"Fantastisk, stort naturområde lige op ad Skanderborg" lader vente på sig: Nu er vigtig brik sikret
Et projekt i Illerup Ådal sigter mod at omdanne 290 hektar landbrugsjord til natur for at forbedre klimaet ved at reducere CO2-udledningen med 5.000 ton årligt.
Men det er blevet forsinket, fordi det tager længere tid end forventet at lave frivillige aftaler med lodsejerne i området.
Et storstilet projekt om at omdanne landbrugsjord til et stort naturområde, der giver plusser på klima-kontoen i kommunen har været i gang siden 2021.
Ovenikøbet i Skanderborg bys baghave, Illerup Ådal.
Og nu er første aftale faldet på plads, så Naturstyrelsen overtager en landbrugsejendom i området.
Men selvom det er en vigtig brik, så er der et stykke vej igen, før skanderborgenserne kan gå ture blandt de nye vådområder og se genoprettet natur.
Det fortæller Marie Louise Simmelsgaard Platz, der er projektleder fra Naturstyrelsen i Søhøjlandet.
- Det har været lidt trægt at få jordfordelingen i gang, og jeg havde håbet på, at vi havde været længere i jordfordelingen. Så der kommer til at gå nogle år endnu. Det kræver jo, at vi har aftaler med alle lodsejere, og det har vi ikke endnu. Og det er man nødt til at give den tid det tager, siger Marie Louise Simmelsgaard Platz.
Klimabesparelser, plads til natur og arkæologi
Naturstyrelsen udfører projektet i samarbejde med Skanderborg Kommune og Museum Skanderborg, og udtagningen af lavbundsjord er "et helt centralt element" i kommunens klimaplan.
Hvad skal projektet i Illerup Ådal opnå?
Projektområdet er ca. 290 hektar - 2,9 kvadratkilometer - stort, og vil kunne bidrage med en samlet reduktion på ca. 5.000 ton CO2-ækvivalenter pr. år, svarende til 17,8 ton CO₂-ækvivalenter pr. hektar pr. år.
Ekstensiveringen af landbrugsdriften i projektområdet samt de tiltag, der gennemføres med bl.a. overrisling med drænvand fra oplandet vil desuden kunne bidrage med en kvælstofreduktion på ca. 9,3 tons N pr. år, svarende til 32 kg N pr. hektar pr. år.
Derudover vil gennemførelse af projektet understøtte en forbedring af vandløbskvaliteten, og i den nedre del af ådalen vil ophør af pumpedriften betyde, at der naturligt dannes en sø.
Det er da også det primære formål med projektet i Illerup Ådal.
Men det er også et mål at skabe mere plads og rum for mere natur. "Et fantastisk, stort naturområde lige op ad Skanderborg", er håbet:
- Det er jo en helt fantastisk ådal, en ret markant tunneldal fra den sidste istid, og det er et flot landskab, som Skanderborg har lige ved siden af, og det er jo noget af en mulighed med sådan et projekt – at det kan blive et stort naturområde lige ved siden af byen, siger Marie Louise Simmelsgaard Platz.
Derudover er der også store arkæologiske værdier i området. Arkæologer har endnu kun udgravet omkring 40 procent af Offermosen, hvor der er fundet store mængder våben, der i jernalderen blev ofret i den daværende sø.
Første køb skal sætte skub i aftaler
Men inden klimabesparelserne, naturgenopretningen og de arkæologiske undersøgelser kan komme videre, er der 44 lodsejere og en række sommerhusejere, der bliver påvirket af planerne, som skal omfatte cirka 290 hektar, hvilket svarer til 2,9 kvadratkilometer.
Derfor er det et gennembrud, at Naturstyrelsen i sidste uge kunne annoncere, at de har købt ejendommen Alken Vestergård og de tilhørende 62 hektar.
For projektet beror på frivillige aftaler med landmændene om, at de enten omlægger deres drift mod en kompensation, at de sælger jorden, eller at de får anden dyrkningsbar landbrugsjord i nærheden af deres ejendom.
Hvis en lodsejer pure nægter at indgå en aftale, er der ikke lagt op til konsekvenser. I stedet må Naturstyrelsen, kommunen og museet gentænke projektområdet.
Grunden til Alken Vestergård kommer både til at blive udtaget til natur, men også som erstatningsjord til nogle af de lodsejere, der skulle ønske det.
Dertil kommer sommerhusejerne langs Alkenvej, der vil blive påvirket af, at pumpestationen efter planen skal lukkes og området ikke længere skal drænes.
Næppe nogen effekt i risiko for oversvømmelser
For at undgå oversvømmelser på deres grunde som følger af projektet, er planen ifølge Marie Louise Simmelsgaard Platz, at der skal sættes en spuns i jorden, og formentlig også laves et lille slags dige, der beskytter sommerhusejerne mod den øgede vandstand.
Men de er stadig i risiko for oversvømmelser fra Mossø, der sammen med de øvrige Himmelbjergsøer blev udpeget som risikoområde af Kystdirektoratet i efteråret.
Dén oversvømmelsesrisiko kommer klima-lavbundsprojektet i Illerup Ådal ikke til at gøre det store ved, understreger Marie Louise Simmelsgaard Platz.
- Der er trods alt så meget mere vand i Gudenåsystemet, at projektområdet med sin begrænsede størrelse ikke vil kunne mærkes i den sammenhæng. Til sammenligning udgør projektområdet en halv procent af hele Mossøs opland, siger hun, og tilføjer:
- Det er klart, at mange af de projekter er med til at bremse vandet på sin vej, men et enkeltstående projekt som vores får næppe nogen mærkbar effekt i forhold til risikoen for oversvømmelser.
Først når både aftaler med lodsejerne og sommerhusejerne er på plads, kan Naturstyrelsen gå i gang med at nedlægge eller omlægge dræn i området.
Det skulle efter planen udføres i 2026, men ifølge Marie Louise Simmelsgaard Platz kommer det tidligst til at kunne opleves i 2027.