Slag, spyt og krads fra demente beboere: Plejehjem får påbud for manglende beskyttelse af ansatte
Stigende vold mod ansatte følger i kølvandet på tungere og mere udadreagerende beboere. I Fællesskabets Hus i Ry har personalet manglet både redskaber og systemer til at håndtere det. Derfor har Arbejdstilsynet nu grebet ind.
Vredesudbrud, krads, spyt og slag er blevet en del af hverdagen for personalet på plejehjem rundt i landet, hvor et stigende antal demensramte borgere kræver mere pleje og medarbejderne har brug for mere uddannelse.
Sådan er det blandt andet i Fællesskabets Hus i Ry, hvor flere medarbejdere beskriver at have været udsat for både fysisk og psykisk vold og at have stået alene med udadreagerende beboere uden mulighed for at trække sig og uden at vide, hvad de skulle stille op.
Derfor har Arbejdstilsynet grebet ind. Tilsynet konkluderer, at ledelsen på plejehjemmet ikke har gjort nok for at forebygge vold og beskytte sine ansatte. Episoder blev ikke indberettet tilstrækkeligt og personalet manglede de nødvendige redskaber til at håndtere situationerne.
Ledelsen erkender problemerne og er i gang med at rette op. Men sagen rejser et større spørgsmål: Hvordan passer vi godt nok på dem, der passer på vores ældre - når beboerne bliver mere syge, mere demente og mere udadreagerende?
Råb, slag og fingre vrikket om
I påbuddet fra Arbejdstilsynet, som SkanderborgLIV har fået aktindsigt i, beskrives en række konkrete episoder med vold og trusler mod personalet i Fællesskabets Hus.
Personalet fortæller blandt andet om en beboer, der “råber, skriger, spytter, napper og kradser” de ansatte. Ifølge medarbejdere har hun “vrikket fingre om” på personalet og de oplyser om hyppig – næsten daglig – udsættelse for udadreagerende adfærd. Situationen er ifølge rapporten blevet værre over tid, og medarbejdere fortæller, at de ofte står meget tæt på beboeren og føler sig utrygge.
Om en anden beboer, beskriver de, at denne “griber ud efter ansatte, holder dem fast og slår ud efter dem”. Ved en tidligere episode har vedkommende slået ud efter personalet.
Én medarbejder har fået en konkret fysisk skade i hånden/fingeren, som har ført til en sygemelding.
- Vi anerkender fuldt ud, at vi skal blive bedre til at forebygge, registrere og analysere episoder med vold, siger distriktschef Birte M. Andersen.
Påbuddet
Arbejdstilsynet har givet to påbud til Skanderborg Kommune efter tilsyn i Fællesskabets Hus Ry. Det ene påbud handler om, at personalet udsættes for passiv rygning fra beboere, som ryger op til 60 cigaretter dagligt. Det andet påbud handler om manglende forebyggelse af vold og trusler mod ansatte fra beboere. Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdsmiljøet ikke er forsvarligt, og kræver konkrete tiltag og tilbagemeldinger senest 1. maj og 1. juli 2025.
Fem vigtigste pointer:
Påbud om forebyggelse af vold:
Arbejdstilsynet vurderer, at kommunen ikke forebygger risikoen for vold mod de ansatte godt nok. Flere ansatte har oplevet fysisk og psykisk vold – fx slag, krads, spyt og trusler.
Manglende registrering og systematik:
Voldsepisoder bliver ofte ikke registreret, fordi ansatte er i tvivl om definitionen af vold og hvornår man skal melde episoder. Risikoen for vold er af ledelsen ikke blevet kortlagt tilstrækkeligt. Det forhindrer et overblik og effektiv forebyggelse.
Utryghed og fysisk belastning blandt personalet:
Flere ansatte føler sig utrygge i arbejdet med bestemte beboere og har fået skader – fx i hænder og håndled. Personalet oplever, at der mangler klare arbejdsgange og støtte til at håndtere situationerne.
Påbud mod passiv rygning:
Arbejdstilsynet kræver, at ansatte ikke længere udsættes for passiv rygning fra beboere i Atelieret. To beboere ryger omkring 60 cigaretter dagligt, og personalet har ikke haft held med at få opsat luftrensere eller lavet udluftningsaftaler.
Ledelsesmæssige ændringer og frister:
Kommunen har fået ny konstitueret leder - som sidenhed er blevet fastansat - efter tilsynsbesøget. De skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, hvordan de efterkommer påbuddene senest 1. maj (passiv rygning) og 1. juli (vold).
Sofie Ramy Corfitsen Reckweg, der er leder af Fællesskabets Hus, peger på, at usikkerhed og manglende støtte også har spillet ind:
- Vi har ikke haft nok fokus på, hvad krænkende adfærd egentlig er. Mange medarbejdere har ikke vidst, hvem de skulle spørge, eller hvordan de skulle få hjælp til at indberette. Det arbejder vi på nu, både teknisk og fagligt, siger hun.
Hun tilføjer, at vold og krænkelser er ofte gråzoner. Det vigtige er, at medarbejderens oplevelse bliver taget alvorligt – også selvom andre måske ikke ville opleve det samme som vold.
- Definitionen af vold handler i sidste ende om, hvordan du oplever det. Når noget føles krænkende, skal det tages alvorligt, og vi bruger det også til at sætte gang i en dialog i personalegruppen, siger Sofie Reckweg.
Hun fortæller, at plejehjemmet i dag arbejder mere systematisk med at opdage og analysere mønstre:
- Det er vigtigt med tilsyn, fordi det hjælper os med at få øje på ting, vi ikke selv har set i tide. Vi er allerede blevet bedre til at opdage problemer tidligere – og til at reagere hurtigere.
På trods af problemerne mener Birte M. Andersen, at arbejdsmiljøet i Fællesskabets Hus er godt:
- Vi har haft en svær periode hen over efteråret og vinteren, hvor ledelsen var udskiftet. Men nu har vi et super godt arbejdsmiljø, og det kan vi også se i vores sygefravær, der ligger på 2,0 procent, og det er meget lavt, siger hun.
Stigende vold og flere beboere med demens
Antallet af voldsepisoder mod ansatte på landets plejehjem er steget markant de seneste år.
Ifølge en undersøgelse fra TV2 blev der i 2019 registreret 3.623 tilfælde af vold mod ansatte på plejehjem. I 2023 var tallet steget til 5.186. Samtidig viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at hver tredje ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen oplever et psykisk belastende arbejdsmiljø præget af vold, trusler, mobning eller stress.
Også i Skanderborg mærker man udviklingen.
- Jeg har været i faget i 25 år, og jeg kan sagtens se, at borgerne er blevet dårligere – både mentalt og fysisk. Det gør det sværere at være ansat. Mange beboere reagerer i afmagt, og vi oplever både fysisk og psykisk vold. Det er noget, vi skal være på forkant med, siger Distriktschef Birte M. Andersen.
Forklaringen på stigningen i voldsomme episoder kan ifølge både ledelsen og forvaltningen hænge sammen med, at beboerne er ældre og dårligere, når de flytter ind.
- Vi bliver jo ældre, og mange klarer sig længe i eget hjem. Det er først, når hjernen sætter ud – når man bliver glemsom, får vrangforestillinger eller bliver angst – at man ikke længere kan være i egne rammer. Derfor er beboerne ældre, mere syge og ofte svært demente, siger Birte M. Andersen.
Ifølge Morten Pors Ilsøe, chef for Sundhed, Omsorg og Handicap i Skanderborg Kommune, er det en tydelig udvikling man ser alle steder:
- For 10 år siden var det gennemsnitlige ophold på plejehjem omkring op til 3,5 år. Nu er vi nede på 2,6 år – både i Skanderborg og på landsplan. Det betyder, at de ældre, der flytter ind, er i dårligere tilstand og har mere komplekse plejebehov, siger han.
Samtidig viser en lokal opgørelse, at demens fylder stadig mere. I 2024 var 90,7% borgerne på Skanderborgs plejecentre diagnosticeret med demens eller mistanke om moderat til svær udvikling af demenssygdom i 2024.
- Der er en tydelig stigning i andelen af borgere på vores plejehjem, der har demens eller symptomer på demens. Det er et vilkår, der fylder mere og mere og som kræver målrettet faglig udvikling, siger Morten Pors Ilsøe.
Sådan forsøger de at mindske volden
Der findes ingen nem løsning, når en borger med demens pludselig bliver udadreagerende, men i Fællesskabets Hus arbejder ledelsen målrettet på at gribe ind tidligere og støtte personalet bedre.
- Det handler om at analysere situationerne og forstå, at ikke to episoder er ens, siger leder af plejehjemmet Sofie Ramy Corfitsen Reckweg.
Ledelsen i Fællesskabets Hus har sat flere tiltag i gang for at forebygge vold og utryghed. Et fokusområde er arbejdet med krænkende adfærd, hvor et fast Trio-samarbejde mellem tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder skal sikre, at episoder bliver set og registreret.
Samtidig afholdes triagemøder, hvor beboere vurderes i farvekategorier - rød, gul, grøn - alt efter adfærd og plejebehov. Det gør det lettere at handle hurtigt og målrettet.
Der bruges også alternative metoder i det daglige arbejde. Sanseterapeuter arbejder med beroligende tryk, mens musikterapeuter aktiveres i mødet med de mest lukkede borgere.
- Vi havde en borger, der bare gik rundt uden sprog og uden kontakt. Så prøvede vores musikterapeut stille og roligt at gå ved siden af hende og synge ‘Jeg ved en lærkerede’. Pludselig sang beboeren med – og til sidst havde de kontakt. Det er sådan nogle anderledes tilgange, der nogle gange virker, siger Birte M. Andersen.
En ny handleplan er også under udvikling i samarbejde med medarbejderne, og i afdelinger med særligt krævende borgere bliver der i perioder sat ekstra personale ind.
Løsninger og forebyggelse af vold mod personalet
For at løse og forebygge situationer med vold bruger Fællesskabets Hus følgende metoder, forklarer ledergruppen:
TRIO-samarbejde: Består af tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder. Gruppen mødes for at drøfte bl.a. krænkende adfærd, indberetninger og trivsel. Skal sikre, at medarbejderne bliver hørt og støttet.
Triagemøder: Beboere vurderes i farvekoder: rød, gul eller grønafhængigt af adfærd og plejebehov. Formålet er at opdage udfordringer tidligere og sætte ind hurtigt og målrettet.
Demenskoordinator: Bliver inddraget ved borgere med udadreagerende adfærd eller uafklarede forløb. Observerer, rådgiver og hjælper med at finde årsager og løsninger. Ofte også involveret allerede før indflytning.
Tværfaglige statusmøder: Møder hvor plejepersonale, terapeuter, sygeplejersker og demenskoordinatorer samarbejder om komplekse borgere. Sikrer fælles blik på adfærd, trivsel og indsats.
Supervision: Bruges til at drøfte konkrete episoder. Medarbejdere i belastede afdelinger får løbende adgang til supervision – fx med fokus på relationsarbejde, grænsesætning og følelsesmæssig belastning. Skaber støtte og refleksion.
Sanseterapeut og musikterapeut: Sanseterapeuten arbejder med tryk, ro og sansestimulering til beboere, der er overstimulerede eller urolige. Musikterapeuten kan eksempelvis bruges til borgere, som har svært ved kontakt på anden vis.
Ekstra personaleressourcer i pressede afdelinger: Ledelsen kan i perioder tildele flere medarbejdere til afdelinger med særligt krævende borgere.
Styrket arbejde med krænkende adfærd: Fokus på, hvad der defineres som krænkende – også psykisk. Skal gøre det lettere for medarbejdere at sige fra og registrere episoder korrekt og systematisk.
Opdateret demensfaglig viden: Nogle Sosu’er tilbydes ekstra demenskurser. Der trækkes på kommunens demenskonsulenter og nøglepersoner, der kan støtte lokalt i komplekse situationer.
Byggeri af nye demensvenlige plejehjem: Nye plejehjem opføres i Galten, Låsby og Anebjerg med fysisk indretning, der understøtter borgere med demens. Fx klare strukturer, mindre overstimulering og bedre akustik.
Dialog og forventningsafstemning med pårørende: Ledelsen arbejder på at inddrage pårørende, men også sætte faglige grænser. Nogle beboere bliver overstimulerede af fællesaktiviteter – selvom pårørende ønsker dem inkluderet. Her er det vigtigt, at personalet får opbakning til faglige beslutninger.
Men ikke alle udfordringer handler om faglighed. De pårørende kan også spille en rolle.
- Det er et klassisk dilemma. Mange pårørende vil gerne have deres demente mor med til sang og dans i fællessalen. Men nogle beboere bliver overstimulerede og har faktisk brug for ro. Det kan være svært at forklare – men det kan være dét, der udløser en voldsom reaktion, siger Birte M. Andersen.
Netop balancen mellem faglig indsigt og rummelighed er et emne, kommunen løbende diskuterer. Ifølge chef for Sundhed, Omsorg og Handicap Morten Ilsøe, har Skanderborg valgt en model, hvor alle plejehjem skal kunne rumme borgere med demens i alle faser - også de særligt krævende - hvorimod andre kommuner har skabt plejehjem med særlige demensafsnit.
- Det betyder, at alle plejehjem får højere takster. Det giver fleksibilitet, men stiller også store krav. Derfor taler vi også løbende om, om det stadig er den rigtige model, siger Morten Ilsøe.
- Vi har et stærkt stigende antal ældre, og derfor er der også nye plejehjem på vej i Galten, Låsby og senere Anebjerg ved Stilling. I den proces tænker vi meget i, hvordan de fysiske rammer kan understøtte mennesker med demens, som der kommer flere og flere af.