- Jeg har lige været ude og hakke hul på isen, lyder hilsenen fra Christian Bank.

Han står foran Vestermølle i tyk jakke og vanter, mens solen glimter i isflagerne på søen foran os.

Christian Bank er formand for Skanderborg Vinterbadeklub, der i daglig tale går under navnet Sviba.

En klub, han var med til at starte, og som råder over sauna og badebro fra Vestermølle i vinterbadesæsonen mellem oktober og maj.

Han har sagt ja til at fortælle lidt om vinterbadning i Skanderborg Sø, og til at guide denne journalist gennem sit første kolde dyb – nogensinde.

- Når man vinterbader, er der en million måder at gøre det på. Det vigtigste er bare at eksekvere. Du skal aldrig lige stikke tåen ned for at mærke, om vandet er koldt – for det er det, lyder et af de indledende råd fra Christian Bank.

Hvis det bliver "rigtig vinter", har Sviba mulighed for at tænde pumper ved badebroen, så der ikke skal hakkes hul i isen hver dag. Men isen er væk allerede, når denne artikel udkommer, og derfor har det ikke været nødvendigt i den nuværende sæson.

Det er den 11. sæson, vinterbadeklubben eksisterer, og de har netop haft åbent for tilmeldinger til den kommende sæson, og som vanligt er der hurtigt få billetter tilbage. Dog ikke lige så hurtigt som dengang, de var den eneste vinterbadeklub i byen.

- Før Vinterbybadet åbnede med sine 700 medlemmer, var vores medlemsskaber som festivalbilletter – de blev revet væk. Men nu vælger man aktivt, hvor man gerne vil være medlem, fortæller Christian Bank.

Han har shanghajet den erfarne vinterbader Birgitte Randrup Krog til at hjælpe mig lidt på vej, og vi følges ud på badebroen langs det frosne vand på Skanderborg Sø.

Inden har Christian Bank fortalt om både de sociale aspekter ved Vinterbadeklubben, der har familieskab med både løbeklub og kajakklub, og om de værdier, der hører til i klubben.

- Vi afklæder os tøj, politik og religion, når vi vinterbader. Det er vigtigt for os, at du ved, hvordan du opfører dig, når du kommer hertil, understreger han.

Så man skal være nøgen? 

- Der er mange besøgende her på Vestermølle, så når du går mellem klublokalerne og badebroen, er du tildækket. Men når du bader, er det helt tekstilfrit. Og i saunaen er du tildækket med et håndklæde, men ingen badetøj, siger Christian Bank.

Jeg tænker på den badedragt, som jeg – en smule optimistisk – har taget på under mit varme tøj, og spørger, hvorfor de har den politik.

- Der er både de praktiske grunde. Vi har et stykke at gå fra søen til sauna, og mange kvinder kunne blive ramt af blærebetændelse, hvis de skulle være iført koldt og vådt badetøj på den tur. Samtidig ville saunaen nemt komme til at lugte af vådt badetøj. Men det er også en del af præmissen, og jeg ville først føle mig nøgen, hvis jeg skulle bade med nogen, der ikke er nøgne, siger Christian Bank.

Nuvel. Skik følge eller land fly, som man siger. Det er mottoet, da jeg på gåturen med Birgitte Randrup Krog får endnu flere tip til at lave det kolde dyp. Iført intet andet end et badehåndklæde og badesandaler.

Hun foreslår at dyppe sig først, så vi bare kan skynde os ind i saunaen, når jeg er færdig.

- Bare ned og så op igen. Men prøv at give slip på vejrtrækningen. Og se, om du lige kan holde ud at være dernede i nogle sekunder, siger Birgitte Randrup Krog, inden hun tager bestik af hullet ved badebroen:

- Det er vigtigt, at vi sørger for, at isen er lidt væk, for det er så skarpt, at man kan skære sig på det. Så jeg plejer bare at blive ved med at holde fast i badestien.

Hun træder langsomt ned i vandet med dybe vejrtrækninger.

- Ja, det stikker, men det gør jo ikke noget, siger Birgitte Randrup Krogh, da hun er fuldt dækket af vandet.

Da hun er oppe igen, kan jeg mærke pulsen stige endnu mere. Jeg rækker håndklædet til Birgitte Randrup Krogh, og telefonen med kamera til Christian Bank, der har sluttet sig til os.

- En, to, tre. Træk vejret, træk vejret, træk vejret – supergodt, siger Birgitte Randrup Krogh, mens jeg med adrenalinen pumpende i kroppen laver det famøse kolde dyp.

Helt ned med nakken, hænderne klamrer sig til stien, og så op igen.

- Se, om du kan se sur ud nu, siger Christian Bank, da jeg er kommet op og har fået håndklædet omkring mig.

Og det kan jeg ikke. Han havde ret, da han tidligere beskrev det som naturens egen lykkefølelse.

På gåturen tilbage beskriver jeg det som en ud-af-kroppen-oplevelse at gøre noget, jeg synes er ubehageligt. Og mærke lettelsen over, at det nu er overstået.

Vi bevæger os roligt ind i saunaen, hvor jeg har mit håndklæde omkring mig, og fødderne til at hvile på et andet.

I saunaen går snakken livligt; Christian Bank fortæller om fødslen af sit seneste barnebarn, mens jeg bliver guidet til at mærke efter den kropslige reaktion.

Jeg spørger ind til, hvor lang tid de regner med at blive i saunaen, og sidder også og begynder at planlægge min hjemtur, mens nogle af de andre saunagæster ærgrer sig over, at der ikke er saunagus i dag.

- Typisk er det første dyp det hurtigste, hvor man virkelig mærker det. Mens man til det andet, og nogle gange også det tredje har nemmere ved at være lang tid i vandet, siger Birgitte Randrup Krogh, da vi evaluerer lidt på dyppet.

- Så... De fleste af jer går ud igen? Nu? spørger jeg, og har nok lidt svært ved at skjule min overraskelse.

De andre i saunaen taler videre om det dejlige ved at tage flere dyp, og samtalen glider tilbage på barnebarn og sommerhusture, mens jeg summer lidt i varmen.

Christian Bank fortalte tidligere, at klubbens 220 medlemmer har en stor diversitet, og aldersgruppen spænder fra 18 til 84, med en overvægt af de 50-60-årige.

- Skal du ud tre gange, eller hvad? spørger en af saunagæsterne mig.

- Naaaeerj, jeg er ikke sikker på, at jeg skal ud igen, trækker jeg.

- Jo, det skal man da. Det er den bedste måde at slutte af, siger Christian Bank, og tilføjer:

- Ellers tror jeg, at du vil komme til at fortryde det. Det bliver en helt anden oplevelse.

Birgitte Randrup Krog supplerer:

- Hvis du skal lave den klare, journalistisk-antropologiske undersøgelse, hvor du virkelig sætter dig ind i kilderne, så...

Jeg prøver at forklare, at jeg lige havde forberedt mig mentalt på at gøre det én gang. Men jeg kan godt mærke, at slaget er tabt, og især Birgitte Randrup Krogs argument er svært at sige imod.

- Vi kan jo ikke tvinge dig, men hvis du beslutter dig for at gøre det, så vil jeg gerne gå med dig, siger Birgitte Randrup Krog.

Inden længe befinder jeg mig tilbage på badebroen. Adrenalinen pumper ikke på samme måde, og jeg tager mig selv i at tænke, at nu skal det overstås. En, to, tre.

- Var det ikke lidt anderledes? spørger Birgitte Randrup Krog, da jeg er kommet op.

- Jo – men mest fordi jeg faktisk synes det var hårdere, siger jeg med håndklædet knuget omkring mig.

- Måske du også har følt dig en lille smule tvunget til det, siger min medbader, og jeg griner lidt nervøst, mens hun også dypper sig anden gang.

Vi møder de fleste af vores sauna-kompagnoner på tilbagevejen, og det er tydeligt, at alle skal ud igen.

Dem, der nøjes med to dyp, tager bare en hurtig tur ind i saunaen igen. De plejer ikke at tage et brusebad bagefter; det er en af fordelene ved det ferske vand.

- Der er stor forskel på salt- og ferskvand. Det ferske vand er tyndere, og kommer mere ind i ørerne. Men til gengæld føler du dig ren af vandet, hvorimod saltvandet klistrer. I hvert fald på det her tidspunkt, hvor der ikke er alger. Og så slipper du også for brandmænd i ferskvandet, siger Christian Bank.

Saunaen er stuvende fuld, og vi må klemme os sammen. Jeg sidder der lige til at få varmen, og så hopper jeg ind for at få tøj på igen. Ude i bilen spørger min mand, om jeg nu skal til at være vinterbader:

- Nej, det tror jeg altså ikke. Men det var da sjovt at prøve.

I januar blev næste etape af den nye skole i Hørning vedtaget. Den skal gøre plads til 4.-9. klasse.

Imens undrer en forælder til tre af de nuværende børn på skolen sig over, at der stadig er en hastighedsgrænse på 80 km/t på vejen foran skolen. En fartgrænse, der ikke står til at blive fjernet i forbindelse med anden etape af skolebyggeriet.

- Jeg ved ikke, om der skal køres et barn ned, før der bliver gjort noget, siger Steffen Groes Reker, der er kørelærer og altså far til tre børn på Sommerbæk Skole.

Skolen i Hørning bygges i to etaper, og første etape omfattede daginstitution, hal og skole for 0.-3. klasse. Den ligger i udkanten af Hørning, og skal være en del af det kommende Sommerbæk-kvarter.

Men som det er nu, ligger skolen ud til Blegindvej udenfor byzone, og på vejen forbi skolen er hastighedsgrænsen 80 km/t.

- Jeg forstår ikke, at man bygger en ny, fin skole, med fine stisystemer og tunnel til cyklister, som jo er rigtig fint – og så alligevel holder fast i, at vejen fra byen ud til skolen skal have en hastighed på 80 km/t. For hvis jeg kigger rundt på for eksempel Giber Ringvej og Herredsvejen, så er der strækninger på 60 km/t. Så det giver ikke mening, at det er 80 km/t foran en skole, siger Steffen Groes Reker.

I et skriftligt svar til SkanderborgLIV fremhæver Skanderborg Kommune netop cykelstierne, der skal sikre gode forhold for cyklister, og at der er anlagt en tunnel til de lette trafikanter.

Men den bliver ikke brugt i tilstrækkelig grad, lyder det fra Steffen Groes Reker.

- En ting er, at der er rigtig mange børn, der bevæger sig langs vejen, hvor bilerne kører så stærkt. Men der er også børn, der krydser vejen. Og så har man ikke gjort nok. For bliver de ramt med 80 km/t, kommer de ikke hjem fra skole, siger Steffen Groes Reker, og tilføjer:

- Fodgængere og cyklister er af natur dovne mennesker. De tager en lige vej. Man får ikke dem til at tage længere, fordi det er en mere sikker vej.

I det skriftlige svar fra kommunen understreger Lars Kronholm, leder for Klima, Veje og Mobilitet i Skanderborg Kommune, at det ikke er et tilstrækkeligt grundlag, at nogle børn vælger ikke at benytte den sikre tunnel. Men han lover, at kommunen vil sætte skilte op, der skal huske børnene på den sikkerhed, tunnellen giver.

Ifølge Sydøstjyllands Politi er det kommunen, der skal henvende sig for ændrede hastighedsgrænser omkring skoleveje – og det har kommunen altså ikke.

Det på trods af, at også skoleledelsen gerne så, at hastighedsgrænsen blev sænket.

Det siger Jan Uhre Thomsen, der er skoleleder på Bakkeskolen og Sommerbæk.

- Vi har flere gange bragt det videre i systemet, for vi synes også 80 km/t er for meget, siger Jan Uhre Thomasen, der dog understreger, at skolevejen grundlæggende fungerer:

- Når man ser det herude, så tænker man ikke, at der er et problem. For der er lavet tunneller, så ingen børn behøver at krydse vejen. Og der er dobbeltoptrukket i den ene side, så der er cykelsti hele vejen. Det eneste er den høje hastighed.

Lars Kronholm fra Skanderborg Kommune skriver i svaret, at Skanderborg Kommune "vil genvurdere behovet for en eventuel ændring af hastighedsgrænsen", når de nye boliger bliver bygget på den modsatte side af skolen.

Indtil da er Steffen Groes Reker frustreret. Han peger på, at der ikke er skilte på Blegindvej, der fortæller bilisterne, at det store røde byggeri er en skole:

- Alt ville jo hjælpe. Et andet eksempel kunne være skolepatrulje – men der er jo ikke nogen store børn endnu, og der kan nå at gå mange elever over vejen inden da. Og selvom jeg egentlig mener, at mine børn er store nok til at færdes i trafikken, så ved jeg også, at børn kan tage fejl, siger han.

Det er svært ikke at bekymre sig, når børnene bliver sendt ud i vintermorgenen med cykelhjelm og reflekser på skoletasken.

Derfor er det heller ikke en sjældenhed, at forældre peger på usikre forhold på børnenes vej til og fra skole.

På SkanderborgLIV har vi talt med Steffen Groes Reker, der er bekymret for den høje hastighed på vejen foran Sommerbæk Skole i Hørning.

Og for nogle uger siden beskrev TV2 Østjylland flere forældres utilfredshed med dårlige forhold omkring Mølleskolen i Ry.

Derfor har vi spurgt Skanderborg Kommune, hvilke projekter der er på vej, som skal understøtte sikre skoleveje.

Lars Kronholm Christensen, der er leder for Klima, Veje og Mobilitet i Skanderborg Kommune, har givet os en liste over otte kommende cykelstiprojekter, der ifølge kommunen er med til at sikre skolevejene. Dem gennemgår vi herunder.

Han skriver desuden:

- Ud over ovenstående arbejder vi også sammen kommunens landsbyer om tiltag, der skal bidrage til at sænke hastigheden og dermed også øge trafiksikkerheden og skabe sikre skoleveje.

Her får du et overblik over nye butikker på vej i Skanderborg.

Kommunen skal være endnu bedre rustet til at hjælpe borgere i krisesituationer, og derfor er byrådet enige om at styrke det lokale beredskab.

Det skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse som opfølgning på ugens byrådsmøde.

Baggrunden er Beredskabsstyrelsens udmelding i sommer, hvor alle danskere blev anbefalet at sikre, at man derhjemme kan klare sig tre dage i en krisesituation.

Frands Fischer siger følgende om investeringerne:

- Vi håber selvfølgelig aldrig, at vi får brug for materialet, men vi skal sikre, at de borgere, vi har ansvar for på vores plejehjem og botilbud, ikke efterlades uden basal, livsvigtig forsyning i en krisesituation. Det indkøbte materiel skal være med til at sikre, at vi kan handle hurtigt og effektivt i tilfælde af en akut opstået nødsituation.

I alt afsættes knap tre millioner kroner til indkøb af materiel, der skal forbedre kommunens evne til at håndtere en eventuel nødsituation.

Tiltagene følger Beredskabsstyrelsens anbefalinger om, at borgere, også dem der bor i kommunalt regi, skal kunne klare sig i mindst tre døgn ved svigt i forsyningen af el, vand og varme.