Spørger man Linda Kolling, er potentialet stort.

- Jeg har et arbejde, hvor jeg også tit har lange arbejdsdage. Så det vil sige, at det simpelthen for tit ville være et problem for mig, hvis jeg skulle møde op til en fast aftale med nogen hver tirsdag eftermiddag fra 15 til 16, siger hun.

Den 45-årige skoleleder på Veng Skole er en af de første, der har meldt sig som frivillig i et nyt projekt i Skanderborg Kommune, der skal udforske mulighederne i et alternativ til klassisk frivilligt arbejde. Måske tænker de fleste noget i retning af det her, når de tænker på frivilligt arbejde:

Man melder sig hos en organisation med en gensidig forventning om, at den frivillige forpligter sig over en vis tidsperiode, og måske oven i købet med kalenderførte aftaler om at gøre en forskel for nogen.

I det nye projekt, 'Giv et øjeblik' hedder det, går projektets fire parter radikalt anderledes til værks:

En medarbejder i Skanderborg Kommunes børne- og ungeafdeling er i gang med at hjælpe et ungt menneske i en sårbar situation. Medarbejderen og den unge har talt om, at det ville være godt at finde et fritidsjob, men den unge har vanskeligt ved at skrive en jobansøgning.

Det kan den kommunalt ansatte bare ikke hjælpe med.

I en app registrerer medarbejderen derfor, at et ungt menneske har brug for hjælp til jobsøgning, og den forespørgsel dukker op som en notifikation på appen hos en frivillig i den anden ende, som på sin profil har angivet, at vedkommende vil hjælpe med netop jobsøgning.

Den frivillige skal nu blot tage stilling til, om vedkommende har tid, mulighed for og lyst til at hjælpe med dén ene opgave. Hverken mere eller mindre.

Lige præcis den proces har Linda Kolling været igennem, da hun for nylig hjalp et ungt menneske, der ønskede sig et job i en dagligvarebutik i sit lokalområde.

- Vi havde booket en time sammen, og vi var færdige efter tre kvarter. Og der nåede vi både småsnak, at sætte cv'et op, og det var i det hele taget en lillebitte indsats, siger Linda Kolling, der er og har været engageret som frivillig i mange andre sammenhænge end 'Giv et øjeblik'.

- Jeg tænker, at tidsperspektivet i det er virkelig genialt, siger hun.

Linda Kolling er generelt fuld af begejstring for muligheden for at engagere sig i frivilligt arbejde på en måde, hvor hun selv kan skrue op og ned for intensiteten og hyppigheden.

Der er faktisk kun ét område, hvor hun mener, at det nye projekt kan blive udfordret — men det bliver vi nødt til at gemme til lidt senere i artiklen.

For først skal vi lige forstå i dybden, hvad det nye frivillighedsprojekt handler om, og hvorfor det lige er landet i Skanderborg af alle steder i Danmark.

De sidste to medspillere i projektet er Center for Digital Pædagogik, der varetager en faciliterende rolle, og Bikubenfonden, som har stillet med både den grundlæggende idé og med pengene — knap 3 mio. kr. — til at løfte den.

Det er også Bikubenfonden der har peget på Skanderborg Kommune som den bedst egnede kommune til at prøve kræfter med Nyby, som appen hedder, der stammer fra Norge, hvor den bruges til at facilitere frivilliges hjælp i ældresektoren.

- Udover modet til at gå nye veje, som Skanderborg har, så har vi også lagt vægt på, at Skanderborg har en god historik med at tænke frivillige ind i det kommunale arbejde. Og det var vigtigt for os at finde en kommune, hvor det er anerkendt, at frivillighed er vigtigt, siger Jakob Schjørring, programchef for det sociale område i Bikubenfonden.

Han forklarer, at fonden og projektets partnere håber at få ny viden om især to ting:

- Formålet er at blive klogere på, om 'Giv et øjeblik' kan øge den samlede værdi, som frivillighed skaber for unge på kanten i Skanderborg. Det kan være, at puljen af frivillige bliver større, end den er i dag. Men vi er også nysgerrige på, om det her åbner op for nye former for frivillige bidrag. Det er den ene store nysgerrighed, siger Jakob Schjørring.

- Den anden er, om de fagprofessionelle i kommunen med 'Giv et øjeblik' i højere grad tænker frivillige ind i kommunens støtte til unge, siger han.

I Skanderborg Kommune har man gennem længere tid arbejdet med at integrere frivillige kræfter i kommunens service til borgerne på den ene eller den anden måde, forklarer Niels Staghøj, afdelingsleder for SSP og Forebyggelse, og den person der holder tovet i kommunens ende af 'Giv et øjeblik'-projektet.

- Men med det her projekt er vi blevet mere nysgerrige på, hvordan vi kan bruge frivillige i en mere fast del af en indsats, siger Niels Staghøj.

Kommunen tilbyder i dag sårbare unge et såkaldt fritidspas, som giver gratis adgang til fritidsaktiviteter, hvad enten det er sport eller andre tilbud.

Det fjerner den økonomiske barriere for unge, der fra hjemmet ikke har de samme ressourcer målt i kroner og ører, som de fleste unge har.

For unge i en sårbar eller udsat position er det bare ikke altid, at økonomi er den eneste barriere, forklarer Niels Staghøj.

- Der kan også være en barriere i bare at komme hen til fritidsaktiviteten og være deltagende. Så en ting er at få skabt et fundament, for at et ungt menneske kan komme gratis til bordtennis, men hvordan kommer det unge menneske derhen, og hvordan fastholder vi interessen? Det er jo en opgave, der ofte ender med at ligge hos det fritidstilbud, der tager imod det unge menneske, som jo måske kommer med nogle ekstra udfordringer, siger afdelingslederen.

Men med 'Giv et øjeblik' og med Nyby-appen som omdrejningspunkt har kommunen ifølge Niels Staghøj bedre mulighed for i ret bogstavelig forstand at følge arbejdet med de sårbare unge til dørs.

- Der har vi nu mulighed for i kortere varighed at matche den unge med en frivillig, der gerne vil hjælpe. Så vi har ikke kun styr på det økonomiske, vi har også styr på, at der kommer nogen, som af et godt hjerte vil hjælpe den unge godt i gang, siger han.

Mens samarbejdet mellem Bikubenfonden, KFUM's Sociale Arbejde, Skanderborg Kommune og Center for Digital Pædagogik på et lavpraktisk niveau handler om at give kommunens ansatte nye muligheder for at hjælpe udsatte unge gennem frivillig arbejdskraft, har projektet også et bredere fokus på frivilligheden — og på dens fremtid, ikke mindst.

For projektet forsøger at anskue frivilligt arbejde som noget, man i højere grad gør, når det passer én selv - og i mindre grad, når det passer den organisation, der danner ramme om arbejdet.

En slags 'ad hoc-frivillighed', om man vil.

Det forklarer Signe Sandfeld Hansen, der er psykolog og fagkonsulent med fokus på digital ungerådgivning og fællesskaber i Center for Digital Pædagogik (CfDP).

- Vi vil rigtig gerne — jeg har lyst til at sige revolutionere — måden vi forstår frivillighed på. Så man ikke nødvendigvis binder sig til en bestyrelse i to år, men at det også bare kan være at bruge nogle af de ting, du er god til, siger Signe Sandfeld Hansen og uddyber:

- At bruge et lille øjeblik på at give det til nogen, der mangler de kompetencer. På den måde bliver det en hverdagsfrivillighed, hvor man kan bruge det, man selv brænder for, til at gøre en forskel for andre. Og det kan føles som en lille ting at gøre, men for dem, der har brug for hjælpen, føles det kæmpestort, forklarer hun.

Selv om det frivillige arbejde i 'Giv et øjeblik' er udgør en times tid hist og her, rummer selve den frivillige handling og mødet med det unge menneske stadig andre elementer, der gavner den unge, udover konkrete hjælp, mener Signe Sandfeld Hansen fra CfDP.

- Det handler ikke kun om hjælp til at skrive en jobansøgning, men om at blive set på en anden måde, end man måske er vant til, når man har nogle udfordringer. Man bliver set af et menneske, der oprigtigt har lyst til at hjælpe en.

Samtidig rummer mødet med en voksen, der gerne vil hjælpe, et forpligtende element, som ofte kan gavne unge, der er ramt af den følelse af dødvande, der ofte følger med, når udfordringer vokser sig til en uoverskuelig størrelse, siger Signe Sandfeld Hansen.

- Det, at man pludselig står til regnskab og forpligter sig til et andet menneske, gør også at man hurtigere kan rive sig fri af den der handlingslammelse, der kan følge med.

Når det hele faciliteres via Nyby-appen kan hjælpen, mener Signe Sandfeld Hansen, målrettes den enkelte unge meget bedre.

Og det kan det ifølge hende, fordi man undgår den kassetænkning, der fra tid til anden trækkes frem som eksempel på kommunale standardløsningers spillen fallit i mødet med individers ikke-standardiserede udfordringer.

- Med Nyby kan vende den om, så de unge selv kan være med til at definere, hvad de har brug for hjælp til. Det er essensen af Nyby, siger Signe Sandfeld Hansen.

Nyby og 'Giv et øjeblik' er ikke de eneste eksempler på, at man forsøger at digitalisere frivilligt arbejde i en eller anden grad, eller at man arbejder med at løsne det frivillige arbejde fra det ellers tætte bånd til etablerede organisationer.

Det siger Lars Skov Henriksen, der er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, hvor han forsker i frivillighed og i relationen mellem det offentlige og civilsamfundets frivillige bevægelser.

- Men det her er next level, siger han og peger på, at noget særligt anderledes ved 'Giv et øjeblik' er, at der ikke er noget fysisk fællesskab for de frivillige — hverken kommunen, KFUM's Sociale Arbejde eller Center for Digital Pædagogik stiller nemlig et mødested eller en base til rådighed for de frivillige.

De byder ind på opgaver, møder op til dem, hjælper og tager hjem igen.

Det giver på den ene side en stor grad af fleksibilitet, men på den anden side fjerner man også et element, som notorisk betyder meget for de mennesker, der engagerer sig i frivilligt arbejde, men også for de mennesker, der har brug for hjælp, siger Lars Skov Henriksen.

- Vi ved fra undersøgelser, at brugerne og de frivilliges oplevelse af at modtage eller give en frivillig ydelse hænger ret tæt sammen med oplevelsen af at være i en organisation. Så rammerne omkring det frivillige arbejde spiller i mange tilfælde en stor rolle for begge parter, siger Lars Skov Henriksen.

Han peger imidlertid på, at der er flere eksempler på frivilligt arbejde, der fungerer uden en fysisk organisation, f.eks. mentorordninger, børns voksenvenner og vågetjenesterne på sygehuse og plejehjem.

- Men når vi spørger blandt dén type frivillige, er der rigtig mange, der giver udtryk for, at de savner forbindelsen til organisationen, fordi det er der, man får fornemmelsen for, hvordan man løser opgaverne, og for hvad andre gør i tilsvarende situationer, siger Lars Skov Henriksen.

Han mener, at det manglende fysiske fællesskab i 'Giv et øjeblik' rummer en risiko for, at projektet kan få svært ved at fastholde de frivilliges motivation.

- Der er der, der opstår en fælles kultur og en fælles praksis, og man er afhængig af at se de andre og have kontakt til organisationen, for at kunne se de ting — og det er en risiko, siger han.

Den analyse deler Linda Kolling. Hun har stor erfaring med at være frivillig i det, man kunne kalde de mere konventionelle frivillighedsopgaver, hvor man forpligter sig til et projekt i en forening eller en organisation over tid.

- Jeg tror, at rigtig mange frivillige bliver næret af det fællesskab, de har med hinanden. Én ting er, at vi gør noget godt for nogen, men det er jo også ofte dem, vi gør det sammen med, der betyder noget for os, siger Linda Kolling.

- Så den eneste slagside, jeg kan se i det, er, om de ad hoc-frivillige kommer til at være sådan nogle små øer, som ikke kommer til at have kontakt med hinanden, og som ikke kommer til at skabe det fællesskab, der ofte er i frivillighed, og spørgsmålet er så, om det så er bæredygtigt, siger hun.

Netop den udfordring er KFUM's Sociale Arbejde opmærksom på, forklarer Hannah Tappe Clemmensen, der er frivilligkoordinator i 'Giv et øjeblik'.

- Vores opgaver er fleksible, og det gør også, at det er en udfordring at have et fysisk fællesskab. Derfor er vi også helt åbne og ærlige omkring, at søger du den slags som frivillig, så er det ikke det her projekt, du skal søge hen, for den frivillig-oplevelse kan vi ikke give, siger Hannah Tappe Clemmensen.

- Men hvis du savner et meningsfuldt frivilligt arbejde i din hverdag, som du selv kan passe ind, så er det her du skal være, siger hun.

Professor Lars Skov Henriksen kan imidlertid se yderligere én potentiel slagside — ikke i 'Giv et øjeblik' alene, men hvis grundtanken om ad hoc-frivillighed bliver en succes og vinder udbredelse som en større tendens i frivilligt arbejde.

Spørgsmålet er, om tanken om at kunne udføre frivilligt arbejde når man kan og vil og med afsæt i de ting, man selv er god til, er så besnærende for dem, der er engageret i de klassiske, langtidsforpligtende frivillige fællesskaber, at ad hoc-frivillighedskoncepter som 'Giv et øjeblik' og Nyby i fremtiden vil spise af de etablerede organisationers fundament.

Altså, at der opstår en slags kannibalisering.

- Det er oplagt en risiko, siger Lars Skov Henriksen.

- Man kan jo ikke skyde organisationerne i skoene, at de forsøger at gå nye veje, men samtidig kan det bide sig selv i halen. Og den der bevægelse i retning af mere ad hoc-frivillighed og mere uformelt organiseret frivillighed har vi set gennem en lang periode, så det er helt oplagt, at den fortsætter.

Der har siden midten af 1980'erne, hvor man begyndte at måle, været en vækst i andelen af befolkningen, der engagerer sig i frivilligt arbejde, fra ca. 25 pct. til 35-40 pct. Og derfor kan det lige så vel være, at væksten bare flytter sig, og at kannibaliseringen forbliver en hypotetisk risiko, siger Lars Skov Henriksen.

- Hvis det er en måde at engagere flere på, er det ikke sikkert at det går ud over dem. Det kommer an på, om man ser det som et nulsumsspil eller et plussumsspil. Og vi ved jo ikke endnu, om det er det ene eller det andet. Men jeg vil da selv umiddelbart være kritisk indstillet overfor det, siger han.

I Bikubenfonden er det ikke en stor bekymring for Jakob Schjørring, chef for det sociale område. Men det er noget, de er opmærksomme på.

- Det er jo et virkelig godt spørgsmål. Vi antager, at det her ikke bare kannibaliserer eksisterende frivilligindsatser, men at det udvider den samlede mængde frivillige. Det er det, der er sket i Norge på ældreområdet (med Nyby, red.), og derfor har vi også en vis mængde ro i maven over, at det også vil være tilfældet i Skanderborg, siger Jakob Schjørring.

- Men et af formålene med vores samarbejde med Skanderborg er netop at blive klogere på lige præcis det spørgsmål, du stiller — er det rigtigt, som vi formoder, at det udvider paletten af frivillige? Eller opstår der en kannibalisering? Vi tror på det første, men det er noget af det, vi skal finde ud af, siger han.

Det er langt fra første gang, Linda Kolling engagerer sig i frivilligt arbejde.

Men denne gang er det ret anderledes, end det plejer at være.

- Og det har været en super positiv oplevelse, fortæller hun.

Siden hun som barn selv holdt op med at gå til noget, har hun taget tjanser af større eller mindre karakter og gør det stadig i stort omfang.

- Jeg tror, at det første var, at jeg lavede et madlavningshold for andre børn, da jeg var omkring 12-13 år gammel. Jeg havde en voksen i ryggen, men det var mig, der planlagde opskrifter, bestemte hvad vi skulle lave og købte ind. Så jeg har altid været frivillig som en del af den, jeg gerne vil være, og det har været lidt ligesom at gå til noget — der har jeg bare gået til 'frivillig', siger Linda Kolling.

Hun sidder ved et rundt mødebord i sit kontor på Veng Skole, hvor hun er skoleleder. Hun kigger mod den tomme skolegård uden for kontorets vinduer, mens hun på fingrene, selv om hun slet ikke har nok til formålet, tæller de ting, hun har været frivillig i.

Det seneste projekt adskiller sig dog markant fra alle de andre.

'Giv et øjeblik' hedder det og er målrettet sårbare unge i Skanderborg Kommune. Og her kan hun, selv om hun er skoleleder med et travlt og tidskrævende job og er frivillig i flere andre sammenhænge, godt overskue at påtage sig endnu en tjans.

For her skal hun netop ikke andet end at give et andet menneske et øjeblik af sin tid — og hun kan tilmed selv styre, hvad hun vil hjælpe med og hvornår.

- Det her lægger sig oven på de ting, jeg ellers laver. Så jeg tænker, at det der tidsperspektiv i det er virkelig genialt, siger Linda Kolling.

Det hele foregår i en app ved navn Nyby. Kommunen efterspørger via appen hjælp, som et ungt menneske med udfordringer har brug for, og det registrerer KFUMs Sociale Arbejde, der som forbindelsesled rækker ud — også via appen — til de frivillige, der har matchende kompetencer i den anden ende.

- Og når man samtidig kommer helt ned og beskriver opgaven i detaljen, så tænker flere nok, at den opgave kan jeg godt løfte. Man får ikke taget hele armen, bare fordi man gerne vil hjælpe med en enkelt opgave. Og det er jo noget af det, der kan være med til at gøre folk tilbageholdende fra at melde sig til frivilligt arbejde. At de ikke har tid til det. Men det tænker jeg, at det her kan løse, siger Linda Kolling.

De frivillige kan på den måde helt selv skrue op og ned for deres engagement i det frivillige arbejde, og uden en fast forpligtelse til en konkret, navngiven borger i den anden ende, kan de også ret nemt melde sig helt ud af 'Giv et øjeblik' igen.

For nylig havde hun sit første match med en ung mand, der brændende ønskede sig et job i den lokale købmandsbutik.

Hun havde sagt ja til at hjælpe ham i en time på Fælleden i Skanderborg, da hun alligevel havde et møde der samme eftermiddag, som kommunen via appen havde foreslået som tidspunkt.

På 45 minutter havde de fået sat hans cv flot op, havde småsnakket og fået talt igennem, hvordan han helt lavpraktisk skulle gebærde sig, når han på et senere tidspunkt ville møde op hos købmanden.

- Han var bare velforberedt. Han havde stort set lavet sit cv, han havde fundet en skabelon og udfyldt den med relevante ting. Så det var bittesmå justeringer, vi skulle lave, og så skulle vi have en snak om, hvad han konkret skulle gøre, når han kom over i brugsen. At han ikke bare skulle smide sit cv, men i stedet spørge efter uddeleren, så de kunne se, hvor sød og imødekommende han er, fortæller Linda Kolling.

- Det var ganske små tilretninger af det udgangspunkt, han allerede selv havde, plus nogle råd til, hvordan han kom videre. Det handlede meget om egentlig bare at få ham bekræftet i, at det, han selv havde lavet, og det han kommer med, er så fint, og at han overhovedet ikke skulle være bekymret. Så det var super positivt.

Linda Kolling har ikke droppet nogle af sine andre frivillige aktiviteter for at kunne stille sin hjælp til rådighed i 'Giv et øjeblik'.

Når det kan lade sig gøre, er det netop, fordi hun har kunnet byde ind på noget specifikt, som hun ved, at hun har erfaring med.

Hendes hverdag er fyldt med børn og unge - og som leder er hun vant til at læse ansøgninger og sidde på den anden side af bordet, når der kommer en kandidat til en ledig stilling til samtale.

- Det er jo oplagt for mig, fordi jeg har masser med unge og børn at gøre til hverdag. Det er ikke ude af min comfortzone, og det er ikke noget, jeg ikke er vant til. Tværtimod er det noget, hvor jeg med en meget lille indsats kan gøre noget for andre, fordi det ligger op ad det, jeg kan i forvejen, forklarer Linda Kolling, der blandt sine erfaringer som frivillig også kan skrive støtte-kontaktperson for et barn på sit eget cv.

I 'Giv et øjeblik' ser hun mulighed for, at frivillige som hende med meget små indsatser kan udligne noget af den sociale ulighed, der f.eks. kommer til udtryk, når nogle børn og unge ikke har fået redskaberne med hjemmefra til at navigere i situationer, hvor andre børn og unge har hjælpen lige ved hånden.

- Det kan være den hjælp, som de heldigt stillede unge kan få i deres familie og deres netværk, som knap så heldigt stillede unge ikke umiddelbart kan få, siger Linda Kolling.

- Hvis man ikke har danske forældre, eller hvis ens forældre ikke har et arbejde, hvordan ved man så, hvordan man får søgt et godt fritidsjob i Danmark? De har sikkert færdighederne til det — men hvordan er det lige, man så også får gjort det?

Udover hjælp til jobsøgning har hun også tilbudt at hjælpe unge på kanten i Skanderborg Kommune med at komme til og fra fritidsaktiviteter og med at søge efter et sted at bo på egen hånd.

- Der er andre familier, hvor forældrene bare ville ordne den slags. Så det kan jo være der, hvor man kan være med til at kompensere for den sociale ulighed, siger Linda Kolling.

Og når det handler om sårbare unge og deres muligheder, vil man som frivillig ofte opleve en trang til at følge op. Til at finde ud af, hvordan det så gik med at søge det der job, eller med at starte til håndbold, ridning eller dans.

Men den oplevelse af at føre et ungt menneske fra A til Å vil man ikke nødvendigvis få i 'Giv et øjeblik', hvor man som frivillig stempler ind og tager sig af en lille bid af et større forløb. Og ofte vil man under normale omstændigheder føle, at man som frivillig svigter, hvis man træder ud af projektet.

- Når du laver frivilligt arbejde med sårbare mennesker, så er der jo en kontinuitet i det. Og man synes heller ikke, at man vil svigte den, man står overfor. Men som frivillig i det her projekt er man et led længere ude, siger Linda Kolling.

- Så det er jo de folk hos kommunen, der sidder som de der unge konsulenter, der egentlig er tættest på. Og de er de gennemgående mennesker for de unge. Og de kan så rækker hånden ud til at få hjælp til noget specialiseret hos sådan nogle som mig. Så bliver det os, der kommer med en specialviden i et kort tidsrum, og så kan de voksne, som ellers er knyttet til den unge, være dem, der giver tryghed, kontinuitet og tager det overordnede lange, seje træk.

📚♻ De der bøger, der bare samler støv, ikke? De kan være kilde til nye åbenbaringer for andre - så tjek lige, om bogbyttedag i Kulturhuset Skanderborg i morgen, den 4. marts, ikke er noget for dig.

🎻🚨 Tidligere indsat og forhenværende HA-rocker Mazdak Fabricius genfandt sit forhold til violinen under en næsten 14 år lang afsoning for et drab i Tingbjerg. Den 6. marts kl. 19 spiller og fortæller han på Galten Bibliotek. Kan du ikke lige den aften? Få noget af historien om Mazdak i Ekstra-Bladets podcast Bandeland her (meget anbefalelsesværdig serie!).