De er blevet mødt med præcis den samme ordlyd som sidste år.

Det er med "kommunens nuværende økonomiske situation" ikke muligt at "stille garantier og give driftstilskud i det ønskede omfang til nye svømmefaciliteter", lyder det i aftaleteksten, når man læser den nyligt indgåede aftale om kommunens budget for perioden 2024-2027.

"Når kommunens økonomi på et tidspunkt tillader det, genoptages spørgsmålet om kommunegaranti og driftstilskud til svømmefaciliteter på Klank i Galten".

Selv om folkene bag visionen om Klank Svømmecenter godt vidste, at dette års politiske aftale om kommunens økonomi ikke ville blive en gavebod, havde de håbet på mere end en kopi af sidste års afvisning af deres ønsker.

- Der er ingen tvivl om, at vi er trætte af og frustrerede over, at det ikke blev til mere, siger Kristian Larsen, næstformand i bestyrelsen for foreningen Klank Svømmehal.

Sammen med de andre bestyrelsesmedlemmer og de mange frivillige, der støtter projektet, går han i disse dage og fordøjer, at der nu for andet år i træk ikke er blevet reserveret penge til at stille et lån i form af en kommunegaranti til Klank Svømmecenter.

Trods det, at håbet i år måske ikke var så stort, havde Kristian Larsen og resten af bestyrelsen alligevel deponeret en stor del af deres håb i det forhold, at de ikke står og beder om penge her og nu, men faktisk godt kan vente på dem.

- Vi laver vores projekt helt gennemarbejdet, og vi vil ikke have penge, før vi er klar til at bruge dem. Derfor har vores forventning heller ikke været at få pengene nu eller næste år, men først om tre eller fire år, siger Kristian Larsen.

- Det er frustrerende for os at opleve, at vi bliver nedprioriteret. Og vi havde håbet, at de ville sende signaler om, at der i det mindste blev åbnet for en bedre dialog fremover, siger han.

Da svømmedrømmen får et år siden for første gang blev sparket til hjørne af byrådet, medførte det et parti-exit i Socialdemokratiet, da byrådsmedlem gennem adskillige år Ole Drøgemüller, der varmt støtter Klank Svømmecenter, tog sit tøj og gik.

Én ting er, at det for Kristian Larsen og resten af bestyrelsen er frustrerende, at der heller ikke i år er landet en kommunegaranti på de 75 mio. kr., de har brug for oven i de 20 mio., de forventer selv at kunne skaffe.

Det er næsten endnu mere frustrerende, at politikerne endnu engang bruger formuleringen "når økonomien er til det". Den slags elastik i metermål kan Kristian Larsen nemlig ikke bruge til særlig meget, og i fortvivlede stunder kunne han tilskyndes til at oversætte formuleringen til "måske aldrig".

Når den slags løse formuleringer er et problem, er det, fordi projektet dårligt nok kan krybe en millimeter mere frem mod sin realisering, før der byrådet har givet et tilsagn om at stille en lånegaranti. For først når det er sket, er det muligt for de fonde, hvor Klank Svømmecenter vil søge penge, at forholde sig til projektet i kroner og ører.

- Fondene vil gerne have en dato, så de kan styre deres budgetter. De vil først sige ja, når de har et tidspunkt for, hvornår vi ønsker midlerne. Så vores arbejde med at søge fonde begynder først den dag, vi får tilsagn fra kommunen, siger Kristian Larsen, næstformand i svømmecenterets bestyrelse.

Da aftalen om kommunens økonomi for de kommende fire år blev fremlagt af en samlet kreds af forligspartier på et pressemøde den 21. september, var der flere byrådspolitikere, der adresserede spørgsmålet om lånegaranti til Klank Svømmecenter.

Venstre erklærede deres fortsatte støtte til "initiativer og bestræbelserne for at find midler til svømmefaciliteter".

Men V-medlem Christina Bottke gjorde det samtidig klart, at presset fra befolkningstilvæksten mod kommunens evne til at levere velfærd bare er en platform, der brænder lidt mere end den, som Klank Svømmecenter befinder sig på.

- Som jeg har sagt under forhandlingerne: Vi kan jo ikke putte vores ældre i køjesenge. Der er ligesom nogle ting, vi bliver nødt til at gøre. Jeg tror, at de fleste af os gerne vil have en svømmehal ude i Galten eller eventuelt også i Ry eller Hørning, men der er bare nogle ting, vi bliver nødt til at gøre, fordi vi har haft en befolkningsvækst og en demografisk udvikling, som gør, at det bliver nødt til at køre i den rigtige rækkefølge, sagde Christina Bottke.

Fra De Konservative lød indstillingen:

- Svømmehallen på Klank, fandt vi, var vigtig at få realiseret også denne gang, sagde Thomas Cordtz (K), hvis partifælle, Birgitte Majgaard, i øvrigt sidder i bestyrelsen for foreningen bag Klank Svømmecenter.

Han fortsatte:

- Det lykkedes ikke at skabe enighed om at få afsat penge til en kommunegaranti nu, men vi holder jo liv i den og holder dialogen i live. Og når vi på et tidspunkt sander, at nu er pengene der, når vi vinder i lotto, så hugger vi selvfølgelig til, lød det fra lederen af den konservative byrådsgruppe.

Også Martin Frausing Poulsen fra Danmarksdemokraterne deklarerede sin politiske velvilje i spørgsmålet om en ny svømmehal i kommunen.

- For mig handler det ikke om, at der ikke må komme svømmehaller. Det handler om, at økonomien ikke er til det, og det er nøjagtigt det samme som sidste år, sagde han og uddybede:

- Situationen er faktisk blevet en lille smule mere snøret til, så derfor tænker jeg, at det er rigtig fint, at vi har genbrugt det meste af teksten fra sidste år, nemlig en tilkendegivelse af, at vi er interesserede i det, men at økonomien er ikke til det. Og det tvivler jeg også på, at den kommer til at blive i de næste mange år, sagde Martin Frausing Poulsen (DD) ved pressemødet.

Tilbage hos svømmecenter-næstformand Kristian Larsen, er oplevelsen, at politikerne godt kunne have kompenseret for den manglende lånegaranti med en anden ordlyd og en fornyet velvilje til at samle tråden op og støtte foreningen fremover.

Kristian Larsen, føler I jer holdt ud i strakt arm af politikerne?

- Ja, det er en god måde at sige det på. De sagde til os sidste år, at vi skulle komme med flere tal og flere informationer og mere data, og vi har givet dem masser af det, de efterspurgte. Men når vi står i denne situation nu, kan det jo være svært at se, hvorfor de ville have os til at komme med alt det, siger Kristian Larsen.

- Når de ikke kan komme med noget mere konkret, så synes vi, at det er svært at arbejde videre med det. Dem, der er engagerede i det her, gør det jo frivilligt. Der er mange der støtter op om det, og der er mange virksomheder, der støtter op, og så mangler vi altså, at kommunen og byrådet bifalder det her og vores vision. At de bakker lidt mere op, siger han.

Men politikerne siger jo, at de er nødt til at bygge de institutioner, der kan levere velfærd til en befolkning, der vokser, og så må en svømmehal vige. Har I ikke forståelse for, at politikernes økonomiske prioriteter ligger andre steder lige nu?

- Jo, det har vi fuld forståelse for. Men vi kommer heller ikke ind og rammer deres anlægsloft. Vi er jo en privat institution, og vi ansøger om at få et lån, så det er penge, som kommunen får tilbagebetalt.

Han fortæller, at det nye nej til Klank Svømmecenter - her og nu i hvert fald - har potentiale til at skabe usikkerhed blandt de frivillige og hårdt tilkæmpede sponsorer.

Nu forestår arbejdet med at indgyde førstnævnte fornyet gejst og holde sidstnævnte inde i folden.

- Vi synes, at det er svært. Men vi har stadig en klar plan og står stadig på, at vi får det til at ske. Men det er hårdt over for alle vores medlemmer, der ikke følger det her så intensivt, som vi gør. At det er det samme igen i år, siger Kristian Larsen.

- Nu skal vi i gang med at forklare, hvorfor politikerne ikke vil lige nu. Vi skal have fat i sponsorer og virksomheder, for de siger jo nu, at det ser da ud, som om den ikke kommer. Og det er altså svært at vinde en sponsor tilbage, hvis først den er smuttet. Og de kan altså også godt læse, at politikerne har brugt præcis samme sætning som sidste år. At vi bliver hørt, at politikerne ser, at vi er der - men det er så også det, siger han.

Knap én milliard kroner til byggeri af nye skoler, daginstitutioner og plejeboliger, flere penge til den kommunale velfærd og en række spredte besparelser.

Det er hovedbudskabet i den nye politiske aftale om kommunens økonomi over de kommende fire år, som 27 af byrådets 29 medlemmer satte deres underskrift på onsdag den 20. september.

- Vi har lavet et budgetforlig, som rummer lidt af det hele. For det første rummer det nogle ret store udvidelser ud i årene, fordi vi stadig bliver flere folk i Skanderborg Kommune, sagde borgmester Frands Fischer, da budgetaftalen blev præsenteret på et pressemøde om torsdagen.

Samtidig var han glad for, at det ifølge ham er "lykkedes at indgå en bred aftale", der "fortsætter ud af de spor, vi har lagt".

- Ud over det er der lavet nogle yderligere besparelser, som summer sig sammen til næsten 17 mio. kr. Det er blandt andet for at få vores samlede balance til at passe. Vi har sigtet efter, at vi gerne ville hæve vores overskud på den ordinære drift, fordi vores omkostninger til anlæg er blevet større, siger Frands Fischer.

Igen i år har befolkningstilvæksten spillet hovedrollen i et budget, der skal forsøge at ramme et serviceniveau, der matcher befolkningstallet over de kommende fire år.

Over de kommende fire år bliver der - for at kunne følge med - derfor behov for at bruge flere penge på borgernes kernevelfærd, og i 2027 vil der blive brugt omtrent 110 mio. kr. mere end i dag på at bemande og drive vuggestuer, børnehaver, skoler, plejecentre samt til at yde hjælp til borgere med fysiske og psykiske handicap og medfinansiere sundhedsydelser, som borgerne modtager i Region Midt.

Særligt blev det på pressemødet fremhævet, at det er lykkedes at finde flere penge til skolerne.

Især Radikale Venstre er tilfredse med netop den del.

- I kender debatten landspolitisk, hvor mange kommuner er ude at sige, at der er meget dårlig sammenhæng mellem de forventninger, der bliver skabt landspolitisk, og den økonomi, der ligger i kommunerne. Samtidig har vi det her kæmpe anlægspres, så i det lys har det været et svært budget at indgå. Ikke desto mindre er det faktisk lykkedes os at opprioritere særligt vores skoleområde, sagde Anne Heeager (RV).

- Hvis jeg skal fremhæve én ting, som vi har kæmpet for i mange år, som vi faktisk lykkes med, så er det det. Fra 2027, hvor det her løft over fire år er helt fuldt implementeret, så vil man ude på skolerne kunne mærke 12,3 millioner kroner ekstra i forhold til i dag, sagde hun.

Politikerne har imidlertid også vedtaget at spare på den kommunale service til borgerne.

Samlet set bliver der over den 4-årige periode skåret godt 63 mio. kr. væk fordelt på en række spareøvelser på forskellige områder.

Dem kan du se i tabellen herunder:

Samtidig bliver de omfattende planer om at bygge nye bygninger til at levere mere velfærd i fastholdt - og visse steder udvidet.

Prisstigningerne alene har betydet, at politikerne har fundet det nødvendigt at fremskrive prisen på de kommende investeringer i kommunale bygninger med 100 mio. kr., hvis budgetterne ifølge aftalen skulle "være realistiske".

Det medfører altså, at der bliver sat 25 mio. kr. mere af årligt over de fire år.

Anlægsprogrammet på 869 mio. kr. frem til 2027 gør det nødvendigt at bruge af kommunens kassebeholdning for at finansiere byggeaktiviteterne.

Falder priserne igen, ønsker partierne imidlertid at nedskrive budgettet til anlæggene tilsvarende og føre eventuelle frigjorte midler tilbage til kommunekassen igen.

Derudover vil kommunen optage lån til finansieringen af Midtbyplanen, hvor den sydlige del af Adelgade står over for et betydeligt større ansigtsløft end hidtil ventet.

Tidligere i år kunne SkanderborgLIV fortælle, at budgettet til det store forskønnelses- og trafikprojekt var vokset fra det oprindelige på 12,5 mio. kr. til en ny pris på knap 40 mio. kr.

I budgettet er der nu afsat 51,9 mio. kr. i perioden 2025 til og med 2028, men det rummer nu ikke kun en omdannelse af Adelgade syd - det rummer også en omdannelse af Kulturtorvet.

Projektet ved Kulturtorvet er ikke konkretiseret i forbindelse med budgetaftalen, men det fremgår, at det skal "koordineres med adgangen til søen via broanlægget ved Bybadet".

En af de mere omdiskuterede besparelser i sidste års budgetaftale var beslutningen om at skære 5,3 mio. kr. om året ved at sende børnehavebørn fire måneder tidligere i SFO.

Men den beslutning er blevet endegyldigt skrottet i den nye budgetaftale, da det har vist sig, at der vil gå adskillige år, før en eventuel besparelse vil udmønte sig.

- På kort og mellemlang sigt er det faktisk dyrere at lave den tidlige overgang til SFO end at lade være. Var der nogen, der ville det her af pædagogiske årsager, kunne man stadig have argumenteret for at arbejde videre med det, men hele pointen var en økonomisk besparelse, og så giver det jo ikke mening længere, har Anne Heeager (RV) tidligere sagt til SkanderborgLIV.

Den beslutning betyder imidlertid, at byrådet har været nødt til at finde besparelser for 5,3 mio. kr. andre steder.

Et andet sted på dagtilbudsområdet, hvor der bliver fundet penge denne gang, er på åbningstiderne.

De skal fra 2024 skæres med en halv time, hvilket vil give en årlig besparelse på en halv million kroner.

SkanderborgLIV skrev allerede før sommerferien om politikernes tanker om at skære i åbningstiden.

Men ligesom dengang er det endnu uklart, om de enkelte institutioner selv kan bestemme, hvor den halve time skæres, eller om der bliver tale om en ensartet reduktion på tværs af alle daginstitutioner.

Den største enkeltstående besparelse findes dog i den kommunale administration, hvor der skal spares 4,8 mio. kr. i 2024. Besparelsen opnås hovedsageligt ved at slanke den kommunale beskæftigelsesindsats, blandt andet i erkendelse af, at kommunens udgifter til blandt andet jobcenterindsatsen ikke stemmer overens med den ikke synderligt store udfordring, kommunen har med arbejdsløshed.