I flere år har folkene på Museum Skanderborg stået og trippet forventningsfuldt om museets planlagte genfødsel i nye klæder på Skanderborg Station.

Nu er drømmen om et moderne bymuseum kommet et helt afgørende skridt videre, da der er udvalgt et skitseprojekt, der skal danne grundlag for forvandlingen af lokalmuseet.

- Vi har været i gang heroppe på stationen og haft åbent i tre år. Men nu sætter vi trumf på ved at lave en ny bygning. Og man kan se, at det her virkelig er noget, vi mener. Det er ikke bare en pop-up-ting, siger museumsdirektør Lene Høst-Madsen.

Med udvælgelsen af skitseprojektet er også de allerførste visualiseringer af det museum, der kan ende med at stå færdigt om godt to år, offentliggjort.

Og man tager næppe munden for fuld, hvis man påstår, at skitserne ikke ligner noget gennemsnitligt lokalhistorisk museum i provinsen.

- Jeg synes, at det her er et meget smukt bud på et museum på en station, som også rummer en bæredygtighed i forhold til valg af materialer, som ikke er så belastende, siger Lene Høst-Madsen.

Museumsdirektør: - Det giver da en national standard

For et år siden beskrev museumsdirektøren og Annemette Fuglsang, der er formand for museets bestyrelse, visionerne for det nye Perron1 i et dobbeltinterview med Skanderborg LIV.

Dengang lagde de blandt andet vægt på, at der skulle skabes et museum, der havde en slagkraft, der når langt ud over kommunegrænsen, samt en kombination af udstillinger, lokaler og profil, som kunne trække turister og international interesse til Skanderborg.

Og det er de visioner, der nu for alvor begynder at tage form med skitserne fra vinderprojektet.

Lene Høst-Madsen mener også, at der med skitserne fra PAX Architects er tale om et museumsprojekt, der i sin nuværende form slår over sin egen vægtklasse, hvis man sammenligner det med det gennemsnitlige lokalhistoriske museum i en jysk provinsby.

- Ja, det giver da en national standard. Man kommer til at mærke, at man passerer Skanderborg Station, siger hun og understreger, at det vigtigste for hende er, at det bliver et tilgængeligt museum, hvor alle er velkomne.

Det skal blandt andet understøttes af visionen om en "kulturel ventesal", hvor man kan tage ophold, når man skal med toget.

Samtidig fremhæver hun, at der er flere styrker i, at museet er placeret på en station, hvor der dagligt ryger anslået 40.000 passagerer ind og ud af de elektroniske skydedøre.

Den oplagte styrke for museet selv er indlysende med det antal mennesker, der helt automatisk kommer forbi, uden aktivt at have taget stilling til, at de vil på museum.

Og Lene Høst-Madsen fortæller, at de faktisk allerede har oplevet stigende besøgstal, efter de for nogle år siden flyttede op på stationen. Men der er også stor signalværdi i at have en flot kulturinstitution placeret lige på det, der for rigtig mange mennesker vil være 'porten' til Skanderborg, fortæller hun.

- Hvis man har kørt nogle gange med toget herfra til København og til Aalborg, så er det ikke, fordi der sker supermeget på stationerne. Det er mere afvikling end udvikling. Men det her bud på et museum signalerer udvikling, siger museumsdirektøren.

En af de mest opsigtsvækkende elementer i det nye skitseforslag er ideen om, at museets facade kan bruges aktivt til at kommunikere i forskellige sammenhænge, og den tanke er af PAX Architects blevet tænkt videre som en oplyst facade.

Netop den vinkel på facadens mulighed for at kommunikere handler ifølge Mathias Brockdorff, partner og arkitekt i PAX Architects, om at sikre en synlighed på en placering, hvor de forbipasserende ofte har travlt med at komme videre.

- Selv om Perron1 ligger et synligt sted, er det også noget med at synliggøre, hvad der sker i huset. Det ligger et sted, hvor folk ofte kommer forbi i høj fart, både i bil og i tog, så det her er med til at skabe noget, der er lidt bold (fremhævet, red.), så man har mulighed for at fortælle, hvad der sker inden for, siger Mathias Brockdorff.

Han understreger, at det ikke er meningen, at bygningen skal lyse op hele tiden, men at en oplyst facade kan bruges ved specifikke lejligheder, f.eks. udstillinger eller begivenheder, som hele byen markerer og nævner Lysfest i Aarhus som eksempel.

- Vi har ingen interesse i et stort, lysende lysshow. Men museet har et ønske om, at man kan fortælle, hvad der foregår inde i huset, at museet kan kommunikere til byen, og det har vi her lavet vores bud på, siger Mathias Brockdorff.

Et af de steder, der er hentet inspiration fra, og som i flere tilfælde har benyttet sig af lyskunst på facaden, er Dokk1 i på havnen i Aarhus. Men det har ikke kun at gøre med den oplyste bygning - det har også at gøre med mulighederne inde i bygningen.

- Dokk1 har på en eller anden måde, men i et meget mere nede-på-jorden-format, været inspiration, og noget af tanken med Perron1 er netop, at det er et hus, der kan flere ting, herunder at man kan projektere noget på ydersiden. Det handler om, hvordan man synliggør bygningen i byen, uden at det skal skrige til himlen, siger Mathias Brockdorff.

Hvad angår de oplyste facader, understreger museumsdirektør Lene Høst-Madsen, at skitseforslaget netop er en skitse og ikke et færdigt museumsprojekt.

Om den oplyste facade ender med at blive til virkelighed afhænger helt af de kommende måneders projekteringsproces, hvor museet, kommunen og totalentreprenøren vil dykke ned i skitseforslagets detaljer og beslutte, hvad der kan realiseres, og hvad der ikke kan.

- Det er et forslag fra PAX til, hvordan man kan arbejde med facaderne, som vi vil tage med videre i projektet. Det her er jo et skitseforslag, som rammer prisen på projektet. Men næste halve år kommer til at gå med at arbejde med, hvordan slutproduktet skal se ud. Der ser jeg netop sådan noget med lys og bannere som noget, man kan prøve sig frem med, siger Lene Høst-Madsen.

Man kan jo sige, at der med de lysende facader er lagt op til et museum, der har muligheden for at være dynamisk og ikke statisk. Hvilke fordele ser du i den tankegang?

- Netop, at det ikke er statisk. Bygningen (PAX' Architects' skitse, red.) er jo virkelig fin, men nogle gange kan noget, der er virkelig fint, også være så fint, at det næsten bliver usynligt. Derfor er det jo interessant, at man kan arbejde med at ændre på bygningen, eftersom den jo gerne skal holde i mange år. Men hvordan det ender med at blive, det hører til næste step i processen, siger Lene Høst-Madsen.

Hvor tæt er det her skitseforslag ifølge dig på et slutprodukt?

- Jeg synes, at vi er rigtig tæt på. Men lige netop, når man f.eks. dykker ned i det med lyset, så er det jo noget, man kan skrue op og ned for.

Det er planen, at byggeriet af det nye Perron1 skal gå i gang i forsommeren 2024. Forventningen er, at der vil gå omkring halvandet års tid, før museet er klar til at tage imod besøgende i sine nye rammer.

I byggeperioden bliver museets betingelser for at være åbne for offentligheden og blive ved at have udstillinger tilgængelige selvsagt fuldkommen ændrede, men der bliver arbejdet på, at det ikke kommer til at ligge fuldkommen dødt i halvandet år, fortæller Lene Høst-Madsen.

- Vi kommer til at gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for ikke at forsvinde ud af bybilledet. Lige nu arbejder vi med, at vi i en periode sandsynligvis vil kunne bo nede i den sorte bygning, der ligger for enden af parkeringspladsen ved banegården - den, der har været tilknyttet busterminalen i gamle dage. Den har vi lejet af DSB, siger museumsdirektøren.

- Vi arbejder også sammen med entreprenøren om, så vidt muligt, at kunne blive i huset så meget som muligt. Det kommer jo selvfølgelig meget an på økonomi og tid, og hvor besværligt det bliver. Og vi vil også gøre alt, vi kan, for at publikum en gang i mellem kan få adgang til huset, så de kan følge med i, hvad der sker.

Der har længe været tomt i Torvehallerne i Ry, men nu emmer lokalerne igen af liv og duften af friskbrygget kaffe.

Onsdag formiddag slog caféen Makværk nemlig dørene op for et univers, hvor man bliver budt på alt fra hjemmebag og bålhygge til fleecetrøjer og børnelegetøj.

Det lyder måske mere som en dag i haven end en tur på café, men det er med vilje, forklarer Ditte Leonhard, den ene af de to indehavere, mens hun betjener caféens espressomaskine.

- Vi vil gerne være et sted for byens børnefamilier, hvor man kan tage børnene med og involvere dem i noget sjovt, i stedet for bare at parkere dem. Vi håber, folk triller hernede med snavsede flyverdragter direkte fra børnehaven og sætter sig ved bålet eller i legehjørnet.

Sådan et sted har Ry manglet, mener hun og forretningspartneren Tine Jensen. De  bor begge i byen og har selv børn, og som børnefamilier har de manglet et sted, hvor man både kan være sammen med sine børn og få en rigtig god kop kaffe.

- Vi synes, der manglede noget, hvor alle aldre passer ind. Det er det, vi gerne vil favne, siger Ditte Leonhard.

Det lå ikke i kortene, at Ditte Leonhard og forretningspartneren Tine Jensen skulle være forpagtere af en café i Torvehallerne. Ditte Leonhard har en uddannelse i Statskundskab, mens Tine Jensen er uddannet ingeniør.

Så hvordan opstod idéen til at starte Makværk?

- Tine har haft en madblog og jeg har haft en bogbutik, så vi har leget lidt med tanken om at starte noget sammen i et stykke tid, forklarer Ditte Leonhard.

Og da den forhenværende forpagter sagde stop og Torvehallerne igen stod tomme, opstod der en gylden mulighed for at rykke ind.

- Jeg vidste, at jeg på et tidspunkt gerne ville prøve noget andet, og så spurgte Ditte, om jeg ville være med til det her. Det er da lidt overvældende at springe ud i, men det føles bare rigtigt, fortæller Tine Jensen.

Drømmen om at skabe et sted for både børn og voksne lykkes på åbningsdagen.

Et væld af mødre og fædre triller ind med deres børn, men bordene fyldes også op af gæster, der hiver arbejdscomputeren frem.

Solen skinner og Torvehallerne summer af liv på en måde, som det ikke har gjort i flere måneder. Ditte Leonhard og Tine Jensen håber, at den gode åbningsdag blot er den første i rækken af mange.

- Vi vil gerne skabe liv i Torvehallerne. Vi synes, det er fantastisk, det, der er lavet hernede, men det bliver brugt for lidt, siger Ditte Leonhard.

Derfor har de to indehavere allerede stablet en række arrangementer på benene, der skal skabe liv i området.

Hver torsdag vil der være bålhygge og snitteværksted under halvtaget ved siden af caféen, og den 25. november har de stablet et stort marked for kunsthåndværk på benene med over 25 forskellige stande.

- Det er ikke lopper, retro eller gamle sager fra gemmerne, det er virkelig lækkert kunsthåndværk, og så kommer Økoriet og sorterer svampe og laver fladbrød og andet lækkert, forklarer Ditte Leonhard.

I legehjørnet ved indgangen sidder Mette og Christina, to kaffedrikkende kvinder med hver deres barn på skødet.

De mener begge to, at Makværk er præcis dét Ry har manglet.

- Det er virkelig fedt med et samlingsspunkt. Der er legeplads til børnene og kaffe til mor og far. Det kan jeg virkelig godt se idéen med, siger Mette.

Christina stemmer i.

- Mange fra Ry kommer jo fra store byer som Aarhus og København, og man kan godt savne det caféliv de store byer har, men det tror jeg, man kan få her. Det er fedt, at der er et sted, der minder lidt om de store byer, og så på børnenes præmisser, siger hun.

- Det er et perfekt sted at mødes. Det ligger midt i byen og det er lige til at gå til, når man kommer ind med toget, siger Mette og smider trumfkortet.

- Jeg er på barsel med mit tredje barn, så jeg synes efterhånden, jeg har opbygget noget erfaring med hvad man har brug for, og Makværk passer perfekt, siger hun med et stort grin.

Du kan se billeder fra caféen og følge med i Makværks arrangementer på deres Instagram og Facebook-side.

ㅤㅤㅤㅤㅤ