Den 22. januar var borgmesteren på besøg til 1. spadestik i den nye daginstitution Horsegaard. Foto: Skanderborg Kommune.

Flere pladser til Skanderborgs børn

Der bliver i disse år taget mange såkaldte "første spadestik".

For efter årevis med pres på kommunens daginstitutioner - et problem, der er blevet diskuteret igen og igen, og som vi her på SkanderborgLIV har dækket i flittigt - begynder man endelig at kunne høste frugterne byrådets hårde arbejde med at skabe flere institutionspladser.

Der bliver bygget nye institutioner på livet løs, og allerede i år åbner tre styks i henholdsvis Gl. Rye, Galten og Veng. De næste 3 år skal hele 9 nye eller ombyggede dagtilbud og skoler åbne, hvilket ifølge vores beregninger giver mere end 600 flere pladser i vuggestue og børnehaver - og endnu flere skolepladser.

Så måske slipper pressede børnefamilier snart for at skulle køre tværs gennem kommunen for at hente og bringe børn i myldretrafikken?

På SkanderborgLIV har vi lavet et komplet overblik over, hvornår de forskellige institutionsbyggerier står til at åbne, hvor mange pladser der kommer til at være og hvad status er lige nu. En artikel baseret på store mængder research om et vigtigt emne, som vi på redaktionen gerne vil sætte mere i fokus.

I næste uge følger vi op på sagen med et interview med Formand for Børne- og Ungdomsudvalget Trine Frengler (A). Har du spørgsmål til hende omkring pasningssituationen i Skanderborg? Så skriv til mig på manlo@jfm.dk.

Noget man heldigvis sjældent taler ofte om i Skanderborg, er bestialske drabsforsøg.

Men i går begyndte en noget sjælden retssag om en mand i Skanderborg, der muligvis blev forsøgt dræbt i eget hjem sidste år. Jeg tog afsted som SkanderborgLIVs udsendte retsreporter, og jeg må sige, at det var svært ikke at få sympati for både tiltalte og offer i sagen, når man ser og mærker deres følelser fra vidneskranken.

For udover blodige detaljer om vold og knivstik, kom der mange (trods de sørgelige omstændigheder) spændende detaljer frem i sagen. Om mændenes langvarige venskab. Om LSD-syretrip. Om psykisk sygdom og en psykiatri, der svigter fatalt. Og meget mere.

Som sædvanligt har vi selvfølgelig også et nyhedsoverblik til dig, så du kan blive klogere på, hvad der ellers sker i Skanderborg i øjeblikket.

God læselyst.

Bliv en del af inderkredsen

Inderkredsen er et unikt fællesskab for abonnenterne på SkanderborgLIV, hvor du kan:

🔷Blive en aktiv del af vores redaktionsmøder og byde ind med idéer, som vi bør skrive om.

🔷Deltage i særlige events, hvor du kan møde os og andre medlemmer, der brænder for vores lokalsamfund.

🔷Komme bag kulisserne på SkanderborgLIV og få indblik i journalistikkens verden.

🔷Være en del af en eksklusiv gruppe, der aktivt bidrager til og understøtter væksten af SkanderborgLIV.

Kom med i fællesskabet lige her.

Billede af Maria Neergaard Lorentsen
Billede af skribentens underskrift Maria Neergaard Lorentsen Journalist
Onsdag den 21. februar begyndte en helt speciel retssag i Horsens, der omhandlede et muligt drabsforsøg i Skanderborg. Arkivfoto: Mads Dalegaard

35-årig mand tiltalt for drabsforsøg: Ringede forgæves til fire numre i psykiatrien, før han tog afsted med en kniv

Den 10. maj 2023 klokken 7.13 opsøger en 34-årig mand sin tidligere ven i dennes hjem i Skanderborg. Manden går op i soveværelset, sætter sig ovenpå offeret, slår ham adskillige gange i ansigtet og stikker ham med en kniv i venstre kæbe. Ifølge offer og offerets kæreste råber manden "du skal dø, jeg vil dræbe dig, du er pædofil." 

I går begyndte retssagen om denne meget bemærkelsesværdige sag. Undervejs kom det blandt andet frem, at tiltalte havde forsøgt at ringe til fire numre i psykiatrien - uden held - for derefter 112, hvor han efter tre timers ventetid blev sendt hjem uden den efterspurgte beroligende medicin.

Nu skal tre dommere og seks nævninge tage stilling til, hvorvidt det var et drabsforsøg eller grov vold. Hvis han dømmes han skyldig i grov vold er strafferammen op til 6 år. Dømmes han for drabsforsøg er strafferammen fra 5 år til livstid.

I maj 2023 brager en etbenet mand ind i en tidligere kammerats hjem i Skanderborg. Han banker ham adskillige gange i ansigtet og stikker ham med en kniv. Tiltalte lider at paranoid skizofreni og forsøgte dagen forinden at få hjælp i psykiatrien - uden held. I stedet blev han sendt hjem. Nu skal det besluttes, om han skal dømmes for forsøg på manddrab eller for grov vold. SkanderborgLIV var med til første retsdag i sagen.

Onsdag tog retten i Horsens hul på en sag om et muligt drabsforsøg i Skanderborg sidste år.

En sag om to gamle efterskolevenner, der ikke havde set hinanden i syv år, men som tidligere var tætte. Ud af det blå brager den ene ind i den andens hjem, overfalder ham i sengen, slår ham i hovedet og stikker ham med en kniv.

Tiltalte kender sig ikke-skyldig i drabsforsøg, men erkender at have udøvet grov vold. Og det er det centrale spørgsmål, som de tre dommere og seks nævninge skal tage stilling til over i alt fire retsdage:

Var episoden et reelt forsøg på at begå manddrab?

Kendes tiltalte skyldig i grov vold er strafferammen op til 6 år. Bliver han kendt skyldig i drabsforsøg, er det mellem 5 år til livstid.

Overfaldet i eget hjem

Klokken er lidt over syv om morgenen den 10. maj 2023, vågner en 34-årig skanderborgensisk mand i sin seng på en helt almindelig arbejdsdag.

- Jeg ligger og drømmer, da jeg hører en lyd. Måske er det krykkerne eller døren, der går op. Jeg ligger på maven, og da jeg vender mig om, ser jeg, at der står en vred mand med krykker, som jeg ikke genkender med det samme, fortæller offeret ved vidneskranken i retten.

Manden med krykkerne bryder ifølge offret ud i et stort brøl i dét, han kaster sig over ham.

- Det hele tager måske to sekunder, jeg forstår slet ikke, hvad der sker. Det var meget surrealistisk, fortæller offeret.

Manden begynder at slå ham hårdt i hovedet. 20-30 gange har offeret tidligere fortalt til politiet. Han ligger fastlåst og kan mærke sine tænder skære mod hinanden. Samtidig gentager manden ifølge offeret ordene "du skal dø. Jeg slår dig ihjel. Du er pædofil. Du er morder". Det er som et bånd på repeat, beretter han.

- På et tidspunkt går det op for mig, at jeg ser et knivblad. Så da prøver jeg at isolere den højre arm, fortæller offeret, der kort efter bliver stukket med kniven i ansigtet.

Kæresten kommer til undsætning

Da kommer offerets kæreste, som kort forinden havde lukket manden ind i hjemmet, ind i soverværelset.

- Jeg kunne høre nogle lyde ovenpå, og i begyndelsen troede jeg, det var for sjov. Men så synes jeg alligevel, det lød mærkeligt. Da jeg kommer ind i soveværelset, er der blod over det hele og op ad væggen, fortæller kæresten.

I begyndelsen fryser hun, før hun reagerer.

- Jeg forstår simpelthen ikke, hvad der sker. Min kæreste ligger fastlåst ind mod væggen, mens han (tiltalte, red.) sidder halvvejs ovenpå ham. Jeg ser slagene ramme ham. Og så hører jeg min kæreste råbe "han vil slå mig ihjel, han har en kniv."

- Da jeg råber, at hun skal ringe efter politiet, siger han, at selv hvis politiet kommer, så skal han nok få mig. Han skal nok slå mig ihjel. Han kommer tilbage. Selv hvis han kommer i fængsel, skal han nok få mig slået ihjel, siger offeret.

På det tidspunkt forsøger offeret at bide manden i hånden for at slippe løs. Men det hjælper ikke. To gange tager tiltalte også fat i offerets kønsdele og drejer dem rundt og hiver i dem, fortæller offeret.

Kæresten forsøger at hjælpe med at holde tiltaltes arm og får fat i kniven. Sammen får kæresteparret overmandet manden. Offeret, der tidligere er trænet i kampsport, får ham lagt i et fast greb, mens kæresten løber ned og ringer til politiet.

Da politiet kommer frem efter meget kort ventetid, beskriver kæresten, finder de offeret liggende ude i gangen med blod over alt og tiltaltes krykker i hånden.

- Er det din opfattelse, at tiltalte vil slå dig ihjel? Spørger anklageren

- Ja, det er meget klart, både i forhold til det han siger, og så at han er psykotisk. Det er ikke første gang, jeg oplever, at han har en forskruet oplevelse af, hvordan verden hænger sammen. Men det er første gang, han er voldelig mod mig, svarer offeret.

Sagen kort

Den 10. maj klokken 7.13 opsøgte en 35-årige mand en tidligere ven/bekendt i dennes hjem i Skanderborg. Kæresten til offeret lukker ham ind i huset, og manden går op i soveværelset, hvor han sætter sig ovenpå offeret og slår ham adskillige gange i ansigtet og stikker ham med en kniv i venstre kæbe med behandlingskrævende skade til følge. Ifølge offer og offerets kæreste råbte manden "du skal dø, jeg vil dræbe dig, du er pædofil." Sammen formår parret at overmande manden.

Kort efter kommer politi og ambulance frem til stedet. Offeret har adskillige skader, men er uden for livsfare. Maden bliver anholdt og har siden da været varetægtsfængslet.

Han er sidenhen blevet tiltalt for drabsforsøg. Da tiltalte er erklæret psykisk syg med skizofreni står han derfor til en behandlingsdom.

Ifølge anklagemyndigheden skal tiltalte dømmes efter straffelovens §16, stk. 1, jf. §68, påstand om anbringelse i psykiatrisk afdeling, og foreslår at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen.

Retssagen er en nævningesag, hvilket det er, når strafferammen er over 4 år.

Retssagen foregår over 4 retsdage.

Dommere og nævninge skal tage stilling til, om tiltalte skal kendes skyldig i drabsforsøg eller dømmes for grov vold. Tiltalte kender sig skyldig i grov vold, men ikke i drabsforsøg.

Hvis han dømmes for drabsforsøg er strafferammen fra 5 år til livstid, dømmes han skyldig i grov vold er strafferammen op til 6 år.

Fire opkald til psykiatrien - uden svar

Tiltalte ser under offerets forklaring lige ud i luften foran sig. Han retter kun blikket mod offeret en enkelt gang, der aldrig ser tilbage på ham.

Tiltalte og offeret kender hinanden. Helt tilbage fra efterskolen, da de som 14-årige blev nære venner. Senere boede de sammen i to år i gymnasietiden og har taget på ferier sammen frem til 2016. Som 18-årige tog de LSD sammen.

Men de har ikke set hinanden i syv år op til overfaldet. De har dog genoptaget kontakten gennem computerspil online, hvor offeret har sendt sin adresse og lagt op til, at tiltalte skulle komme på besøg.

Som 20-årig blev tiltalte diagnosticeret med paranoid skizofreni og har gennem årene haft maniske eller psykotiske episoder, kommer det frem under retssagen. I 2022, cirka et år før overfaldet, mister han sit ben. Det bliver ikke forklaret yderligere under retssagen, men har alligevel - ifølge tiltalte selv - relevans for, at han ender med at begå overfaldet.

- Jeg havde det ikke godt, fortæller tiltalte, der bryder ud i gråd, da anklageren spørger ham, hvad han lavede dagen inden hændelsen.

Få dage forinden havde han taget LSD, fortæller han.

- Jeg havde mistet benet et år før, så jeg har det ikke så godt. Jeg tager LSD, fordi jeg har mistet benet - det er ikke noget, jeg tager normalt eller har prøvet siden vi var 18 år. Men jeg er meget handikappet og kan ikke bruge den protese, jeg havde fået. Derfor tager jeg LSD.

Den 9. maj, dagen inden overfaldet, var tiltalte på besøg hos sin søster i Vejle. For at spise kage og bare hygge, forklarer han. Men ifølge afhøringsrapporten, har søsteren og tiltalte denne dag drøftet muligheden for, at han var ved at blive psykotisk igen.

- Jeg får det værre, da jeg kører derfra. Jeg kan ikke finde hjem, så jeg prøver at sige min adresse til GPS'en, men den vil ikke registrere min stemme. Pludselig er jeg i Kolding. Jeg græder. Jeg ringer efter hjælp, forklarer den tiltalte, der er tydeligt påvirket og sidder helt sammenkrummet i sin kørestol ved vidnedisken. Der er bundet en knude på det ene af de kakifarvede bukseben, hvor benet plejede at være.

Politirapporten viser en række opkald foretaget fra tiltaltes telefon. Han ringer til hele fire forskellige numre med tilknytning til psykiatrien, herunder hans kontaktperson og en psykiatrisk hotline. Opkaldene varer mellem 3 og 25 sekunder, eller bliver ikke besvaret.

- Jeg taler med en, som ikke ville hjælpe mig og siger, jeg skal ringe til nogle andre. Men de tager ikke telefonen. Så jeg ringer 112, fordi jeg er bange, fortæller han.

Ambulancen kører tiltalte til psykiatrisk skadestue i Vejle, hvor han venter i tre timer, før han kommer ind til en kort lægekonsultation. Han beder om beroligende medicin, men får afslag. Derefter sender de ham hjem.

Mørket er faldet på, da han når sin lejlighed i Jelling. For inden han tager hjem, tager han en taxa til en bar, hvor han drikker whisky, og først derefter tager han en taxa hjem til sin lejlighed, hvor han drikker vin sammen med nogle naboer.

- Jeg forsøger at sove. Men det lykkes ikke.

En slettet besked, en kniv og en psykotisk køretur

Tiltalte ligger søvnløs hele natten mellem den 9. og 10. maj.

Han husker ikke, hvad han lavede, men i afhøringen fortæller han at have oplevet en angst for, at der skulle komme nogen og voldtage ham. Han fortæller også, at han får tegn fra radioen om, at han skal stå op og tage ud og slå offeret ihjel.

Han skriver også en række beskeder. Én til sin ven, som skaffede ham LSD et par dage forinden, i forsøget på at få fat på mere. Én til sin far og søster, hvor han blandt andet skriver "Jeg tror, at det der sker i et LSD-trip er, at man bytter sjæl med tripmakker." Han forsøger også at ringe til en ven, for - ifølge afhøringen - at få hjælp til at kidnappe offeret. Og så skriver han en sms til offeret.

- Du forklarede under din afhøring, at du skrev til ham (offeret, red.), at du elskede ham og advarede ham om, at du var på vej. Men at du derefter slettede beskeden, fordi du var bange for at blive overvåget. Er det korrekt? Spørger anklageren.

Nej, det mener den tiltalte ikke. I retssalen mener han blot at have skrevet til offeret, at han elskede ham.

Da solen begynder at stå op, går tiltalte ind i sit køkken og vælger en kniv. Han overvejer først en længere kniv, en urtekniv, men synes den er for voldsom. Derfor ender han med en meget lille sort, spids kniv som kan være i hans hånd. Derefter tager han en taxa til Kolding, hvor han dagen forinden efterlod sin bil.

- Hvorfor tager du en kniv med? Spørger anklageren.

- Fordi jeg vil slå ham, men jeg kan ikke slå ham med et ben. Han er stærkere end mig, og jeg tænkte, at han ville slå mig. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er rasende på ham.

På vej i bilen til offerets hus sker der ifølge tiltalte mærkelige ting.

- Det er som om, radioen snakker til mig. Og alle biler på motorvejen kører i højre side. Jeg kører 130 km/t, som man må, men alligevel overhaler jeg alle andre biler. På et tidspunkt siger gps'en, at jeg skal dreje til venstre, og jeg drejer for tidligt, og det kommenterer de på i radioen, fortæller han.

Da han kommer frem til offerets hus, sidder tiltalte først i sin bil og overvejer at ringe 112. Men da det ikke hjalp ham dagen forinden, opgiver han tanken. I stedet går han ud af bilen og målrettet ind mod offerets hus.

- Ville du slå ham ihjel? Spørger forsvaren den tiltalte.

- Nej, jeg ville ikke slå nogen ihjel. Men jeg ville gerne skade ham. Jeg ved ikke hvorfor.

Drabsforsøg eller grov vold?

Tiltalte er anklaget for drabsforsøg. Og det er det, de tre dommere og seks nævninge skal tage stilling til. Havde han reelt til hensigt at dræbe offeret?

- Vi kan se en mand, der tager sig til halsen og har blod i ansigt, hals og ned ad tøjet. Inde i soveværelset er der blod i den ene side af sengen, og en mand ligger og trækker vejret meget dybt, forklarer en af de politibetjente, der kom frem til gerningstedet, hvor offeret lå ovenpå ved trappen.

- Han udbryder spontant flere gange "jeg vil slå ham ihjel", og efter vi har anholdt ham siger tiltalte, "jeg kunne have slået ham ihjel," tilføjer betjenten.

Efter overfaldet virker det til, at tiltalte får en slags angstanfald, forklarer offeret under retssagen. At han måske selv frygter for sit liv.

Hvad betyder "forsæt"?

I det danske retsvæsen arbejder man med tre slags forsæt (oversat: hensigt).

  • Direkte forsæt: Viden om forbrydelsens gerningsmomenter eller hensigt til følgens indtræden. At man siger, at man slår en ihjel og så gør det.
  • Sandsynlighedsforsæt: At drabet ikke er den direkte hensigt, men at man ved, at det er overvejende sandsynligt, at offeret dør. Det skal kunne bedømmes som mere end 50 % sandsynligt.
  • Dolus eventualis:
    "Eventualitetsforsættet" er den mest kringlede og betyder, at man indser, at noget er en mulighed og psykologisk accepterer den risiko. At man eksempelvis udøver grov vold, og uagtet om det er et drabsforsøg, så er man klar over, at døden er en risiko. Det kan opdeles i:
    Positiv indvilligelse: Anså noget for muligt og forholdt sig accepterende til det mulige, hvis det skulle blive en realitet. Eller anså noget for muligt og undlod at få det be- eller afkræftet.
    Hypotetisk forsæt: Anså noget for muligt, men ville alligevel have handlet på samme måde, hvis man havde anset forbrydelsens indtræden som sikker.
Anklager i retten, TV2

Offeret er udenfor livsfare og ville også have overlevet uden behandling, slår en retsmediciner fast. Han får dog en række slemme skader.

Blandt andet en slem hjernerystelse, som påvirker ham i månedsvis, læsioner i ansigt, på arme, skader i hænder efter tiltalte har forsøgt at brække hans finger og for at afværge slag. Og så er der ménene fra knivstikket.

- Jeg troede, jeg var stukket mange flere gange og i halsen, men det var nok fordi mit hoved og kæbe var så hævet, siger offeret ved vidneskranken.

Hospitalsundersøgelsen viser dog kun et enkelt knivstik i kæben - og ikke i halsen som først antaget, hvilket kunne have været livsfarligt. Ifølge forsvareren er det med til at understøtte, at det ikke var et egentlig drabsforsøg.

Og hvad skulle være tiltaltes motiv for at dræbe offeret, som han ikke havde set i syv år?

Det spørgsmål hænger tilbage, efter at retssagens første dag er gået, hvor tiltalte og fire vidner har afgivet forklaring. Selv kommer den tiltalte gentagne gange ind på LSD-trippet.

- Jeg tror, jeg er blevet syg i hovedet af at tage LSD. Jeg blev diagnostieret med paranoid skizofreni som 20-årig, efter jeg tog LSD. Jeg tror jeg blev syg, fordi jeg tog LSD, siger han.

Han forklarer, at han i sin psykose har en tanke om at skulle tilbage til offeret. At han først skulle skaffe LSD og at de skulle trippe sammen. Måske for at "bytte sjæle" tilbage, sådan som han havde skrevet i beskederne til sin far for søster. Men, som han siger, det er ikke rationelle tanker. Han kan ikke forklare dem.

Han husker bare at være vred på offeret, men ikke at han ville dræbe ham.

Drabsforsøg eller ej, så er offeret mærket. Ikke kun på sine ar, men også på psyken.

- Hvis jeg hører noget mærkeligt om natten, så stiger min puls, og så kan jeg ligge vågen i timevis. Jeg føler mig væsentlig mere apatisk og voldsparat, og det synes jeg ikke er særlig rart, fortæller offeret.

- Jeg har altid kendt ham (tiltalte, red.) som en ærlig person, både fra hans bedste og værste sider. Det er bare mærkeligt, at et menneske kan gå fra at være en, man holdte af... At man sendte én en venlig invitation til at man måske kunne ses igen, og så kommer han og forsøger at slå én ihjel foran ens kæreste.

Offeret holder en kort pause.

- Jeg kan godt forstå, at man er sindssyg. Jeg tror ikke, det er særlig rart at være inde i hans (tiltaltes, red.) hoved. Men når jeg ser tilbage, synes jeg, at min sympati rakte for langt i forhold til, hvad handlingen var. Jeg tror, jeg har ændret mig som menneske. Hvis det var sker i dag, ville jeg nok have slået ham ihjel.

Der graves allerede på livet løs flere steder i kommunen, hvor nye institutioner er på vej. Samlet set vil der om bare to-tre år være 600 flere institutionspladser, end der er i dag. SkanderborgLIV har lavet det helt store overblik over, hvor langt kommunen er med byggeriet af de forskellige projekter. Billeder: Skanderborg Kommune

Få det store overblik: 10 nye institutioner og skoler er på vej i Skanderborg kommune. Her er status, antal pladser og åbningsdatoer

I løbet af næste tre år skal der åbne hele ni - nye eller ombyggede - daginstitutioner og skoler i Skanderborg. Tre af dem åbner allerede her i 2024.

Ifølge SkanderborgLIVs beregninger giver det 600 ekstra pladser i vuggestuer og børnehaver, som er kærkomne efter årevis med pladsmangel. Dog er spørgsmålet, om det egentlig er nok til det stigende antal børn? Det tror Chef for Børn og Unge Christian Rotbøl på. Dels fordi mange af de nye institutioner bygges fleksible, så man kan lave en stue om fra vuggestue om til børnehave, eller omvendt, og fordi de nyeste befolkningstal i kommunen viser, at væksten er stagneret.

Få her det fulde overblik over, hvornår de forskellige institutioner i henholdsvis Gl. Rye, Galten, Veng, Stjær, Stilling, Ry, Låsby og Virring åbner, hvor mange børn der bliver plads til og hvad status er lige nu.

Om få år vil der være hundredevis af ekstra vuggestue- og børnehavepladser i Skanderborg Kommunes institutioner. For de næste fem år åbner 10 nye eller ombyggede institutioner i Skanderborg kommune, som skal afhjælpe det eksisterende pres. Men hvor langt er planerne fra at blive til virkelighed? Hvor mange pladser kommer der de enkelte steder? Og hvornår kan vi forvente, at de forskellige institutioner åbner? Få overblikket i denne tidslinje.

Skanderborg Kommune har oplevet et babyboom i det seneste årti.

Der er flyttet børnefamilier til i hundredevis, og det har skabt skabt et enormt pres på kommunens vuggestuer, børnehaver og skoler. Nogle forældre må køre langt for at aflevere deres børn. Ifølge befolkningsprognosen fra 2023 forventer Skanderborg Kommune, at antallet af børn i alderen 0-5 år stiger fra cirka 5600 til knap 6400 frem til 2033.

Derfor har byrådet planlagt byggeri for over én milliard kroner, hvoraf over halvdelen af de penge går til daginstitutioner og skoler.

600 millioner til 600 ekstra børnepladser og tre skoler

Der er planlagt anlæg og ombygning af daginstitutioner og skoler for i alt knap 600 millioner kroner de kommende fem år fordelt på otte integrerede institutioner og to skoler.

Når byggerierne efter planen står færdige i slutningen af 2026, skulle der efter SkanderborgLIVs beregninger være knap 600 flere vuggestue- og børnehavepladser fordelt rundt i Skanderborg Kommune. Det svarer dog ikke til den forventede stigning på 800 børn i aldersgruppen. Så vil der ikke stadig mangle pladser?

- De byggerier, vi har gang i nu, kommer til at afhjælpe en stor del af det problem vi står med i dag, siger Chef for Børn og Unge Christian Rotbøl, der ikke kan svare på om antallet af pladser kommer til at svare til det egentlige behov ud i fremtiden, da der altid vil være en vis usikkerhed forbundet med prognoser.

Han understreger dog, at de nye institutioner over tid vil kunne bruges på forskellige måder, hvilket vil afhjælpe noget af problemet:

- Helt overordnet sørger vi for at lave de nye integrerede institutioner så fleksible, at man kan lave om på stuerne alt efter, hvad behovet er. Så det, der er en vuggestue fra åbningen, behøver ikke at være det til evig tid. Desuden er der ved flere af vores byggerier mulighed for at udvide bygningen, hvis behovet viser sig at være anderledes end først antaget.

- Desuden er børnetallet stagneret på en måde, som man ikke vidste, at det ville gøre for to år siden. Det betyder dog ikke, at vi stopper nogle af de byggerier, der er på vej, siger Christian Rotbøl med henvisning til de nyeste befolkningstal som viser, at tilflytningen til Skanderborg er stagneret det sidste halve år, hvilket SkanderborgLIV skrev om i artiklen her.

Foruden daginstitutionspladser bliver der plads til hundredevis af ekstra skoleelever i henholdsvis Ry og Hørning samt 22 flere skolepladser til specialelever.

På SkanderborgLIV blev vi nysgerrige på, hvordan det står egentlig står til med institutionsbyggeriet? Hvornår kan du forvente, at den kommende institution åbner i din by? Og hvor mange ekstra pladser bliver der sammenlignet med i dag?

tidslinje

Gl. Rye: Landets mest "klimaneutrale børneinstitution"

Til sommer skal børnene i Børnegården Bison, der er bygget i en tidligere restaurant, rykke over i den nybyggede Bison med plads til i alt 128 børn. Foto: Skanderborg Kommune.

Hvornår forventes den at åbne? Sommeren 2024.

Hvor mange børn bliver der plads til? 18 vuggestuebørn og 110 børnehavebørn. Børnene fordeles på 2 vuggestuegrupper og 6 børnehavegrupper. 

I den nuværende institution, Børnegården Bison, er der plads til 78 børn, som alle flytter ind i den nye institution. Det er dermed en kapacitetsudvidelse på 50 pladser. 

Hvad er status i øjeblikket? Institutionen er langt i byggeprocessen og forventes at stå færdig til maj. Den nuværende institution bliver nedrevet, da der skal være parkering og legeplads på det område.

Institutionen har en særegen arkitektur, da bygningen er rund. Derudover har der med den nybyggede Bison været en ambition om at lave "landets mest klimaneutrale børneinstitution." Derfor har man blandt andet brugt genbrugsmursten fra nedrevne bygninger rundt i kommunen og teglsten fra et Per Kirkeby-kunstværk, der tidligere har stået på Museum Silkeborg. Desuden bliver der i byggeriet brugt en særlig cementtype, som er udviklet med det primære formål at reducere udledningen af CO2.

- Der er et enormt højt CO2-aftryk, når man bruger nye mursten. Derfor har det været en af vejene til at skabe bæredygtigt byggeri, fortæller Henrik Littau-Jensen, der er chef for Anlæg og ejendomme.

Der har været en stor interesse fra lokalsamfundet i forbindelse med projektet, tilføjer han:

- Det er altid godt at mærke interessen for sådan nogle projekter, for institutioner betyder meget for et lokalområde. At arkitekturen er så særlig, har nok også haft ekstra betydning, siger Henrik Littau-Jensen.

Byggeriet har dog også mødt kritik fra bestyrelsen for Børnegården Bison. Dels fordi man har valgt at bygge et større parkeringsareal, end først planlagt, hvilket har taget noget af institutionens legeplads. Og dels fordi bestyrelsen mener, at der er behov for endnu større kapacitet:

- Vi havde håbet, den ville blive større, for den er allerede fuldt booket, men det har Skanderborg Kommune ikke ønsket at gøre. Børnetallet stiger konstant i Gl. Rye, og i de seneste fire år har vi kørt med en permanent overbelægning på 30 procent, har bestyrelsesformand for Børnegården Bison og Gl. Rye Skole, Henrik Taastrøm, tidligere udtalt til Uge-Bladet Skanderborg.

Institutionsbyggeriet løber i alt op i 36 millioner kroner.

Hørningskolen: Specialskole får plads til multihandikappede elever

Der var første spadestik til udbygningen af Hørningskolen den 19. december. Her ses Louise Waagner og Poul Carstensen fra Hørningskolens bestyrelse sammen med udvalgsformand Trine Frengler og skoleleder Johanna Kristensen. Foto: Skanderborg Kommune

Hvornår forventes den at åbne? Lige inden jul 2024.

Hvor mange børn bliver der plads til? 68 elever mod 46 elever i dag.

Hvad er status i øjeblikket? Der var første spadestik den 19 december, men byggeprocessen er blevet forsinket på grund af sne, frost og regn, der har gjort jorden svær at arbejde i.

Udvidelsen og ombygningen af Hørningskolen skal laves i og omkring Hørningskolens nuværende bygninger.

- Der er flere skoler i kommunen, der skal udvides på grund af de mange tilflyttende børnefamilier, ligesom vi i efteråret åbnede en tilbygning til Højboskolen i Hørning, forklarer anlægschef Henrik Littau-Jensen.

- Og derudover er der et stigende pres på kapacitet til det specialiserede område, ikke kun på grund af tilflyttere, men et generelt stigende pres, som vi ser i hele landet.

Hørningskolen er en specialskole med elever med vidtgående behov. Eleverne har mange forskellige diagnoser fra autisme og ADHD til eksempelvis Downs Syndrom. Flere af skolens elever har fysisk handicap eller alvorlig synsnedsættelse, og fælles for dem er, at de er udviklingshæmmede i let til svær grad, hvilket skaber andre krav til byggeriet som eksempelvis ramper til kørestolsbrugere og flere mindre rum, som tilgodeser børn med ekstra behov for ro.

Tidligere er multihandikappede elever blevet visiteret til Aarhus eller Silkeborg, men det er ikke længere muligt på grund af et øget pres i nabokommunerne. Derfor bliver det nu muligt for Hørningskolen også at rumme disse elever.

Projektet koster omkring 26 millioner kroner. Beløbet dækker over en udvidelse på 533 kvadratmeter, en ombygning og renovering af skolens eksisterende areal på 1106 m2 samt anlæg af et nyt udeområde.

Horsegaard i Galten: Ny institution på gammel slægtsgård

Den 22. januar var borgmesteren på besøg til 1. spadestik i den nye daginstitution Horsegaard. Foto: Skanderborg Kommune.

Hvornår forventes den at åbne? Primo 2025.

Hvor mange børn bliver der plads til? 165 børn fordelt på 45 i vuggestuen fordelt på 3 grupper og 120 i børnehaven fordelt på 7 grupper.

Hvad er status i øjeblikket? Der var første spadestik den 22. januar 2024.

Den nye integrerede institution kommer til at erstatte det midlertidige Børnehuset Svaneparken, hvor der er plads til 60 vuggestuebørn og 22 børnehavebørn. Det er i alt en forøgelse på 83 pladser, og indretningen kommer til at være fleksibel, så man kan fordele børnene efter behov.

Navnet Horsegaarden rækker langt tilbage. Insitutionen skal nemlig ligge, hvor en gammel slægtsgård med samme navn tidligere lå, og det vil man gerne afspejle i arkitekturen.

Bygningen bliver vinkelformet ligesom den gamle gård, hvor gårdpladsen bliver centrum med nogle af pigstenene fra den gamle gårdsplads. Derfor kommer der på legepladsen til at være dyr skåret ud i træ, ligesom der engang var dyr på gården. Derudover kommer der også til at være fokus på bæredygtighed.

Se på denne skitse, hvordan institutionen kommer til at se ud. Her ses det, hvordan der er hentet inspiration fra den tidligere slægtsgård, der lå på stedet. Skitse: Pluskontoret Artitekter

- Det er et politisk ønske i Skanderborg, at vi hele tiden er et niveau bedre til at bygge bæredygtigt, end bygningsreglementet siger, vi skal være, siger anlægschef Henrik Littau-Jensen.

Derfor opføres institutionen som "træelementbyggeri", der sikrer en lav CO2-påvirkning, skriver Pluskontoret Arkitekter, der står bag byggeriet.

Prisen løber op i 55 millioner kroner.

Veng Børnehus: Fra pavillon til nyt børnehus

Det nye Veng Børnehus skulle oprindeligt have stået færdigt i sommeren 2024, men er nu udskudt til senest at være færdig til nytår. Skitse: Skanderborg Kommune

Hvornår forventes den at åbne? December 2024.

Hvor mange børn bliver der plads til? 15 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, hvilket er fire pladser færre end i dag.

Hvad er status i øjeblikket? Byggeriet er i øjeblikket i udbudsfasen og forventes at gå i gang i foråret 2024. Det skal stå færdig senest til nytår.

I Veng er der ikke tale om en kapacitetsudvidelse, men en forflytning. Børnehuset har i mange år ligget i et udtjent byggeri og en midlertidig pavillon, men nu ombygges en del af skolen, så dagtilbud og skole rykker tættere sammen i landsbyordningen og med et større udeareal.

I Veng har børnetallet været faldende, og i mange år frygtede man for en lukning af vuggestuen. De seneste tre år har antallet af børn i aldersgruppen 0-4 år dog været stigende, ligesom i resten af kommunen.

Der bliver fire stuer, krybberum og personalestue i den nye institution. Den nuværende SFO flyttes til samme lokaler som indskolingen. 

Hele projektet kommer til at koste omkring 20 millioner kroner.

Stjær: Nyt dagtilbud skal være en del af byens mødested

Samlet set skal den nye daginstitution i Stjær udgøre et samlingspunkt i byen. Skitse: Ginneruparkitekter.

Hvornår forventes den at åbne? Februar 2025.

Hvor mange børn bliver der plads til? 85 børn i alderen 0-6 år, hvilket er 15 børn mere end i det nuværende dagtilbud. Børnene bliver fordelt på fire grupper med 17-20 medarbejdere.

Hvad er status i øjeblikket? Byggeriet er i udbudsfasen. Forventningen er, at der er første spadestik til marts 2024.

Daginstitutionen i Stjær skal bygges i forlængelse af skolen og tæt på hal og klub, således at området tilsammen skal udgøre "Kulturkraftværket", der skal fungere som et mødested i byen.

Der er afsat 20,4 millioner kroner til projektet.

Stilling: Ny institution på gamle boldbaner

De tidligere boldbaner er ved at blive gjort klar til, at der kan bygges en ny daginstitution i Stilling. Foto: Skanderborg Kommune.

Hvornår forventes den at åbne? Efteråret 2025.

Hvor mange børn bliver der plads til? 30 vuggestuebørn, 90 børnehavebørn.

Hvad er status i øjeblikket? Projektet er lige nu i den såkaldte forslagsfase. Man forventer at gå i gang med at bygge omkring efterårsefterårsferien i år. Boldbanerne er dog ved at blive opført nu.

Stilling har haft et enormt pres på institutionerne, og mange må stadig i dag køre langt for at aflevere deres børn. Derfor var tidspres et af argumenterne for, at den nye institution skulle ligge ved Stilling Skole, da det også ligger indenfor den gældende lokalplan. Placeringen skabte nemlig debat, både i og udenfor byrådet, dels på grund af trafikale konsekvenser, som er ved at blive analyseret, og dels fordi den skulle ligge på eksisterende fodboldbaner, som i dag er fjernet.

- Ved at placere daginstitutionen ved skolen i Stilling skaber vi synergi, både pædagogisk og logistisk, og dermed får vi mere ud af skattekronerne, end hvis vi skulle bygge noget op fra bunden på en bar mark uden for byen, har Trine Frengler, formand for Børne- og Ungdomsudvalget, tidligere udtalt i en pressemeddelelse fra Skanderborg Kommune.

Til gengæld er der fra byrådets side lovning om, at man får den samme kapacitet på boldbanerne, som man har haft indtil nu. De nye boldbaner er på vej, men er blevet forsinket på grund af vejret:

- Det er desværre svært at laver boldbaner, når det har regnet så meget. Så der bliver først sået græs i foråret 2024 , og vi håber, at banerne kan bruges til efteråret. Det kommer an på vejret. Normalt skal der en vækstsæson til, før banerne er klar, fortæller Henrik Littau-Jensen.

Byrådet har afsat knap 37 mio. kr. til byggeriet, og du kan læse mere og projektet og tidsplanen her.

Ry skole: Kommunens største anlægsprojekt

Der er ved at blive bygget nye fodboldbaner som erstatning for dem, der inddrages til den nye skole. Foto: Skanderborg Kommune.

Hvornår forventes den at åbne? Skolestart 2026.

Hvor mange børn bliver der plads til? 50 vuggestuebørn, 100 børnehavebørn og 450-500 skolebørn (0.-6. klasse)

Hvad er status i øjeblikket? Projektet har været i udbud og man er i øjeblikket ved at bedømme de forskellige forslag. Til april/maj bliver det offentliggjort, hvem der har fået udbuddet og dermed også en plan for, hvordan skolen kommer til at se ud. 

Man forventer at komme i gang med at bygge i efteråret 2024.

Med en pris på godt 250 millioner kroner er dette byggeri kommunens største anlægsprojekt i de kommende år. Ry er da også den af kommunens byer, der har oplevet størst vækst, særligt i antallet af børnefamilier, blandt andet på grund af nybyggerområdet Kildebjerg.

- Der er ingen tvivl om, at det er i Ry, vi lige nu oplever det helt store pres på kapaciteten i kommunen. Derfor får vi brug for at udvide kapaciteten på både dagtilbuds- og skoleområdet, før det nye skole og dagtilbud i Ry Øst står klar, har formand for børne- og ungdomsudvalget, Trine Frengler (S), tidligere forklaret til SkanderborgLIV. Derfor er der blandt andet lavet en midlertidig pavillon med plads til 80 børn ved Knudsøskolen.

Politisk har man ønsket, at den nye skole skulle placeres helt tæt på Ry Hallerne, hvilket blev bakket op af bestyrelsen for Ry Hallerne.

Skolen kommer til at ligge tæt på hallen, hvilket har skabt bekymrede miner hos lokale foreninger, og der var derfor flere lokationer i spil. Byrådet vurderede dog placeringen ved siden af hallerne til at være den mest egnede.

Den kommunale bygning Ellemosen, der har været brugt til forskellige frivillige aktiviteter bliver revet ned, og man har siden september været i gang med at ombygge rundkørslen til et lyskryds og etablere en ny vej, der leder ind til den kommende skole. Det arbejde skulle være færdig til april.
Endvidere etableres der nye boldbaner som erstatning for de arealer, der bliver inddraget til skolebyggeriet. 2 ½ nye 11 mandsbaner bliver således spilleklar ved opstart af byggeriet engang til efteråret 2024.

Se illustration af byggeplanerne. I luftfotoet kan du se det nye lyskryds og vejen, der skal løbe fra den. 

- At bygge en ny skole er stort. Både på kommuneplan og lokalområde. Derfor er det vigtigt at lave en ordentlig inddragelse i sådan et projekt, siger anlægschef Henrik Littau-Jensen, der understreger, at der vil komme inddragelse af lokalområdet senere i projektet.

- At bygge en ny skole er helt særligt. Både for kommunen og for det lokale område . Det er derfor vigtigt at inddrage brugere meget tidligt i processen i sådan et projekt, siger anlægschef Henrik Littau-Jensen.
Der har været flere drøftelser med de berørte parter i området – Ry Fodbold, børnehaven Muldvarpen, børnehaven Ellemosen i Ry, Skanderborg Forsyning m.fl. Derudover deltager Ry Hallerne direkte med repræsentanter i arbejdsgruppen.

Håndtering af regnvand indenfor det samlede areal fra Skanderborgvej i syd til Knudhulevej i øst og helt frem til udløb igennem slugten til Knudsø bliver aktivt tænkt ind ved konstruktive løsninger i projektet. Der etableres nye opsamlingsbassiner, der forventes at blive en del af et bearbejdet grønt område med den nye stiforbindelse fra Kildebjerg i øst til den nye vejforbindelse ved det nyanlagte kryds i vest.

Langvad Bakker: Når Låsby vokser med en tredjedel, bliver der behov for en ny daginstitution

Her ses den første skitse til den kommende daginstitution i Låsby. Skitse: LYTT Arkitekter

Hvornår forventes den at åbne? Medio 2026.

Hvor mange børn bliver der plads til? 30 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn

Hvad er status i øjeblikket? Projektet er i en meget tidlig fase, der kaldes programfasen, og har stadig to politiske godkendelser foran sig, før den kommer i udbud. Man forventer at begynde på byggeriet i sommeren 2025.

Den nye daginstitution i Låsby er en del af en større byudvikling af Langvad Bakker, med hvilken Låsby kommer til at vokse med cirka en tredjedel.

I første etape bliver der bygget 50 nye boliger, henholdsvis parcel- og rækkehuse, i bydelen, og over tid forventer man, at der kommer 250 nye boliger. Derfor forventer man også en stor tilflytning af børnefamilier med behov for pasning.

Anlægssummen forventes i alt at blive 30 millioner kroner.

Virring: Ny daginstitution skal erstatte det midlertidige Toftegården

Skitse af kommende daginstitution, der kommer til at ligge i naturskønneomgivelser i landsbyen Virring. Skitse: Skanderborg Kommune

Hvornår forventes den at åbne? Efterår 2026.

Hvor mange børn bliver der plads til? 20 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn.

Hvad er status i øjeblikket? Projektet er i programfasen og stadig langt fra realisering. Man forventer at begynde byggeriet i midten af 2025.

Ligesom så mange andre steder i kommunen er baggrunden, at der mangler pasningstilbud i Virring. Det har der gjort i årevis, hvorfor man har lavet den midlertidige daginstitution Toftegården med plads til i alt 66 børn. 

Men da antallet af børn i alderen 0-5 år ifølge Danmarks Statistik er steget fra 76 i 2016 til 124 i 2023, og institutionerne i Virring samtidig modtager mange børn fra nabodistrikterne, frygter de lokale, at den nye institution ikke kommer til at stå mål med behovet.

Til den kritik svarer formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Trine Frengler:

- Med de anvisningsregler, kommunen har på dagtilbudsområdet, samt de faldende børnetal i kommunen generelt, er jeg ikke i tvivl om, at vi bygger det dagtilbud, der er brug for.

Der er afsat 31,2 millioner kroner til projektet.

Sommerbæk: Hørnings nye skolebyggeri fortsætter - men der er lang vej endnu

Den nye skole ligger i det naturskønne Sommerbæk kvarter, hvor der i disse år udstykkes byggegrunde. Foto: Skanderborg Kommune.

Hvornår forventes den at åbne? 2028.

Hvor mange børn bliver der plads til? 350-400 elever fra 4.-9. klasse

Hvad er status i øjeblikket? Den tidlige planlægningsfase.

I sommeren 2023 indvidede man den første del af Sommerbæk Skolen i Hørning med plads til 350 elever i indskolingen og 130 børn i børnehuset.

Anden etape af Sommerbæk Skolen i Hørning er ifølge anlægschefen i den helt tidlige planlægning - eller at planlægningen endnu ikke er i gang.

Når anden del af skolen står færdig, bliver det Hørnings største skole med ca. 700 elever. 

Anlægsbudgettet for 2. etape er 120 mio kroner

Snart vil lyden af en sulten motorsav give genlyd over Himmelbjerget. Foto: Silas Bang.

Himmelbjerget skal studses. Butik i Ry lukker efter kort tid.

Her får du et nyhedsoverblik fra Skanderborg.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Butik i Ry lukker efter kort nyt

Makværk i Ry lukker efter kun at have været i drift i ganske kort tid. Foto: Benjamin Alexander Helbo

I november skrev vi her på SkanderborgLIV om den nyåbnede café- og butik Makværk i Ry. I spidsen for butikken stod Tine og Ditte, der begge kvittede den trygge kontortilværelse til fordel for drømmen om at eje en butik.

Nu fremgår det af et opslag på Instagram, at butikken har haft ophørsudsalg, og at man i stedet vil begrænse det til en såkaldt "pop-up"-butik. 

Himmelbjerget får sin udsigt tilbage

Himmelbjerget. Foto: Silas Bang.

"I løbet af mere end 50 år er hedevegetationen på toppen af Himmelbjerget gradvist blevet erstattet af selvsået opvækst af skov, som har kamufleret Himmelbjergets fremtoning i landskabet. Toppen af Himmelbjerget med tårnet står således ikke længere som det højeste punkt i horisontlinjen."

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Naturstyrelsen. Derfor skal motorsaven startes, så det ikoniske udkigspunkt får sin udsigt tilbage - og man får lettere udsigt til tårnet. En del af de selvsåede træer skal fældes, og det arbejde påbegyndes her i februar. Og ifølge Naturstyrelsen er der tænkt nøje over, hvilke træer der skal væk.

- Himmelbjerget er meget mere end et storslået landskab. Det rummer også store naturværdier. Naturstyrelsen vil derfor på forhånd screene træerne i området for at identificere træer, som er levested for for eksempel fugle og flagermus. Disse træer vil blive stående, ligesom nogen af de fældede træer vil blive liggende i skovbunden for at tilgodese de mange arter af svampe og insekter, der er knyttet til livet i dødt træ, siger Søren Hald, skovrider hos Naturstyrelsen Søhøjlandet.

Illerup Ådal bliver centrum for stort klimaprojekt

Illerup Ådal bliver taget ud af drift for at sænke udledningen af CO2. Foto: Naturstyrelsen

Det er ikke så ofte, Illerup Ådal løber med overskrifterne. 

Men nu sætter Naturstyrelsen i tæt samarbejde med Skanderborg Kommune og Museum Skanderborg gang i et stor klimaprojekt i ådalen. Der er tale om et såkaldt klima-lavbundsprojekt, skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Projektets primære formål er at tage tørveholdige landbrugsarealer, såkaldt lavbund, ud af drift og sænke udledningen af CO2. Ved at vådgøre enge og marker i ådalen bremses omsætningen af tørv i lavbundsjorden og dermed reduceres CO2-udledningen. Som en positiv sidegevinst bliver de mange arkæologiske genstande, der stadig ligger gemt i Illerup Ådal og Alken Enge, også beskyttet når vandstanden hæves, lyder det i meddelelsen fra kommunen. 

Fik du læst om det nye butikshotel og nedrivningen af historisk bygning i Skanderborg midtby?

Store Manager Allan Iversen har selv drevet forskellige butikker i årtier i flere forskellige byer, senest i Skanderborg. Nu arbejder han på højtryk for at få det sidste af butikshotellet fyldt ud før åbning. Foto: Jens W. Møller

Vi har efterhånden skrevet en del artikler om Lille Nyhavn, og i sidste uge rettede vi fokus mod det butikshotel, som efter planen snart åbner som en del af Lille Nyhavn.

Store Manager Allan Iversen gav os et overblik over arbejdet med at leje pladserne i butikshotellet ud, og det kan du læse mere om her. 

I sidste uge kunne vi også fortælle, at tiden nu rinder ud for Doktor Hundeædes gamle hus på Adelgade. Den berømmede lokalhistoriske legende havde til huse i Adelgade 107, men det hus står kun få uger endnu. Det skal nemlig gøre plads til et nyt boligbyggeri - hvor der stadig er indtil flere ubekendte faktorer. 

Læs mere her.