I førstehåndsindtrykket skiller jordbærtærten sig ud med pistacie-drys, som skaber både begejstring og skepticisme i panelet.

Drysset imponerer dog ikke på smagen, og ultimativt ender det med at trække ned.

Til gengæld udmærker tærten sig med en fin bund, der dog er en anelse til den tørre side. Cremen smager mest af flødeskum med vaniljeekstrakt, og der er rigeligt af den. Jordbærrene er fine, men ikke på nogen måde ekstraordinære.

Som en i panelet sagde: 

- Den smager, som man forventer en Føtex-tærte skal smage: Fint nok.

Her rammer uenigheden. For en i panelet var jordbærtærten fra Føtex vinderen, da den med sin lette flødeskumscreme og passende mængde bund mindede om et glas champagne.

For de to andre var tærten til den kedelige side, og derfor ender slutresultatet på 3,5 stjerner.

Bedømmelse: 3,5 af 6 stjerner

Pris: 25 kroner for en lille (2 for 45), og 99 kroner for en stor

Hvor: Gasværksvej 5

Jordbærtærten har en fin æstetik med et tyndt lag gele og drys af mandelsplitter. De små, mørke jordbær fordeler sig på en fed vaniljecreme, og det hele er lagt på en tyk mazarinbund med et godt lag chokolade.

Man kan smage klar forskel i råvarerne i forhold til de andre tærter; vaniljecremen er tyk og rig, og der er rigtig marcipan i mazarinbunden.

Men det er en tungere kage, som hurtigt mætter, og her kommer vi til endnu en uenighed blandt dommerpanelet.

For på den ene side talte de gode råvarer og smagsoplevelsen højt.

På den anden side blev tærten for tung, og der var for meget bund til, at man kunne kalde tærten en sommeroplevelse. Den blev sammenlignet med en porter-øl, og det talte ned for den ene del af panelet.

Men tærten var den klare vinder for flertallet, og derfor ender vi altså på slutresultatet på 4,5 stjerner til Lagkagehusets jordbærtærte.

Bedømmelse: 4,5 af 6 stjerner

Pris: 29 kroner for en lille, og 125 kroner for en stor

Hvor: Højvang Centret 4

Jordbærtærten imponerer ikke på førstehåndsindtrykket, da tærten ser kedelig ud og jordbærrene nærmest virker tilfældigt kastet på.

Da vi skal skære tærten, kommer vi i problemer, da bunden virker underbagt og falder fra hinanden. Det er simpelthen umuligt at skære et flot stykke.

Tærtens utiltalende start bliver ikke bedre, da vi smager på den. Bunden er helt sikkert underbagt og bleg, og paneldeltagerne bliver nødt til at skyllen kagen ned med kaffe.

Cremen er ren flødeskum, uden de store anelser af vanilje, og jordbærrene smager ikke af ret meget.

- Det smager af en kage, hvor de på alle parametre er sprunget over, hvor gærdet er lavest, lyder det fra en af paneldeltagerne.

Der er derfor rungende enighed om, at Super Brugsens jordbærtærte fra Brødcooperativets bageri ved Kvickly i Viby er så dårlig, at hvis vi gav 0 stjerner, så ville den få det.

Bedømmelse: 1 af 6 stjerner

Pris: 20 kroner (normalt 28) for en lille, og 95 kroner for en stor

Hvor: Adelgade 70

I førstehåndsindtrykket brillerer jordbærtærten fra Bagergården i Saxild som den flotteste af alle tærterne. Kvarte jordbær er sirligt placeret på vaniljecremen med hvide chokoladeflager på toppen, og det hele på en tynd, småkagelignende bund.

Netop bunden er panelet spændt på, og den ender da også med at være jordbærtærtens undergang. Den går totalt i stykker, da vi skærer den og er ikke til at hakke et stykke af med teskeen – der flyver bogstavelig talt med små stykker, da vi forsøger.

Den smager halvbrændt, som om den har fået for længe i ovnen og minder mest af alt om en tør kiks. Der er ingen marcipan at ane, og panelet er enige om, at det simpelthen ikke er en rigtig jordbærtærte:

- Man kan ikke putte vaniljecreme og jordbær på en kiks og kalde det en jordbærtærte, lyder det.

Nu vi er ved creme og jordbær, så er begge dele fine, men intet at råbe hurra for og ikke nok til at tilgive bunden.

"Jordbærtærten" fra Super Brugsen i Stilling, som er fremstillet på Bagergården i Saxild,  ender med at få en smule medvind for æstetikken og forsøget på at nytænke, men havde nok fået bundkarakter, hvis vi ikke havde den anden jordbærtærte fra Super Brugsen at sammenligne med.

Bedømmelse: 1,5 af 6 stjerner

Pris: 20 kroner (normalt 28) for en lille, og 95 kroner for en stor

Hvor: Hotelvej 3

Hvilke har vi valgt?

Vi har valgt de bagere, der ligger tættest på Skanderborg by, da det selvsagt ikke er muligt at købe jordbærtærter i hele kommunen.

Vi har også spurgt efter jordbærtærter hos HM Bakery og Chokolade-Fabrikken, men sidstnævnte sælger ikke jordbærtærter i løssalg, og HM Bakery havde midlertidigt udsolgt, da de har svært ved at skaffe de økologiske råvarer.

Hvem har testet?

Testpanelet består af journalist på SkanderborgLIV Johanne Jedig Wejse, redaktionschef på SkanderborgLIV og Århus Stiftstidende Jens W. Møller og redaktør for nyhedsbreve og digital udvikling i JFM Anders Hjelmer Paulsen. Vi har hver især bedømt tærterne, og det endelige resultat er et snit heraf.

Skanderborgs præstegård på Adelgade 13 er den ældste af de fredede bygninger i byen. Den er fra 1740 og har kulturhistorisk værdi i kraft af dens oprindelige og fortsatte funktion som præstegård.

Gården blev opført som egetræsbindingsværk. Senere blev først facaden og dernæst gårdsiden skalmuret med sten. Gården var oprindelig trelænget. I dag står stuehuset tilbage.

I nyere tid er gårdens vinduer bl.a. blevet renoveret efter Kulturarvsstyrelsens forskrifter. Inskriptionstavlen på facaden blev renoveret i 2013 og er ligesom bygningens øvrige dekorationer en bærende fredningsværdi.

Den gamle amtsgård på Adelgade 19 er også fredet. 

Den hvidmalede bygning har værdi i kraft af blandt andet dens tidligere funktion som amtsgård og dens beliggenhed som en integreret del af Adelgades ældre bebyggelse. Det teglhængte mansardtag, de to skorstenspiber og portene er blandt den ydre bygnings bærende fredningsværdier.

En byfoged fik gården opført i 1804. I 1825 blev den købt af staten som embedsbolig for amtmanden. Mange år senere, i 1970’erne, blev den til dommergård under Justitsministeriet.

I 2009 kom den på private hænder og gennemgik en omfattende istandsættelse som erhvervslejemål. Den huser blandt andet et advokatfirma i dag.

Det er alle gode gange tre på Adelgade, når det kommer til fredninger. For på Adelgade 38 har vi naturligvis den gamle politistation.

Hovedbygningen på adressen og den nordre sidebygning er fredet og blev det i 1978. I fredningssagen kaldes ejendommen Skanderborg Rådhus.

Hovedbygningen blev opført i 1860 som råd-, ting- og arresthus. Den nordlige sidebygning kom til i 1920 og blev blandt andet indrettet som ny byrådssal. I 1985 flyttede byrådsmøderne ud af huset. Siden kom hele bygningen i brug som politistation.

Facadernes detaljerede murværk fremhæves som en af ejendommens mange fredningsværdier.

Frederik VI's Minde er også fredet. Hos Slots- og Kulturstyrelsen kategoriseres mindestøtten på Slotsholmen 4 som et bygningsværk, og det dukker op, når man søger i styrelsens register over fredede bygninger i Skanderborg Kommune.

Monumentet blev opstillet på Skanderborg Slotsbanke i 1845. Det har kulturhistorisk værdi som mindesmærke og en arkitektonisk værdi, bl.a. i form af dens geometriske og velproportionerede form.

Mindesmærkets ophavsmænd var arkitekten G.F. Hetsch og billedhuggeren Bertel Thorvaldsen.

Mindestøtten blev fredet i 1971.

Riddersalen ved Vestermølle på Oddervej 80 blev fredet i 2004. Dengang blev dansepavillonen beskrevet som en traditionel trækonstruktion med bræddebeklædning, sadeltag og en tydelig pavillonkarakter med mange vinduer.

Bygningen var i dårlig forfatning og havde brug for en gennemgribende restaurering, som den fik nogle år senere.

Pavillonen blev opført i 1912 i forbindelse med, at møllens aftægtsbolig blev ombygget til restauration.

Af fredningssagen fremgår det, at ophavsmanden til bygningen er ukendt. Man mener, at en inspirationskilde til den bygningen kan have været en restaurant, som blev vist frem på Landsudstillingen i Aarhus i 1909.

Sjelle Præstegård på Præstegårdsvej 1-3 er omfattet af hele tre fredninger.

Den ene fredning vedrører stuehuset, som blev opført i 1853 i grundmur med stråtækt tag, efter at den tidligere præstegård på stedet var brændt.

Stuehusets arkitektoniske værdi knytter sig bl.a. til den enkle, solide og langstrakte bygningskrop med tre indgange, ubrudt stråtæk og taget med fire skorstenspiber og tagskægskvist, fremgår det af fredningssagen.

Præstegårdens to øvrige bygninger er også fredet. Der er tale om et fritliggende bindingsværk og et udhus - begge opført i 1857.

Præstegården bliver brugt som beboelse og har privat ejer.

Ring Klosters gamle såkaldte agerumslade har været fredet siden 1981.

Ladebygningen er opført et tidspunkt mellem 1750 og 1800 på en sokkel af kampesten. Den ligger som en tilbageværende vestlænge af et tidligere firelænget gårdkompleks på Ringklostervej 18.

Bygningen har stråtag, kraftigt bindingsværk og kampestensgavl. Indvendigt er der åben til kip.

Bygningens fredning hænger sammen med dens værdi som kulturhistorie, men skyldes også arkitektoniske kvaliteter i forhold til "dimensioner og gennemgående originalitet i form af farver og materialer", fremgår det af fredningssagen.

Ring Kloster er i dag privatejet, men Naturstyrelsen ejer den fredede bygning.

Hovedbygningen til Ry Station på Klostervej 3 har været fredet siden 1992. Stationshuset blev opført i 1871 efter tegninger af arkitekten N.P. Holsøe. Det blev ombygget i 1901.

Pakhuset, som hovedbygningen er bygget sammen med, er også fredet. Det blev opført i 1910.

Den trefløjede hovedbygning på Wedelslund eller Sjelle Skovgård er fredet.

Stuehuset er opført i 1768 i bindingsværk. Ejeren dengang var greven Erhard Wedel-Friis, der havde købt gården på auktion som et tidligere ryttergods, fremgår det af danskeherregård.dk.

Greven ejede herregården fra 1768 til 1786. Hos Slots- og Kulturstyrelsen kan man ikke se en nærmere beskrivelse af ejendommens arkitektur og fredningsværdier.

Wedelslund drives i dag som landbrug.

Møllebrogaard, Christiansmindevej 21, Skanderborg

Det står ikke stille på Møllebrogaard. Der bliver produceret på livet løs, og her har man ikke kun mulighed for at købe friske grøntsager. Hjemmelavet chili, ketchup, chutney og æblevin er bare nogle af de ting, der står på hylderne i gårdbutikken.

Ejerne siger om deres butik, at de arbejder hele året rundt på at udnytte deres frugt og grønt bedst muligt, og de elsker, at de kan tilbyde så meget forskelligt, som er produceret fra bunden.

Ejerne forklarer, at de dyrker mere end 60 forskellige grøntsager, frugter, urter og blomster i køkkenhave, drivhus og plantage. Alt er økologisk, og bæredygtighed bliver der også lagt vægt på. Det betyder, at de prøver på at udnytte deres råvarer så godt som muligt, så de kan minimere deres madspild.

Som noget ret unikt har Møllebrogaard egen vinproduktion med et udvalg af mousserende vine produceret på deres egne økologiske æbler. Derudover sylter de også en stor del af deres afgrøder.

Udover gårdbutikken på Christiansmindevej, har de også en butik i Bloms butikscenter i Skanderborg.

Nyttebjerggaard, Bjergvej 17, Skanderborg

I udkanten af Skanderborg ligger Nyttebjerggaard i Hvolbæk. Her har en ny generation taget over i 2023, og nu dyrker og sælger de friske afgrøder.

Dem kan du få fingrene i ved gårdbutikken, der alt efter sæsonen tilbyder forskelligt godt fra gården – fra planter, du selv kan dyrke, til honning.

Udover gårdbutikken har indehaverne en drøm om at samle lokalbefolkningen til markeder, og det seneste blev afholdt i slutningen af juni med masser af boder fra hele lokalbefolkningen.

Her kan man også hilse på gårdens linde strøm af kyllinger og ællinger.

Du kan finde information om kommende markeder på Nyttebjerggaards Facebook-side.

Oksegårdens Grønt, Hårbyvej 2, Ry

Når Oksegårdens Grønt fortæller om gårdbutikkens indehold, skorter det ikke på lange opremsninger og smukke farverige billeder.

Nyplukkede ærter, nyopgravede kartofler, frisk spidskål , grønkål, broccoli og blomkål, gulerødder og løg, persille og ærteskud, squash og glaskål, hvidløg, peber og snack gulerødder – og så har jeg vist ikke sagt for lidt.

Senest er den Ry-baserede gårdbutik begyndt at plukke en sen sort af jordbær, der er meget røde og søde.

Gårdbutikken holder åbent hver dag, og den har kørt siden 2018.

Elstrupgaard, Stillingvej 509, Harlev

Selvom gårdbutikken ikke ligger i Skanderborg Kommune, synes jeg alligevel at den skulle finde vej ind i denne artikel. Gårdbutikken har nemlig specialiseret sig i specialiteter, og derfor måtte den på listen.

Med olier, oliven, krydderiblandinger og sennep i flere varianter, er Elstrupgaard en af de lidt mere særlige gårdbutikker.

Man bliver ikke mødt af duften af friske grøntsager, der er blevet dyrket på de omkringliggende marker. Derimod, er der fyldt med dekorationsgenstande, blomster, og de førnævnte delikatesser.

Selvom vi ikke er i Skanderborg Kommune, kan du stadig føle dig hjemme, for her kan du også købe øl fra Skanderborg Bryghus.

Ejeren selv beskriver gårdbutikken som stedet, hvor man kan finde de lækreste delikatesser og pynt til sommerbordet.

Besøger du denne butik skal du altså ikke forvente, nyopgravede kartofler, der stadig har den danske muld på sig, men derimod, den delikatesse eller det krydderi, der giver det ekstra pift til din sommer.

I februar blev en mand frikendt for drabsforsøg, efter han angreb tidligere ven med kniv og råbte 'du skal dø, jeg vil dræbe dig'.

Dommen blev anket, men nu har Vestre Landsret stadfæstet den. Det oplyser den dømtes advokat til SkanderborgLIV.

Sagen handler om en i dag 35-årig mand, der i 2023 overfaldt en ven bosiddende i Skanderborg med en kniv. I retten skulle det afgøres, hvorvidt der var tale om drabsforsøg eller grov vold, og SkanderborgLIV var til stede, da manden fik sin dom.

Det kan du læse om i denne reportage fra retten.

Men her kan du i første omgang læse om den opsigtsvækkende sag om det blodige overfald og hvad, der fik manden til at sætte kurs mod sin gamle vens lejlighed bevæbnet med en kniv.

Fredag i uge 28 var Skanderborg Vinhandels sidste åbningsdag.

Det skriver vinhandlen på Facebook.

Her fremgår det også, at det nye navn på vinhandlen er Overgrosseren, når den på den anden side af sommerferien slår dørene op i Odder.

Virksomheden har brug for mere plads, og bedre lagermuligheder. Men kommunen har afvist at give tilladelse til, at vinhandlen kan flytte til Ladegårdsbakken, hvor de ellers havde lejet et lokale.

Begrundelsen? At Skanderborg Vinhandel er en dagligvarehandel, og planloven siger, at alt dagligvarehandel enten skal være i midtbyen eller i et bydelscenter – som i Skanderborg by er Højvangs Centret og butiksområdet på Vroldvej.

SkanderborgLIV har dækket sagen om Skanderborg Vinhandels lukning intenst. Vi talte med vinhandlen og kommunen her, bad om en ekspertvurdering her og hørte butikslivet ad her.

Smukfests tredjestørste scene skal ikke længere hedde 'Teltet'. Det skriver Århus Stiftstidende.

I stedet skifter den navn til 'Månen', oplyser musikbooker Mikkel Xavier til avisen.

- Vi skulle have et nyt navn til vores teltscene. Vi syntes, Teltet var et lidt kønsløst navn sammenlignet med vores andre scenenavne. Så vi har i lang tid gået og summet over, hvad den skulle hedde. Faktisk i flere år. For sådan noget med at navngive en scene er ikke bare noget, man lige gør, siger han til Stiften.

Scenen blev indviet i 1991 under navnet Rytmehans. Senere skiftede den navn til P3 Teltet, og de seneste år har den blot heddet Teltet.

Til august får borgere fra Alken, Alling og Mesing i Skanderborg Kommune stillet en gratis elcykel til rådighed.

Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Den gratis elcykel er en del af en forsøgsordning, der skal teste, om en delecykel på el kan være et alternativ til bilen.

De tre landsbyer i Skanderborg er blandt 27 landsbyer, der er udvalgt efter regionen modtog 65 ansøgninger.

Håbet er, at elcykler på længere sigt kan blive en del af løsningen på, at der nogle steder er langt mellem busser og stoppesteder, og at mange familier derfor anskaffer bil nummer to eller tre, skriver Region Midtjylland i pressemeddelelsen.

Til efteråret går Restaurant Stilling Sø fra primært at være et selskabslokale til at blive hjem for 10 børn og unge med autisme. Det sker, når Opholdsstedet Fyret flytter ind i lokalerne.

Det skriver Uge-Bladet Skanderborg på baggrund af en pressemeddelelse.

Opholdsstedet er for børn og unge mellem 11 og 18 år, som på grund af deres autisme har brug for ekstra pædagogisk støtte gennem hele hverdagen. Stedet vil blive drevet som en almenvelgørende fond med udbyttebegrænsning.

Inden Opholdsstedet Fyret kan åbne dørene, skal stedet gennem en omfattende renovering og ombygning samt etablering af nye udearealer.

Opholdsstedet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.