Skanderborg Kommune tilbyder som den eneste kommune i Østjylland ikke at facilitere mødre- eller fædregrupper til nye forældre.

Sådan har det været siden 2020 — men det kan muligvis ændre sig.

Politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget er nemlig blevet enige om at sende et nyt tilbud til de nybagte forældre videre som ønske til de nærtforestående forhandlinger om kommunens økonomi for perioden 2024-2027.

Det er Alternativet, der ifølge partiets udvalgsmedlem Mira Issa Bloch, har bragt spørgsmålet om forældregrupper med ind i diskussionen om børne- og ungdomsområdets ønsker til budgettet.

- Det her er en mærkesag, jeg har haft rigtig længe. Jeg har selv været i tre mødregrupper, og det har været fantastisk, siger Mira Issa Bloch.

Også Det Konservative Folkeparti har gennem længere tid ønsket, at der på ny skulle skabes et kommunalt tilbud til skanderborgensere, der lige er blevet forældre.

- Vi er jo mange, der selv kan huske, dengang der var noget, der hed mødregrupper, og som kan huske, hvad det betød for os. Det har en betydning for at kunne finde ro i, hvordan man er som forælder, når der er nogle andre at spørge i en situation, der både kan være lidt kaotisk, lidt svær og fantastisk på en gang, siger Birgitte Majgaard.

Siden 2014 har kommunen ikke faciliteret mødregrupper. Dengang blev mødregrupperne erstattet af initiativet Familie-iværksætterne, der skulle henvende sig til både mødre og fædre.

Men siden 2020 har Familie-iværksætterne været sat i bero, fordi kommunen har manglet ressourcer til at fastholde tilbuddet.

Derfor er hverken første- eller andengangsforældre i en periode på 2,5 år blevet tilbudt en kommunalt faciliteret forældregruppe, men har måtte opsøge forældrenetværk selvstændigt.

Under sidste års forhandlinger om et markant strammere budget end vanligt forsøgte Birgitte Majgaards partifælle, Christian Wibe-Marker, at finde flertal for at genindføre konventionelle mødregrupper.

Men da Familie-iværksætternes dvale i sagens natur var gratis for kommunen, kunne et flertal for at bruge flere penge på at igangsætte mødregrupper ikke findes.

Igen i år er der varslet et budget, hvor der ikke bliver mange millioner at forhandle om, og derfor er spørgsmålet om, hvorvidt der kan findes flertal for Børne- og Ungdomsudvalgets ønske ikke mindre aktuelt nu end i sommeren 2022.

Forslaget koster, som det ser ud nu, 644.000 kr. om året.

Det fremgår ikke af forslaget, hvad det beløb præcis dækker. Men der står, at det nuværende forslag lægger op til, at der i hver gruppe skal være fire møder på et år, hvor en sundhedsplejerske skal deltage, og at der skal ansættes, hvad der svarer til 1,3 fuldtidsstilling i den nuværende model.

Alle de udvalgsmedlemmer, SkanderborgLIV har talt med, lægger op til, at Tryghedscirklen, som er målrettet de mest sårbare, nye forældre, skal fortsætte, selv om de nye forældregrupper måtte blive vedtaget.

Hvis forslaget om igen at facilitere forældregrupper i kommunalt regi skal blive til noget ved dette budget, kommer det til at kræve mere end et enigt Børne- og Ungdomsudvalg, nemlig et flertal i byrådet.

Men selv om udvalgspolitikerne er enige om at tage forslaget med til budgetforhandlingerne, er det ikke sikkert, at alle udvalgsmedlemmer kommer til at kæmpe lige hårdt for det.

Udvalgsformand Trine Frengler (S) formulerer det sådan, at "nogle er optagede af" at få forældregrupperne indført.

- Det er et ønske fra nogle udvalgsmedlemmer, men vi er som udvalg nok lidt splittede. Vi kan alle sammen godt se idéen, men personligt mener jeg, at langt de fleste selv finder ud af det på Facebook i dag. Og jeg synes i virkeligheden, at vi skal bruge ressourcerne på dem, der er svagest stillet. Men nu har vi forslaget med, og hvis det er muligt at finde penge til det, er det jo fint, siger Trine Frengler.

Både Radikale Venstre og SF ser generelt et større behov for at bruge penge på andre områder, navnligt skoleområdet.

- Jeg synes jo altid det er dejligt, hvis vi kan yde den hjælp til, at man kan finde sammen i grupper. Men jeg tror også bare, at mange gør det selv i dag, siger Charlotte Vindeløv (SF) med henvisning til, at særligt de ressource

- Når vi kigger ind i et budget-spareår, er det ikke der, jeg vil prioritere lægge pengene, for jeg synes, der er noget andet, der er mere kritisk og kalder mere på at få penge. Så det er ikke det, jeg kommer til at kæmpe mest for. Det er skolerne, siger hun.

Radikale Venstres Anne Heeager forklarer, at forældregrupperne heller ikke var hendes førsteprioritet på ønskelisten til budgetforhandlingerne.

- Jeg vil tusind gange hellere prioritere vores skoler. Jeg vil gerne understrege, at for mig at se er der én ting, vi skal, og det er at få løftet vores skolers økonomi. Det (forældregrupperne, red.) er ikke noget, jeg kommer til at kæmpe for. Så skal budgettet godt nok få et heldigt udfald, siger Anne Heeager.

Hun påpeger, at de mest sårbare nok alligevel ikke kommer til at møde op til fællesskabet i mødregrupperne, og at der samtidig allerede eksisterer et tilbud (Tryghedscirklen) til dem.

- Jeg tror, at de stærkeste nok skal klare det selv. Så vil der være en midtergruppe, der nok skal komme afsted til et kommunalt projekt, og så vil de mest udsatte borgere ikke bruge det. Og så er det jo for mig et spørgsmål om, hvad vi som kommune skal bruge vores meget sparsomme ressourcer på. Det er ikke noget, jeg ikke gerne ville, hvis vi havde penge nok. Men som vores skoler har det i dag, er det bare der, jeg kigger hen først, siger Anne Heeager.

Lige nu ligger prisen for at genindføre forældregrupper på 644.000 kr. om året.

Prisen kan selvsagt blive afgørende for, om der kan skabes politisk flertal for at vedtage forslaget. Prisen er udregnet af administrationen, men flere af udvalgsmedlemmerne mener, at den slet ikke er så høj i virkeligheden.

Udregningen har nemlig ikke taget højde for, at den nye model vil komme til at spare andre sundhedsplejerskebesøg væk, mener Mira Issa Bloch (ALT) og Birgitte Majgaard (K).

- Vi stiller os også spørgende overfor, om det overhovedet bliver en udgift, fordi der jo kan spares et besøg eller to fra sundhedsplejersken, fordi hun kan fange fire-fem babyer til vejning på én gang, når grupperne mødes, siger Birgitte Majgaard.

Indretter man forældregrupperne efter det, kan de sågar ende med næsten at blive en besparelse, mener Mira Issa Bloch.

- For mig at se behøver det ikke at være dyrere. Nu står der fire gruppemøder med sundhedsplejersken i forslaget, men et eller to af de møder skal jo erstatte, at sundhedsplejersken skal ud til fem forskellige spædbørn. Så jeg mener godt, at man kunne lave det, så det næsten kunne være en besparelse, siger Mira Issa Bloch.

- Jeg mener i hvert fald ikke, at kommunen kommer til at bruge flere penge på, at sundhedsplejerskerne kommer ud i grupper, siger hun.

En borger søger Skanderborg Kommune om særlig støtte til høje boligudgifter. Kommunen giver et afslag. Borgeren klager over afgørelsen, der bliver taget op i Ankestyrelsen. Og Ankestyrelsen siger til Skanderborg Kommune, at sagen skal genbehandles, fordi boligudgiften var opgjort uden udgiften til elektricitet.

Sådanne eksempler har der i 2022 været flere af i Skanderborg, end der plejer.

For i det forgangne år er fire ud af ti klager over afgørelser fra Skanderborg Kommune blevet lavet om af Ankestyrelsen.

Enten er de blevet hjemsendt til genbehandling som i eksemplet, eller også er de helt blevet ændret eller ophævet.

Det fremgår af ankestatistikken for Skanderborg Kommune i 2022, hvor den såkaldte omgørelsesprocent ligger på 40,9 procent.

Det er den højeste omgørelsesprocent for kommunen i de otte år, Ankestyrelsen har statistik for. Og det er mere end ti procentpoint højere end på landsplan, hvor omgørelsesprocenten ligger på 30 procent.

Især den forskel er grundlag for bekymring, og derfor skal der ske forbedringer på området. Det siger Anja Nørby, der er chef for Arbejdsmarked og Social i Skanderborg Kommune.

- Jeg har simpelthen svært ved at se, at vi i Skanderborg burde kunne berettige en højere omgørelsesprocent end det nationale gennemsnit. Det er især den forskel jeg kigger på, for selvom vi er interesserede i at ligge så lavt så muligt, så er det ikke realistisk, at vi ligger langt under alle de andre kommuner, siger Anja Nørby.

Hun fremhæver især lov om aktiv socialpolitik som et problemfyldt område i Skanderborg Kommune. Her blev 17 af de påklagede sager stadfæstet af Ankestyrelsen, mens 18 blev omgjort.

- Sådan må det jo ikke se ud. Det er et helt skævt billede, og på dét område har vi haft udfordringer. For at løse de udfordringer, iværksatte vi nogle tiltag. Men de har ikke fungeret godt nok, og derfor iværksætter vi nu yderligere tiltag, fortæller Anja Nørby.

Konkret har kommunen besluttet, at der skal en jurist til at gennemgå samtlige sager, inden de sendes videre til Ankestyrelsen.

Når kommunen træffer en afgørelse, og en borger ikke er tilfreds, så kan borgeren klage. Det får sagsbehandleren til at lave en revurdering af sagen, og fastholder kommunen den oprindelige afgørelse, sendes sagerne automatisk videre til Ankestyrelsen.

Men nu vil sagerne altså blive sendt forbi en jurist inden.

- Så kan vi forhåbentligt fange, hvad der må være fejlagtigt, inden sagerne når til Ankestyrelsen – og vi kan nå at ændre på det. Det handler især om at blive endnu skarpere på at lære om og af afgørelserne, før skaden er sket, siger Anja Nørby.

Det har tidligere været muligt for de kommunale sagsbehandlere at søge juristhjælp undervejs i deres arbejde, men fra nu af vil der ikke længere være et valg:

- I og med at vi ikke har været skarpe nok, så må jeg konkludere, at vi heller ikke har været dygtige nok til at vide, hvornår vi skal spørge om hjælp. Det er min konklusion på det her område, og det er ud fra den konklusion, vi nu sætter ind, siger Anja Nørby.

Det bliver dermed et stort antal sager, der skal gennemgås af en jurist – men det er et nødvendigt skridt, mener Anja Nørby. Hun understreger dog, at hun ikke tror det vil få betydning for sagsbehandlingstiden i kommunen.

- Vi må ikke trække sagerne i langdrag, men skal stadig overholde fristerne. Desuden tænker jeg faktisk, at jo stærkere vi bliver – i kraft af den juridiske gennemgang – jo hurtigere vil vi også kunne afgøre sagerne, siger Anja Nørby, og tilføjer:

- Ordningen skal ikke være permanent. Vi skal bare være sikre på, at vi har fået opkvalificeret tilstrækkeligt til, at vi med langt større sikkerhed kan træffe vores afgørelser, så de også kan holde vand hele vejen igennem.

Netop Arbejdsmarked og Social, som mange af afgørelserne falder ind under, står midt i en større omlægning som følge af store besparelser på området. Blandt andet blev 12 medarbejdere i starten af maj fyret fra Kompetencecenteret.

Hverken omstruktureringer, besparelser eller udsynet hertil spiller dog ind i omgørelsesprocenten, understreger Anja Nørby.

- De hænder, vi har sparet på, har ikke ramt det her område, så jeg kan ikke se nogen forbindelse overhovedet. På den måde er lovgivningen jo taknemmelig – hvis du er berettiget til en ydelse, så er du berettiget til den. Derfor er ydelser ikke et område, hvor vi kan spare, siger Anja Nørby.

Hun påpeger desuden, at Arbejdsmarked og Social sagsbehandler 13.000 personers sager om året, og at omgørelsesprocenten for hele kommunen i alt stammer fra 186 klagesager, hvoraf de knap 41 procent er blevet omgjort.

- Langt de fleste sager går jo godt, for eksempel havde vi på sygedagpengeområdet udfordringer af samme karakter. Der får vi langt de fleste afgørelser stadfæstet nu, siger Anja Nørby.

Hun fortsætter:

- Ud fra det tror jeg også, at vi kan lave det samme turnaround. Men det kræver tid, et kompetenceløft og et fokus, og at vi smider nogle ressourcer i det. Der mener jeg, et realistisk mål er, at vi ikke ligger højere end landsgennemsnittet, siger Anja Nørby.