Så meget var vi enige om på turen hjem fra en habil måltidsoplevelse i behagelige rammer.

Menukortet er bygget op omkring en ”sansemenu” med to til seks retter, som med et par alternativer også kan bestilles i a la carte sortimentet. Men det giver ikke meget mening at gå lavere end seks retter for knap 600 kr. – en venlig prissætning, som madoplevelsen ikke ændrede på vurderingen af.

Jeg flottede mig med et glas bobler som ledsager til menuens varslede ”snack” (i ental), men de 85 kr. kunne godt være sparet, for den anonyme Cava blev aftenens eneste meh-vinoplevelse. Vinmenuen til 600 kroner for seks solide glas gav et endnu bedre forhold mellem pris og kvalitet end maden og demonstrerede flot fornemmelse for sammensætning af mad og vin.

Snacken var spansk sortfods-lomo, lufttørret mørbrad serveret på ske med creme og ærteskud, godt men lidt, og måske vel flot at nævne indslaget i menuen i betragtning af størrelsen på snack-serveringer i almindelighed på ambitiøse spisesteder, hvor de nogle gange kommer i flere serier.

Første forret kom som et lille skaldyrspotpourri i en visuel indbydende servering. Rejer, musling og krabbe kombinerede sig igennem smagstilsætninger af blækspruttemayo, en citrus-ingefærdressing, tern af cashewnødder og ananas samt spæde salatspirer.

Det lyder som en gevaldig pærevælling, men smagsmæssigt fungerede det med surt/sødt, sprødt og umami fra de små, men delikate portioner skaldyr.

Økologisk tysk pinot gris (grauburgunder) fra Pfalz ledsagede på glimrende vis.

Herefter kom endnu en maritim forret, dampet lyssej garneret med bitter salat, sprøde jordskokke-chips, tynde skiver radise og tang-æg – sidstnævnte sælges under den mistænkelige betegnelse ”caviart” i butikker, men smager forbavsende godt og fungerer som både salt og surt indslag.

Køkkenet holder meget af citrus, her i selskab med dild i cremen, endnu en velkomponeret og veltillavet servering. Languedoc-chardonnay fulgte retten til dørs, en vin med mere end Bourgogne-ekko og yderst velvalgt til fisken.

Aftenens eneste tallerkenskuffelse var skovduebrystet, som var senet og svært at både skære i og tygge sig igennem.

Det lignede en køkkensvipser, for det havde også fået for længe over ilden, og så kom serveringen i meget dybe tallerkner, som gjorde skærearbejdet vanskeligt i sig selv. Synd, den ledsagende faux-risotto med byg og grønne linser smagte rigtig godt og de syltede ribs på toppen gav et fint sur/sødt modspil.

Klassisk, glimrende Ribero del Duero med afstemt fad gjorde hvad den kunne for retten, som desværre var handicappet i fundamentet.

Det var hovedretten ikke: Velstegt og saftigt lammekølle i tynde skiver på en papirstynd skive stegt aubergine garneret med bagt tomat en skefuld miniature-ratatouille, små stegte kartofler og en sovseskålfuld reduceret lammefond med masser af rosmarinsmag.

Det var en kro- snarere end raffineret gourmetservering, og måske behøvede lammet ikke så meget tilbehør. På den anden side var det rart at svælge i sovs snarere end sauce, når kvaliteten som her ikke fejler noget.

Zweigelt er Østrigs røde prestigedrue, i vores udgave ikke mindre end fremragende og bredt favnende i forhold til endnu en sammensat tallerkenservering.

Udvalg af oste var en tilsnigelse af en beskrivelse, der kom kun en enkelt på bordet. Til gengæld en rigtig fin gruyere, og vi var ikke just gammelsultne længere. Den galiciske albarino-drue i sydfransk variation var ikke vellykket sammen med al den sursøde indpakning, aftenens eneste mismatch, til gengæld smagte vinen aldeles glimrende for sig selv.

Det afsluttende dessertfyrværkeri skuffede ikke. Den saftige mandelkage fik syrligt modspil af syltet kumquat og creme smagt til med sherry, og den hjemmelavede vaniljeis flaget med sprød tuille kunne stille op mod de fleste i genren.

Endnu en usædvanlig vin kom til – norditaliensk Verduzzo-drue fra Friuli kombineret med riesling i så tilpas sød, men også syrlig udgave, at den håndterede både is og kage uden problemer.

Det bragte en god restaurantoplevelse til ende. Ikke uden fodfejl, men overordnet absolut i orden og til prisen et fund.

Man stifter ikke bekendtskab med gastronomiske landvindinger eller innovative aha-oplevelser, men mindre kan gøre det for en samlet regning på godt et par tusinde, som også inkluderede førsteklasses betjening og stilrene omgivelser, der emmede af gourmethygge snarere end brun krostemning.