- I bor et sted i landet, hvor byrådspolitikerne har serveretten. Folk vil gerne bo i byen, de vil gerne flytte til byen. Og derfor kan politikerne også stille store krav til det, der bygges. Fordi udviklingen er sådan, har man i mine øjne en forbandet pligt til at stille de krav og til at sikre, at det også er en attraktiv by i fremtiden.

Lars Autrup, direktøren i Arkitektforeningen, er klar i mælet i sin opfordring til byrådet i Skanderborg Kommune: Stil krav til dem, der gerne vil bygge i Skanderborg. Gør det klart, hvad der er det særegne ved Skanderborg, og hvordan det skal respekteres og indtænkes i et byggeri og arealerne omkring det.

Arkitektforeningen er arkitekternes uafhængige standsforening i Danmark. En politisk organisation, der arbejder for at sikre god arkitektur og som blandt andet hjælper og vejleder kommuner, der gerne vil have en vedtagen politik for netop arkitektur.

Sådan en er man i gang med at udarbejde i Skanderborg Kommune.

Og det er et rigtig godt værktøj, hvor politikerne helt fra den første dialog med en interesseret udvikler kan sikre, at der er fælles fodslag, så man bagefter undgår at kigge på et byggeri og tænke, "øv, det var lige godt ikke det, vi havde tænkt os".

- En arkitekturpolitik skal være med til at skabe en tidlig forventningsafstemning med markedet. Og der er jo netop mange udviklere, som gerne vil bidrage positivt og være med til at bygge noget, som man kan være glade for. Hvis man starter dialogen på den rigtige måde, og man inddrager folk på de rette tidspunkter, så kan man rigtig meget, siger Lars Autrup.

- Det er helt utroligt så meget "dødt" og intetsigende byggeri der opføres i vores tidligere smukke by. Det er særdeles trist at iagttage, hvordan nogle pengemænd/bygherrer åbenbart ikke forstår at bevare byens image.  

- I guder, hvor er det grimt og totalt uden sjæl ...

- Det byggeri ser ligeså kedeligt og ligegyldigt ud som alt det andet, der bliver bygget.

Ovenstående udtalelser er alle Facebookkommentarer til projekter, som er i støbeskeen i midtbyen.

At moderne boligbyggeri, ikke blot i Skanderborg, men generelt i Danmark, kaldes intetsigende og bliver beskyldt for at "ligne alt det andet", er ikke noget, der overrasker direktøren i Arkitektforeningen Lars Autrup. Det er nemlig en holdning, som mange arkitekter deler.

- Vi er som fag helt enige i, at meget af det, der bygges i dag, er frygteligt goldt og intetsigende. Moderne boligbyggeri har ofte meget lidt med arkitektur at gøre, og du vil ofte opleve, at arkitekters rolle i det kan være perifer. Det sker ofte, at arkitekterne ikke er med i detaljerne eller at de sendes hjem undervejs eller skal bare skal lave en skitse i indledningen, og så vil udviklere selv gøre resten efter standardiserede løsninger som kan gentages fra andre projekter. siger Lars Autrup.

- En del byggeri bliver sjæleløst og uden stedsforståelse. Og det er ellers noget af det, vi som arkitekter rigtig gerne vil bidrage med, når vi bygger og planlægger. Et byggeri skal passe til det sted, hvor det skal bygges. I dag ser vi meget byggeri, der ville kunne stå hvor som helst, vurderer han.

At man bygger, som man gør, handler ifølge Lars Autrup om at optimere og om "rationalitet" i byggeri, som han kalder det. Han kommer med et eksempel.

- Næsten alle byggerier i dag har flade tage. Det skyldes, at det er billigere end at sætte rejsning på taget. Kun derfor. Så kan man hurtigt lægge betonelementer på og tagpap ovenpå, så er det tag på plads. En tagkonstruktion med spær, belægning og så videre tager længere tid at bygge og kan måske heller ikke udnyttes så effektivt. Det er en rationalitet i byggeriet, som ikke nødvendigvis giver god arkitektur, men som er billig at lave.

Claus Leick fra SF er formand for Klima, Miljø og Planudvalget i Skanderborg Kommune. Sammen med det øvrige byråd venter han på at se udkastet til den arkitekturpolitik, som man sidste begyndte at udarbejde ud fra en række temaer som skal gøre det lettere for embedsværk, politikere og udviklere at tale samme sprog.

Med arkitekturpolitikken er ambitionen, at politikere og embedsværk i kommunen kan være med lidt tidligere i processen i forbindelse med et stort byggeprojekt, forklarer Claus Leick.

- Det skal gerne være sådan, at en udvikler faktisk kommer med så lidt som muligt ved den første kontakt med embedsværket. Som det er i dag, kommer de stort set med noget, som er færdigt. Og det gør det svært på alle parametre, hvis noget skal laves om, siger Claus Leick.

Adelgade er Skanderborgs naturlige centrum og et sted, som mange har en holdning til. Sidste år rasede der en debat om, hvorvidt Skanderborg "bliver grimmere og grimmere", og i den debat var også et par lokale aktører ude at begræde midtbyens udvikling. 

Udvikling på Adelgade er en svær størrelse, siger Claus Leick, og selvom der vedtages en arkitekturpolitik, vil man ikke se resultatet af den udmøntet en uge efter.

- Mange byggerier har stået i 20-30 år og skal stå i mange år endnu, så på den måde bliver der ikke tale om et quick fix. Adelgade bærer præg af, at enkeltprojekter over lang tid er skudt op hist og pist. Noget af det kunne måske være kønt et andet sted, men det er måske ikke så kønt, hvis det står ved siden af noget andet, som har et helt andet udtryk. Med en arkitekturpolitik skal vi gerne sikre en langsigtet plan for udvikling, siger Claus Leick og slår fast:

- Det skal ikke være tilfældige udvalgsformænd og borgmestre, der skal afgøre, hvordan et byggeri skal se ud, for det vil være alt for kortsigtet. Derfor er det vigtigt, at vi har en politik og nogle principper, vi arbejder ud fra.

Udvalgsformanden er desuden enig med Lars Autrup fra Arkitektforeningen i, at politikerne kan tillade sig at stille krav til udviklere. Og at de har et ansvar for byernes udvikling.

- Vi skal være kræsne. Vi er attraktive, og vi skal turde at sige nej til noget, som vi ikke synes er pænt.

- Det er også derfor, vi går i gang med det her nu. Mange af de projekter, vi ser nu, er nogle, der er besluttet, eller i hvert fald principperne for dem, for 10-15 år siden. Op til sidste kommunalvalg gik vi ind og ændrede vi flere steder reglerne for, hvor højt man må bygge, blandt andet på Adelgade. Og nu kommer så arkitekturpolitikken, siger Claus Leick.

Hvad er god arkitektur? Ifølge udvalgsformand Claus Leick findes der ikke en opskrift på det, og der vil altid være delte meninger om nyt byggeri. Han giver selv ikke meget for vrisne kommentarer på Facebook.

- Jeg følger ikke så meget med i, hvad folk skriver på Facebook. Det er tit sådan noget "skæld ud"-noget. Hvis vi kun skulle kigge på Facebook, ville det godt nok være svært at lave noget i kommunen, uanset hvad.

Den dårlige arkitektur findes der mange eksempler på her til lands. I DR-programmet "Er der en arkitekt til stede" rejser vært Ane Cortzen rundt i Danmark, sammen med Lars Autrup fra Arkitektforeningen, og ser nærmere på byudvikling, der ikke er gået, som politikerne, de lokale og ofte også udviklerne, havde håbet.

Vejen til den gode arkitektur og den meningsfulde, værdiskabende byudvikling bør altså starte med en klar plan for, hvad man vil, siger Lars Autrup. Dermed er Skanderborg Kommune godt på vej.

- Når jeg taler om arkitekturpolitik i kommunerne, er en af mine hovedpointer, at man skal have en strategi og en plan for, hvad man vil med sin by. Hvad der er kvalitet, og hvad der skal passes på, og hvor man kan bygge, og hvor man ikke kan bygge. Har man det, så har man allerede startet dialogen med dem, der gerne vil bygge, på en meget bedre måde, end hvis de kommer ind ad døren og ikke aner, hvad kommunen synes og kommer med et forslag, som politikerne siger, de ikke kan lide.

Arkitektdirektøren roser Lille Nyhavn, et byggeri, der lokalt har delt vandene, som et projekt, hvor man har gjort sig umage. Desuden en undtagelse fra hovedreglen om flade tage.

- Når vi bygger noget, skal det jo gerne stå i mindst 100 år. Derfor føler jeg, at man har en pligt til at gøre sig umage. Det er tarveligt, når man bygger noget grimt og knalder så mange kvadratmeter som overhovedet muligt ind på en eller anden stakkels lille grund. Jeg tror ikke på, at man vil stå i en situation i Skanderborg, hvor ingen vil bygge i byen, hvis man stiller højere krav til byggeriet. Den hopper jeg ikke på.

Arkitekturpolitikken for Skanderborg Kommune bliver præsenteret i løbet af 2024. 

Siden Lille Nyhavn overgik fra eje til leje, har vi her på SkanderborgLIV holdt øje med byggeriets boligvælger på hjemmesiden for Skanderborgs mest opsigtsvækkende nybyg.

Og det er gået tjept med at udleje de mange nye boliger. Faktisk er der i skrivende stund kun otte lejligheder tilbage jævnfør førnævnte boligvælger. Men det er også de store lejligheder - med tilsvarende høj husleje.

Seks lejligheder på 198 kvadratmeter samt to boliger på 200 kvadratmeter har Lille Nyhavn stadig på hylderne. Lejepriserne svinger mellem 16.300 og 19.000 kroner for de tilbageværende lejemål.

Da Admincon, Home og Nybolig begyndte at udleje lejlighederne, talte vi med ejendomsmægler og indehaver af Home Skanderborg Morten Elmgaard, som var optimistisk med hensyn til at få udlejet boligerne, efter salget ikke var gået som forventet.

- Når man ser på lejepriserne, så er de mere … spiselige for mange. Vi fremviser hver eneste dag. Jeg tror, man skal være hurtig, hvis man vil have en lejlighed. Men det er selvfølgelig dem med leje omkring 10.000- 11.000 kroner og op til 15.000 - 16.000, der vil blive lejet ud hurtigst, er min forventning, lød det dengang fra Morten Elmgaard.

Nu kan samme ejendomsmægler gøre os lidt klogere på, hvem der så har lejet sig ind i Lille Nyhavn.

- Det er det lidt mere modne publikum, der gerne kommer fra en ejerbolig. Folk har solgt huset, fordi der er blevet for meget at passe og pleje, og vælger i stedet at leje, selvom de har millioner stående til at kunne købe, siger Morten Elmgaard.

Det er også vurderingen fra Morten Elmgaard, at de resterende, store lejligheder i Lille Nyhavn vil blive udlejet til 65+-segmentet af livsnydere. Selvom Lille Nyhavn altså har været en magnet for seniorer, får de også yngre naboer hist og her, fortæller mægleren.

- Der har jo også været mindre, billigere lejemål til omkring 10.000 kroner, og i flere af dem er det yngre mennesker, der er flyttet ind. Nogle af dem, der er flyttet ind, er midt i tyverne og er flyttet hjemmefra for første gang, siger Elmgaard.

De seneste år er boligbyggeri efter boligbyggeri skudt op på Aarhus Ø, og Morten Elmgaard mener, at Lille Nyhavn nok er blevet set som et alternativ til netop Aarhus Ø.

- Hvad får man i Aarhus for 10.000 kroner om måneden? Der får man ikke en bjælde i de nye, store byggerier. 9-10.000 kroner for 70 kvadrameter med en altan, men uden udsigt. Det her kan altså noget andet, vurderer han.

Da SkanderborgLIV talte med ejendomsmægleren tilbage i februar, havde vi ikke set meget til solen, og håndværkerne var på daværende tidspunkt et godt stykke vej fra at være klar med de lokaler, der bliver butikshotel, restaurant og vinbar. Nu er der udsigt til forår, og nu lægges der absolut sidste hånd på de tre ben trækplastre som bliver til glæde for ikke bare beboere i Lille Nyhavn, men hele Skanderborg by.

Ifølge Morten Elmgaard har drømmen om gang i gaden og Lille Nyhavn som byens naturlige midtpunkt også betydet noget hos flere af dem, der har lejet sig ind.

- Mange glæder sig rigtig meget til, at René og Louise Mammen åbner deres restaurant, til at opleve vinbaren, og til at se butikshotellet åbnet. Det er også det, lejerne og køberne rigtig gerne vil være en del af.

I 2022 traf byrådet i Skanderborg Kommune en ambitiøs beslutning.

Senest i 2030 skal Skanderborg Kommune have etableret solceller og vindmøller svarende til hele kommunens el-forbrug.

Der er kun seks år til, og hvis målsætningen skal indfries, er det nok på tide at komme i gang. Og i denne uge tog byrådet første skridt på vejen ved at endeligt vedtage planerne for et 59 hektar stort solcelleanlæg mellem Låsby og Galten. Er du typen, der regner i fodboldbaner, svarer det til 83 gange grønsvær, skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Anlægget forventes at producere op til 65.000 MWh årligt. Det svarer til elforbruget for ca. 14.800 husstande. Anlægget vil bidrage med cirka 11 procent af den mængde strøm, som lokalpolitikerne har besluttet skal komme fra vind og sol i 2030.

Kommunen modtog i alt 14 høringssvar til projektet, og af pressemeddelelsen fremgår det, at svarene har fået indflydelse på den endelige udformning.

- Vi har fået mange gode input i høringsprocessen, og projektet er blevet tilpasset i den forbindelse. Fx bliver der anlagt vigelommer langs Østerskovvej, så to lastbiler kan passere hinanden på den offentlige vej uden at skulle ud i rabatten. Politikerne har også imødekommet et ønske fra Danmarks Naturfredningsforening om at benytte slåning eller græssende får som vedligeholdelse mellem solcellerne, siger Karen Margrethe Høj Madsen, chef for Plan, Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune.

Anlægsarbejdet begynder i 2026, og det forventes, at anlægget kan producere strøm i 2027.

Her kan du læse mere om andre solcelleprojekter, der er på tegnebrættet i kommunen.

Her får du et nyhedsoverblik fra Skanderborg.