Selv på grå og kold dag i april, hvor regnen står ned i tove, er det ikke svært at forstå, hvorfor Egon Petersen forelskede sig i den grønne plet, hvor Skanderborgs vandrerhjem, i dag Danhostel Skanderborg, ligger. De rødmalede hytter putter sig mellem bøgeskoven og Skanderborg Sø, og bortset fra en uges tid om året, når Smukfest spiller op, er her altid fred og ro. Kajakroere glider lydløst forbi i ny og næ, og et par fugle trækker hen over træerne.

Ellers sker der ikke så meget i skovens dybe stille ro.

Men efter mange år i spidsen for de historiske bygninger, der blev opført som jysk hovedkvarter for det tyske Luftwaffe under 2. verdenskrig, er Egon Petersen klar til at give nøglerne videre til sin datter Pernille Elsner og hendes Kenneth Elsner. Pernille voksede selv op i skovbrynet i generalens gamle bolig, ligesom hendes døtre på to og fire nu gør det. Hun roser sine forældre for deres fremsynethed, da de i starten af 1990'erne overtog det gamle, nedslidte vandrerhjem og straks begyndte at rive fællesbade og store sovesale ned for i stedet at opføre hytter og værelser med eget bad.

- Vi lavede undersøgelser af tidens tendenser, og det var noget, folk efterspurgte. Og man kunne jo bare spørge sin egen kone, om hun havde meget lyst til at gå i fællesbad. Så havde man svaret, siger Egon Petersen.

Og nu vil Pernille og Kenneth selv udvikle vandrerhjemmet ud fra de tendenser, som de ser i tiden - og åbne området endnu mere op for offentligheden. Skovens underfundighed skal formidles til både børn og voksne, de drømmer om at bygge en offentligt tilgængelig skovlegeplads, samt opføre et offentligt toilet i skoven.

- Vi vil gerne sikre udvikling og undgå afvikling, som værtsparret udtrykker det.

Inden de når så langt, får de dog brug for at indgå nogle nye aftaler med Skanderborg Kommune.

Da Egon Petersen købte vandrerhjemmet, indgik han en aftale med Skanderborg Kommune som gav 50 års brugsret over stedet. Den brugsret udløber i 2043. Og inden vandrerhjemmet kan skifte hænder fra far til datter, og sidstnævnte kan komme i gang med skovlegeplads og offentlige toiletter og så videre, skal brugsretten forlænges.

Det er der en simpel grund til.

- Hvis man skal låne penge i banken, er 20 år til at forrente lånet simpelthen ikke nok. Kommer man og vil låne et par millioner eller tre til en større investering, er der brug for længere tid til at betale det tilbage. Ellers får man ikke lov at låne pengene - og det skulle nødig være en forhindring for at udvikle stedet, siger Egon Petersen.

Pernille Elsner supplerer:

- Hvis kommunen siger, at det er 20 år, I kan ikke få mere, så kan vi måske foretage nogle investeringer. Men er det det værd for os? Får vi pengene igen? Kan vi overhovedet låne? Og skal vi aflevere vandrerhjemmet i samme stand, som min far overtog det? Hvorfor skal vi bruge penge på maling de sidste fem år, hvis vi alligevel bare skal aflevere det?

De to generationer har et møde i kalenderen med Skanderborg Kommune i håbet om, at der kan findes en løsning. Familien blev opfordret til at udarbejde en helhedsplan for Danhostel Skanderborg. Det var i januar sidste år, og den plan har de efterfølgende givet til samtlige byrådsmedlemmer. Håbet var også, at de kunne præsentere planen for byrådet, men det er endnu ikke sket.

- Vi har fået gode og positive tilkendegivelser fra flere byrådsmedlemmer. Men jeg synes også, vi lægger op til at gøre meget for at invitere offentligheden ind med skovlegeplads og så videre. Og så vil vi meget gerne formidle skoven, for det synes jeg faktisk ikke bliver så godt i dag, og det er en skam, siger Pernille Elsner. Hun er uddannet folkeskolelærer og desuden også uddannet arkæolog.

På borgmesterkontoret forstår Frands Fischer ønsket om en tidshorisont, der giver ro i maven til investeringer.

- Det er vigtigt at sige, at vi gerne vil lægge os i selen for at komme deres ønsker i møde. Jeg kan ikke garantere, at det bliver til alt det, de drømmer om. Men vi vil først og fremmest vil vi prøve, og så må vi se, hvor vi kan lande det, siger Frands Fischer.

Borgmesteren understreger, at der gælder forskellige regler og restriktioner for udvikling grundet vandrerhjemmets placering. Med hensyn til ejerforholdet og generationsskiftet, kan han ikke gå i detaljer, men Frands Fischer sætter pris på, at familien har udarbejdet en helhedsplan for deres ønsker og visioner for at gøre området endnu mere interessant for offentligheden.

- Dyrehaven er et sted, hvor folk skal komme og få gode oplevelser i naturen. Og jeg synes da, at det ville være en god idé, hvis en naturlegeplads kunne være en del af det. Jeg hører også, at der er nødt til at være en form for udvikling, for at det kan blive ved med at være levedygtigt og bæredygtigt vandrerhjem - som vi er meget glade for, at vi har i området.

De første tre år, Egon Petersen drev vandrerhjemmet sammen med sin ekskone Lone, havde værtsparret omkring 10.000 gæster. Nu har Danhostel Skanderborg 16.000 overnattende gæster om året, men fordi stedet også danner ramme om kurser, familietræf, mindehøjtideligheder og fester, lægger omkring 25.000 mennesker vejen forbi vandrerhjemmet ved søen i løbet af et år.

Selvom generationsskiftet endnu ikke er trådt i kraft, er det Pernille og Kenneth, der i dag er værtsparret og står i spidsen for de i alt ni ansatte på Danhostel Skanderborg. Og ifølge ægteparret er det vigtigt, at værtsparret bor tæt på vandrerhjemmet. Og det udgør endnu en knast, fortæller de.

Pernille er vokset op i den forpagterbolig, der i Luftwaffes tid var bolig for basens general. I 1995 blev der lavet en tinglysning, der gav forpagteren af vandrerhjemmet brugsret over boligen, men den brugsret udløber i 2025. Det er ifølge værtsparret helt essentielt for driften af vandrerhjemmet, at brugsretten forlænges, så de kan blive boende 100 meter fra vandrerhjemmets reception.

- Det handler om tilgængelighed. Hvis vi får et opkald fra en gæst sent om aftenen, kan vi nemt gå ned og hjælpe og være tilgængelig. Vi kan holde opsyn, og vi kan være der døgnet rundt, uden at skulle ansætte en receptionist - og på den måde kan vi holde priserne nede.

Håbet og ønsket er derfor, at man kan lave en aftale med Skanderborg Kommune om at forlænge brugsretten til forpagterboligen, så den følger brugsretten til vandrerhjemmet.

Kan I ikke drive vandrerhjemmet som værtspar, hvis I bor i eksempelvis Stilling? 

- Nej, det ville faktisk ikke kunne fungere. Et vandrerhjem adskiller sig også fra et hotel ved, at det netop er mere personligt. At vi har et værtsskab og den tætte personlige kontakt med gæsterne er også noget af det, der får dem til at komme igen, siger Kenneth Elsner.

- Det var med i pakken, da jeg overtog vandrerhjemmet. Og der var en mening med det - ellers var det jo ikke blevet en del af handlen, siger Egon Petersen.

Pernille og Kenneths døtre, tredje generation i kommandantens gamle bolig, leger nu i den samme skove, som Pernille gjorde, da hun voksede op. Det lå ikke i kortene, at hun skulle vende hjem og drive det fædrene vandrerhjem videre, og Kenneth, der har en baggrund inden for IT-branchen havde heller ikke set sig selv som vært for et gæstgiveri.

- Men jeg faldt pladask for det her sted. Det er noget helt unikt, og jeg spurgte Pernille, om det ikke var noget for hende at drive det videre. Aldrig i livet, lød svaret. Det var jeg da lidt ærgerlig over. Men så blev hun mere åben over for det, heldigvis, siger Kenneth Elsner.

Vandrerhjemmet drives videre med respekt for det fundament, som Egon Petersen lagde, da han overtog bygningerne. Men alligevel sætter næste generation deres eget præg, også på driften.

- Min far havde i mange år selv ansvar for det hele, fra løn til vagtplan og så videre. Vi har delt det op, og vi har også flere ansatte, og det betyder også, at vi kan tilbyde nogle andre ting, siger Pernille Elsner.

Fra at man tidligere kunne leje et lokale og medbringe egen mad til fest, kan Danhostel Skanderborg nu tilbyde hele pakken. Vandrerhjemmet danner ramme om 8-10 bryllupper om året, og de kunne holde flere, hvis de ville. Stedet er hyppigt brugt af forskellige kursusudbydere og tager selvfølgelig stadig mod mange børn på lejrskole.

Nu håber de to generationer, at der kan indgås en aftale og komme styr på fremtiden. Det er tydeligt, at formidling af skoven og en øget brug af skoven lægger Pernille Elsner meget på sinde.

- Jeg synes, skoven bliver formidlet lidt som en "Smukfest-skov". Det er jo også positivt, at vi har Smukfest, men vi andre bor her også, og det ville være dejligt, om vi kunne få højnet det lidt. Jeg er i gang med et samarbejde med Museum Skanderborg om en skattejagt i skoven for familier og børn på lejrskole. Vi forsøger hele tiden at indgå i netværk, hvor vi kan få folk med ind - men som vi har sagt et par gange, skal det være udvikling eller afvikling? Vi håber selvfølgelig på det første, siger Pernille Elsner.

Maria og Maria har matchende babyalarmer. Den sorte udgave af den ultrapopulære Neonate. Enhver forælder, der har haft små børn inden for de seneste ti år, ved lige præcis, hvordan den ser ud. Vinden suser på denne kolde aprildag og får begge de følsomme alarmer til at lyse. Men de tre børn i de to barnevogne sover artigt middagssøvn og giver deres mødre et pusterum midt på dagen efter en formiddag med forskellige aktiviteter og leg.

Maria Birk Rasmussen og Maria Nør Boest, begge fra Galten, har lært hinanden at kende, fordi de begge passer deres børn med tilskud fra Skanderborg Kommune. Det har siden 2020 været et alternativ til at sende børnene i daginstitution eller dagpleje og en mulighed for at give forældre en vis fleksibilitet. Eksempelvis kan man hjemmepasse en kort periode, mens man venter på den rette plads i det nærliggende dagtilbud, eller hvis man en periode står uden arbejde.

Men for mange forældre, inklusiv Maria Birk Rasmussen og Maria Nør Boest, er tilskudsordningen en mulighed for at udskyde den svære og ofte hårde tid, hvor børnene skal gå fra at blive passet af mor eller far til pludselig at blive afleveret hos fremmede. Lovgivningen giver mulighed for tilskud i op til 12 måneder, og begge kvinder ender faktisk med at tage et år yderligere hjemme med børnene - altså for helt egen regning.

- Jeg havde stadig ikke ro i maven, da vi nærmede os første april, og mine tvillinger skulle starte i institution. Så jeg sagde mit job op fortsætter, når tilskuddet udløber næste måned. Vi har overvejet det i noget tid, og vi har også skullet spare op til det. Det er et større regnestykke, men når jeg vender tilbage på arbejde, skal vi jo også betale for to vuggestuepladser, siger Maria Nør Boest.

Hendes tvillinger har to ældre søskende, som ikke blev hjemmepasset. Også Maria Birk Rasmussen, der er mor til to, sendte sin førstefødte i daginstitution, da barslen udløb. Med datteren Ellie, der blev to i januar, skulle det være anderledes.

- Min datter kan meget og kunne sikkert godt klare at blive passet, men vi trives godt i det og har fundet gode fællesskaber. Og jeg trives godt med at være hjemme. Det handler også om personlighed hos den voksne, der er hjemme, forklarer Maria Birk Rasmussen.

I Skanderborg, hvor 76 børn per 1. april passes hjemme, er tilskuddet 85 procent af den billigste nettoudgift til et tilsvarende dagtilbud til samme aldersgruppe. Det betyder, at de to hjemmepassere fra Galten får 6981 kroner om måneden før skat - dog får Maria Nør Boest det dobbelte, fordi hun som mor til tvillinger får dobbelt tilskud.

Det er dog en noget lavere gage, end hun ville få i sit job som pædagog. Det samme er tilfældet for Maria Birk Rasmussen, der er uddannet psykolog og arbejdede i PPR, inden hun fik barn nummer to. Og uden tilskuddet, som altså udløber for begge mødre, bliver det endnu dyrere kun at have én forældre på arbejdsmarkedet.

Men dét, de får ud af de ekstra år med deres børn, er svært at gøre op i kroner og øre.

- Jeg får jo stjernestunderne med mine børn i hverdagen. De gode tider, formiddag og middag, hvor børnene virkelig har energi og er glade. Det er jo der, man sender dem institution og får dem trætte hjem og har dem i ulvetimen. De gode stunder har jeg nu, og jeg kan følge mere med i deres udvikling, siger Maria Nør Boest.

Småbørnsforældre, der læser med her, kan række en hånd i vejret, hvis de tilhører det fåtal, der aldrig har prøvet at aflevere et ulykkeligt barn til en pædagog og efterfølgende har kørt på arbejde med barnets skrig og skrål ringende for ørerne.

Efter planen skal de tre sovende børn starte i institution, når de skal begynde i børnehave som tre-årige, et par år senere end deres ældre søskende.

Er det ikke bare at udskyde pinen, når I holder børnene hjemme i et par år mere?  

- Det er en utryg situation at starte op i institution. Uanset om man gør det, når barnet er 10 måneder eller tre år. Det vil altid være en utryg overgang. Men der er forskel på, hvor man er i sin udvikling, og hvor meget, barnet kan fortælle om det, og hvor meget man kan tale med sit barn om det. De allerførste år skal tryghed komme fra mor og far, jeg synes ikke, det behøver at komme fra andre, siger Maria Birk Rasmussen.

Foruden "stjernestunder" og mere tryghed i børnenes første år, er der også mere ro på om morgenen hos familierne. Og sygedage er knapt så stressende, når en af forældrene går hjemme. Det er en stor gevinst, da barnet sjældent holder sig til den første sygedag, som forældrene har mulighed for at holde.

Selvom der bliver flere hjemmepassere, er det trods alt stadig normen, at både mor og far går på arbejde, og denne journalist bemærker forsigtigt, at det er en smule gammeldags, at mor bliver hjemme, mens far går på arbejde og tjener penge til familien.

Hvilke reaktioner bliver I mødt med fra familie og venner? 

- Kun positive reaktioner. Jeg kan godt følge dig, og på sin vis synes jeg også, det er ærgerligt, at det overvejende er kvinder, der er hjemme - for mændene kan jo også. Men det er jo vigtigt at se på den enkelte familie og på, hvem der kan trives med at gå hjemme. Men jeg har aldrig mødt kommentarer til, at det er mor i stedet for far, der går hjemme, siger Maria Birk Rasmussen. Hendes mand arbejder som softwareudvikler.

- Jeg har heller ikke mødt så mange reaktioner på det med kønsrollerne. Men jeg har nogle gange hørt folk sige "okay, du går stadigvæk hjemme?". Det har jeg mest hørt fra folk, der har haft kortere barsel og glædet sig til at komme tilbage på job. Jeg har flere gange hørt den der med "keder du dig ikke? Er det ikke kedeligt at blive ved med at gå hjemme med vasketøj og rengøring og børn?". Jeg synes, det er vigtigt at sige, at vi laver masser af ting, hvor vores børn også lærer at være sammen med andre børn, og jeg også ser andre voksne, siger Maria Nør Boes, hvis mand er jurist.

De to Mariaer mødte hinanden via Facebook, da der i en periode var flere mødre i området, der hjemmepassede og gerne ville lave en legegruppe. Siden er flere faldet fra, da tilskudsperioden er udløbet, og hamsterhjulet med job og daginstitution er blevet hverdag igen. De to holder fast i at ses jævnligt, og de opsøger også andre fællesskaber, både for deres egen skyld, men også for børnenes. For nylig søgte de andre hjemmepassere via Facebook for at få flere med ind i kredsen.

Da deres arbejde lige nu er at passe børnene, bliver de to på en måde også mere end blot veninder.

- Jeg tænker på Maria som en rigtig god kollega. Det, vi mødes om, er vores børn som er hjemme, og vi har ønsker og mål om at sparre med hinanden om børnenes udvikling, siger Maria Birk Rasmussen.

- Da jeg skulle sige mit job op overvejede jeg, om jeg ikke ville komme til at savne at have kollegaer. Men det er jo ikke kun det, man vælger til ved at være på arbejdsmarkedet. Det er jo desværre også en hverdag, hvor børnene er så og så mange timer i institution, og hvor vi mangler fleksibilitet i en hverdag med fire børn. Jeg får meget ved at være hjemme, siger Maria Nør Boest.

Mens forældre hjemmepasser, optjener de ikke til deres pension, og blandt andet det faktum bruges jævnligt som et argument mod hjemmepasning, når det er til debat i landets kommuner. Da det oftest er kvinden, der passer med tilskud, beskyldes ordningen visse steder for at skævvride kønnene. Netop det aspekt er noget, som er diskuteret i begge hjem, men, som Maria Birk Rasmussen understreger:

- Jeg skal arbejde mange, mange år endnu. Jeg skal nok nå at arbejde. Nå at udvikle mig, tage på kurser og stige i graderne. Men lige nu er mine børn små. Hende her er umiddelbart vores sidste. Det er nu, jeg har mulighed for at bruge tiden med hende. Det er ikke senere. Jeg skal nok nå at arbejde - og det glæder jeg mig til, for jeg kan faktisk rigtig godt lide mit arbejde. Men det må altså lige vente. Én ting ad gangen.

Lidt til ganen, både flydende og fast, og lidt til ørerne. Det første dels fra de nye beboere i Lille Nyhavn, vinbaren La Klas og restauranten Postyr, dels fra Skanderborg Bryghus. Det sidste fra Peter Sommer og Palle Hjorth.

Det er, hvad en støttefest i Postyrs lokaler den 25. maj kommer til at byde på. En støttefest til den nette pris af 2.000 kroner per næse, hvoraf overskuddet er dedikeret til Skanderborg Håndbolds pige- og kvindeafdeling.

- Vi har Danmarks stærkeste klub for unge talenter, og forsøger at få økonomien med. Men med en by på Skanderborgs størrelse, hvor der også er ligaherrer, så er der rift om sponsorkronerne. Derfor forsøger vi os med det her tilbud, der også går ud til sponsorerne, fortæller Jens Christensen.

Han er er formand for Skanderborg Håndbold, U17-U19 og Ligakvinder, og har været formand i mere end fire årtier, hvilket SkanderborgLIV talte med ham om i starten af 2023.

Et tilbud, der indtil videre er faldet i god jord. Jens Christensen fortæller, at det nærmer sig udsolgt på de omkring 75 pladser til støttefesten.

En tilslutning, Jens Christensen blandt andet tilskriver Peter Sommers højaktualitet med deltagelsen i Toppen af Poppen.

- Der er ret stor hype omkring Peter Sommer og Palle Hjorth. Peter er en, der før har bidraget i Skanderborg Håndbolds tjeneste, som hans far jo også er formand for, siger Jens Christensen.

Men han ser det også som en oplagt mulighed for at prøve de nyopstartede aktører i Lille Nyhavn af. Så er håbet, at det kan hjælpe Skanderborg Håndbold med at gøre mere for pige- og kvindeafdelingen.

- I takt med, at liga-kvinderne opnår stigende resultater, så forsøger vi at skabe så gode omgivelser som muligt for de pågældende spilleres udvikling. Men kvindehåndbolden har det sværere på sponsorsiden end herrehåndbolden.

Aftenen starter kl. 18 hos La Klas med en gang bobler. Du kan høre mere om La Klas i denne artikel fra da SkanderborgLIV talte med ansigterne bag.

Efter boblerne på La Klas tager Louise og Rene Mammen imod i Postyr med 3-5-retters menu og tilpasset vinmenu fra La Klas. Til sidst slutter aftenen med intimkoncert med Peter Sommer og Palle Hjorth, hvor der vil blive serveret iskolde øl fra Skanderborg Bryghus.

🎶 Sølund Musikfestival inviterer igen til omvendt inklusion under navnet Tovli' Tirsdag. Her er billetterne markant billigere end de andre dage, og alle inviteres til at opleve Rasmus Walther, Zar Paulo, Queen Machine, Jacob Haugaard Band og flere.

🎨 Nu kan nysgerrige tyvstarte besøgene i FLOK, Skanderborgs nye fællesskabshus. Huset, der ligger i Sølunds Pavillon 5, holder stor åbningsfest den 5. maj, men allerede fra nu er der åbent værksted i keramik/mosaik værkstedet hver torsdag fra 17-21. Sidenhen følger andre værksteder, mødelokaler, bevægelsesrum, cafe og folkekøkken, lyder det i en pressemeddelelse fra Skanderborg Kommune.

♻️ Skanderborg Kommune og kommunens biblioteker fejrer Den Nationale Klimahandledag den 25. april med at arrangere et stort klimamarked på Rådhusloftet i Hørning den 25. april 2024 kl. 15-18. Du kan finde programmet for den grønne dag her.

Danskernes så afgjort foretrukne fastfood er og bliver pizzaen.

Coop har lavet en analyse af danskernes pizzaforbrug - selvfølgelig har de da det. Og den viser, at det foretrukne fyld, foruden tomatsovs og ost, er oksekød, løg og champignon. Interessant.

Da vi her på SkanderborgLIV holdt åbent redaktionsmøde, brugte vi lejligheden til at prøvesmage pizza. Vi har nemlig bedt jer om at indsende jeres bud på de bedste pizzeriaer i Skanderborg, og vi bestilte pizza til vores sultne gæster fra disse fire udbydere:

Oksekød: Pizzasauce, gouda, oksekød, oregano. 75 kroner.

Room for Mushroom: Ost, svampemix, trøffelpure, trøffelolie, frisk oregano. 95 kroner.

Nummer 28 på menukortet: Tomat, ost, krydret og grillet oksefilet, pepperoni, oliven, jalapenos, rucola, chili og hvidløg. 100 kroner.

Nummer 8 på menukortet: Tomat, ost, champignon, ananas, oliven, løg og peberfrugt. 85 kroner.

Boscaiola: Karl Johan svampecreme, ost, hakket oksekød og braiserede løg. 129 kroner.

Vegetariana: Tomat, ost, årstidens grillede grøntsager og friske krydderurter. 129 kroner.

Carpaccio: Tomatsauce, ost, carpaccio, rucola, parmasan og balsamico glaze. 99 kroner.

Vegetariana: Tomatsauce, ost, løg, champignon, peberfrugt og oliven. 85 kroner.

Hvert sted bestilte vi altså en pizza med oksekød og en vegetarpizza. Vi bad så vores gæster udpege deres nummer et, to og tre. Vi har regnet sammen på og præsenterer herunder de tre mest populære pizzaer.

Er du nu en af dem, der sidder og kigger på menukortene og får lyst til at prøve noget nyt, kan du jo teste en af de pizzaer, som vi serverede for vores gæster til redaktionsmødet. Her kommer favoritterne: