Obs! Du finder afstemningen samt links til artikler om de to andre finalister nederst i denne artikel.

- Is i dag smager lidt ens mange steder, fordi man bruger den samme basisblanding. Men vi er gået efter en gammel opskrift, som italienerne tog med til Amerika, da de indvandrede, og den har vi arbejdet med og fordansket.

Jens Juhl står bag ismontren i Chokolade-Fabrikken og fortæller om den isproduktion, der ligger bag indholdet i de nedkølede bokse, som kunderne kigger ned i, når de skal sammensætte en isvaffel, fra den anden side af montren.

For butikken på Adelgade i Skanderborg er nemlig blandt de tre finalister, der i SkanderborgLIVs store iskonkurrence skal kæmpe om titlen som det sted, der serverer den allerbedste is i hele kommunen.

Der er nemlig så mange, der har indstillet Chokolade-Fabrikkens is, at Jens Juhl nu er i finalen med Astrid og Susanne Munk Matthiesen fra Kandis i Ry og Pasquale Ceravolo fra Lakeside i Ry.

Nå, tilbage til fordanskningen af den ældgamle italienske isopskrift, som man altså kan smage på i Chokolade-Fabrikken.

- Her (i Danmark, red.) er det lidt koldere end i Italien, og derfor må vores is godt være lidt federe, siger Jens Juhl.

- Vi tager sødmælk og fløde og koger op med sukker og ægte polynesisk vanille. Lige nu koster vanille jo ca. 10.000 kr. kiloet, men vi bruger stadig den ægte vanille. Når det så er kogt op til 90 grader, så legerer vi det med æggeblommer og pisker det med en stavblender for at få en helt homogen masse. Så modner vi det i en tank, hvor det kører rundt i et døgn minimum. For det er lidt med is som med en sammenkogt ret - den er god i dag, men den er bare meget bedre i morgen, fortæller Jens Juhl.

Når isen er modnet, tager Jens Juhl den over i en ismaskine, som fryser og roterer på samme tid.

- For så får man den der luftige iscreme, som hedder en gelato. Hvis man bare tager de samme ingredienser og lægger i en form, så får man en parfait, som fryser på en helt anden måde, forklarer han.

Isenes smage skaber Jens Juhl selv. Der bliver ikke benyttet præfabrikerede smagsgivere, og han køber ikke en allerede færdigtilberedt smag, som han kan røre i isbasen, som er den helt klassiske vanilleis på æg, fløde, mælk og den kostbare polynesiske vanille.

Han sætter en dyd i, forklarer han, selv at tilføje autentiske råvarer, som giver en naturlig og ikke mindst, siger han, en "powerful" smag.

Når man kigger ned i boksen med rabarber-sorbet her i begyndelsen af juli er sorbeten derfor også grøn, for det var grønne rabarber, han kunne skaffe.

- Hvis det er en lakridsis, så putter vi lakrids i. Hvis det er kokosis, putter vi ristede kokosflager i for at få noter af kokos meget mere frem. Så vi rister og sylter vores ting for at få den der power i smagen meget mere frem, siger Jens Juhl.

Særligt når han skal lave is med smage, der kommer fra råvarer med et naturligt højt fedtindhold, bliver isproduktionen udfordrende. Og der der det vigtigt at have sin gastronomiske teoriforståelse — eller bare praktisk anvendt kemi - på plads.

Noget han blandt andet har styrket på Carpigiani Gelato University i Bologna.

- Når vi laver chokolade-is, laver vi chokolade-is, siger Jens Juhl og peger rundt på hylderne i Chokolade-Fabrikkens omfattende sortiment af forskellige chokoladevarianter.

- De fleste — eller mange i hvert fald — laver kakao-is. For det er svært, når du skal fryse fedt, siger han.

- Hvis du putter en pakke smør i fryseren, så er den hård som sten, når du tager den ud. Det bliver hårdere end normalt. Men når vi kender formlen, og når vi ved, at chokolade er en fedtart, så regner vi ud, hvor meget fedt der er i chokoladen og i mælken og i fløden. Og vi regner ud, hvor meget sukker der skal i, for at vi holder os inden for margen, siger han og fortsætter:

- Så på den måde kan vi jo bare — eller bare og bare... Man skal virkelig vide, hvad man arbejder med, og man skal kende hver enkelt detalje. Men nu kan vi lave en chokoladeis, der smager af chokolade, men som samtidig har den bløde konsistens. Det er kunsten ved at kunne lave tingene selv.

Sådan er det hele vejen igennem med Jens Juhls is, fortæller han. At lave is med naturlige råvarer stiller krav.

Når han laver sin peanuts-karamel-is, skal peanutsene med deres høje saltindhold indkapsles af chokolade ved at blende nødderne og chokoladen sammen. Gør man ikke det, smelter salten isen. Fuldkommen som ude på vejene om vinteren.

- Varmen fra chokoladen, når det bliver blendet, gør, at chokoladen går hele vejen rundt om peanutsene, og så er det først, når du får det ind i din mund, og chokoladen smelter, at du får oplevelsen af det salte og karamellen, forklarer Jens Juhl.

I Chokolade-Fabrikken kan du få to forskellige slags guf (som de i øvrigt leverer til en af de andre kandidater i finalen, nemlig Kandis i Ry).

Du kan få enten lakridsguf eller jordbærguf. Og når du køber to kugler, får du fire, køber du fire får du otte.

- Jeg plejer at sige, at den ene kugle er den, som kunden bestiller, og den anden er den til markedsføring, siger Jens Juhl.

Men ellers er det begrænset, hvor meget ekstra snask, du kan få med i vaflen, når du går fra Chokolade-Fabrikken med en is i hånden.

Der bliver ikke serveret softice. Du kan heller ikke få krymmel, siger han, men fisker så alligevel en lille skål med krymmel op fra en hemmelig hylde under disken, som kan tage frem, hvis der skulle være et barn, der efterspørger det.

Og så kan du heller ikke få en flødebolle oveni.

- En flødebolle hos os er et måltid for sig, siger han.

- Det er en marcipanbund og et tykt lag chokolade og en rigtig skum, så når du har spist den, så er du altså færdig. Det ville være synd at putte den oven på en is. For når du har spist den, står du stadig med en is og tænker, puha, nu kan jeg ikke mere.

Hvis Jens Juhl skal udpege en særlig sællert blandt de 30 varianter, han har på lager, må det være chokoladeisen.

Og det er samtidig den trumf, som han ville smide på bordet, hvis han i de døende minutter af SkanderborgLIVs iskonkurrence skulle forsøge at afgøre den til sin fordel.

- For jeg ved, at vi laver chokolade-is. Og jeg ved, hvor svært det er for mange andre. Og jeg har ikke fundet mange, der måler sig med vores, siger han og smider så endnu et kort på bordet:

- Jeg ville nok også pege på vores vanille-is. Det er jo en fantastisk base under alle de andre isvarianter. Vores er sødmælk, piskefløde og polynesisk vanille til 10.000 kr. kiloet, og det har taget mange år at udvikle den. Det er ikke med vanille-essens, det er ikke med vanillekoncentrat, det er ikke billig vanille. Det er toppen af poppen. Det er Rolls Royce-modellen. Og det kan man altså godt smage.

Du kan afgive din stemme i konkurrencen om hele Skanderborg Kommunes bedste is i boksen nederst. Du kan læse om de andre to finalister ved at klikke på de to links herunder.

🍨 ☀️ Pasquales hjemmelavede is er i finalen: - Jeg er ikke købmand. Jeg er håndværker - og det er jeg stolt af

🍨 ☀️ Astrid og Susanne fra Ry er i finalen: Signatur-is og lokale leverandører 'er med til at gøre vores is til et hit'

Jeg vil holde en grillfest. Men jeg har lavet et benspænd for mig selv. Varerne skal komme fra lokalområdet. Det behøver ikke at være lokalt produceret, men det skal forhandles lokalt, og det skal helst være noget der er unikt.

I denne artikel kan du læse mit bud på, hvad du skal have med til festen, og hvor i lokalmiljøet du kan finde det.

Det er ikke alle stederne, der ligger inden for kommunens grænser, men en lille smuttur til en nabokommune skal der også være plads til.

Skanderborg er i dag kommunens klart største by med 20.079 indbyggere.

Men vidste du, at Ry allerede på Reformationstiden figurerede som købstad? Ifølge eksperter må Ry derfor regnes som "den første egentlige by i den nuværende kommune".

Allerede før reformationstiden blev der afholdt marked tre gange årligt i Ry, som tiltrak mange folk på grund af en hellig kilde omtrent 1 km vest for valfartskirken Sankt Sørens Kirke.

Markedet var ejet af Øm Kloster og var led i den "lukrative jyske heste- og okseeksport".

Kilder: Trap Danmark og Danmarks Statistik.