Smukfest 2024 er forbi, og Skanderborgs butikker og spisesteder kan gøre status over en vellykket festival. For det er vel også en gevinst for Adelgade og alle dens næringsdrivende, når byens indbyggertal vokser med omkring 60.000 mennesker i en lille uges tid.

Det korte svar er ja, selvfølgelig er det en gevinst. Det fortæller Pia Heide Sørensen, City Manager i Skanderborg Cityforening. Bortset fra et par heftige regnbyger, særligt onsdag og fredag, viste vejret sig fra sin pæne side. Og faktisk er både solskin og regnvejr med til at trække festivalgæster op i byen - men vejret afgør destinationen, mener Pia Heide Sørensen.

- Vi oplever generelt, at man går mere op i byen og hænger ud i butikkerne, når vejret er dårligt, og man skal slå noget tid ihjel. Er vejret supergodt vejr, bliver mange jo bare nede på festivalpladsen. Men omvendt fik det gode vejre også folk til at bruge god tid på at sidde og nyde det. Det har samtidig betydet, at detailhandlen har haft lidt mindre gang i den, fordi der ikke er blevet solgt så mange gummirøjser og regnjakker som andre år med mere regn, siger Pia Heide Sørensen.

De mange, mange gæster fylder selvfølgelig en del, og for at gøre tilværelsen som indbygger i en festivalby så tålelig som mulig, gør man meget for at lede så mange gæster som muligt rundt om midtbyen.

For butikker og spisesteder er udfordringen så at få trukket folk ind til Adelgade, Bloms og Lille Nyhavn, når først de har fundet frem til festivalpladsen. Ifølge Pia Heide Sørensen kan daglige shuttlebusser med stop forskellige langs Adelgade være en mulighed. At leve events, der skal konkurrere med det, Smukfest byder på, er dog en stor udfordring.

- Det der med at lave forskellige koncerter og aktiviteter, mens der er 50.000 mennesker i skoven for samme formål, det er svært at hamle op med. At stille an med et band her og der i en halv time har ikke givet det store i forhold til gæsterne.

Kafé K i Kulturhuset havde forrygende travlt, mens Smukfest stod på. Men det ikke sådan, at man henter en måneds omsætning på tre dage, forklarer Pia Ørholst, der driver cafeen i Kulturhuset.

- Det kræver nemlig, at man har mange på arbejde. Vi kørte med fuld bemanding, 12 ansatte på arbejde, og det er selvfølgelig en løntung opgave, hvor vi en normalt lørdag som regel har den halve bemanding. Men det fede ved det er, at vi får mange nye gæster til Skanderborg, og mange af dem vender tilbage igen, hvis vi sørger for at give dem en god betjening og noget godt at spise. Det er det, der giver mig levebrødet resten af året.

Da Pia Ørholst for 15 år siden overtog forpagterskabet af Kafé K, stod hun ved banegården og uddelte flyers med det gode budskab om, at de festivalgæster, der trænger til noget andet end flæskestegssandwich og pomfritter, kunne slå vejen forbi hendes café i Kulturhuset.

Det er ikke længere nødvendigt at lave en stor marketingindsats.

- Rigtig mange kommer igen år efter år. Vi ligger pivgodt her, og for mange er det nok tillokkende at komme herhen og få lidt ro på, når man vågner i et festivaltelt. Men vi har virkelig haft ekstraordinært travlt i år, og lørdag havde vi omkring 400 gæster igennem.

Hos SuperBrugsen, der har de fleste af de ting, festivalgæster får brug for, har der selvfølgelig været betydeligt mere travlt, end der er i en almindelig lørdag. Ifølge uddeler Søren Stoltenberg var der rigtig mange kunder igennem butikken. Af hensyn til "dem på den anden side af gaden", altså Føtex, vil han ikke ud med, hvor mange transaktioner, Smukfest kastede af sig.

Lidt forretningshemmeligheder skal der jo være plads til.

- Men særligt morgen og formiddag havde vi travlt. Til Smukfest kommer der mange kunder, der bare skal have få ting og så videre. Så det er ikke de store beløb, folk køber for. Men mange kunder giver selvfølgelig også travlhed.

Sandwicher, pastasalat, spiritus, sodavand, øl og cigaretter. Og ting som telte og presenninger. Det var det, SuperBrugsen solgte i de dage, der var Smukfest. Alt dét, der skal til for at overleve på en festival, som Søren Stoltenberg udtrykker det. Kunderne er impulsive og hopper ind og gør deres indkøb der, hvor det er nemmest at komme til.

Og der må gerne være endnu flere kunder, siger uddeleren. Han er klar til at samarbejde med City Foreningen og tror tilsyneladende mere på koncerter i gaden end formanden for samme forening.

- Jeg tror, det kan noget, hvis folk kan komme ned, drikke øl og høre noget musik og så tage hjem igen uden at have betalt i dyre domme for at få adgang til festivalpladsen. Det er ikke de her dage, der afgør, om jeg får et godt eller et skidt år. Men det er en god lejlighed til at give folk en god oplevelse og give byen et godt ry, siger Søren Stoltenberg.

Nye nationale regler for nedrivning og genanvendelse af byggematerialer skal resultere i, at færre materialer, og gode, sunde huse, bliver revet ned og går til spilde.

I Skanderborg Kommune vil man gerne bygge grønt og bæredygtigt, og derfor har formand for Klima, Miljø- og Planudvalget, SF's Claus Leick, åbnet for snakken om, hvorvidt man lokalt skal have en politik for nedrivningssager.

Dels skal man være forberedt på, hvad de nye nationale regler, der gælder fra 1. juli 2025, kommer til at betyde lokalt. Og dels lægger han også op til en politisk drøftelse om, hvorvidt man måske kan stille flere krav, som der står herunder i udvalgets dagsorden:

"Hvilke krav kan vi stille her ift til klima og genbrug. Bør vi have en politik, der sikrer, at sunde huse ikke kan rives ned og/eller at ejeren kan dokumentere at materialerne blive nedrevet skånsomt og genanvendt."

Claus Leick mener, at det er politisk drøftelse, der er værd at tage, men slår også fast at intet er besluttet, og at det i første omgang handler om at blive klogere.

- Vi bor i en kommune, hvor rigtig mange gerne vil bo. Og vi har ikke så mange ledige byggegrunde, slet ikke inde i de centrale dele af byerne og langs søerne og de andre spændende steder, hvor folk gerne vil bosætte sig. Man kan se på bybilledet i Skanderborg og i Ry, hvor jeg selv bor, at der jævnligt ryger huse ned, hvor man tænker "okay, hvad var der lige galt med det hus?"

Ifølge Claus Leick handler det i første omgang om at få kortlagt, hvad de nye nationale regler for såkaldt "selektiv nedrivning" kommer til at betyde lokalt.

Ifølge en opgørelse fra Social- og Boligstyrelsen udgør byggeriets klimapåvirkning til cirka 10 procent af Danmarks samlede forbrugsbaserede CO2e-udledninger.

Nybyggeriet alene udgør cirka fem procent af de forbrugsbaserede udledninger.

- Der er en masse villaer her i kommunen, som er bygget i 60'erne og 70'erne, som på en eller anden måde skal renoveres eller rives ned, når der kommer nye ejere til. Det er supergodt, at man forbedrer boligmassen, men vi skal også helst gøre det på en klimavenlig måde.  Og det er der også mange, der gør allerede, siger Claus Leick.

Her skal kommunen selv som bygherre også gå for med det gode eksempel, og det er der også fokus på, understreger Claus Leick. Blandt andet er den nye daginstitution Børnegården Bison i Gl. Rye opført med mursten fra en gammel tandlægeklinik.

- Når man er en kommune med meget byggeri er man forpligtet til at prøve at kigge på, hvilke krav, man kan stille. Er man en kommune, hvor der ikke sker ret meget, så er det måske ikke så interessant. Men her er der meget byggeri og mange, der bygger op og river ned, siger Claus Leick og fortsætter.

- Personligt synes jeg, vi måske skal prøve at blande os i det, selvfølgelig på en ordentlig måde. Det er ikke sikkert, vi politisk bliver enige om det, og måske ender det med, at vi ikke kan mene noget. Sådan er det i politik, men vi er i hvert fald nødt til at blive klogere på det i første omgang. Kan vi lave vejledninger og lave samarbejde med eksempelvis nedrivningsfirmaer og måske hjælpe til, at materialer kan genbruges? Det er sådan noget, vi skal finde ud af.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Juli, august og september er ifølge Videnscentret Bolius de måneder, hvor flest har gang i flyttekasserne.

Derfor har SkanderborgLIV valgt at tage et kig på det lokale boliglejemarked.

Det har vi ved hjælp af data fra Boligportal, der med egne ord Danmarks største af sin slags og besøges af flere end fire millioner brugere om året.

Her er der omkring 80 ledige lejeboliger i kommunen, og ifølge data fra Boligportal, ser det anderledes ud i især Ry og Hørning i forhold til 2019.

Foruden boligerne på Boligportal, er der også de almene boliger. Her er der i Skanderborg Kommune ni almene boligorganisationer, der tilsammen råder over flere end 4.000 almene boliger.

Der findes ikke en oversigt over samtlige ledige almene boliger, da mange får adgang ved at skrive sig op, men flere af boligerne på Boligportal.dk, blandt andet Poul la Cours Vej og Eskebækparken, er almene boliger.

En ting er, at der er et rimeligt udbud med masser af valgmuligheder.

Men noget af det vigtigste må trods alt være den månedlige udgift, og vi har derfor undersøgt grundhuslejen på det private lejeboligmarked. Dertil kommer – som altid – ens individuelle forbrug af vand, varme og el.

Et kig på Boligportals udbud viser, at det kan se vidt forskelligt ud. Den dyreste lejebolig i kommunen er et eksklusivt 6-værelses hus ned til Knudsø i Ry, der skal koste 24.000 kroner om måneden.

Store, forholdsvist nye lejligheder i Skanderborg Bakker, Blishønedalen eller Bytorvet i Ry ligger på mellem 12.000-15.500 kroner, og rækkehuse i samme område og stand koster nogenlunde det samme.

Herfra er der altså langt ned til de 1-værelseslejligheder, der i Skanderborg koster mellem 3.000-4.000 kroner, alt efter om man har brug for 16 kvadratmeter eller 38.

En gennemsnitlig to-tre-værelses i Skanderborg midtby koster omkring 8.000 kroner, og i prisspændet herfra og til den eksklusive villa i Ry finder du både rækkehuse, større lejligheder og endda et 5-værelses hus på bredden af Gudenåen.

Med dette øjebliksbillede er der med andre ord masser af valgmuligheder på lejeboligmarkedet, så det er bare med at dyppe tæerne, hvis du er mere til at leje end at eje.

Skanderborg AGF Håndbold har slæbt Aarhus Håndbold (det tidligere Aarhus HC) i retten.

Det blev meddelt via en pressemeddelelse underskrevet af breddeklubberne bag Aarhus Håndbold onsdag morgen.

Netop navnet "Aarhus Håndbold" er det springende punkt i denne sag.

Hold tungen lige i munden - der kommer mange navne i spil nu.

Det nye Aarhus Håndbold blev skabt for knap to måneder siden som en konsekvens af, at 1. divisions-herreholdet Aarhus HC og kvindeligaholdet Aarhus United samlede sig til et. Det betød nyt logo, nye farver på trøjen og altså et nyt navn.

Men navnet Aarhus Håndbold har været brugt tidligere i en anden sammenhæng. Fra 2010 til 2021 var der et ligahold i byen med navnet Århus Håndbold (med Å), som blandt andet vandt en pokalfinale i 2013.

Århus Håndbold - altså det gamle - gik konkurs i 2021. Resterne af den konkursbegærede klub - med navnet "Støtteforeningen Århus Håndbold" slog sig derefter sammen med Skanderborg Håndbold og blev til det, der i dag hedder Skanderborg AGF Håndbold.

Og det er her, tvisten ligger. Den nuværende Skanderborg AGF Håndbold mener, at de stadig ejer rettigheden til navnet "Aarhus Håndbold", da det i sin tid er blevet registreret af noget af persongalleriet i det nuværende Skanderborg AGF. Derudover ejer Skanderborg AGF også domænet aarhushaandbold.dk.

Selve navnet "Aarhus Håndbold" er dog ikke patenteret.

Skanderborg AGF har for to uger siden meddelt det nye Aarhus Håndbold, at man agter at trække sagen i retten.

Jan Børjesson, bestyrelsesmedlem i Skanderborg AGF og advokat i Dahl Advokatpartnerskab siger, at der ikke var nogen vej tilbage.

- Aarhus HC har ønsket at ændre navn til Aarhus Håndbold, som vi har registreret og erhvervet rettighederne til. Blandt andet har vi erhvervet og betalt for retten til navnet på alle sociale medier, hvor det også anvendes som link til vores hjemmeside.

- Det er uforeneligt, at to håndboldklubber i Østjylland, der er i direkte konkurrence, anvender samme navn. Aarhus Håndbold er også registreret som navn for den næststørste kapitalejer i vores selskab. SAH (Skanderborg AGF Håndbold red.) er en videreførelse af Skanderborg Håndbolds og Århus Håndbolds aktiviteter indenfor herreelitehåndbold, siger Jan Børjesson.

Onsdag morgen udsendte Brabrand IF, HEI, IK Skovbakken, Stavtrup IF, Viby IF og VRI - breddeklubberne bag det nye Aarhus Håndbold - en pressemeddelelse.

En pressemeddelelse, som det nye Aarhus Håndbold altså ikke er medunderskriver på, men som ligger på klubbens hjemmeside og sociale medier.

Her står der blandt andet skrevet, at:

Vores håndbold-kolleger i SAH har imidlertid valgt at sende os en tur i retten med en påstand om, at klubben, der spiller på Skanderborg Håndbolds licens, har rettighederne til navnet ’Aarhus Håndbold’. 

Det sker, selv om SAH aldrig aktivt har brugt ’Aarhus Håndbold’ i sin markedsføring eller kommunikation. Tværtimod har det professionelle selskab intensivt markedsført sig som hele Østjyllands håndboldhold og navnet SAH. 

For alle os, der dagligt arbejder i håndboldklubberne her i Aarhus, er det en besynderlig og ubehagelig sag, og vi er derfor i samlet flok nødt til at udtrykke en dyb undren og hovedrysten over, at ledelsen i det professionelle selskab bag SAH har valgt dette skridt rettet mod vores håndboldfællesskab i Aarhus. Og vi beklager, at der åbenbart er interessenter, som hellere kæmper mod Aarhus Håndbold uden for end inden for banen.

Peter Bredsdorff-Larsen, sportslig ansvarlig og bestyrelsesmedlem i det nye Aarhus Håndbold, er på samme side som moderklubberne.

- Jeg synes da helt personligt, at det er et både overraskende og trist skridt at tage.

- Og jeg har også svært ved at netop det, at man er gået fra hedde noget, der mindede om Aarhus til Skanderborg AGF, gør, at det overhovedet er et tema, at der er noget andet herinde i Aarhus, der hedder Aarhus Håndbold, som spiller på århusianske licenser. Så det har jeg jo på en eller anden måde svært ved at forstå, at man overhovedet kan mene, at det skal have et retsligt efterspil. Det må jeg sige, siger Peter Bredsdorff-Larsen.

Han refererer til en evig debat i håndboldmiljøet om Skanderborg AGF's eksistensberettigelse som århusianere. Siden klubbens fødsel i 2021 har man spillet videre på Skanderborgs licens og startede også op med Skanderborgs spillertrup. Man spiller dog halvdelen af kampene i Djurslands Bank Arena i Aarhus og har sin organisation siddende samme sted.

Men nu skal navnet "Aarhus Håndbold" altså undersøges i retten.

Hos det nye Aarhus Håndbold mener man, at man står godt rustet til det kommende retslige efterspil. Blandt andet fordi det konkursbegærede Århus Håndbolds ligalicens ved selve konkurs endte tilbage ved moderklubben VRI.

Netop VRI er en af medunderskriverne på pressemeddelelsen og står ved det nye Aarhus Håndbold den dag i dag.

- Vi har selvfølgelig lavet vores hjemmearbejde, før vi begyndte at kalde os for Aarhus Håndbold. Selvfølgelig har vi undersøgt tingene. Vi tog ikke bare for givet, at bare fordi licensen blev afleveret i VRI i gamle dage, at så kunne vi også hedde Aarhus Håndbold. Nu er der så kommet et retsligt efterspil, og det arbejder vi med.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at vi nu skal bruge tid, kræfter og ressourcer på dét, der kunne være blevet brugt på håndbold. Det skal vi nu bruge i retten, og det er vi indstillede på. Og vi mener selvfølgelig, at vi har en fantastisk god sag, siger Peter Bredsdorff-Larsen.