Da byrådet i 2016 vedtog en ny politik for Skanderborg midtby, blev det kaldt for "et af de helt vigtige greb i midtbyen".

I dag, mere end syv år efter vedtagelsen, er der stadig ikke spor af nogen af de forandringer ved området omkring Kulturhuset og Kulturtorvet, som byrådspolitikerne blev enige om at føre ud i livet.

Nemlig en "styrkelse" af det, der i politikken bliver kaldt for Kulturaksen.

Et område, der strækker sig fra krydset mellem Adelgade og Ole Lund Kirkegaards stræde, ned over torvet foran Kulturhuset og slutter ved vandkanten, hvor Bybadet i dag ligger.

Men nu bliver projektet, der altså i en længere årrække har stået bomstille, pludselig til noget, og det er af helt uventede årsager.

En anden stor forandring i Skanderborg midtby, ensretningen og omdannelsen af Adelgades sydlige del, skal nemlig finansieres via et lån ved Kommunekredit, som udbyder lån til kommuner og regioner.

Det lån, som skal optages, kan imidlertid ikke gives til Skanderborg Kommune, hvis det udelukkende handler om at forandre en gade som Adelgade. Men det kan det, hvis der også er et forskønnelsesprojekt som Kulturaksen med i puljen.

Derfor vedtog byrådet med det seneste budgetforlig, at mere end syv år gamle planer om at forandre Kulturaksen skal gøres til en del af Adelgade Syd-projektet - og dermed er der nu udsigt til en realisering af den ellers stillestående plan for det helt centrale torv i Skanderborg.

Dermed er der med budgettet afsat 52 mio. kr. til et samlet Adelgade Syd- og Kulturakseprojekt.

Men borgerne skal ikke forvente, at området fra Ole Lund Kirkegaard-krydset, forbi Kulturhuset og ned til vandet bliver forvandlet natten over.

Det forklarer Karen Margrethe Høj Madsen, chef for klima-, miljø- og planområdet i Skanderborg Kommune.

- Vi har jo været rigtig meget i dialog med borgerne om udviklingen af Adelgade, både med interviewrunder, samtaler på gaden til Lys Nat, spørgeskemaer, og jeg ved ikke hvad. Men den proces har vi ikke haft i forhold til Kulturaksen, siger Karen Margrethe Høj Madsen.

Processen med at inddrage borgerne i Adelgade Syd-planerne har strakt sig over flere år.

Blandt andet blev skanderborgenserne tilbage i 2020 i en spørgeskemaundersøgelse bedt om at tage stilling til forskellige fremtidsscenarier for Adelgade Syd, og så sent som i foråret 2023 blev der foretaget sonderinger for at bliver klogere på, hvad folkene, der bruger gaden i det daglige, mener.

Skulle Adelgade Syd og Kulturaksen forandres parallelt med hinanden, ville det ifølge Karen Margrethe Høj Madsen kræve en lignende borgerinddragelsesproces, og det ville ifølge hende være en skam at udskyde realiseringen af Adelgade Syd yderligere.

- Der skal jo tænkes nogle nye tanker i forhold til Kulturaksen. Så nu fokuserer vi på at arbejde med Adelgade, og så kommer det andet til at ligge senere i processen, og det skal ses i den sammenhæng, at det ville være rigtig ærgerligt at skulle vente på så lang en proces, som det er (at gøre klar til at forandre Kulturaksen, red.), før vi kommer i gang med Adelgade, siger klima-, miljø- og planchefen.

Men hvad er så tidshorisonten for det længe ventede midtbyprojekt?

Da Adelgade Syd styrer hele tidsprocessen, og den færdige løsning til den del af midtbyudviklingen endnu ikke er på plads, er det vanskeligt at sige noget meget præcist om tidsrammen, forklarer Karen Margrethe Høj Madsen.

- Men vi skal være færdige med det hele inden for fem år, efter at vi er gået i gang. Lige nu optager vi en masse kapacitet med at få designet Adelgade Syd færdig, så den del kan udbydes og projekteres i bund, siger hun og fortsætter:

- Når vi kan begynde at bygge dér, kan vi tage hul på processen med Kulturtorvet. Vi håber meget på, at Adelgade Syd kan sættes i gang i 2025. Der er ingen garantier, men der er en kraftig politisk forventning om det.

I begyndelsen af 2023 vedtog byrådet en række principskitser, som fortsat danner grundlag for forandringerne på Adelgade Syd, men ikke repræsenterer den egentlige plan.

De skitser er Karen Margrethe Høj Madsens folk og politikerne nu i færd med at detaljere.

- Hvordan skal vi håndtere affald, hvordan gør vi, så vi er sikre på, at brandbilerne kan komme ind og lave slukningsarbejde, hvad er det for et nærmere designudtryk, gaden skal have, og hvor meget CO2-udledning fra materialer vil politikerne acceptere? Alle den slags detaljer skal der træffes nogle principielle politiske beslutninger om, siger klima-, plan- og miljøchefen.

- Nu kommer vi længere ned i detaljerne, og til næste år udgiver vi en samlet rådgiverpakke, og så forventer jeg, at det bliver klar til at blive udbudt i en entreprise. Men man skal nok ikke regne med, at det bliver sat i gang den 1. januar 2025, siger hun.

Det kan være svært at se skoven for bare træer, men endnu sværere er det trods alt at se den, hvis der ingen træer er.

Lige nu er det blot en tanke — men dog en politisk vedtagen en af slagsen — at Skanderborg en dag kommer til at have en folkeskov.

Det står klart, efter byrådspolitikerne har valgt, at der skal anlægges en skov, der skal bestå af træer, som kommunens indbyggere selv har plantet.

Hverken beløb eller udpeget areal er der sat tal og navn på, men i den politiske aftale hedder det, at:

"Der er behov for, at klimaindsatsen er noget, alle bidrager til. Som et initiativ prioriteres etablering af en folkeskov. Det skal være en skov, der - ud over at optage CO2 og fremme biodiversiteten - også skal give flere rekreative muligheder for borgerne i kommunen."

Når det er blevet en del af den politiske aftale, skyldes det i udpræget grad Alternativets Mira Issa Bloch.

- Da jeg skulle ind til møde med borgmesteren om mine ønsker til budgettet, kom jeg med en okay lang liste, og så prøvede jeg jo at mærke efter, hvor der måske var en vibe. Og folkeskoven var helt klart et af de områder, hvor jeg følte en vis opbakning, også fra de andre partier, siger Mira Issa Bloch.

- Folkeskoven skal være en skov, hvor både borgere kan plante træer, og virksomheder kan donere træer, som f.eks. skoleklasser kan komme og plante. Så kan man som borger komme i skoven og løbende se, hvordan det går med ens træ, forklarer Mira Issa Bloch.

Selv om det er hende, der har bragt den endnu ikke-eksisterende skov ind til forhandlingerne, har hun ikke noget konkret bud på, hvor den kunne placeres.

- Men det kunne da godt være, at det skulle være i forlængelse af en af de store byer i kommunen, så den er nem for mange at komme til, siger Mira Issa Bloch.

Ønsket om at placere skoven et let tilgængeligt sted har ikke isoleret noget at gøre med, at der skal plantes træer på borgernes eget initiativ.

Det har også noget at gøre med, at folkeskoven, hvis Mira Issa Bloch får sin vilje, skal være meget andet end blot en masse træer, der står op og ned ad hinanden og suger CO2 til sig.

Hun ønsker nemlig, at den kommende folkeskov også skal blive til det, hun kalder en sundhedsskov.

Det vender vi tilbage til om et øjeblik, for vi er ikke helt færdige med folkeskovens klimapotentiale.

Da Mira Issa Bloch for nylig var til fernisering på et projekt om en såkaldt klimaskov i Anebjerg Skov mellem Højvangen, Gram og Fruering, var en repræsentant fra Naturstyrelsen til stede, og byrådspolitikeren benyttede lejligheden til at spørge en fagperson.

For hvad batter en folkeskov - eller en skov i det hele taget - i det store billede?

- Der fik jeg at vide, at selv hvis vi plantede skov, så det dækkede hele Skanderborg Kommune, var det langt fra nok til at kompensere for den mængde CO2, der bliver udledt i kommunen.

I politikernes aftaletekst står der, som nævnt i begyndelsen af artiklen, at folkeskoven er et initiativ, der søsættes, fordi der er "behov for, at klimaindsatsen er noget, alle bidrager til".

Mira Issa Bloch, hvis det langt fra ville dække kommunens CO2-udledning, selv hvis vi plantede hele kommunekortet til med træer, er det så ikke mest af alt symbolsk at anlægge en folkeskov?

- Nej, bestemt ikke. Vi skal jo gøre alt på alle parametre, så mange bække bliver til en hel å. Det handler i høj grad om, at vi borgere skal have et mindre CO2-aftryk i gennemsnit, og jeg ved ikke, hvor meget mindre, det præcist bliver (med en folkeskov, red.), men hvis man forestillede sig, at alle kommuner hvert år plantede en ny skov, ville det selvfølgelig betyde noget, siger Mira Issa Bloch.

- Det her er bare ét ud af mange tiltag, der skal gøres, og hvis ikke vi gøre alle mulige forskellige ting, er det jo det samme som at give op, siger hun og peger på, at det også handler om at skubbe lidt til borgerne, så de tager mere del i at skabe CO2-reduktioner.

- En folkeskov er noget, man skaber sammen, og det er vigtigt, at det ikke altid bare er kommunen, der står for det hele. Der står i aftaleteksten, at der er behov for, at klimaindsatsen er noget, som alle bidrager til. Og det kan godt være i form af, at man går op og planter et træ, og så kan det jo være, at man også får lyst til at bidrage med noget andet, siger hun.

Og så er vi klar til at vende tilbage til det andet og endnu ikke vedtagne formål med folkeskoven, som Mira Issa Bloch vil kæmpe for at få gennemtrumfet, når folkeskoven på et tidspunkt skal til politisk behandling:

At det også skal være en sundhedsskov.

- Det står i vores budgettekst, at folkeskoven også skal være rekreativ. Så jeg kunne godt tænke mig, og det står for egen regning, at den også bliver en sundhedsskov.

Hvad betyder det, at den også skal være en sundhedsskov?

- Det betyder, at der i min optik skal skabes nogle lækre rum rundt omkring i skoven, hvor man som kommune vælger at have fokus på sundhed, og hvor f.eks. stress- eller depressionsramte og alle mulige typer af borgere tager ud i de her uderum og skaber positivt samvær med fokus på mental og psykisk sundhed, forklarer Mira Issa Bloch.

Når hun skal forklare, hvad hun mere præcist ser for sig ske i en sundhedsskov, peger hun på Vejle Kommune, hvor man i Store Grundet Skov har lavet netop det.

Artiklen fortsætter under det indlejrede indhold.

- Der har de lavet et samarbejde med en kunstner, der har lavet nogle flotte, væltede træer, man kan sidde på. Det kan også være træstubbe rundt om en bålplads, det kan være masser af ting, der allerede er i naturen, siger Mira Issa Bloch og fortsætter:

- Man kan skabe lysninger og små rum i skoven, men også steder, hvor man kan sanse og komme i kontakt med naturen. Det kan også være masser af stubbe i forskellige højder og størrelser, som man kan gå rundt på, eller der kan hænge noget ned fra træerne, som man kan trække kroppen op i.

Men hun peger også på et koncept fra Tilst, hvor man efter japansk forbillede har lavet det, man kalder en "skovbaderskov".

- Det, synes jeg, er totalt optimalt, siger Mira Issa Bloch og fortsætter:

- Konceptet kommer fra Japan, hvor det er meget normalt, at man stiller natur på recept til folk, der ikke har det godt. Så tager de ud i de har skove, hvor man får nogle forløb, typisk med en terapeut, hvor man går rundt til nogle forskellige stationer. Det kan f.eks. være, at der er et sted, hvor man krammer træerne, eller hvor man laver nogle bevægelser eller måske går i bare tæer.

Men den egentlige skovbader-del af koncepten handler om, ja, at "bade" i skoven og altså lægge sig ned på jorden og simulere en flydende tilstand i skovbunden.

- Det ved jeg, at de gør i Vejle med nogle af deres forløb, hvor de slutter dem af med noget guidet afspænding eller meditation, fortæller Mira Issa Bloch.

Der er endnu ikke sat nogen tidshorisont på folkeskovsprojektet, men med budgetaftalens gyldighed fra 2024-2027 er der lagt op til, at projektet skal gennemføres inden for den årrække.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤVelkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.