Skanderborg Kommune vil være selvforsynende med grøn strøm i 2030, og nu begynder planerne så småt at blive konkrete.

I lang tid har kommunen – i dialog med både borgere og andre aktører – arbejdet på et sæt retningslinjer til, hvor der kan placeres vedvarende energianlæg.

Samtidig har de bedt interesserede udviklere indsende såkaldte interessetilkendegivelser.

Nu er begge dele klar, og tilbage står en grovsortering og politisk behandling. Dermed nærmer de første spadestik fra denne proces sig; formanden for Klima-, Miljø- og Planudvalget Claus Leick (SF) sagde på seneste byrådsmøde, at håbet er allerede at sætte projekter op i foråret.

Men hvad er det så, der skal behandles?

I retningslinjerne ligger fokus især på de såkaldte dialogområder, men der indgår også andre retningslinjer, såsom et ønske om, anlæg om muligt skal kombineres, så de både indeholder solceller og vindmøller.

Dialogområderne og lige så vigtigt, de røde områder, handler om hvor der er mulighed for at placere solceller, vindmøller og en blanding.

- På en måde har vi brugt næsten to år og involveret en helt masse borgere for at konkludere, hvor de ikke skal stå. Når det så alligevel er super godt, så er det fordi det er et vigtigt skridt på vejen, sagde Claus Leick på byrådsmødet. Han fortsatte:

- Så vi ikke ender i den situation, som vi sad i for nogle år siden, hvor vi endte med at bruge en masse tid frem og tilbage på projekter, der overhovedet ikke kunne lade sig gøre. Det skal vi ikke ud i en gentagelse af. Hvis du ligger indenfor det røde område, så er der ikke umiddelbart mulighed for at stille noget op, fordi det kræver for meget, lød det fra Claus Leick.

Dialogområder dækker cirka 9.300 hektar alt i alt, og hvis kommunen skal nå målet kræver det 43 vindmøller på 150 meters højde, eller cirka 500 hektar solceller.

Derfor er der selvsagt ikke alle de hvide områder, der kommer til at indeholde vedvarende energianlæg. Hvor de placeres, afgøres blandt andet af, hvor udviklere ser en mulighed for at bygge.

Sideløbende med retningslinjerne har udviklere siden juni kunnet indsende "forhåndstilkendegivelser med ønsker om at etablere VE-anlæg i et samarbejde med kommunen og borgerne og virksomheder i de berørte lokalsamfund", som det så mundret lyder fra kommunen.

Der er kommet 16 tilkendegivelser, der nu skal behandles; først af kommunens sagsbehandlere i forhold til omkringliggende landskaber, boliger og lignende. Og så skal de behandles politisk, hvilket forventes at blive til novembers møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Seks af tilkendegivelserne er solcelleanlæg, seks er vindmøller og fire er hybride anlæg med både solceller og vindmøller. To af de rene solcelleprojekter ligger desuden i tilknytning til eksisterende vindmølleområder.

Men mere præcise placeringer er ikke blevet offentliggjort endnu. Men cirka-placeringerne ud fra overskrifterne er spredt rundt i det meste af kommunen, og nogle af projekterne ligger i hvert fald indenfor de røde områder.

Det gør det største på listen til gengæld ikke. Galten Energipark, en hybrid med både solceller, vindmøller og Power-to-X, har tidligere været fremme og fået kritik af naboerne, blandt andet i mediet Dit Ry.

Projektet ville med cirka 200 GWh opfylde mere end en tredjedel af kommunens mål, og ud fra tidligere projekttegninger er der altså en mulighed, hvis man ser på dialogområderne. Den ville ligge syd for Høver, mellem Høver og Storring, og indebære 150 hektar solceller og 8 vindmøller.

De mest fremtrædende kritikere er oftest dem, der ser ud til at blive naboer til energianlæggene, og når der kommer mere præcise lokationer, vil SkanderborgLIV naturligvis gerne høre dem.

Men i den politiske debat er der langt fra enighed om, hvor vidt der skal satses på vindmøller eller solceller.

På byrådsmødet fremhævede Claus Bloch (V), at der er forskel på kompensationen, alt efter om det er solceller eller vindmøller.

- For vindmøller er der noget, der minder om næsten 100 pct. kompensation for værditab og gener, mens der for solceller er mere symbolske beløb til at kompensere for deres tab. Det medfører ofte stavnsbindinger. Vi har den holdning, at det ikke er naboerne til solcelleparker, der skal betale prisen, sagde Claus Bloch.

Derfor mener Claus Bloch, at der skal undersøges flere muligheder for at give dispensation til vindmøller.

Mens Martin Frausing Poulsen fra Danmarksdemokraterne blandt andet synes vindmøllerne er for grimme:

- Jeg er til enhver tid imod at kommunen skal plastres til med vindmøller. De hører til på havet, lød det på byrådsmødet.

Og når det kommer til dispensation, er det ifølge borgmester Frands Fischer (S) lettere sagt end gjort. Især i de områder, der har såkaldt særlig landskabelig karakter.

- Vi testede det op mod ministeriet, og fik et svar der gik på noget i retning af “kan I ikke finde ud af at læse loven”, fordi loven jo siger, at det kan vi ikke gøre, når et område er udlagt med særlig national karakter. Jeg vil gerne være med til at udfordre det, men det er med værktøjer hos folketingspolitikerne, sagde han.

Claus Bloch fremhævede desuden et punkt, der også ofte optræder i Facebook-debatten om de vedvarende energianlæg:

- Man hører altid, hvorfor er der ikke solceller på de kommunale tage? Der bliver et stort pædagogisk forklaringsproblem.

Tilbage i december 2022 uddelte vi på SkanderborgLIV faktisk en kop for det bedste læserspørgsmål til Bente Jakobsen, der netop stillede samme spørgsmål.

Et uddrag af kommunens svar er, at udbredelsen af solceller på de kommunale tage er i gang – det sker bare udelukkende i takt med, at kommunen bygger nye bygninger. Sådan lød det fra Torben Lykke Nielsen, der er leder af kontoret for Byggeri, Landskab og Miljø i Skanderborg Kommune.

- Når kommunen bygger nyt, kigger vi typisk på muligheden for at have solceller på bygningerne. Der er for nylig blevet bygget en daginstitution i Dyrehaven i Skanderborg, og der er lagt solceller på den, sagde Torben Lykke Nielsen dengang.

- Men for nogle år siden fik vi lavet en analyse af skoler, haller og andre bygninger, men rigtig mange af bygningerne er gamle, og tagkonstruktionerne er ikke dimensioneret til at bære den øgede last fra solcellerne, fortsatte han.

Der kom dog solceller på Mølleskolen i Ry og på Fælleden i Skanderborg.

Derudover er der argumentet om, at det ikke vil batte nok. I et debatindlæg i Uge-Bladet argumenterer næstformand i Klima-, Miljø- og Planudvalget Andreas Tang-Brock (S) for, at kommunen råder over cirka 2 hektar tage – hvilket altså vil være et stykke fra de cirka 500 hektar, der er behov for.

- Dertil kommer, at vi ikke har råderet over industriens tage. Vi understøtter allerede i dag industrien med grønne erhversstøttetiltag. Men i sidste ende er det virksomhedernes eget valg – og mange er heldigvis godt med, lød det videre i debatindlægget.

Som led i Skanderborg Kommunes del i den grønne omstilling vedtog byrådet som nævnt et mål om, at producere grøn el svarende til 100 procent af kommunens forbrug.

Det står lige nu skidt til med det mål. Ifølge en opgørelse fra Energinet ligger Skanderborg Kommune nummer seks fra bunden, når det kommer til lokalt produceret vedvarende energi. Her bliver der udledt 188 gram CO2 per KWh i kommunen; i Lolland Kommune, der ligger på toppen, er det blot 10 gram CO2 per KWh.

Derfor begynder det da også at se en smule svært ud at nå målsætningen. Som borgmester Frands Fischer (S) sagde på et pressemøde efter møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget:

- Mit bud vil være, at vi nok er lige på nippet i forhold til målsætningen. Men vi var jo også enige om, da vi vedtog målsætningen, at det var voldsomt ambitiøst at vi skulle nå det – både i forhold til mængden, men også i forhold til tiden. Vi var dog også enige om, at det er bedst at have noget at skyde efter, sagde han, og tilføjede:

- Så kan man overveje, hvor meget man vil slå sig selv i hovedet, når man ved, at man har sat et højt mål. I idrættens verden ville man have haft et mål, der når op over overlæggeren, og så et realistisk mål – det har vi jo ikke, vi har kun det høje.

Det kan løses ret enkelt. De skal kun have penge for de møder de deltager i!

Jeg har også meget travlt, men derfor tager jeg da stadig på arbejde.

Øhhh, så må man da melde sig ud og lade “reserven” komme ind. Det er helt vanvittigt!

Ja, politikerne skal da vel også timeregistrere deres timer, når vi andre også skal ved lov.

Ovenstående er et udsnit af debatten udløst af de artikler, som SkanderborgLIV har skrevet om fravær blandt byrådsmedlemmerne. Mens de fleste kun har en begrænset mængde fravær fra byrådsmøder og møder i de politiske udvalg, er der enkelte, der har over 10 procent fravær.

Og det falder tilsyneladende flere for brystet, som kommentarerne herover vidner om. En af dem, der har været mest kritiske, er Tobias Brus Mikkelsen, lokalformand for Dansk Folkeparti og kandidat til kommunalvalget næste år. Han skriver blandt andet:

- Det viser, hvor meget byrødderne bare sidder der for andre grunde. Det er helt forrykt, for når man sidder i byrådet SKAL man være der ALTID og ved ALLE MØDER.

Men er det ikke virkelig nemt for ham, der ikke sidder i byrådet, at stå udenfor kræve 100 procent fremmøde? Vi har spurgt ham om netop det.

SkanderborgLIV fanger 23-årige Tobias Brus Mikkelsen, da han har en pause i sin arbejdsdag som bager. Han hævder, at han selv kun har haft to sygedage på syv år.

- Når man har et embede og er folkevalgt, så bør det være et krav, at man er med til alle ting. Hvis man er syg, så skal man virkelig være syg-syg. Man kan godt komme til møder med en lille smule snot eller hoste, mener den unge DF-lokalformand.

Er man syg, bør man indkalde en suppleant, mener Tobias Brus Mikkelsen. To af de tre byrådsmedlemmer med mest fravær, løsgænger Malene Ringberg og Nye Borgerliges Karina Kirk, har dog ikke den mulighed.

Tobias Brus Mikkelsen er dog også lidt imødekommende ved at sige, at man bør kigge på, om mødeformen i de politiske udvalg kan gøres mere fleksible.

- Kan man være med online, hvis man er syg? Det synes jeg burde være muligt, for så kunne man jo måske godt deltage, selvom man var derhjemme.

På SkanderborgLIV's Facebookside debatterer Tobias Brus Mikkelsen flittigt med både Venstres Sebastian Bielefeldt Støckler og Socialdemokratiets Trine Frengler. Begge politikere gør opmærksom på, at eksempelvis sygdom hos børn eller andre forpligtelser i forbindelse med forældreskabet kan spille ind og resultere i fravær.

Netop den begrundelse bruger også Miriam Rahbek (V), der er nummer tre på listen over mest byrådsmedlemmer med mest fravær.

Det giver Tobias Brus Mikkelsen, der ikke selv har børn, dog ikke så meget for.

- De fleste er jo i et forhold, hvor man er to voksne i familien. Og der kan man jo så lige planlægge, hvordan man bedst får det til at gå op. Jeg kommer selv fra en familie med fem børn, så jeg ved, det handler om fleksibilitet. De fleste familier har også bedsteforældre eller andre i nærheden, som kan støtte.

Men er det ikke nemt for dig at tale om fleksibilitet i familier og bedsteforældre, når du ikke selv har prøvet at stå med syge børn i en travl hverdag?

- Jo, det er måske nemt at sige, når man ikke har erfaringen. Men jeg ved, at det er en borgerpligt at sidde i byrådet, og vil man gerne ændre noget i kommunen eller i politik generelt, så skal man jo være til stede, siger Tobias Brus Mikkelsen.

Der er et nyt boligområde på vej i Fruering/Anebjerg nogle (et ejendomsmægler-stenkast) - altså nogle få kilometer fra Skanderborg Fælled.

Her vil tre bygherrer nemlig opføre op mod 120 boliger over de næste år. Det nye boligområde skal bestå af en blanding af parcelhuse og rækkehuse samt en mængde såkaldte kompaktgrunde. På den type grund opfører man fritliggende huse på færre kvadratmeter på en mindre grund end et typisk parcelhus.

De mindre huse tiltaler forskellige målgrupper, forklarer Landinspektør Svend Smedegaard fra Land og Plan som laver projektplanlægning af det nye boligområde for tre forskellige bygherrer.

- Det er en boligtype, der lægger sig mellem et parcelhus og et rækkehus. Et fritliggende hus, men hvor der er mindre at holde. Det kan være attraktivt både som en startbolig for yngre købere, men også som en slutbolig for folk, der er fraflyttet et større parcelhus, men ikke kan se sig selv i et rækkehus eller lejlighed.

Politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget har godkendt, at der udarbejdes en lokalplan for det nye boligområde, og det arbejde går nu i gang. Det tager typisk op mod et år at udarbejde en lokalplan, så håbet er, at bygherrer omkring sommerferien næste år kan have en lokalplan at arbejde ud efter.

En gennemsnitlig byggegrund til et parcelhus er på omkring 900 kvadratmeter. En mindre grund er også lig med en lavere pris, og det er en fordel, når man skal investere i fast ejendom uden penge fra et tidligere salg.

- Det kan være attraktivt for yngre førstegangkøbere, der kan komme ind på boligmarkedet til en lidt lavere indstigningspris, forklarer Svend Smedegaard fra Land og Plan.

Det er ikke første gang, Land og Plan udarbejder en lokalplan i Skanderborg Kommune, hvor man har et godt samarbejde med forvaltningen, siger landinspektør Svend Smedegaard. En lokalplan som denne passer godt ind i kommunens vision om at kunne tilbyde forskellige boligformer.

- Det er også noget, bygherrerne lægger vægt på. At man ikke laver et stort område med bare én type bolig, men at man opdeler det med tre kategorier. Det giver en blandet beboersammensætning og kan opfylde behovet hos flere.

Svend Smedegaard understreger, at planen er foreløbig, og at der helt sikkert vil forekomme ændringer ud fra forvaltningens ønsker. Når lokalplanen er udarbejdet, skal den i offentlig høring.

Her får du et nyhedsoverblik fra Skanderborg.

Dette er en genudgivelse af en artikel, som rigtig mange af vores læsere viste stor interesse for. Vi genudgiver den for, at nye læsere kan få glæde af de flotte anmeldelser af områdets gode restauranter.

Hvis du skal ud og spise, og den skal have lidt ekstra gas, behøver du ikke tage til Aarhus for at få en god restaurantoplevelse ud over det sædvanlige. Flere restauranter i Skanderborg Kommune har et tårnhøjt niveau og har begejstret madanmelderne på Aarhus Stiftstidende.

Her har vi samlet tre anmeldelser af lokale restauranter som har kastet mange stjerner af sig.