Et af de længstlevende mennesker i verden kommer fra Skanderborg.

Det lyder for godt til at være sandt, men den er god nok.

Christian Mortensen fra Skårup, en håndfuld kilometer sydøst for Skanderborg, var indtil d. 28. december 2012 anerkendt som den mand i verden, der har haft det længste liv.

Han blev 115 år gammel, og selvom han døde i San Fransisco, USA, mere end 8000 kilometer fra sit fødehjem i Skårup, så glemte han aldrig sine skanderborgensiske rødder.

Faktisk var Christian Mortensen overbevist om, at særligt én ting ved hans opvækst i Skanderborg var kilden til hans ualmindeligt lange liv.

Hvad det var, vender vi tilbage til. Først må vi naturligvis starte ved begyndelsen.

Christian Mortensen blev født den 16. august 1882.

I et lille hus tæt på Skanderborg Sø, hvor Oddervej løber i dag, voksede han op med to brødre, sin mor og en far, der var skrædder.

Skrædder blev Christian Mortensen også, men jobmulighederne var få i datidens Skanderborg og livet var utilfredsstillende. Derfor valgte Christian Mortensen som 21-årig, i 1903, at opsøge et bedre liv i udlandet.

Som hundredetusindvis af andre danskere udvandrede han til USA, hvor fødenavnet Thomas Peter Thorvald Kristian Ferdinand Mortensen blev forkortet til Christian Mortensen ved ankomsten til New York.

Herfra gik der mange år, før Christian Mortensen så sig tilbage.

I de Forenede Stater forsøgte Christian Mortensen i første omgang at ernære sig som skrædder. Det bragte ham vidt omkring.

- Da jeg først havde krydset oceanet, besluttede jeg mig for at se alle seværdighederne, fortalte Christian Mortensen i et interview med det Danske Immigrantmuseum i USA.

- Jeg arbejdede som skrædder i Texas, Denver, Missouri og Los Angeles, før jeg endelig slog mig ned i Chicago.

Men i sidste ende slog skræddergerningen ikke til. Derfor tog Christian Mortensen et job som mælkemænd. Det krævede, at han stod op klokken 01.30, vækkede sin hest og kørte fra hus til hus med mælken.

Siden beskæftigede Christian Mortensen sig også med en del andre erhverv. Han arbejdede som cowboy på gårde, byggede både, reparerede sporvogne og var en del af besætningen på et skib, der sejlede indenrigs.

Christian Mortensen var i det hele taget lidt af en nomade. Det lægger han ikke skjul på i et gammelt interview med Århus Stiftstidende.

- Dér, hvor jeg hænger min hat, er mit hjem. Jeg har min vogn og lejer et par værelser og et køkken, hvor jeg kommer frem. Madlavningen klarer jeg selv, og da ingen elsker mig, har jeg hverken familie eller hjem.

Christian Mortensen var ellers gift, efter sigende med en dame af polsk afstamning, men ægteskabet var bestemt ikke nogen succes.

Det holdt kun et par år og parret fik ingen børn.

- Det var aldeles rædsomt, er Christian Mortensen citeret for at sige i et avisudklip fundet i Fruering-Vitved lokalarkiv i Virring.

Efter Christian Mortensen forlod Skanderborg i 1903 hørte familien ikke fra ham i lang tid.

- Christian rejste til USA i 1903, og ingen hørte fra ham i masser af år, fortæller nevøen Richard Mortensen i et andet avisudklip fundet i lokalarkivet i Virring.

Men så en dag, 25 år efter Christian Mortensen forlod sin hjemstavn, gav han pludselig lyd fra sig. Et brev dukkede op i postkassen og kontakten til udvandreren blev genetableret.

Christian Mortensen krydsede Atlanten flere gange for at besøge sit gamle hjemland. Blandt andet som 79-årig i 1962, da orkanen Carla havde ødelagt hans båd. Den ville han ellers have sejlet fra Texas til Florida, for ungdomstiden som søspejder på Skanderborg Sø havde gjort ham særdeles glad for sejlads.

Men da båden gik i stykker blev det i stedet for Florida til et besøg i Danmark. Og efter næsten 60 år i Amerika, kunne han ikke lade være være med at kritisere sit fødeland en smule.

- Jeg ved godt, at man som gæst i et land ikke må kritisere, men der er dog især tre ting, jeg synes burde være anderledes i Danmark, sagde Christian Mortensen til Århus Stiftstidendes udsendte og remsede op.

- For det første burde i have nogle flere boliger. I Amerika kan man få et hus eller en lejlighed, hvor og når man ønsker det. For det andet er de danske cigarer dårlige. Og jeres benzinpriser er er over al måde høje.

Rejserne over Atlanten blev færre efterhånden som Christian Mortensen blev ældre. I 1968 var han til Rebildfesten i en alder af 86 år, den danske fejring af USAs uafhængighed, men siden holdt han sig i sit nye hjemland USA.

Efter han blev pensionist i 1957 opholdt han sig hovedsageligt i Texas, men i en alder af 96 år brød han op igen. Denne gang satte han kursen mod San Franscisco og det dansk-amerikanske plejehjem Aldersly.

I flere avisudklip står det skrevet, at Christian Mortensen ankom til plejehjemmet på en trehjulet cykel, men det benægtede han selv nogle år senere.

- Jeg kørte en gammel Ford! Cyklen var spændt fast på taget.

Plejehjemmet Aldersly blev Christian Mortensens sidste bopæl.

Her boede han i næsten 20 år, og efterhånden som han blev ældre, steg omverdenens interesse for den gæve dansk-amerikaner.

Til hans 108-års fødselsdag sendte Præsident George Bush Senior og hans kone Barbara deres hilsner i et brev, og tre år senere, i anledningen af Christian Mortensens 111-års fødselsdag, skrev daværende Præsident Bill Clinton og hans kone Hillary en hilsen.

- Glædelig 111-års fødselsdag! Hillary og jeg håber, at denne specielle dag fyldes med al den glæde og lykke, De fortjener så meget, skrev Præsident Clinton ved lejligheden.

Da Christian Mortensen fyldte 115 år i 1997 var verdenspressen til stede. På det tidspunkt var skanderborgenseren Christian Mortensen nemlig den længstlevende mand i verdenshistorien. Det blev fejret med en cigar.

På dette tidspunkt var Christian Mortensen efterhånden særdeles døv, men det forhindrede ham ikke i at synge 'I Danmark er jeg født' og mindes sit hjemland med glæde.

Og hvad var så hemmeligheden bag Christian Mortensens lange liv?

- Jeg har levet et sundt liv. Jeg kan lide vegetarisk kost, og jeg har et godt hjerte. Cigarerne har ikke ødelagt andet end min økonomi, er Christian Mortensen selv citeret for i et gammelt udklip fra Jyllands-Posten.

Og så er der lige én ting mere.

Vand. Og masser af det.

Christian Mortensen drak efter sigende 18-20 glas vand om dagen, og helt frem til sin død talte han om en helt særlig kilde lidt uden for Skanderborg.

-Han taler om en kilde nær hans hjemegn i Danmark, som han plejede at drikke vand fra hele tiden. Om det har været en slags kilde til ungdom for ham, det ved jeg ikke, fortalte Joanne Maxwell, lederen af plejehjemmet Aldersly til Associated Press i anledning af Christian Mortensens 114-års fødselsdag i 1996.

Et et dybere kig i arkivet afslører, at Christian Mortensen også tidligere har talt om en livskraftig kilde i terrænet omkring hans fødeegn.

- Han mindes, at der løb en lille bæk ned fra en bakke bag hans barndomshjem, og det blev sagt, at vandet gav kræfter og sundhed, lyder det i et lille avisudklip, de har liggende på lokalarkivet i Virring.

På Fruering-Vitved Lokalarkiv i Virring forsøger Vagn Beck Christensen, arkivets leder, at hjælpe mig med at finde frem til Christian Mortensens mytiske kilde.

Vi går adskillige tekster og kort igennem og efter lidt betænkningstid når Vagn Beck Christensen frem til, at det med al sandsynlighed er kilden ved Skærbækgård, der er den kilde Christian Mortensen har talt om.

Han er dog ikke helt sikker.

- Kilden ved Skærbækgård ligger meget tæt på hans fødehjem på det nuværende Oddervej, så det er den, der er mest oplagt, forklarer Vagn Beck Christensen.

Han understreger dog, at der er mange kilder i området omkring Christian Mortensens fødehjem.

Derfor må det stå hen i det uvisse præcis hvilken kilde, der har bidraget til at forlænge Christian Mortensens liv til det usædvanlige.

Christian Mortensen blev 115 år gammel. Han døde den 25. april 1998, 115 år, otte måneder og ni dage gammel. Han nåede at opleve præcis 42.255 dage.

Dermed var han ved sin død verdens ældste og længstlevende mand. Rekorden stod indtil den 28. september 2012, da japaneren Jiroemon Kimura overgik ham. Jiroemon Kimura blev 116 år, én måned og 23 dage.

Selvom de færreste af os kan forvente at komme bare i nærheden af Christian Mortensens levealder, så er der god sandsynlighed for at man blive gammel, hvis man kommer fra Skanderborg.

Her er middellevetiden nemlig 82,6 år og det er niendebedst ud af landets 98 kommuner.

Hvis borgerne i Låsby om syv års tid skal kunne cykle eller gå ned til deres lokale togstation for at komme med toget til Silkeborg eller Aarhus, er det temmelig essentielt, at det politiske landskab former sig på en helt bestemt måde lige nu og her.

For drømmen om en station i Låsby ser højst sandsynligt meget vanskelig ud, hvis ikke den nye jernbane mellem Silkeborg og Aarhus har to spor, når den efter planen står færdig i 2030.

Med et enkelt spor vil rejsetiden forlænges for hvert ekstra stop på togruten, men med to spor vil man potentielt kunne køre en ekspresrute og en rute med lokale stop parallelt med hinanden.

Problemet er bare, at der lige nu kun er afsat penge - 2,1 mia. kr. - til at udføre jernbanestrækningen med ét spor.

Men det arbejder en række østjyske poltiske figurer lige nu hårdt på at få ændret. Én af dem er Peter Have fra Låsby, der for et år siden blev valgt ind i Folketinget for Moderaterne.

Som transportordfører for sit parti er han helt tæt på jernbaneprojektet og på de øvrige politikere, han skal have med på vognen.

- Der er kun win-win-win ved at lave to spor, siger Peter Have.

- Jeg arbejder knaldhårdt på det, netop fordi der også er en udvikling i gang i Låsby med 300 nye boliger over tid. Det skal jo gerne være let og smart at kunne cykle til en station eller et trinbræt fra Låsby og komme til Aarhus. Og det er også vigtigt for store virksomheder lidt øst for Låsby, at de får mulighed for at høste benefits af det, siger han.

Det er ikke kun Moderaternes Peter Have, der arbejder hårdt på at sikre politisk opbakning til at etablere to spor på den kommende jernbane.

Det gør også borgmestrene i Silkeborg og Aarhus, regionsrådsformand i Region Midt, Anders Kühnau (S), og selvfølgelig borgmester i Skanderborg, Frands Fischer (S).

I september var de tre kommuner samt Region Midt ude med en undersøgelse, som Cowi havde lavet for dem, der viste, at to spor og fem lokale stationer kunne give op mod 12.000 ekstra af- og påstigninger på jernbanen om dagen.

Det seneste træk i den politiske påvirkningskampagne er et brev, som Frands Fischer, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og borgmester i Silkeborg, Helle Gade (S) sammen med regionsrådsformand Anders Kühnau i anden halvdel af oktober sendte til Folketingets transportudvalg og transportminister Thomas Danielsen (V).

Og lige nu er det ekstra essentielt, at bønner i det brev bliver hørt, forklarer Frands Fischer. For politikerne i transportudvalget skal om kort tid være med til at træffe beslutning om, hvad der skal stå i kommissoriet til den VVM-redegørelse, der skal udføres som forarbejde til anlæggelsen af jernbanen.

Står det til de fire politiske kammerater fra regionen og de tre kommuner, skal det stå i det kommissorium, at der skal være to spor.

- Hvis det ikke er med der, kan man jo ikke ændre det efterfølgende, siger Frands Fischer.

For nogle uger siden var han på tur med sine nabo-borgmestre og Folketingets transportordførere for at se nærmere på tre mulige linjeføringscenarier, der stadig skal falde på plads i den vestlige ende af jernbanestrækningen.

Men det, der i lige så stor udstrækning drøftet, var spørgsmålet om et eller to spor.

- Vi forsøgte at overbevise dem (folketingspolitikerne, red.) på den tur, siger Frands Fischer.

Da han kom hjem var mavefornemmelsen egentlig også ganske udmærket, fortæller han.

- Mit indtryk er, at transportudvalget sådan set var meget positive og ret begejstrede, og de er med på, at det kunne betyde rigtig meget for Østjylland som helhed, hvis man kan lave strækningen tosporet, siger borgmesteren, der dog understreger, at ekskursionen med folketingspolitikerne ikke har fjernet al tvivl.

- De skal jo også finde ud af, hvordan det skal finansieres, og der er jeg måske lidt mere bekymret, siger Frands Fischer, der også peger på, at selve VVM-redegørelsen også bliver fordyret, hvis den både skal undersøge scenarier med ét spor og to spor.

Men med den opbakning og forståelse, han oplevede på turen med udvalget, er han - trods en næsten principiel usikkerhed, før bjørnen er skudt - håbefuld.

- De var utrolig positive, og de var utrolig imødekommende i forhold til at se de trafikale udfordringer i Østjylland, også på den lange bane. Hvis de mener noget med det, vil de selvfølgelig i min verden argumentere for, at der skal laves en undersøgelse med to spor. Jeg kan da selvfølgelig ikke være sikker på, hvor meget de egentlig mente det, men det får vi at se, når de træffer beslutning om kommissoriet. Jeg har et håb og også lidt en forventning om, at de beslutter det, siger Frands Fischer.

Heller ikke folketingsmedlem Peter Have fra Moderaterne er interesseret i at gøre regning uden vært, men hans fornemmelser for en tosporet jernbaneløsning er gode, siger han.

- Jeg har en positiv fornemmelse for, at det kommer til at ske. Det er ikke noget, jeg ved med sikkerhed, men det siger min mavefornemmelse, siger Peter Have, der mener, at politikerne risikerer at komme til at fortryde det senere, hvis de vælger en etsporet løsning nu.

- Det ville være så tudetosset ikke at gennemføre det med to spor. Jeg er træt af, at det altid er sådan, at vi aldrig får tingene gjort færdigt ordentligt første gang, og det ville jo være irriterende hvis vi skulle til at lave det om. Så derfor har jeg en vis fornemmelse for, at de her penge skal vi nok finde et eller andet sted. Jeg vil blive ved med at forfølge det, for det synes jeg, at vi skal, siger Peter Have.

SkanderborgLIV har spurgt transportminister Thomas Danielsen (V), hvad hans og regeringens holdning i spørgsmålet om et eller to spor på jernbanen er, men ministeriet er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Peter Haves analyse deles af Skanderborgs borgmester, Frands Fischer.

Men ikke kun, hvad angår en tosporet løsning - også, hvad angår spørgsmålet om et togstop i Låsby.

- Jeg vil næsten påstå, at man i 2030 vil tænke 'hold kæft, nogle dumme politikere, hvorfor lavede de ikke et stoppested i Låsby?'. Det er jeg næsten helt overbevist om, siger Frands Fischer.

Hvis det falder ud sådan, at en tosporet jernbane bliver løsningen, er det langt fra ensbetydende med, at der også kommer et togstop i Låsby. For udover dét ønske, er der også ønsker fra de tre kommuner om togstop i Sejs/Svejbæk, Framlev, Åbyhøj og Brabrand.

Om Låsby får et togstop afhænger derfor lidt forsimplet ikke kun af en tosporet løsning, men også af, om politikerne i Folketinget er tilfredse med den temmelig store ekstraregning, det vil medføre, at der både skal anlægges et ekstra spor og fem lokale stop.

Og man kan forestille sig, at en hypotetisk trussel for et stop i Låsby kan opstå, hvis politikerne ender med et kompromis, der hedder ja tak til to spor, men til gengæld kun f.eks. fire lokale stop, og Silkeborg, Skanderborg og Aarhus skal forsøge at sælge ideen om lige præcis deres togstop til Folketinget.

Frands Fischer er imidlertid slet ikke i tvivl om, at et togstop i Låsby er fuldkommen oplagt, og det er noget, han og byrådet vil kæmpe for.

- Ja, det er det helt klart. Vi planlægger jo et kæmpestort boligudviklingsprogram i Låsby, og første etape har været ude i høring nu her med lokalplan, så der kommer jo nu her på den korte bane 350 boligenheder i derude. Og det er et af de områder, hvor vi også har en forventning om, at der kommer til at være en stor boligudvikling også i fremtiden, siger borgmester Frands Fischer.

- Vi skal kunne rumme flere borgere i Østjylland de kommende år, og det er der plads til i områderne langs med jernbanen, både Låsby og Galten-Skovby, og det er der, vi kan se, at der bliver nogle muligheder. Det er ikke noget, du kan se, hvis du kører derud i eftermiddag eller i næste weekend, men hvis du kigger i vores kommuneplan, kan man forestille sig, hvordan verden vil se ud i 2030, og så vil det give vildt god mening, at man har planlagt efter et stoppested i Låsby, siger han.

Allerede da jernbanen mellem Silkeborg og Aarhus blev vedtaget i 2021 som led i den daværende socialdemokratiske regerings omfattende Infrastrukturplan 2035, blev en anden by i Skanderborg Kommune nævnt ved navn i forligsteksten.

Nemlig Galten.

Hvis man lægger til grund, at der kommer en station i Galten-Skovby-området, kunne man fristes til at stille spørgsmålet, om ikke blot den friske Låsby-borger kunne springe på cyklen og køre de ca. 5 km til Galten.

Eller tage den motorvej, der allerede løber lige forbi Låsby, for den sags skyld.

Men nej, for:

- Der er ingen, der gider cykle til Galten for at tage toget, siger Thorkild Kristoffersen, der er formand i Låsby Borgerforening og har boet i byen siden 1979, og fortsætter sin argumentation:

- Man kunne godt køre derover i bil. Men hvis du skal have en bil for at komme til Galten og tage toget, så går gassen lidt af det hele.

Hvis man skal klare sig med en cykel eller spare bil nummer to, er det ifølge Thorkild Kristoffersen 'helt afgørende', at der bliver mulighed for at tage toget på den anden side af motorvejen.

Når han tænker på, hvad der skete med Låsby, da byen i sin tid fik en motorvej i baghaven, er han ikke i tvivl om, at det vil skabe positive forandringer for byen, hvis der også bliver mulighed for at stige på toget i byen.

- Da vi fik motorvejen, der jo går lige forbi byen, skete der pludselig en hel masse med nye kvarterer i Låsby. Så det er da helt sikkert en kæmpe fordel, hvis folk kan tage toget herfra og til Aarhus, siger Thorkild Kristoffersen.

Netop motorvejen og biltrafikken er ifølge borgerforeningens formand allerede nu synlige beviser på, at Låsby og omegn godt kan forsyne et togstop med masser af pendlere.

- Hver morgen kommer der jo en hale af biler fra Ry og kører på motorvejen, og der er kø fra den ene til den anden rundkørsel på Randersvej - hver morgen, siger han.

ㅤㅤㅤㅤㅤ