En vimpel for Midtjysk Boligselskab blafrer side om side med vimpler for den pølsevogn, der holder parkeret på det lille torv foran de almennyttige boliger på Poul La Cours Vej i Højvangen.

Fejringen med gratis pølser, øl, kaffe og kage er i anledning af, at de røde facader og tilhørende lejligheder i Afdeling 39 nu står færdigrenoverede. De sidste omplacerede beboere har fået deres møbler flyttet fra midlertidige pavilloner til lejligheder med nye gulve, ny isolering og nye køkkener. En længere og dyrere rejse, end nogen havde forestillet sig.

Glæden er dog ikke til at tage fejl af hos Anita Didriksen, der er forretningsfører ved Midtjysk Boligselskab.

- Jeg er rigtig, rigtig stolt. Det er et fantastisk projekt, der med både lejlighederne, opgangene og yderområderne er virkelig flot.

Snakken går livligt blandt de omkring 70 fremmødte på den lille fliseterasse, der er placeret midt i de nye udeområder. Græsset er nyplantet, og de spinkle træer støtter sig op ad pæle, indtil de får etableret et rodnet.

- De nye udeområder er blevet tryghedsskabende. Med den nye belysning og beplantning er der ikke længere mørke kroge, man kan gemme sig i, fortæller Anita Didriksen.

Samtlige 145 boliger har gennemgået en omfattende renovering af facader, efterisolering og renovering af tagflader. Derudover er badeværelser og køkkener renoveret, og der er kommet flere fireværelses og toværelses – blandt andet fordi der skulle gøres plads til elevatortårne, der er en del af den øgede tilgængelighed. Desuden er gulve, en del af indervæggene samt altanerne blevet udskiftet.

Musikken fra højtalerne bliver slukket, inden en talerække med flere af dem, der har haft en finger med i den omfattende renovering, begynder.

Ud over de sædvanlige taksigelser kommer hver eneste af talerne ind på, hvor lang en sag det har været, og at det endte med at blive noget mere omfattende end først forventet.

At de almennyttige boliger på Poul La Cours Vej skulle renoveres, blev allerede godkendt af Økonomiudvalget i Skanderborg Kommune i november 2013.

Dengang lød prisen på 140 millioner kroner, der skulle finansieres af et lån ved Landsbyggefonden.

Undervejs stødte projektet imidlertid på en række problemer, og prisen på renoveringen er i dag omkring 315 millioner kroner. Den præcise pris kommer dog først, når byggeregnskabet er færdigt.

- Der har været en del ting i selve bygningskonstruktionerne, der skulle rettes op på for at renoveringen kunne blive som den er, og det er derfor blevet et noget større projekt, hvor prisen er steget ad flere gange. Det har også gjort, at det har været en voldsom lang proces, siger Anita Didriksen.

Den lange proces var der heller ikke umiddelbart lagt op til, da projektet var i sin spæde start. Her udtalte den daværende ansvarlige, at:

- Når byggeriet går i gang i efteråret 2014, vil det nok tage omkring tre år til det står færdigt.

Det gjorde byggeriet dog langt fra. Udbuddet blev forsinket på grund af fund af PCB, asbest og blyholdig maling i byggeriet.

Først i oktober 2016 gik hovedentreprisen til Jorton A/S, og derfor kunne byrådet i Skanderborg Kommune i december 2016 sig endeligt ja til renoveringen.

En renovering, der dengang var steget fra 140 millioner til omkring 197 millioner kroner. Det skyldtes blandt andet, at der i forbindelse med renoveringen blev opdaget omfattende byggesjusk i de bærende konstruktioner, blandt andet ved altanerne.

I marts 2017 rejste 18 pavilloner sig i Højvangen, tæt på Poul La Cours Vej. Her skulle de genhusede familier bo, mens deres lejligheder blev renoveret. To opgange blev renoveret og dermed genhuset ad gangen.

Yderlige forsinkelser og prisstigninger blev meldt ud i 2017, hvor den endelige slutdato blev skubbet fra starten af 2020 til 2022, og prisen blev skudt til et godt stykke over 200 millioner kroner.

Denne gang drejede forsinkelserne sig blandt andet om dårlige vægge og forkert placerede strøer under gulvene, der gjorde det nødvendigt at udskifte radiatorer, en del af indervæggene og lægge nyt gulv overalt. Samtidig skulle alt el i lejlighederne skiftes, og der skulle etableres nyt elnet.

Siden da er prisen som nævnt steget til omkring de 315 millioner kroner, mens slutdatoen blev en solrig majdag i 2023.

Efter talerækken til indvielsen begynder en kø at danne sig til pølsevognen, og der åbnes for servering af både kaffe, sodavand og kage.

På en af bænkene sidder Iben Hansen, der har boet på Poul La Cours Vej siden 2008. Hun har desuden siddet i afdelingsbestyrelsen de seneste seks år.

- Jeg synes det er blevet rigtig flot, det har virkelig fået sig et ansigtsløft, både indvendigt og udvendigt. Herude er det blevet meget mere trygt, før var der dårligt lys og mange buske, så man følte sig meget utryg ved at gå her, fortæller Iben Hansen.

Hun var især i starten træt af, at renoveringen trak så meget ud, men er endt med at bære over med det, og er nu især blevet glad for den øgede tilgængelighed i lejlighederne, hvor udvendige elevatorer og bruseniche har betydet, at hun kunne blive boende.

- Men det er meget utrygt, at vi ikke ved hvad den endelige huslejestigning kommer til at ligge på, understreger Iben Hansen.

Da hun flyttede fra de midlertidige pavilloner og ind i sin nyrenoverede lejlighed, steg huslejen med 900 kroner om måneden. Dermed er hendes husleje nu på over 9.000 kroner, og hun frygter for, at den kommer til at stige yderligere.

- Hvis huslejen stiger endnu mere, har vi ikke råd til at blive boende. Og jeg ved, at vi ikke er de eneste. Der er rigtig mange, der spørger os i afdelingsbestyrelsen, om vi ved noget – men vi går stadig rundt i uvished, siger Iben Hansen.

Anita Didriksen forklarer, at den huslejestigning, beboerne har oplevet, da de flyttede fra pavillonerne, var midlertidig og baseret på et estimat. Den endelige huslejestigning vil derfor ligge klar, når byggeregnskabet er færdigt.

- Vi ved ikke, hvad den endelige husleje kommer til at ligge på. Det er jo altid en risiko, at folk ikke har råd til at blive boende, men jeg er ikke nervøs, siger Anita Didriksen, og tilføjer, at der ingen ledige lejligheder er – tværtimod er der venteliste.

På nuværende tidspunkt koster en 2-værelses bolig mellem 4.400 kroner og 6.000 kroner, alt efter kvadratmeterstørrelsen.

Boligområdet Højvangen var i 00’erne præget af kriminalitet og høje fraflytningsrater. Men en efterhånden mangeårig indsats kaldet “Fælles om Højvangen” lykkedes med projektet “Vores Lille Landsby” at vinde en pris for Nordens Bedste Boligområde i efteråret.

En stor del af arbejdet handler om at skabe et fællesskabsorienteret bomiljø – og nu nærmer en af årets helt store markeringer af det fællesskab, som beboerne i Højvangen selv fremhæver med store smil.

Sommerfesten den 3. juni er en årlig genganger, der efter flere år med corona nu for alvor får lov til at blomstre igen. Og noget tyder på, at en fuldstændig restriktionsfri fest i den grad møder opbakning fra området.

125 beboere har skrevet sig op til at være frivillige. Det er rundt regnet hver 10. beboer i det almene boligområde.

Tre af de frivillige fortæller her deres vidt forskellige historier, og hvad der har ledt op til, at de gerne ville melde sig ind i det store frivillighedsfællesskab, sommerfesten danner ramme om.

Da Tommy Iversen var 18 år, flyttede han fra Viby i Aarhus til en etværelses lejlighed i Højvangen. Her fortsatte han sin med egne ord “rodede” ungdom.

- Jeg var lidt for vild dengang. Gik en hel masse i byen og kom ofte op at slås. Jeg tog også en del stoffer. Man kan derfor godt sige, at jeg var en del af miljøet her i Højvangen – for jeg rendte i den grad rundt med de forkerte, fortæller Tommy Iversen, der husker området som et sted med bilbrande og slåskampe hver anden dag.

Men da han blev sendt i kommunal aktivering på Vestermølle, mødte han sin nuværende kone, og blev hurtigt forelsket.

- Hun sagde til mig, at enten var det hende, eller også var det stofferne og hele rodet. Så jeg stoppede, fortæller Tommy Iversen.

Mange af dem, han brugte tid med dengang, er senere flyttet væk fra Højvangen, men han møder dem indimellem.

Derfor oplever han også området meget anderledes i dag end dengang han lige flyttede ind.

- Det er mere et familiested nu. Vores tre børn løber bare ud og leger, og de fleste kender hinanden. Der er meget mere lyst og åbent, end der var dengang, fortæller Tommy Iversen.

Han selv er flexjobansat på Fælleden, efter to blodpropper har givet ham varige mén. Alligevel er det vigtigt for ham at tage tid ud til at engagere sig i lokalområder.

- Jeg vil rigtig gerne hjælpe til med sommerfesten, fordi jeg synes det er et helt fantastisk arrangement. Alle heroppefra kommer jo, og det er rigtig hyggeligt – der sker virkelig meget, siger Tommy Iversen.

I samtlige af Naweed Esmatis otte år i Danmark har han boet i Højvangen.

Han flyttede hertil, da han fik familiesammenføring med sin hustru, som har boet i Danmark i 20 år, og som han mødte på de sociale medier.

Derfor efterlod han et job hos USAID, samt en netop færdiggjort uddannelse om flyveleder.

- Jeg havde egentlig andre planer – måske at flytte til USA. Men det blev ikke til noget. Jeg sagde til mig selv, at hvis jeg virkelig ville giftes med hende, så måtte jeg også tage til Danmark med hende, siger Naweed Esmati.

Selvom han ikke forlod Afghanistan som flygtning, ville det senere have været en nødvendighed på grund af hans daværende arbejde.

- Jeg ville blive set som en samarbejdspartner til USA, og det ville Taleban ikke acceptere. Derfor har vi heller ikke været tilbage på besøg siden. Jeg hverken kan eller vil besøge den nye stat, der er blevet til under Taleban, understreger Naweed Esmati.

Efter han kom til Danmark, har han taget sprogskole, 9-10. klasse samt en HF. Nu arbejder han fuld tid som portør for Pressalit i Ry – jobbet som flyveleder kræver dansk på A-niveau, men med to børn er en SU ikke en mulighed på nuværende tidspunkt.

Det er da også især for de to børns skyld, at Naweed Esmati er frivillig ved årets sommerfest i Højvangen, hvor han står for legelandet.

- Det er dejligt, at man som frivillig får et større og bredere fællesskab. Både for min egen skyld og for mine børns fremtid, siger Naweed Esmati.

Han er i dén grad glad for livet i “Nordens Bedste Boligområde”:
- Jeg siger tit til konen, at vi skal bo her i Højvangen indtil vi dør.

For 31 år siden valgte Katja Bach Dam at vinke farvel til Vroldvej, hvor hun følte sig ensom og isoleret, og i stedet flytte ind i en lejlighed i Højvangen.

Hendes håb om at finde et større fællesskab i det tætte boligområde gik glædeligvis i opfyldelse:

- Her er altid nogen, så jeg lærte hurtigt rigtig mange af dem, der bor her at kende, fortæller Katja Bach Dam.

Det fællesskab betød også meget for hende, da hun gik ned med stress fra arbejdet som projektleder.

- Jeg kunne knap nok snakke, kunne ingenting, og derfor var jeg sygemeldt i rigtig mange år, inden jeg blev tildelt førtidspension. Men det har også været et fantastisk sted at bo som en, der ikke havde et arbejde. Når man bor så tæt, kan man se hvem der heller ikke går på arbejde. På den måde bliver man ikke ensom, selvom man ikke har det der sociale netværk på arbejdet – der er mulighed for at få et socialt netværk her i stedet, siger Katja Bach Dam.

Det var dog først, da projektet “Fælles om Højvangen” kom til, at hun oplevede et engagement i at hjælpe hende og de andre uden arbejde videre.

- Før var det bare et fællesskab om at være i samme båd, men man udviklede sig ikke. Men for snart fem år siden blev jeg ansat fem timer om ugen ved Projekt Højvangen, og siden da er det bare blevet bedre og bedre, smiler Katja Bach Dam, og fortsætter:

- Jeg er blevet helt vild med det. Derfor er jeg også frivillig udover mit arbejde, og har for eksempel en ret stor rolle ved sommerfesten. Det gør bare noget helt særligt ved fællesskabet at have en fest som den.

Lige ovre på Horsens’ side af kommunegrænsen, med postnummeret 8660, ligger Klostermølle. Et yndet udflugtsmål ud til Gudenåen, med gamle, fredede træbygninger og et udkigstårn til Mossø.

Mange af de besøgende, der hvert år nyder at sejle, gå eller køre til Klostermølle, kommer fra den anden side af kommunegrænsen – især fra Gl. Rye og Voerladegaard.

Det er da også især denne lokale interesse, der får Frands Fischer, borgmesteren i Skanderborg Kommune (S), til at skrive en støtteerklæring til den nystiftede forening Klostermølles Venner på vegne af Skanderborgs byråd.

For den offentlige adgang til Klostermølle er ikke længere så sikker, som den ellers længe har været. Naturstyrelsen, der ejer grunden, vil nemlig sælge, og derfor skal den efter planen overgå til det statslige ejendomsselskab Freja til oktober.

Dermed kan hele området ende med at blive privat ejendom, hvor der ikke i udgangspunktet er noget til hinder for, at det hele spærres af for offentligheden.

For at undgå den situation, har en kreds af frivillige med relation til og interesse for Klostermølle stiftet foreningen Klostermølles Venner.

- Vi vil gerne, at foreningen med tiden kan overtage området. Vi har talt om, at det skulle opkøbes til at blive en naturpark, men den slags tager tid at sikre opbakning til, selvom der er pæn medlemstilgang til foreningen, og virksomheder der gerne vil støtte sagen, siger Jan Karnøe, der er næstformand i Klostermølles Venner samt formand for Friluftsrådet i Søhøjlandet.

Derfor er foreningens håb at åbne dørene til miljøminister Magnus Heunicke (S) for på den måde at sikre sig mere tid til at komme med troværdige alternativer – selvom han ifølge Horsens Folkeblad i første omgang har afvist at bremse salget.

I den kamp er det for Klostermølles Venner en stor hjælp, at Frands Fischer på vegne af byrådet i Skanderborg Kommune har skrevet en støtteerklæring, der understreger et ønske om fortsat offentlig adgang:

- Foreningen ”Klostermølles Venner” ønskes al muligt held og lykke i bestræbelserne på at fastholde den offentlige adgang til Klostermølle og naturen i området. Byrådet i Skanderborg Kommune støtter fuldt op om arbejdet, står der i støtteerklæringen.

Derfor sætter næstformanden i foreningen stor pris på meddelelsen fra Skanderborg, der kommer efter foreningen selv gav udtryk for et ønske om støtte fra Frands Fischer.

- Støtteerklæringer har en værdi, fordi man så kan se, at det ikke bare er nogle fusentaster, der arbejder med en drøm, men at der er håndgribelig opbakning. Vi bemærker også at Horsens Kommune støtter op om vores kamp, og vi synes at støtteerklæringer er rigtig fine i første omgang, siger Jan Karnøe.

Støtteerklæringer er formentlig også det eneste, Klostermølles Venner får lokket ud af kommunerne. Ifølge Horsens Folkeblad afviser Horsens Kommune at give en økonomisk håndsrækning.

Det samme gør sig gældende i Skanderborg Kommune, siger Frands Fischer:

- Jeg har spurgt til det, og der er ikke noget til hinder for at sende penge efter foreningens arbejde, om end vi ville have svært ved at købe det fra staten, når det nu ligger i Horsens Kommune. Men det ændrer ikke på, at vi simpelthen ikke har pengene, eller ved hvor vi skulle finde dem, siger Frands Fischer, og tilføjer:

- Derfor er det et skisme, hvordan vi balancerer vores opbakning, selvom der ingen tvivl er om, at det er et sted som rigtig mange af Skanderborg Kommunes borgere bruger aktivt. Men foreningens plan ville i min verden være det bedste, der kunne ske. Derfor støtter vi fuldt op om det arbejde.

Jan Karnøe og Klostermølles Venner tror ikke kommunale støttemidler, hverken fra Horsens eller nabokommunerne, er realistisk. Til gengæld har foreningen fået en bankkonto, der kan doneres til, ligesom der er åbnet for medlemskaber – alt imens de håber på at få skabt så meget lokal opbakning som muligt.

- Det vigtige er, at vi får formuleret de muligheder der er for området, og at vi får skabt så meget opmærksomhed, at vi kan få rejst fondsmidler udefra. Derfor skal vi bruge ekstra tid. Vi synes jo hele området har vældige kvaliteter, man godt kunne udnytte bedre, til glæde for både lokale og turister, der kunne opleve området, siger Jan Karnøe.

Naturstyrelsen har selv anslået, at der årligt kommer 50.000 gæster til Klostermølle, men flere af de hyppige brugere estimerer over 100.000 årlige gæster.