"Helt til grin", "tudetosset" og "noget helt galt".

Det skorter ikke på reaktioner på, at Skanderborg Vinhandel lukker butikken i Adelgade og flytter til Odder.

Særligt går reaktionerne på, at Skanderborg Kommune ikke har givet vinhandlen lov til at flytte ind i de ønskede lokaler på Ladegårdsbakken.

For kunne kommunen ikke bare give en dispensation til vinhandlen?

Nej, lyder det fra en ekspert.

- Generelt kan en kommune godt give dispensationer fra en lokalplan, hvis det ikke strider mod de gældende principper i planen. Men når der så er tale om detailhandel, som dagligvarebutikker, så gælder der nogle helt særlige regler, som kommunen skal overholde – der er ingen elastik, siger Michael Tophøj Sørensen, der er landinspektør og lektor på Aalborg Universitet med ekspertviden indenfor planloven.

Derfor er der ifølge Michael Tophøj Sørensen ikke noget, Skanderborg Kommune kan gøre for at lade Skanderborg Vinhandel flytte til et område udenfor midtbyen eller de to bydelscentre i byen.

- Det ville være et lovbrud, hvis kommune gav lov, og kommunen kunne indklages for Ankestyrelsen, fordi den ikke havde overholdt sine myndighedsforpligtelser. Så det er en alvorlig sag, præcis som hvis du og jeg bryder loven, siger Michael Tophøj Sørensen.

Flere har desuden påpeget overfor SkanderborgLIV, at kommunen gav dispensation til at opføre ungdomsskole midt i industrikvarteret – Skolen på Finlandsvej.

Men det er helt anderledes, understreger Michael Tophøj Sørensen.

- En ungdomsskole er jo ikke detailhandel, så det kan ikke sammenlignes. Der er ikke så strenge regler for placeringer af skoler i planloven, som der er for dagligvarebutikker, siger Michael Tophøj Sørensen.

Og den strenge lovgivning for butikslivet er der af en grund, lyder det:

- Man skal ikke have lov til at plastre alle mulige tilfældige områder til med butikker. Det skal ligge i centre og bymidter, så de styrker hinanden, for at understøtte den detailhandel der er. Også for at øge tilgængeligheden, blandt andet for svage forbrugere, så man ikke skal krydse rundt i hele byen for at købe ind. Det er logikken bag de strenge rammer, siger Michael Tophøj Sørensen.

Og det er igen andre rammer, der gælder for Skanderborg Bryggeri og Spangsberg, som SkanderborgLIV også har beskrevet. Samt for Italux, som flere også fremhæver.

- Der er andre regler for industri, og at man har en smule dørsalg ændrer ikke på, at det er industri. Men en vinbutik med fuldtidssalg er jo rent og skær specialdagligvarehandel, så uden at kigge i sagen, så virker det som om kommunen har helt hold i billetterne og det er helt korrekt. Selv hvis de ville, så kunne de ikke give dispensation, fordi så ville de begå lovbrud, siger Michael Tophøj Sørensen.

Efter Skanderborg Vinhandel har meldt ud, at de lukker butikken i Adelgade og i stedet rykker til Odder, har det i dén grad været gang i debatten.

Særligt kommentarsporene på Facebook er flydt over med kunder, der er skuffede og uforstående overfor lukningen.

Midt i alt skuffelsen er der også opstået en undring.

For Skanderborg Kommune forklarer, at afslaget til Skanderborg Vinhandel skyldes planloven og den tilhørende kommuneplan, der begrænser dagligvarebutikker (herunder salg af mad- og drikkevarer) til midtbyen eller de to bydelscentre.

Det har fået flere til at påpege to af Skanderborgs virksomheder, der udenfor midtbyen (eller bydelscentrene i Højvangen og Vrold) sælger mad- eller drikkevarer.

Nemlig Skanderborg Bryghus og Spangsberg Chokolade - Fabriksudsalg.

Hvorfor må de to virksomheder ligge på Danmarksvej, og derfor gå imod dét, Skanderborg Kommune bruger som begrundelse for, at Skanderborg Vinhandel ikke må flytte til Ladegårdsbakken?

Selvom de tre virksomheder med øl, flødeboller og vin kan virke sammenlignelige, skyldes forskellen én særlig faktor.

Ifølge Karen Margrethe Høj Madsen, der er chef for Plan, Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune, må enkelte virksomheder i tilknytning til produktionslokalerne etablere mindre butikker til salg af virksomhedens egne produkter.

De må altså gerne sælge henholdsvis øl og flødeboller til private, fordi det er produkter, der er produceret på stedet.

Den fulde bestemmelse i lokalplanen lyder:

- Til de enkelte virksomheder kan der i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler etableres mindre butikker til salg af virksomhedens egne produkter. Den enkelte butik må ikke være større, end hvad der er rimeligt i forhold til de produkter, den enkelte virksomhed producerer.

Det er ikke en bestemmelse, Skanderborg Vinhandel hører under, da den ikke producerer vinen på matriklen, men derimod importerer dem.

I forbindelse med diskussionen er kommunen desuden blevet opmærksom på, at Skanderborg Bryghus' bar muligvis ikke falder indenfor de gældende rammer. Det vil kommunen følge op på.

Skanderborg Midtby er den seneste uge blevet erklæret død en halv snes gange i diverse kommentarspor.

Årsagen er, at Skanderborg Vinhandel har meldt ud, at den flytter fra kommunen efter 25 år i Adelgade, fordi den ikke kunne finde et passende lokale i midtbyen eller de to bydelscentre, som kunne rumme virksomhedens snarlige udvidelse.

Planloven siger nemlig, at alt dagligvarehandel skal være i midtbyen eller fastlagte centre til formålet, og som en ekspert udtaler til SkanderborgLIV, er det ikke muligt at give dispensation.

Men selv hvis det var, ville det ikke være det bedste for Skanderborg. Det mener Pia Heide Sørensen, der er citymanager for Skanderborg Cityforening.

- Hvis vi lader detailbutikker flytte ud af midtbyen, så vil det blive svært for borgerne at møde den her attraktive bymidte. Vi synes det er ærgerligt, og vi ønsker at alle har mulighed for at vækste, men jeg håber, at vi kan blive ved med at have butikkerne samlet, siger Pia Heide Sørensen.

Pia Heide Sørensen er også meget uenig i de konklusioner, som flere har draget efter vinhandlens udmelding, blandt andet om tilstanden på Skanderborgs midtby.

- Jeg synes bestemt vi har en attraktiv midtby, og Skanderborg Kommune er attraktiv og arbejder for midtbyen, siger Pia Heide Sørensen.

Den største aktør i Skanderborg Midtby er butikscentret Bloms Butikker, og her er centermanager Flemming Enghave enig med Cityforeningen – hvor han også selv er kasserer i bestyrelsen.

- Det har da en kæmpe betydning, hvis butikker ligger rundt omkring, for så spreder du detailkunderne på et stort område. Det betyder naturligvis, at man på sigt vil udvande den bymidte, der er så vigtig for enhver handelsby. Det vil betyde færre butikker i bymidten, altså mindre attraktion i forhold til at fastholde og tiltrække nye butikker, siger Flemming Enghave.

Han synes derfor planloven giver god mening, og har "dyb respekt for", at Skanderborg Kommune står fast i at håndhæve den.

- Hvis man ikke har den opdeling, så er det jo nærmest en lovløshed i forhold til, hvor kunderne er. Når nu det er i midtbyen, dagligvarehandlen skal være, så må man selvfølgelig holde fast i det. Der findes jo også de to bydelscentre, men Jess (indehaver af Skanderborg Vinhandel, red.) har åbenbart valgt ikke at kigge derhen, siger Flemming Enghave og fortsætter:

- Jeg synes Skanderborg Midtby har en masse at byde ind med, og med udviklingsplanerne for bymidten opstår der nye lokaler – så med en lillesmule tålmodighed kunne man have kigget andre steder hen og fået tingene til at gå op, siger centermanageren.

Pia Heide Sørensen mener også, at Skanderborg generelt er et attraktivt sted at placere nye butikker, og understreger at langt de fleste at midtbyens butikslokaler er lejet ud.

- Ja, vi har et par tomme lokaler, men vi er absolut ikke den by, der er hårdest ramt. Vi har også nogle store lejemål med mange kvadratmeter, så jeg synes ikke der mangler diversitet i de udbudte butikslokaler, siger hun og fortsætter:

- Overordnet set har detail haft det svært på baggrund af online-handel, som er svært at konkurrere med. Men jeg synes forbrugerne har et fokus på at støtte op om de fysiske butikker, og at vi har en tendens til at markedet er ved at vende, siger Pia Heide Sørensen, citymanager for Skanderborg Cityforening.

- Vi er en organisation med over 6.000 ansatte og et budget på over 4 milliarder. Hvis man finder en lignende organisation i det private, så skulle vores lønninger være i en helt anden liga.

Sådan indleder kommunaldirektør i Skanderborg Kommune Lars Clement.

SkanderborgLIV har nemlig fået aktindsigt i hans, og de andre topchefer i kommunens, lønninger.

Aktindsigten viser, at 18 personer i Skanderborg Kommune i 2023 tjente mere end 1 million kroner. Tallet er inklusiv pension, der ofte udgør omkring 21 pct. af lønnen.

Det er en mindre stigning fra 2019, hvor 14 personer tjente mere end 1 million kroner, hvis man justerer for prisudviklingen siden.

- Det er jo altid en svær diskussion. Men hvis man kigger på ledelsesspænd, opgavekompleksitet og sammenligner med niveauet i en privat virksomhed, så er vi bestemt ikke lønførende i det offentlige – og det skal vi heller ikke være, siger Lars Clement, der som kommunaldirektør er den højst lønnede i Skanderborg Kommune.

Han er ansat på det, der hedder åremål, som den eneste i kommunen – en tidsbegrænset stilling med en slutdato, som byrådet kan vælge at forlænge. Der hører et tillæg på 25 procent med åremålsansættelse på grund af den mindskede jobsikkerhed.

Den øvrige høje løn kommer af det ansvar, der hører med til stillingen, siger Lars Clement.

- Når jeg er den, der får mest i løn, så er det fordi jeg til syvende og sidst har den. Hvis der er et eller andet, der ikke fungerer, så er det i høj grad mig, der bliver kigget på, siger Lars Clement.

Derudover understreger han, at lønningerne er fastsat ved de overenskomster, som bliver forhandlet hjem af arbejdsmarkedets parter. Men på de punkter, hvor der er forskel på tværs af kommuner, ligger Skanderborg relativt lavt.

- Vi ligger ret lavt i forhold til andre kommuner. Hvis man kigger på benchmark fra indenrigsministeriet, så ligger vi 8 pct. under hvad kan kunne forvente i forhold til størrelse, demografi og lignende. På administration og ledelse ligger vi under 80 pct. af landsgennemsnittet, siger Lars Clement.

Og det er ikke en placering, kommunen har planer om at lave om på, lyder det:

- Jeg tænker, at vi har det rigtige lønniveau på den øverste ledelse. Vi honorerer fint og konkurrencedygtigt, men er på ingen måde lønførende.

Han understreger, at man ikke vælger at arbejde i en kommune, hvis det er høj løn, der er det vigtigste.

- Vi kan noget andet som arbejdsplads end høje lønninger. Det er et meningsfyldt arbejde, uanset om det er i en kommune eller en region, så får det arbejde vi laver sammen med beslutningerne, politikerne træffer, betydning for borgerne, siger Lars Clement.

Mandag den 3. juni åbnede det nye børnehus i Gl. Rye.

Det hedder Børnegården Bison, og må siges at være et bemærkelsesværdigt byggeri.

Bag byggeriet står Skanderborg Kommune som bygherre, med Sweco som arkitekt og totalentreprenør. Det skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Tanken med det nye børnehus er i høj grad gennemsyret af bæredygtighed, og det er også en del af forklaringen bag den cirkulære form.

Det fortæller Tina Lind, der er kreativ leder for Skole og Fritid i Sweco Architects, som har været totalrådgiver på projektet, til SkanderborgLIV.

- Det er en syntese af, at der var et ønske om et højt antal funktionelle kvadratmeter, samtidig med at byggeriet skulle være bæredygtigt. Så tog vi udgangspunkt i en slags blomst, hvor fællesarealerne er i midten, og alt andet går ud fra, siger Tina Lind, og fortsætter:

- Det har været sjovt at finde de bedste løsninger. Her har det ikke været form over funktion, det er snarere funktion over form – og alle kunne lide det fra start i brugerinddragelsen.

En firkantet bygning har en større facade, og dermed er der brug for en større mængde materialer og større varmeudledning. Derfor er der et lavere CO2-aftryk med Børnehuset Bisons runde form.

Samtidig er skelettet i bygningen lavet af træ i stedet for beton, og kommunen har sørget for genbrugsmursten til hele byggeriet.

Murstenene kommer dels fra n gammel tandlægeklinik i Virring, som skulle rives ned, og dels fra et tidligere værk af kunstneren Per Kirkeby.

- I stedet for at murstenene er blevet smidt ud, har de fået nyt liv i Bison, skriver Skanderborg Kommune.

Det store fokus på bæredygtighed, herunder et krav om lav årlig CO2-udledning, har været en spændende udfordring for Tina Lind og Sweco.

- Vi havde slet ikke troet, at vi kunne lande et sted som vi nu er endt med. Jeg har lært rigtig meget, som jeg kan tage med videre, og har nu en større ro i maven omkring for eksempel at bygge helt i træ. Så det har været rigtig sjovt, siger Tina Lind.

Kommunen oplyser, at CO2-aftrykket for den nye daginstitution er mere end 25 procent lavere end for tilsvarende byggerier.

Sweco har som arkitekt, landskabsarkitekt og ingeniør været totalrådgiver, mens Høgh & Sønberg har haft hovedentreprisen.

Børnegården Bison er en integreret daginstitution på 935 m2 med plads til seks børnehavegrupper og to vuggestuegrupper – i alt cirka 130 børn.

ㅤㅤㅤㅤㅤ