Hvert andet minut løfter Mads Reese armen og vinker til en forbipasserende på Adelgade. Halvvejs gennem snakken med SkanderborgLIV må interviewet afbrydes, da et par stikker hovedet ind og siger hej til Mads, der er tilbage i de lokaler, hvor mange i Skanderborg kender ham fra. Hans butik får en særdeles prominent placering på Skanderborgs handelsgade, og da han er født og opvokset i byen, og kender alt og alle, er det svært at finde tid til at få noget fra hånden.

- Vi glæder os, hilser en mand på gaden gennem den åbne butiksdør.

Altså, har du bestilt folk til at gå forbi, mens jeg er her?

- Nej, jeg er jo gammel Skanderborgdreng, så jeg kender gud og hver mand. Hvis jeg er ude og handle med familien, siger mine børn "hold nu kæft, far, kan du ikke lade være med at hilse på alle, det tager jo en evighed", siger 46-årige Mads Reese.

Men arbejde skal han. Faktisk har han travlt. Han åbner nemlig dørene til sin butik, Reeses Flasker, den 1. oktober. Bare tre dage efter er der Mørkt Nat, så det bliver en vild åbningsuge. Lige nu har Mads Reese forrygende travlt med at klargøre lokalet, samle møbler, indrette, indkøbe og udtænke. Det er kun et par måneder siden, at han besluttede sig for at åbne sin egen butik efter nogle måneder hos vinbaren La Klas i Lille Nyhavn.

- Da jeg stoppede der skulle jeg finde på noget at lave, og flere af mine kammerater sagde, at jeg skulle få åbnet den vinhandel. Men, jeg tænkte, det var en for stor mundfuld. Men folk blev ved med at sige det, og så var jeg jo nødt til det.

Sidste år detonerede der lidt af en bombe på Adelgade, da Skanderborg Vinhandel meddelte, at butikken ville flytte til Odder. Mads Reese arbejdede 10 år i butikken, men rykkede ikke med til nabokommunen. Siden da har lokalet stået tomt. Indtil Mads Reese i sin sommerferie besluttede sig for at lave om på det.

- Der er ikke altid så langt fra idé til handling for mig, og sådan kan jeg bedst lide det. Jeg stod i en situation, hvor jeg havde muligheden og økonomien til at gøre det, så nu skulle det sgu være.

Mads Reese har takket være en arv det økonomiske overskud til at indrette butikken uden at skulle gå alt for meget på kompromis. Det er altid forbundet med en vis risiko at åbne en butik, og som han selv siger, er det ikke sikkert, det havde været helt så nemt at få banken med på idéen.

- Jeg havde lagt et budget på 400.000, og det har jeg da allerede fordoblet. Men det skal også se godt ud, når folk kommer ind. Men jeg vil gerne have fokus på helt almindelige mennesker, der skal have en god flaske vin eller noget godt øl. Jeg skal ikke have et varelager til en halv million.

En del af butikken kommer til at bestå af et langbord med plads til 30 gæster. Her kommer Mads Reese til at holde smagninger på forskellige lækkerier, blandt andet har han allerede nu planlagt en aften, hvor gæsterne kan smage rom fra det hæderkronede, hedengangne Caroni-destilleri.

Mads Reese vil med Reeses Flasker gerne være med til at skabe noget liv i Adelgade, hvor der er opstået en fortælling om butiksdød og trange tider.

- Jeg synes, det er synd, når der er tomme butikker i byen. Jeg tror på, at når vi er nogle stykker, der virkelig vil det og hjælper hinanden, så kan vi skabe masser af liv hernede. Det er en god by, og det er nogle dejlige mennesker, der bor her, siger Mads Reese.

Det er ikke ligefrem bag computeren i færd med at oprette selskaber, udarbejde strategiplaner og bygge hjemmesider, at Mads Reese har sin force. Han emmer af energi, ordene vælter ud af munden på ham, og derfor glæder han sig også til at åbne dørene til butikken.

- Jeg skal ud og snakke med mennesker, tale om vin og arbejde på gulvet. Alt det administrative, det er sgu ikke mig. Det er dræbende. Det her projekt, den romantiske idé om at åbne en butik... Jeg er blevet meget klogere meget hurtigere. Bare det at stifte et ApS-firma, når man handler med vin og spiritus er sindssygt bøvlet. Der er så meget arbejde i det.

Fordelen ved at være vokset op i byen og have et stort netværk er selvfølgelig, at Mads Reese har kunnet trække på det netværk, og deres kompetencer, i arbejdet med at åbne Reeses Flasker.

- Det her er lykkedes mig takket være mit netværk. Revisoren er anbefalet af en kammerat, udlejeren Finn Damgaard kender jeg, advokaten, der har hjulpet mig, har jeg kendt i mange år og en kammerat hjælper mig med kasseapparat og så videre.

Hvorvidt Mads Reeses netværk også kommer og hjælper med at samle de mange reoler, hylder, borde og stole, der lige nu fylder butikslokalet, det er knapt så sikkert. Der venter ham mange timers hårdt arbejde endnu, inden butikken kan åbne. Men sikkert er det i hvert fald, at Skanderborg allerede har fået øjnene op for, hvad han er i gang med. Og det er jo en god start.

- Jeg har fået så vanvittigt mange positive tilkendegivelser fra byen. Jeg får sgu nærmest våde øjne. Det er vildt, siger Mads Reese.

Himmelbjerget løb med en del overskrifter i sidste uge.

Efter byrådsmødet kom Skanderborg Kommune med nyheden om, at man køber Hotel Himmelbjerget og grunden, hvor Hotel Julsø stod inden branden i 2020. Hotel Himmelbjerget kommer på en eller anden måde til at indgå i planerne for et nyt turistcenter ved tårnet, men det har stadig lange udsigter, for kommunen overtager først hotellet til januar 2027.

Men planerne om en overhaling af området ved Hotel Julsø er noget tættere på at blive realiseret, i først omgang med byggeriet af "Himmelbroen". Det nye kajanlæg, som blev vedtaget tidligere i år, bliver adgangsportal for Himmelbjerget fra søsiden, og byrådet har afsat 11 millioner kroner til projektet. I forbindelse med byggeriet af broen opdateres de eksisterende toiletbygninger ved området, og der skal anlægges et madpakkehus og måske også en lille cafe.

Ifølge Venstres Jens Szabo, som sidder med i den styregruppe, der i fire år har arbejdet med fremtidens Himmelbjerg, begynder anlægsarbejdet på Himmelbroen efter planen allerede dette efterår.

- Det bliver rigtig rigtig godt, men det er et fantastisk og helt unikt sted, som gerne skal blive endnu bedre. Jeg er naturelsker og roer gennem 50 år, og det synes jeg, vi skal kredse om. Den plads her trænger til en kærlig hånd, men vi er først lige begyndt på en lang rejse, siger Jens Szabo.

Et skridt videre på den rejse kunne være at undersøge muligheden for et trailcenter i forbindelse med kajanlægget, mener borgmesterkandidaten fra Ry. Han har nemlig set, hvordan det trailcenter, der sidste efterår blev taget i brug i Skanderborg, har været et stort hit for friluftsmennesker.

- Her er en fin grund til at bygge på. Det kunne være lidt i stil med det i Skanderborg med et opvarmet opholdsrum med borde og bænke og toilet- og brusefaciliteter. Man kommer til at kunne bade i søen fra Himmelbroen, og jeg tror, det ville være et godt støttepunkt for de mange folk, der faktisk kommer her forbi, hvad enten det er til fods eller på cykel, siger Jens Szabo.

Trailcenteret i Skanderborg er ikke kun beregnet til motionscyklister, men friluftsbrugere generelt, og ifølge Jens Szabo skal flest muligt også kunne have gavn af et lignende initiativ ved kajanlægget.

Men det bliver ikke en opgave, Skanderborg Kommune kommer til at skulle løfte.

- Det skal vokse nedefra. En eller anden, og det kunne jo være mig selv, skal lægge hånden på kogepladen og sige, vi skal nok drifte det her. Men jeg ser det virkelig som en oplagt mulighed.

Er det valgflæsk, du står og serverer lige op til kommunalvalget? 

- Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg har altid interesseret mig for Himmelbjerget, og det er en del af vores identitet, når man bor i det her område. Men man skal slå til, når man kan se nogle muligheder, og det kan jeg her. Og jeg har da også ladet mig inspirere af det, de har fået inde i Skanderborg.

Det var en dramatisk fredag morgen i februar 2020, da det historiske Hotel Julsø stod i lys lue. I årene siden branden har ejerne kæmpet for at få det genopbygget, men det er ikke lykkes at få projektet realiseret, og for Skanderborg Kommune er der tale om en god løsning med overtagelsen af grunden, mener Jens Szabo.

- Vi ville gerne, at der fortsat skulle have været hotel og restaurant. Men når det nu ikke kunne lade sig gøre, må vi jo finde ud af, hvordan vi løser det bedst muligt, og nu hvor vi har overtaget stedet, bliver det på en måde også lettere at gøre det, vi synes er det rigtige.

Med købet af Hotel Himmelbjerget skal der etableres et såkaldt demokraticenter, hvor historien om grundloven og tårnets tilblivelse skal formidles. Det forrige byråd udarbejdede en 120 siders helhedsplan

- Det skal være sådan, at når man kommer til Himmelbjerget, så skal man sige "wow, fantastisk sted". Man skal føle sig velkommen og man skal få lyst til at gå på opdagelse. Det er idéen med et besøgscenter. Men hvordan det skal se ud, det ved vi ikke endnu.

- Nu har vi fået to sten af vejen. Men I guder, der er stadig masser af udfordringer, siger Jens Szabo.

Bevæbnet med 3,5 millioner kroner og et klart mål om at ville gøre en forskel for en af samfundets mest udsatte grupper gik Louise Marie Pedersen for to år siden i gang med et projekt i samarbejde med Kolding Kommune. Ved at grundlægge NGO'en Hjemløsninger ville hun udvikle redskaber, som kommunen kan bruge til at kortlægge omfanget af hjemløshed for at skabe et overblik som kan bruges til at sætte ind med de rette indsatser for at hjælpe borgerne ud af hjemløshed.

Det arbejde er gået så godt, at hun nu har fået en ny pose penge til at fortsætte arbejdet. Faktisk hele 5,2 millioner kroner fra Oak Foundation Denmark, som også støttede projektet i første omgang.

- I Kolding Kommune er der begyndt at ske systemiske forandringer. Der er ting i indsatsen mod hjemløshed, som gøres bedre nu, fordi vi ved hvor skoen trykker. Nu har vi meget mere data og kan se alt det, der ligger nedenunder og kan være årsager til, at folk oplever hjemløshed, siger Louise Marie Pedersen, der driver sin virksomhed i Skanderborg.

SkanderborgLIV mødte Louise Marie Pedersen for to år siden, da hun skulle til at begynde projektet. Dengang fortalte hun, at kommunernes kortlægning af hjemløshed er mangelfuld. Hvert andet år tæller kommunen hjemløse og rapporterer tallet til VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), der samler tallene i en rapport.

- Men den kortlægning er ikke tilstrækkelig, fordi den er et øjebliksbillede. Og der er et mørketal, som vi ikke aner, hvor stort er - og som vi ikke har nogen strategi for at kaste lys over, sagde Louise Marie Pedersen dengang.

I Kolding Kommune har man nu et konstant opdateret tal over antallet af hjemløse over 30 år. Et tal, der opdateres i takt med, at kommunens medarbejdere følger den enkelte borger, der står uden fast bolig. De ansatte i forvaltningen har nu deres eget system, hvor de skriver oplysningerne om borgere i hjemløshed  ind, og hvor så meget relevant data som muligt registres.

- Man skal vide det så hurtigt så muligt, så man kan sætte ind med de rette indsatser. Er der fællestræk, der går igen i de forskellige sager, skal de også registreres, så vi har overblikket og kan se, om der er ting, der skal ændres på, siger Louise Marie Pedersen.

Den mængde data, Kolding Kommune indsamler, analyseres med henblik på at skabe forbedringer, så man forhåbentlig kan undgå, at nye borgere bliver hjemløse, og at tidligere hjemløse igen havner i en situation uden fast bolig.

Er antallet af hjemløse i Kolding Kommune så faldet nu? 

- Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det var et mindre problem nu, men det er ikke ikke tilfældet endnu. Men vi har et større overblik over, hvad problemerne består i. Og dermed også et bedre grundlag for at handle på det. Vi forventer, at vi over det næste år vil vi se en nedgang i det samlede antal hjemløse. Men vi kan også se, at mennesker kommer hurtigere ud af hjemløshed og at flere kommer i bolig, frem for at forsvinde ud af systemet.

Det tager tid at skabe en ændring, der kan resultere i blivende ændringer.

- Vil man arbejde med årsager frem for symptomer, så tager det tid, før man kan se resultater på bundlinjen, men man kan skabe varige løsninger. Uafhængig af personer og individer, så man kan stadig levere en god indsats på området, selvom Jonna går på barsel eller Kirsten skifter job, siger Louise Marie Pedersen.

Nu skal Hjemløsninger-tilgangen testes af i endnu en kommune, men Louise Marie Pedersen kan ikke røbe, hvilken kommune, der er tale om. Hun håber, at endnu flere kommuner på sigt får øjnene op for værdien i at følge hjemløsheden i realtid i stedet for at vente to på at få oplyst et tal. Ifølge Louise Marie Pedersen er systemet, som de ansatte i kommunerne skal registrere i, lavet så nemt og brugervenligt som muligt.

Så hvorfor skynder alle kommuner sig ikke med at springe på vognen?

- Måske er det noget med, at viden forpligter. Der er også en opfattelse af, at det er træls at dokumentere, og mange oplever det som langt fra kerneopgaven. “Vi skal ud i det virkelige liv og hjælpe mennesker,” hører jeg folk sige. Der er det min opgave at sige, at det her er jeres stærkeste værktøj, hvis vi I vil skabe forandringer, for det tydeliggør jeres arbejde og sætter spot på de barrierer, I møder i systemet, når I prøver at hjælpe mennesker i hjemløshed. Uden det er der tale om tavs viden, og det er der kun en gruppe, der taber, og det er mennesker i hjemløshed.

Med den nye donation fra Oak Foundation har Louise Marie Pedersen kunne ansætte en medarbejder til at indgå i driften, så hun selv kan få mere tid til det strategiske arbejde i Hjemløsninger.

- Men på en måde kan man sige, at det ikke burde være mig, der burde gøre det her. Det burde komme ovenfra. Men igen, det forpligter, når man har en person på en liste. Så jeg vil gerne prøve at løse den her opgave, fordi ingen andre gør det, siger Louise Marie Pedersen.

Der er sket en markant udvikling i bilparken i Skanderborg Kommune.

I 2018 var der registreret 91 elbiler. I januar 2025 var tallet vokset til 5.080, viser tal fra Danmarks Statistik.

Samtidig er antallet af pluginhybrider steget fra 10 til over 1.200.

Til sammenligning er bestanden af dieselbiler faldet fra knap 10.000 til under 8.000 i samme periode, mens benzinbilerne er gået lidt tilbage – men stadig udgør klart den største del med knap 20.000 biler i kommunen.

Ifølge en opgørelse fra Samvirke havde Skanderborg i 2023 den højeste andel elbiler i Jylland – 6,93 procent af alle biler. I dag er tallet på 15,3 procent - eller omkring 19, hvis man tæller plugin-hybridbiler med.

Siden 2023 er Skanderborg blevet overhalet af blandt andre Silkeborg, hvor andelen af elbiler i dag er 16,3 procent.

Tendensen ses også nationalt.

I hele Danmark udgør elbiler nu omkring 14 procent af bilparken, mens benzin- og dieselbiler stadig dominerer, men er på retur. Blandt nyregistrerede biler fyldte elbiler i foråret 2025 op til 65 procent af alle nye personbiler – markant mere end diesel.

Hvis udviklingen fortsætter, vurderede Samvirke i 2023, at elbilerne kan være i flertal allerede omkring 2047.

På årets Smukfest blev et nyt bæredygtigt regnvandsprojekt afprøvet, skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Under jorden ved Sherwood-scenen er der installeret regnvandskassetter, som både dræner skovbunden og opsamler store mængder vand. Nedgravning af de underjordiske regnvandskassetter betyder, at der skal falde mere 70 mm – eller hvad der svarer til mere end én måneds regn – inden for kort tid, før pladsen er i fare for at oversvømme.

Det sikrede ved årets festival tørre koncertområder trods byger og gjorde det muligt at skylle nærliggende festivaltoiletter med regnvand.

Projektet kan årligt opsamle op mod 750.000 liter, som fremover også kan bruges til vanding af skovens nyplantede træer. Smukfests bæredygtighedskoordinator, Cathrine Christensen, kalder projektet et vigtigt skridt mod klimatilpasning og mere grøn drift af festivalen. Forsøget i Sherwood er tænkt som pilot til brug flere steder på pladsen.

- Her i efteråret skal vi blive klogere på, om det giver mening med dræn og vandopsamling flere andre steder i skoven frem mod 2026. Vi kommer blandt andet til at arbejde videre med at filtrere regnvandet, og sikre et pumpesystem, der gør det nemt at bruge vandet til vanding hele året rundt og til toiletter, der er placeret længere væk fra de underjordiske kassetter, siger Cathrine Christensen.