Mange bud på solceller og vindmøller: Vi tager et kig på kommunens grønne planer
Skanderborg Kommune stiler mod at blive selvforsynende med grøn strøm inden 2030, og har nu udarbejdet retningslinjer for placering af vedvarende energianlæg.
Kommunen har modtaget 16 interessetilkendegivelser fra udviklere, der skal vurderes den kommende tid.
Kritikken går blandt andet på, at der er stor forskel på kompensationen, alt efter om det er solceller eller vindmøller.
Skanderborg Kommune vil være selvforsynende med grøn strøm i 2030, og nu begynder planerne så småt at blive konkrete.
I lang tid har kommunen – i dialog med både borgere og andre aktører – arbejdet på et sæt retningslinjer til, hvor der kan placeres vedvarende energianlæg.
Samtidig har de bedt interesserede udviklere indsende såkaldte interessetilkendegivelser.
Nu er begge dele klar, og tilbage står en grovsortering og politisk behandling. Dermed nærmer de første spadestik fra denne proces sig; formanden for Klima-, Miljø- og Planudvalget Claus Leick (SF) sagde på seneste byrådsmøde, at håbet er allerede at sætte projekter op i foråret.
Men hvad er det så, der skal behandles?
Det første punkt handler om retningslinjerne
I retningslinjerne ligger fokus især på de såkaldte dialogområder, men der indgår også andre retningslinjer, såsom et ønske om, anlæg om muligt skal kombineres, så de både indeholder solceller og vindmøller.
Dialogområderne og lige så vigtigt, de røde områder, handler om hvor der er mulighed for at placere solceller, vindmøller og en blanding.
- På en måde har vi brugt næsten to år og involveret en helt masse borgere for at konkludere, hvor de ikke skal stå. Når det så alligevel er super godt, så er det fordi det er et vigtigt skridt på vejen, sagde Claus Leick på byrådsmødet. Han fortsatte:
- Så vi ikke ender i den situation, som vi sad i for nogle år siden, hvor vi endte med at bruge en masse tid frem og tilbage på projekter, der overhovedet ikke kunne lade sig gøre. Det skal vi ikke ud i en gentagelse af. Hvis du ligger indenfor det røde område, så er der ikke umiddelbart mulighed for at stille noget op, fordi det kræver for meget, lød det fra Claus Leick.
Dialogområder dækker cirka 9.300 hektar alt i alt, og hvis kommunen skal nå målet kræver det 43 vindmøller på 150 meters højde, eller cirka 500 hektar solceller.
Derfor er der selvsagt ikke alle de hvide områder, der kommer til at indeholde vedvarende energianlæg. Hvor de placeres, afgøres blandt andet af, hvor udviklere ser en mulighed for at bygge.
Det andet punkt er nemlig interessetilkendegivelserne
Sideløbende med retningslinjerne har udviklere siden juni kunnet indsende "forhåndstilkendegivelser med ønsker om at etablere VE-anlæg i et samarbejde med kommunen og borgerne og virksomheder i de berørte lokalsamfund", som det så mundret lyder fra kommunen.
Der er kommet 16 tilkendegivelser, der nu skal behandles; først af kommunens sagsbehandlere i forhold til omkringliggende landskaber, boliger og lignende. Og så skal de behandles politisk, hvilket forventes at blive til novembers møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Seks af tilkendegivelserne er solcelleanlæg, seks er vindmøller og fire er hybride anlæg med både solceller og vindmøller. To af de rene solcelleprojekter ligger desuden i tilknytning til eksisterende vindmølleområder.
Men mere præcise placeringer er ikke blevet offentliggjort endnu. Men cirka-placeringerne ud fra overskrifterne er spredt rundt i det meste af kommunen, og nogle af projekterne ligger i hvert fald indenfor de røde områder.
Det gør det største på listen til gengæld ikke. Galten Energipark, en hybrid med både solceller, vindmøller og Power-to-X, har tidligere været fremme og fået kritik af naboerne, blandt andet i mediet Dit Ry.
Projektet ville med cirka 200 GWh opfylde mere end en tredjedel af kommunens mål, og ud fra tidligere projekttegninger er der altså en mulighed, hvis man ser på dialogområderne. Den ville ligge syd for Høver, mellem Høver og Storring, og indebære 150 hektar solceller og 8 vindmøller.
Hvad går kritikken på?
De mest fremtrædende kritikere er oftest dem, der ser ud til at blive naboer til energianlæggene, og når der kommer mere præcise lokationer, vil SkanderborgLIV naturligvis gerne høre dem.
Men i den politiske debat er der langt fra enighed om, hvor vidt der skal satses på vindmøller eller solceller.
På byrådsmødet fremhævede Claus Bloch (V), at der er forskel på kompensationen, alt efter om det er solceller eller vindmøller.
- For vindmøller er der noget, der minder om næsten 100 pct. kompensation for værditab og gener, mens der for solceller er mere symbolske beløb til at kompensere for deres tab. Det medfører ofte stavnsbindinger. Vi har den holdning, at det ikke er naboerne til solcelleparker, der skal betale prisen, sagde Claus Bloch.
Derfor mener Claus Bloch, at der skal undersøges flere muligheder for at give dispensation til vindmøller.
Mens Martin Frausing Poulsen fra Danmarksdemokraterne blandt andet synes vindmøllerne er for grimme:
- Jeg er til enhver tid imod at kommunen skal plastres til med vindmøller. De hører til på havet, lød det på byrådsmødet.
Og når det kommer til dispensation, er det ifølge borgmester Frands Fischer (S) lettere sagt end gjort. Især i de områder, der har såkaldt særlig landskabelig karakter.
- Vi testede det op mod ministeriet, og fik et svar der gik på noget i retning af “kan I ikke finde ud af at læse loven”, fordi loven jo siger, at det kan vi ikke gøre, når et område er udlagt med særlig national karakter. Jeg vil gerne være med til at udfordre det, men det er med værktøjer hos folketingspolitikerne, sagde han.
Claus Bloch fremhævede desuden et punkt, der også ofte optræder i Facebook-debatten om de vedvarende energianlæg:
- Man hører altid, hvorfor er der ikke solceller på de kommunale tage? Der bliver et stort pædagogisk forklaringsproblem.
Ja, hvad med tagene?
Et uddrag af kommunens svar er, at udbredelsen af solceller på de kommunale tage er i gang – det sker bare udelukkende i takt med, at kommunen bygger nye bygninger. Sådan lød det fra Torben Lykke Nielsen, der er leder af kontoret for Byggeri, Landskab og Miljø i Skanderborg Kommune.
- Når kommunen bygger nyt, kigger vi typisk på muligheden for at have solceller på bygningerne. Der er for nylig blevet bygget en daginstitution i Dyrehaven i Skanderborg, og der er lagt solceller på den, sagde Torben Lykke Nielsen dengang.
- Men for nogle år siden fik vi lavet en analyse af skoler, haller og andre bygninger, men rigtig mange af bygningerne er gamle, og tagkonstruktionerne er ikke dimensioneret til at bære den øgede last fra solcellerne, fortsatte han.
Der kom dog solceller på Mølleskolen i Ry og på Fælleden i Skanderborg.
Derudover er der argumentet om, at det ikke vil batte nok. I et debatindlæg i Uge-Bladet argumenterer næstformand i Klima-, Miljø- og Planudvalget Andreas Tang-Brock (S) for, at kommunen råder over cirka 2 hektar tage – hvilket altså vil være et stykke fra de cirka 500 hektar, der er behov for.
- Dertil kommer, at vi ikke har råderet over industriens tage. Vi understøtter allerede i dag industrien med grønne erhversstøttetiltag. Men i sidste ende er det virksomhedernes eget valg – og mange er heldigvis godt med, lød det videre i debatindlægget.
Hvad er målet med det hele?
Som led i Skanderborg Kommunes del i den grønne omstilling vedtog byrådet som nævnt et mål om, at producere grøn el svarende til 100 procent af kommunens forbrug.
Det står lige nu skidt til med det mål. Ifølge en opgørelse fra Energinet ligger Skanderborg Kommune nummer seks fra bunden, når det kommer til lokalt produceret vedvarende energi. Her bliver der udledt 188 gram CO2 per KWh i kommunen; i Lolland Kommune, der ligger på toppen, er det blot 10 gram CO2 per KWh.
Derfor begynder det da også at se en smule svært ud at nå målsætningen. Som borgmester Frands Fischer (S) sagde på et pressemøde efter møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget:
- Mit bud vil være, at vi nok er lige på nippet i forhold til målsætningen. Men vi var jo også enige om, da vi vedtog målsætningen, at det var voldsomt ambitiøst at vi skulle nå det – både i forhold til mængden, men også i forhold til tiden. Vi var dog også enige om, at det er bedst at have noget at skyde efter, sagde han, og tilføjede:
- Så kan man overveje, hvor meget man vil slå sig selv i hovedet, når man ved, at man har sat et højt mål. I idrættens verden ville man have haft et mål, der når op over overlæggeren, og så et realistisk mål – det har vi jo ikke, vi har kun det høje.