For omkring halvandet år siden blev der konstateret PFAS i opsamlet regnvand ved et nu lukket affaldscenter ved Skårup nær Skanderborg Sø.

Det skal der gøres noget ved, for det opsamlede regnvand med PFAS bliver nemlig udledt som spildevand til rensningsanlægget i Skanderborg og sidenhen ført ud i den lokale natur.

Derfor går det lokale affaldsselskab, Renosyd, der ejer grunden under det gamle affaldscenter, nu i gang med et større oprydningsarbejde.

Det sker, efter kommunen for få uger siden har givet Renosyd påbud om at rense vandet, før det føres videre.

- Vi har fundet PFAS ved det tidligere affaldscenter Skårup og tager nu de nødvendige skridt for at komme problemet til livs, siger Henrik Müller, direktør for Renosyd.

Fundet blev gjort, kort efter Affaldscenter Skårup lukkede i begyndelsen af 2022. Det havde dengang været i drift siden 1979.

PFAS-forekomsten er opstået ved, at regnvandet er sivet igennem affaldet på et deponi på affaldscenteret, og ved den proces er vandet, såkaldt perkolat, blevet forurenet med PFAS.

Perkolatet samles inde i en membran, pumpes op derfra og sendes virdere til spildevandssystemet.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er noget af det PFAS-forurenede perkolat, der ender i vand, der kommer ud af vandhaner og brusehoveder ude i de skanderborgensiske hjem — det udledes udelukkende som renset spildevand.

Men en af udfordringerne er, at det centrale rensningsanlæg, som Skanderborg Forsyning administrerer, ikke på nuværende tidspunkt kan rense vandet for PFAS.

Det oplyser Skanderborg Forsynings drifts- og projektschef for renseanlæg, Kristian Larsen.

- Der er ikke nogen centrale renseanlæg, der er i stand til at rense for PFAS. Derfor er vi meget glade for, at der nu kommer et lokalt rensningsanlæg ude ved kilden til forureningen, siger Kristian Larsen fra Skanderborg Forsyning.

Det er Renosyd, der nu sætter et lokalt rensningsanlæg op ved det tidligere Affaldscenter Skårup - et rensningsanlæg, som benytter sig af en teknologi, der ifølge producenten kan fjerne op mod 95 pct. af PFAS-forekomsten i vandet.

- Når det giver mening at lave denne her forrensning på det gamle affaldscenter, er det, fordi kommunen forventer, at en stor del af det PFAS, man kan registrere ved tilløbet til rensningsanlægget, kommer fra det gamle affaldscenter ved Skårup, siger Henrik Müller, direktør i Renosyd.

Det lokale rensningsanlæg kommer fra virksomheden Vandrensning.com og skal være i drift ved årsskiftet. Ifølge deres oplysninger kan anlægget fjerne op mod 95 pct. af PFAS-forureningen i perkolatet.

Teknologien er endnu ikke blevet testet i den størrelsesorden, som det vil blive ved Affaldscenter Skårup, og samtidig er det ifølge Kristian Larsen fra Skanderborg Forsyning endnu uvist, hvor ofte anlægget vil ramme de 95 pct.

- Vi har tillid til, at det her kommer til at fjerne en rigtig stor procentdel af PFAS-forureningen, men vi er også spændte på at se, hvor højt den kommer op, siger drifts- og projektchef for rensningsanlæg Kristian Larsen.

Og selv om der ikke er nogen sundhedsmæssige risici for borgerne forbundet med PFAS-forureningen, er det vigtigt at få sat gang i den lokale rensning, fortæller han.

- Der er ikke nogen tvivl om, at indtil det er oppe og i gang, vil der være en større udledning af PFAS end uden rensningen, siger Kristian Larsen.

Men det er ikke kun i perkolatet, der er konstateret PFAS-forekomster.

Prøver, som Renosyd tog i tilløbet til Sønderbækken lidt nord for affaldscenteret i marts i år har vist, at der også er fundet PFAS.

- Langt det meste af det PFAS, som vi har fundet, kommer derfra, og det har vi styr på. Men lige nu kigger vi også på nogle prøver, vi har taget af det drænvand, altså overfladevand, der løber ned til tilløbet til Sønderbækken. Og det viser sig, at der også er PFAS i det, siger Henrik Müller fra Renosyd.

Men spørgsmålet er, om kilden til den PFAS-forurening også stammer fra Affaldscenter Skårup. For at blive klogere på det, er Renosyd nu gået i gang med det, Henrik Müller kalder en "fuldskalaundersøgelse".

- Lige nu er vi i gang med en intensiv opsporing for at finde ud af, hvor det PFAS kommer fra. Vi måler ikke bare et par brønde ad gangen. Vi undersøger alle vores brønde (på affaldscenteret, red.), så vi kan finde ud af, om det kommer fra et overløb fra en af vores membraner, eller om det kommer fra nogle af naboarealerne til deponiet, siger Henrik Müller.

Han understreger dog, at det er PFAS-forureningen i perkolatet, der er både er "det største og det vigtigste" indsatsområde lige nu.

Men ikke kun lige nu - for det er faktisk ikke sådan lige til at sætte en tidshorisont på oprydningsarbejdet. I hvert fald ikke den del, der handler om at rense perkolatet for PFAS lokalt i Skårup, før det sendes ud i spildevandssystemet.

Hvor lang tid skal I blive ved med at rense perkolatet derude?

- Det er der mig bekendt faktisk ikke nogen, der ved. For vi ved jo ikke, hvor længe, der kan blive ved med at komme PFAS fra sådan et gammelt deponi. Man kan sige, at så længe der er PFAS i en størrelsesorden, så det overskrider det tilladte, skal vandet renses lokalt derude, siger Henrik Müller fra Renosyd.

Et af de biprodukter, som spildevandshåndtering medfører, skal der også tages hånd om. Nemlig såkaldt spildevandsslam.

Normalt bliver det kørt ud til landbrug og spredt ud over landsbrugsjord, men det går ikke, efter der er fundet PFAS i en af kilderne til spildevandet.

- Derfor betaler vi lige nu for, at spildevandsslammet i stedet bliver brændt, siger Henrik Müller.

Hver morgen pendler mange bilister fra Ry mod Skanderborg og Aarhus. Hvis du er en af dem, så kan du snart se frem til en stor ændring på din vej.

For inden september måned er omme, begynder tungt maskineri og arbejdsmænd i orange veste arbejdet med at omdanne rundkørslen på Skanderborgvej/Brunhøjvej til et lyskryds.

Vejarbejdet er første etape i byggeriet af Rys nye skole og daginstitution, som efter planen skal ligge foran Ry-Hallerne, et par hundrede meter fra det nye lyskryds.

Selvom der endnu er tre år til den planlagte skoleåbning i 2026, så er det nødvendigt at begynde det forberedende arbejde allerede nu, forklarer Lars Kronholm Christensen, leder for Klima, Veje og Mobilitet i Skanderborg Kommune.

- Før byggeriet af den nye skole og daginstitution kan begynde, skal der etableres en vejadgang for de lastbiler og maskiner, der skal ind på området og arbejde. Det bliver i det nye lyskryds. Så når de skal ind til skolen, kører de ind i det nye fjerde ben, som bliver etableret i forbindelse med lyskrydset.

Den nye vej ind til skolen kommer til at gå tværs over de boldbaner, der ligger nærmest Thorsvej. Her vil vejen svinge en lille smule, før den stopper et stykke fra Ry-Hallerne på det område, der bliver parkeringsplads foran den kommende skole og daginstitution.

Når skolen står færdig, vil områdets børn flokkes til og fra området. Deres sikkerhed er hovedårsagen til, at kommunen nu omdanner rundkørslen til et lyskryds.

- Børnene skal kunne komme sikkert i skole, derfor skal der laves sikre adgangsforhold. Til det formål er et lyskryds med fodgængerfelter meget bedre end en rundkørsel, siger Lars Kronholm Christensen.

- Derudover vil der være børn, der bliver kørt til skole og børnehave, ligesom personalet også gør det, så der bliver mere trafik, end der er i dag. Det er endnu en grund til at etablere et lyskryds, for der er større kapacitet i et lyskryds end i en rundkørsel, forklarer lederen for Klima, Veje og Mobilitet.

Du kan se den konkrete udformning af lyskrydset på billedet herunder.

At vejarbejde hænger sammen med ventetid er svært at undgå.

Og byggeriet af det nye lyskryds kan da også medføre gener for gennemkørende bilister, men som udgangspunkt skal du ikke planlægge en ny rute gennem Ry, forklarer Lars Kronholm Christensen.

- Det er en gennemfartsvej, som benyttes af rigtig mange borgere. Derfor er det meget vigtigt for os, at vejen forbliver åben i begge retninger, så man kan passere vejarbejdet.

På de store, gule skilte, der er blevet sat op omkring rundkørslen, kan man læse, at vejarbejdet forventes at stå på fra september i år til april 2024. Hvornår det nye lyskryds præcis står færdigt, afhænger dog hovedsageligt af én ting, forklarer lederen for Klima, Veje og Mobilitet.

- Det kommer an på vejrliget. Hvis der bliver rigtig skidt vejr, så kan det ligesom al andet anlægsarbejde blive udskudt. Som udgangspunkt forventer vi dog, at arbejdet vil være færdigt i april 2024, siger Lars Kronholm Christensen.

ㅤㅤㅤㅤㅤ