Langt de fleste skanderborgensere har en holdning til Skanderborg midtby.

Men langt de færreste kan sige, at de har det samme grundlag for at forholde sig til byens indretning, som arkitektparret Jette og Jørgen Frost Larsen har.

Og nu melder de to sig ind debatten om midtbyens udvikling.

Det sker, efter SkanderborgLIV tidligere har bragt et debatinterview med Helge Torm fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, der i skarpe vendinger kritiserer byudviklingen i Skanderborg, og beskriver en by, der i hans optik blot bliver "grimmere og grimmere for hvert år, der går".

Jette og Jørgen Frost Larsen er på lange stræk helt enige med Helge Torm.

For de kan pege på flere tilfælde, hvor byudviklingen ifølge dem er sket på bekostning af byens identitet og arkitektoniske sammenhæng.

- Man gik nok lidt mere traditionelt til værks, dengang vi begyndte som arkitekter. Man tilpassede sig i højere grad de bygninger, der allerede var i byen, siger Jette Frost Larsen.

De to arkitekter - der i dag er pensionerede - har siden midten af 1970'erne boet centralt i Skanderborg midtby.

De har været involveret i flere byggerier i midtbyen gennem tiden, og stiller man kalenderen helt tilbage til den tidlige fase af Jette Frost Larsens karriere, lavede hun som noget af det allerførste et forslag til en fremtidig udvikling af området ved Søtoften.

I dag er de fortsat engagerede i byudviklingen i Skanderborg.

Begge sidder de i Bygnings- og Bykulturudvalget under Skanderborg Museumsforening, hvor de på fjerde år præmierer byggerier og byrum i hele kommunen.

Noget, de tog initiativ til, efter Skanderborg Kommune droppede det kommunale præmieringsarbejde.

I en årrække har Jette Frost Larsen siddet i turistforeningens bestyrelse, heraf nogle år som formand. Jørgen Frost Larsen sad gennem 24 år i erhvervsrådets bestyrelse, og siden 1990 har han været i Museumsforeningens bestyrelse - i 10 år som formand.

I 15 år var han også formand for Museum Skanderborg.

Parret sidder ved spisebordet i deres hjem på Nørregade. Foran sig har Jørgen Frost Larsen lagt en folder, som han bladrer i, hvorefter han drejer den 180 grader og skubber den henover bordet og ind i det skarpe lys under spisebordslampen.

- Den der bygning findes ikke mere, siger Jørgen Frost Larsen og peger i folderen.

Der er tale om Adelgade 44. Men på billedet ser man ikke det gule lejlighedsbyggeri med metalgrå tagkonstruktioner i flere niveauer, som stod færdigbygget i 2021.

I stedet ser man en aflang bygning, der blev anvendt som en del af Skanderborg Rådhus - det gamle står der stadig lige ved siden af i dag.

Da den i sin tid blev gjort anvendelig for kommunen at bruge til den kommunale administration, var det Frost Larsen & Seiersen Arkitekter, der stod for projektet.

- På et tidspunkt i 1980’erne indrettede vi den som en del af rådhuset. Og det var vi jo godt tilfredse med. For huset fik ny anvendelse, og det blev bevaret, siger Jørgen Frost Larsen.

- Og jeg synes, at det er et godt eksempel på noget, som man gjorde tidligere. Og det var jo noget, vi var glade for og stolte over, for bygningen fik jo altså så en ny anvendelse, siger han.

Også Adelgade 92, hvor Sparekassen Kronjylland i dag ligger, gav de nyt liv.

- Det er derfor, bygningen i dag ser meget ældre ud, end den egentlig er. Tidligere var det Bloms Fabrikker, der lå i bygningen, og da vi arbejdede med den, prøvede vi at tilpasse os det, der var før, siger Jette Frost Larsen og forklarer, at de blandt andet sørgede for at bevare de hvide hvælvinger over vinduerne.

- Og det vandrette bånd på murværket førte vi videre rundt om bygningen og ned mod Kulturhuset, siger hun.

Både administrationsbygningen på Adelgade 44 og Sparekassens bygning på Adelgade 92 er ifølge de to arkitekter eksempler på, hvordan man kan give eksisterende bygninger nyt liv og bevare byens arkitektoniske identitet på en og samme tid.

Men når de ser på det byggeri, der i dag står ved siden af det gamle rådhus, oplever de et byggeri, der fuldkommen dominerer bygningssammensætningen lige dér. Men hvorfor?

- Fordi det gamle rådhus er originalt. Det er jo skrækkeligt med de der blikkasser oven på husene, siger Jørgen Frost Larsen.

Det er jo en smagssag. Hvorfor skulle det den gamle stilart være bedre end det, der er kommet i stedet?

- Men det er ikke kun for den enkelte bygnings skyld, der er også i forhold til sammenhængen med den øvrige by. De der blikkasser passer slet ikke sammen med rådhuset, siger Jette Frost Larsen.

- Der er noget i den måde, det spiller sammen, siger Jørgen Frost Larsen og retter så sig selv:

- Eller snarere spiller imod hinanden. Noget af det, som jeg blev sur over, var, da jeg opdagede, at her havde man fået lov til at bygge en etage højere, end man normalt gør.

Han peger på tagryggene på fotografiet.

- Det er kommet op i et niveau, hvor det nærmest kaster sig over rådhuset. Her på midten af bygningen er der bygget endnu højere, siger Jørgen Frost Larsen.

Hvorfor bliver du ærgerlig over det?

- Fordi det tager magten fra det gamle rådhus, når det rager højere op. Det generede mig voldsomt, at den bygning blev højere og mere dominerende end rådhuset, siger Jørgen Frost Larsen.

Jette Frost Larsen forklarer, at det for hende handler om, at man ikke længere kan se byens oprindelige udtryk, hvis man kommer kørende fra Dyrehaven og ind i midtbyen.

- Så kigger man op på det nye byggeri, som stikker op over alle de andre bygninger. Men i virkeligheden kommer du op til et fint torv og et gammelt rådhus. Det, der var før, passede bare meget bedre ind i helheden, siger Jette Frost Larsen.

Et af parrets helt store kritikpunkter finder man på den nordlige del af Adelgade.

Gennem en årrække har Adelgade 107 stået tom og været ejet af ejendomsudvikler Kristian Krabbe, hvis selskab, Krabbe A/S Ejendomsudvikling og Totalentreprise, i 2022 fik en byggetilladelse på matriklen.

Tidligere på sommeren sagde Kristian Krabbe til Uge-Bladet Skanderborg, at han regner med, at nedrivningsarbejdet begynder i løbet af efteråret 2023.

Men stod det til arkitektparret fra Nørregade burde den bygning slet ikke rives ned.

- Adelgade 107 har en værdi, synes jeg, som gør, at den faktisk burde bevares. Bygningen har en værdi i sig selv, siger Jette Frost Larsen.

På Krabbe A/S's hjemmeside kan man se et billede af det planlagte byggeri, som bliver en hel del højere end det nuværende.

Hvad mister byen, hvis Adelgade 107 rives ned og opføres, som det er planen?

- Historie. Huset blev bygget af en læge, der hed Mikkel Hindhede tilbage i 1909. Og Hindhede gik i gang med at lave teorier om kost og motion, og han var nærmest den første i verden, der kom på den bølge. Den bølge startede der. Og han dyrkede grøntsagerne og urterne i haven bagved, siger Jørgen Frost Larsen.

- Det er en fantastisk historie. Og der har boet læger i det hus i 125 år. Den sidste var Lis Brink, der døde for nogle år siden. Og hendes arvinger fandt på at sælge det, siger Jørgen Frost Larsen.

- Det skulle være stoppet. Det er en stor fejl, stor fejl, siger Jette Frost Larsen, og hendes mand stemmer i:

- Det er en kæmpe fejl. Er det arkitekturen, der skal bevares? Njaarh, ikke nødvendigvis. Selvfølgelig er det et specielt hus, men det er historien, der er vigtig her, siger han.

Nogle ville jo mene, at det bare er mursten. At byen skal udvikles, at man må følge med tidsånden, og at folk vil have noget moderne at bo i. Er det ikke fornuftigt nok at udvikle byen i trit med tidsånden?

- Jo, det kan man sige. Men vi har altså også en historisk kultur i Skanderborg, som vi skal bevare, siger Jørgen Frost Larsen.

- Den historie handler jo også om, at der er sammenhæng mellem tingene - det er vigtigt med sammenhæng, siger han og forklarer, at sammenhængen bliver brudt, hver gang man river et gammelt hus ned og opfører noget andet.

En sammenhæng, der begynder ude ved Slotsholmen og strækker sig ind ad Adelgade.

- Vi har slotsbanken, og på den lå der et slot. På hjørnet af det slot var der en kirke, og den er bevaret. Og så kan man ellers starte derude og gå op gennem byen, siger Jørgen Frost Larsen.

Men det handler også om enkelte bygninger og den historie, som de rummer, herunder blandt andet Doktor Hindhedes arbejde med udspring i Adelgade 107 - men også en landskendt arkitekt.

- Arkitekten C.F. Møller blev født på Adelgade, og han blev jo en særdeles anerkendt arkitekt, og hans slægt boede der også. Sådan et hus som hans vil jo emme af de iværksættere og arkitekter, der boede der. Det samme gælder med Adelgade 107, at man kan sige, at det var her Dr. Hindhede boede, og så kan folk sige, "neeeej, var det virkelig det, siger Jørgen Frost Larsen.

Okay, men hvis vi leger, at jeg er tilflytter fra Aarhus, og er kommet herud 32 år gammel - hvorfor skulle jeg ikke være fuldstændig ligeglad med Doktor Hindhede?

- Jamen, det er jo livet i Skanderborg, det handler om. Nu er vores naboer tilflyttere, og de er meget interesserede. De kommer fra Aalborg og Thisted og er meget interesserede i hvorfor byen ser ud, som den gør. At den brede hovedgade er der, fordi man havde hestemarkeder, og al den slags ting. Der er en masse særkender ved Skanderborg, som jeg tror, det er vigtigt, at man bevarer, siger Jørgen Frost Larsen.

Parrets tredje kritikpunkt skal de blot gå ud på deres altan for at se: Lille Nyhavn.

Hvis man kort og godt spørger Jette Frost Larsen, hvad hun synes om byggeriet, siger hun:

- Det er skrækkeligt. Vi har kæmpet og kæmpet og gjort så mange indsigelser.

Men allerede dengang Lille Nyhavn blot var en idé, var det faktisk tæt på, at parret blev involveret i byggeriet.

- Vi kan fortælle dig, at det første udkast, der blev lavet til det, det lavede vi. For Lars Kromand var så sød at spørge os, og så fortalte han om sine inspirationer fra Nyhavn. Og der må vi nok sige, at det ville vi ikke. Det er for kunstigt, siger Jørgen Frost Larsen.

Altså at tage et særkende fra et helt andet sted og flytte det her til?

- Ja, det var helt forkert, siger Jørgen Frost Larsen.

- Den idé er fuldstændig hen i hegnet. Men det er blevet mere hen i hegnet, fordi det er blevet så stort, siger Jette Frost Larsen.

Nu er I jo også part i forhold til at kritisere Lille Nyhavn, fordi I har direkte udsigt til den, og den skærmer noget af jeres udsyn. Hvis vi nu leger, at vi bevarer byggeriets størrelse og silhouet, men I får fri fantasi til at ændre kosmetikken, kunne I så leve med størrelsen?

- Ja. Udsynet ødelægger noget for andre huse end vores, men det generer ikke os. Når vi kommer ovenpå, har vi fint udsyn, siger Jette Frost Larsen.

- Ja, hvis det så pænt ud, kunne vi da leve med det. Men det er provokerende, at det skal have den lighed med Nyhavn. Altså, det ved jeg så ikke engang, om det har. Nyhavn er jo ikke så højt, siger Jørgen Frost Larsen, mens Jette Frost Larsen tilføjer, at farverne i hendes optik heller ikke er lige i øjet.

Hvad skulle man have gjort i stedet? Hvis man skulle bygge noget, der kunne rumme et tilsvarende antal mennesker?

- Man skulle ikke have bygget noget, der kan rumme så mange mennesker. Det er overdimensioneret, siger Jette Frost Larsen.

Er der noget ved Lille Nyhavn, der skæmmer jeres ideal om sammenhæng og tradition i arkitekturen?

- Nej - der er jo teglstenstage, der er murstensfacader, der er dannebrogsvinduer og så videre. Så på den måde hænger det jo sammen med den øvrige by, siger Jørgen Frost Larsen.

- Det er slet ikke arkitekturen. Det er størrelsen, siger Jette Frost Larsen.

Indtil for få uger siden levede 22-årige Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen et ganske almindeligt ungdomsliv. Hun var netop flyttet til Aarhus for at studere kunsthistorie på universitetet, da der pludselig kom et nyt job ind fra højre.

Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen skulle i Folketinget.

Her bliver den unge politiker fra Alternativet en af landets yngste MF’ere nogensinde. Gennem historien har kun en lille håndfuld folketingspolitikere været yngre end Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, og det er en fordel, mener den nyslåede folketingspolitiker.

- Min generation har mærket de foregående regeringers reformer på egen krop. Vi har oplevet de politiske ændringer, som fremdriftsreformen og folkeskolereformen har haft i praksis, og for os er det mere end bare linjer på et stykke papir. Det har mærkbare konsekvenser, også negative, og det vil jeg gerne ændre til det bedre.

Nikoline Erbs Hillers-Bendtsens vej til Christiansborg har ikke været snorlige.

Allerede som barn oplevede hun på egen krop, hvilke konsekvenser lovgivning har for borgerne.

- Min tid i folkeskolen var svær. Jeg har en grad af ordblindhed. Ikke hundrede procent, men nok til at falde mellem to stole. Jeg var ikke så ordblind, at jeg kunne få hjælp, men dog nok til at det var svært at gå i skole.

Det har overbevist hende om, at uddannelsessystemet skal ændres.

- Det nuværende uddannelsessystem er opdelt i nogle kasser, som sjældent tager hensyn til den enkelte elev. Så hvis du, som jeg, ikke er 100 procent det ene eller det andet, så risikerer man at stå uden den nødvendige støtte. Der er flere og flere unge, der mistrives, og jeg tror, at vi bliver nødt til at ændre på det nuværende system, og skabe plads til at den enkelte har tid til at lære og fordybe sig.

Når Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen skal forklare sin politiske drivkraft, fatter hun sig præcist og i korthed.

- Jeg vil kæmpe mod det eksisterende system. Det er vigtigt for mig, at andre skal have det bedre end jeg havde det.

Men hvordan ændrer man et helt system, når man sidder i et forholdsvist lille oppositionsparti?

Hvilke konkrete politiske tiltag vil du gerne føre ud i livet? Og er der ikke en risiko for at de strander, når du kommer ind i Folketinget og skal navigere i det realpolitiske spil?

- Jo. Selvfølgelig er der en politisk virkelighed, der spiller ind. Derfor er det også svært at sige, hvordan jeg helt konkret kan ændre tingene lige nu. Men når der er forhandlinger, kan man jo vælge at gå uden for døren, eller blive og undersøge, om vi i Alternativet kan være med til at trække tingene i vores retning. Man behøver ikke være regeringsparti for at yde indflydelse.

Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen kan ikke lade være med at sige sin mening. Sådan har det været, siden hun var helt lille, fortæller hun.

- Da jeg var fire år gammel, tog min mor mig med til en demonstration for pædagogers vilkår. Det var ikke, fordi den oplevelse var en politisk vækkelse, men jeg kan huske, at jeg havde en følelse af, at vi var med til at ændre på tingene. At vores stemmer blev hørt, og at vi gjorde en forskel. Det glemmer jeg aldrig.

Netop dén følelse er stadig en drivkraft for Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen politiske arbejde i dag. Og når man ikke kan lade være med at sige sin mening, så kan man lige så godt gøre det på en konstruktiv måde, som hun selv formulerer det.

Derfor blev hun som teenager medlem af Alternativet, hvor hun trods sin unge alder har tilegnet sig en god portion politisk erfaring.

Hun er allerede partiets ungeordfører, og i den kapacitet har hun i et stykke tid bidraget til partiets landspolitiske arbejde.

Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen har også erfaring fra lokalpolitik. I 2021 stillede hun op til kommunalvalget og fik 256 personlige stemmer. Det var nok til en plads som førstesuppleant i byrådet, så da Mira Issa Bloch blev sygemeldt sidste efterår, trådte Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen til.

Hun satte sit aftryk på forhandlingerne om det kommende års budget, og få måneder senere fik hun 1555 personlige stemmer, da hun stillede op til folketingsvalget. Dermed blev hun førstesuppleant for partikollegaen Torsten Gejl, som hun nu skal afløse, da han er blevet sygemeldt.

Den unge Alternativet-politiker med rødder i Ry lægger ikke skjul på, at pladsen i Folketinget er en barnedrøm, der går i opfyldelse.

Alligevel modtog hun nyheden med lige dele bekymring og begejstring.

- Jeg er ked af det på Torstens vegne. Han har gjort et kæmpe stykke arbejde for Alternativet, især i den sidste periode i Folketinget, hvor han var partiets eneste repræsentant. Nu vil jeg bidrage med en masse energi og hårdt arbejde, mens han er væk. Jeg brænder virkelig for det politiske arbejde, og jeg glæder mig til at sætte mit aftryk.

Som folketingspolitiker med bopæl vest for Storebælt får Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen en lejlighed stillet til rådighed i København, når hun begynder sit politiske virke på Christiansborg.

Opvæksten i Ry har hun med sig - også rent politisk.

- Selvfølgelig har min opvækst i Ry indflydelse på mit politiske virke. Der er en helt særlig ro i områdets natur, som jeg har sat stor pris på i min opvækst. Det er nok også medvirkende til, at jeg er endt i Alternativet, hvor bæredygtighed og klimakamp er mærkesager.

Der er særligt én ting, Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen glæder sig til, når hun rykker ind på Christiansborg.

- Det bliver stort, når jeg skal stå på Folketingets talerstol. For mig er det et kæmpe ansvar, men også et privilegie, at få lov at deltage i den demokratiske proces, siger hun og uddyber:

- Jeg er ikke altid lige begejstret for måden, demokratiet udspiller sig i vores land. Jeg mener, borgerne burde inddrages meget mere, men det bliver alligevel stort at få et indblik i den demokratiske proces.

Er du nervøs?

- Ja, selvfølgelig. Og spændt. Jeg glæder mig.

Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen skal i første omgang sidde i Folketinget i to måneder. Hvis Torsten Gejls sygemelding forlænges, kan hendes periode dog blive længere.