På fem veje i Skanderborg Kommune er der i årets første halvår uddelt flere end 100 godkendte bøder.

Det drejer sig også om fem af de største veje i kommunen, nemlig Skanderborgvej, Ladegårdsbakken, Gammel Horsensvej og Låsbyvej og Østjyske Motorvej. Tilsammen udgør de fem veje 950 af bøderne.

I alt er der uddelt 1.676 bøder fra 1. januar i år til og med 19. juli 2024.

Det viser tal fra Sydøstjyllands Politi for den Automatiske Trafikkontrol (ATK), der kører ud med fotovogne og uddeler bøder til de bilister, der kører for stærkt. Tallene er fra politiets journaliserings- og sagsstyringssystemsystem Polsas.

Men politiets fartkontrol er langt fra kun til stede på kommunens store veje, hvor der kører mange biler og dermed også er risiko for et højt antal bøder.

Ni veje har den automatiske trafikkontrol været ude på, uden det har givet bøder. Og det er der en klar forklaring på, fortæller politikommissær Jesper Knudsen, der leder trafiksektionen ved Sydøstjyllands Politi.

- Folk behøver ikke vide, hvor vi er, men skal gerne tænke, at vi kan være alle steder. Vores indsats er helt generelt rettet mod trafikkulturen i kredsen, og den holder vi øje med så nøje som vi kan, så vi kan være de steder, hvor der bliver kørt for stærkt, siger Jesper Knudsen.

Han fortæller, at der ligger et stort analytisk arbejde bag politikredsens valg for placering af fartkontrol, foruden samarbejde med borgerne.

Den vej, der oftest har været fartkontrol på, er Horsensvej, der løber syd fra Tebstrup til Dyrehaven i Skanderborg. Her har der været fartkontrol 41 gange, og det er blevet til 27 bøder.

Mens den vej, der har fået flest bøder på færrest kontroller, er Ladegårdsbakken. Her har der kun én gang været fartkontrol, og det blev til 124 bøder.

En enkelt måling med så mange bøder kan vise politiet, at der er et behov for at køre ud flere gange. Men det er ikke det eneste greb, lyder det fra politikommissæren:

- Vejene hænger jo sammen, så vi kan sagtens arbejde med et sted, hvor mange kører for stærkt, uden at være til stede på lige dén vej. Alle bilister kommer jo et sted fra, siger Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi, og fortsætter:

- Det er ikke altid antallet af sager, der påvirker hvor vi kører hen – men muligheden for at påvirke kulturen i en god retning. Det er også et kæmpe område, vi arbejder i. Selvfølgelig har vi faste steder, hvor vi kommer mere end andet, men det er vigtigt for os at være så brede som muligt, og ikke kun gå efter motorveje, men også de små byer, siger Jesper Knudsen.

Netop den del af Østjyske Motorvej, som ligger i Skanderborg Kommune, er den vej, der er uddelt flest bøder på. På 19 målinger er der uddelt 371 bøder, hvilket blandt andet kan skyldes vejarbejdet på flere strækninger af motorvejen.

- Vi har et godt samarbejde med Vejdirektoratet derude, og er bestemt til stede og har fokus på vejarbejdet. Men det vigtige for os er, at vi kan påvirke kulturen. At bilisterne ser os og sætter farten ned, siger Jesper Knudsen, og tilføjer:

- Jeg er ked af det prædikat, at vi bare er pengemaskiner, for det altoverskyggende mål er at få hastigheden bragt ned og på den måde øge trafiksikkerheden og begrænse trafikuheld.

Han fortæller, at det er en af årsagerne til det store fokus på borgersamarbejde – at de ikke vil være fartfælder, men gøre det ordentligt.

- Vi kan godt have borgere, der kommer og banker på med en positiv respons, og måske endda udpeger strækninger, hvor der oftest bliver kørt for stærkt. Så vi får også mange oplysninger af at være ude, siger Jesper Knudsen.

Derudover påpeger han "Bestil en betjent"-muligheden på politiets hjemmeside, hvor man blandt andet kan bestille en færdselskontrol. Hvis man oplever, at der bliver kørt for hurtigt på en strækning, så kan man anmode politiet om at komme ud, enten med knallertkontrol eller fartmåling, via en simpel formular.

- Vi får rigtig mange gode henstillinger fra borgerne, der hjælper os i stor stil. Der er en stor velvilje og tillid, siger Jesper Knudsen, der er politikommissær og leder trafiksektionen ved Sydøstjyllands Politi.

På Adelgade ligger det byggeri, som vi på SkanderborgLIV gennem årene har fået flest læserhenvendelser om.

Kvickly-butikken på Adelgade 134-138 lukkede i 2019, og bortset fra et par lejligheder på 2. sal i ejendommen, har de gule murstensbygninger ved Skanderborg Sø været forladte siden.

I maj opridsede vi balladen om grunden, og hørte fra ejendomschefen i Coop, at de "håber på at få enderne til at mødes i løbet af nogle år".

Men imens de venter, har mange af de nye beboere i Lille Nyhavn udsigt til grunden, og generelt har Lille Nyhavn medført nyt liv og mange brugere af parkeringspladsen, der også hører til Coop.

En af dem er Morten Ellegård Petersen, der bor på Mindet. Han kontaktede os, fordi han mener, at Coop "sjofler" med oprydning og vedligehold af grunden omkring den gamle Kvickly.

Især oprydning efter byggeriet af Lille Nyhavn, hvor det med Morten Ellegård Petersens ord "flyder med byggeaffald", hvilket undrer ham:

- De er hurtige med bødeblokken, hvis man kommer til at holde der over en time, men de er ikke hurtige med kosten, som Morten Ellegård Petersen udtrykker det.

Så vi spurgte Coop, hvad der skal ske på grunden, mens de venter på at få enderne til at mødes.

Ejendomschef Flemming Møller Hansen er ikke vendt tilbage, men Jacob Lassen, der er kommunikationsrådgiver i Coop, skriver i et skriftligt svar:

- Parkeringspladsen bliver passet af en ekstern leverandør. Huller efter entreprenør ved Lille Nyhavn bliver udbedret. Parkeringspladsen er åben for alle, og vi er bekendte med at området benyttes. Grunden bliver besøgt med jævne mellemrum af den eksterne leverandør, der tager affald med, slår græs med videre, lyder det fra Jacob Lassen.

Vi har efterfølgende spurgt, hvem der mere specifikt står for at rydde op:

- Noget af grunden er lejet ud til dem, der foretager byggeriet ved siden af. Når industriferien er afholdt, vil vi følge op på om de er færdige, hvorefter de selvfølgelig skal rydde byggeaffald og lign. op, skriver Jacob Lassen.

Han vil ikke fortælle, hvem den eksterne leverandør er, men skriver blot, at det ikke er muligt at rette henvendelse til dem, der står for vedligehold.

Men det er ikke alt. Coop kommer også med et svirp med halen mod Skanderborg Kommune, og planerne for Adelgade:

- I den konkrete sag er vi bekymrede for kommunens plan for omdannelsen af Adelgade.

Hvad er I bekymrede for omkring kommunens plan for omdannelse af Adelgade?

- Det kan jeg desværre ikke uddybe, skriver Jacob Lassen.

SkanderborgLIV har kontaktet Admincom, der står bag byggeriet af Lille Nyhavn, for at høre deres tanker om Coop-grunden, herunder oprydning på grunden. De har ingen kommentarer.

Det er to og et halvt år siden, at man i dette medie kunne læse, at det gamle museum på Adelgade 5 blev sat til salg af Skanderborg Kommune.

Et gult skilt ved grunden afslører, at salget den 10. juli var endeligt.

Dermed har det taget en rum tid for at salget blev endeligt, efter TV2 Østjylland i starten af 2023 kunne berette, at et par havde købt grunden for 10 millioner kroner i et udbud.

I mellemtiden har Skanderborg Kommune arbejdet på en 87 siders lang lokalplan, der skal give klare spilleregler for, hvad der må laves om og hvordan.

Lokalplanen blev stemt igennem af byrådet den 26. juni, hvor udvalgsformand for Klima-, Miljø- og Planudvalget Claus Leick (SF) sagde:

- Det har været lang tid undervejs, og havde en hård fødsel, men det er endt lykkeligt – vi har solgt den til en fornuftig pris, lød det fra Claus Leick.

Et af de afgørende punkter for Skanderborg Kommune, der også tager plads i lokalplanen, er at sørge for offentlig adgang til Lillesø fra Adelgade.

Det bliver i form af en sti og et mindre opholdsareal, som der også står på skiltet ved grunden.

- Så får vi lavet en to meter bred sti, som går oppe fra vejen til søen, så man har mulighed for at tage sin kaffe, rosévin og kæreste eller hund derned en aftenstund – der kommer en lille bænk, og det hele bliver med offentlig adgang. Jeg tænker, at det er endt supergodt, lød det fra Claus Leick på byrådsmødet.

Den slags bynære opholdssteder langs søerne i Skanderborg er der ikke mange af, og derfor var det en betingelse for handlen.

Der skal ifølge sagsfremstillingen etableres afskærmende levende hegn mellem stien og købers have. Som der står på skiltet, vil både sti og opholdsareal blive etableret i efteråret.

Etableringen af stien og opholdsarealet, samt den afskærmende hæk til have kommer tilsammen til at koste 200.000 kroner. Derudover kommer drift på mindst 12.000 kroner om året.

Køberne ønsker at omdanne grunden til en bolig, og skal derfor i gang med at renovere på grunden.

Blandt andet fordi det er fredet som et bevaringsværdigt hus af Kulturarvsstyrelsen, indeholder lokalplanen detaljerede begrænsninger for renoveringen.

Eksempelvis må der kun placeres belysning i form af en, maksimalt to, væglamper omkring indgangen, og trapper, der er synlige fra Adelgade, skal udføres med gelændere i smedejern.

Der kom ingen høringssvar til lokalplanlægningen.

En retssag mellem Skanderborg AGF Håndbold (SAH) og den nyfusionerede klub Aarhus Håndbold er afblæst.

De to klubber er blevet enige om at bilægge en navnestrid om at kunne kalde sig Aarhus Håndbold.

Skanderborg AGF insisterede i første omgang om at have rettighederne til at kalde sig Aarhus Håndbold. Derfor ønskede klubben ikke, at den nye aarhusianske fusionsklub brugte navnet.

Men så stejlt står man ikke længere, og de to naboklubber er kommet på bedre tanker, siden striden begyndte.

- De to håndboldklubber, SAH og Aarhus Håndbold, har i fællesskab besluttet at afslutte den igangværende tvist omkring navnerettigheder, og sagen er dermed trukket tilbage, skriver de to klubber på deres hjemmesider.

En konstruktiv dialog mellem klubberne gav mulighed for at udveksle synspunkter. Det fik i sidste ende parterne til at droppe tvisten.

Begge klubber er nu enige om at koncentrere kræfterne om spillet på banen. En retssag er dermed bortfaldet.

I en fælles udtalelse fra de SAH og Aarhus Håndbold lyder det:

- Vi er glade for at kunne fokusere fuldt ud på sæsonstarten, hvor vores opmærksomhed nu kun vil være rettet mod håndbold, fans, følgere og områdets mange talenter.

Parterne meddeler desuden, at de ikke ønsker at udtale sig yderligere. /ritzau/

1924: Ved du, hvorfor tårnet på Ejer Bavnehøj blev bygget?

- For at give en bedre udsigt fra et af landets højeste punkter, lød buddet fra min kone.

Rigtigt nok, men kun en del af svaret. Så læs med i Horsens Folkeblad mandag 25. august 1924, som indeholder en længere reportage fra indvielsen af tårnet dagen før.

Allerede i de første linjer kommer svaret på spørgsmålet om det 100 år gamle bygningsværk:

”Mod Danmarks højeste Punkt stævnede i Gaar Eftermiddags i det herlige Sommervejr Folk fra alle Verdenshjørner for at overvære Indvielsen af det Genforenings- og Udsigtstaarn, der gennem de sidste Maaneder er rejst paa Toppen af Ejer Baunehøj, og som er synligt i mange, mange Miles Omkreds.”

Folkebladets læsere fik at vide, at ”det rejste Genforeningstaarn er ca. 12 Meter højt; det er muret af røde Mursten og har Form af en dobbelt Triumfbue eller som Midterpartiet af en Korskirke med høje Rundbuer og fire svære, firkantede Søjler, som løber sammen i en enkelt smuk Hvælving. De fire Buer vender mod hver sit Verdenshjørne, og over Buen mod Syd findes anbragt en Broncebuste i overnaturlig Størrelse af Kong Christian X, modelleret af Billedhugger Svend Rathsack. Over Busten findes den Indskrift, der tilkendegiver Taarnets Bestemmelse: NORDSLESVIG GENFORENET MED MODERLANDET 1920.”

Indvielsen blev lidt af et tilløbsstykke - trods trafikale udfordringer:

”Skønt der er gjort adskilligt for at forbedre Vejene, er det ikke saa lidt besværligt at komme til Vejrs, og det gælder, hvad enten man er i Bil, paa Cykle eller til Fods. Alligevel overværedes Indvielsen og det efterfølgende Folkemøde af en Forsamling, som kan anslaas til at tælle 5-6000 Mennesker, og adskillige, som ikke før har gæstet Landets højeste Punkt, faldt i Beundring over den vide og storslaaede Udsigt, man herfra har til alle Sider af vort paa en saadan Sommersøndag blidt smilende Fædreland.”

Dagens hovedtaler var Christen Friis, redaktør på Skanderborg Amtsavis og en af hovedmændene bag projektet. Via ham får vi historien frem mod det færdige tårn:

”Tanken om at rejse et Mærke paa Danmarks højeste Punkt er af gammel Dato, men Tanken blev ikke realiseret, og Ejer Baunehøj laa gennem mange Aar hen i fuldkommen Ubemærkethed. Det var vanskeligt for Folk, som ikke var stedkendte, at finde herop, og vilde man aflægge Baunehøjen et Besøg, kunde man kun gøre det ved at begaa den Lovovertrædelse at færdes paa anden Mands Mark.

Det var først i 1917, da det nuværende Ejer Baunehøj-Selskab stiftedes, at der blev gjort noget for at gøre Stedet her til et Samlingsmærke,” sagde Christen Friis og fortsatte:

”Pladsen blev fredet, og der blev fri og uhindret Adgang til Baunehøjens Top. Det var allerede dengang Tanken at faa rejst et Taarn, som kunde gøre den storslaaede Udsigt endnu større og videre, og nu har man vel herfra den videste Udsigt i hele Landet. Det blev dog først i 1922, at Selskabets Bestyrelse besluttede sig til at gøre et alvorligt Forsøg paa at løse Spørgsmaalet.”

Genforeningen i 1920 kom som det, der ”gav Stødet” til tårn-byggeriet:

”Rundt omkring i Landet har man rejst Genforeningsstene - der findes en saadan i næsten hvert eneste Sogn - og man fandt, det vilde være en baade naturlig og smuk Tanke, om disse Sten ligesom samlede sig i det højeste Punkt, i det Taarn, som nu er rejst.

- Der indkom 49 Projekter, og blandt dem besluttede den nedsatte Bedømmelseskomité at vælge den Plan - tegnet af den unge, jyskfødte Arkitekt (Jens, red.) Laustsen - efter hvilken Taarnet nu er opført.”

Christen Friis sluttede ganske højstemt af:

”Lad da Taarnet Staa gennem Tiderne som Minde om Genforeningen i 1920, en af de lykkeligste og bedste Begivenheder, det danske Folk har oplevet, og til Minde om den Konge, i hvis Lod det faldt at forene de genvundne sønderjyske Landsdele med det gamle Land. Lad os haabe, den Dag aldrig maa komme, da vi med Sorg og Beskæmmelse maa se paa dette Taarn, fordi det, vi dengang vandt, nu er tabt. Et Leve for, at de Baand, der blev tvundet i 1920, aldrig maa briste!

Stærke Hurraraab rungede fra den tusindtallige Forsamling, og man sang en i Dagens Anledning forfattet smuk Sang: ’Der knejser Taarn paa Ejers brede Banke’."

Folkebladets skribent sluttede af med fest og farver:

”Om Aftenen ved 9-Tiden afbrændtes der fra Taarnets Top et pragtfuldt Fyrværkeri, der kunde ses viden om, og senere anbragtes der Fakler rundt om Taarnet; først da Faklerne var brændt ud, sluttede Folkefesten, og man drog hver til sit, et smukt Minde rigere.”

ㅤㅤㅤㅤㅤ