- Alle ved efterhånden, at der ikke er en p-vagt i Skanderborg. Derfor forsvinder respekten omkring vores parkeringsregler, siger Claus Leick (SF).

Han er formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune, og har i flere år været i mindretal med ønsket om, at der igen skal udstedes p-bøder i kommunen.

For siden politiets deltidsansatte parkeringskontrollør stoppede, har det defacto været konsekvensløst at parkere ulovligt rundt omkring i kommunen. Det er stadig under politiets myndighed, så de kan kontaktes om ulovlige parkeringer, men bortset fra under Smukfest er der ikke mange meldinger om politi-udstedte parkeringsbøder i Skanderborg.

- Jeg har flere gange meldt ulovlige parkeringer til politiet, men det er jo ikke sådan, at det er holdt op. Byen har et problem her: Der er jo ikke parkeringspladser nok, og ingen justits i forhold til at holde sig indenfor de afmærkede pladser, fortæller Lene Høst-Madsen.

Hun er museumsdirektør på Museum Skanderborg, der lige nu er ved at blive (om)bygget på Skanderborg Station. Og hun har derfor også sin daglige gang på parkeringspladsen ved stationen, hvor hun dagligt oplever, at parkeringsreglerne ikke overholdes.

- Når der er rigtig meget pres på, så holder der jo biler i dusinvis nede på cykelstierne. De forsøger at komme så tæt på stationen som muligt. Det er jo en af de få gratis parkeringspladser, der er tilbage i forbindelse med jernbanenettet, og jeg tror godt folk ved, at man kan parkere ulovligt, uden der opstår nogle problemer, siger Lene Høst-Madsen.

Derfor fremhæver hun parkeringspladsen ved stationen som et sted, der kunne have gavn af en parkeringsvagt. Claus Leick er enig, og påpeger desuden flere steder omkring Adelgade samt på Skanderborg Fælled.

Men det er ikke relevant at prioritere skattekroner til en parkeringsvagt, der primært ville være til stede i Skanderborg by. Det mener Morten Møller, der er byrådsmedlem og medlem af Klima-, Miljø- og Planudvalget for Venstre.

- Vores holdning er, at borgere i kommunen er så lovlydige, at det ikke giver mening at bruge ressourcer på en p-vagt. Især fordi det ikke er et problem i de andre byer i kommunen, men mest ville være i Skanderborg, siger Morten Møller.

Derfor er han og Venstre ikke umiddelbart for idéen om en kommunal p-vagt. Men han understreger, at hvis det begynder at blive opfattet som et stort problem, så vil de gerne genoverveje det.

For Lone Löwenstein, der er indehaver af Mit Hjerterum i Adelgade og formand for bestyrelsen i Skanderborgs Cityforening, er det et komplekst spørgsmål. Hun vil selvfølgelig gerne, at reglerne bliver overholdt, men:

- Jeg er mest til, at man går med en kærlig opfordring til at få parkeret efter reglerne, af respekt for de erhvervsdrivende. For jeg ved, at kunder der kommer hjem med en bøde i hånden ikke står tilbage med en god oplevelse, også selvom de har fået gode ting med i poserne, siger Lone Löwenstein.

Når Lene Høst-Madsen er genereret af de mange ulovligt parkerede biler ved stationen, så er det ikke kun af bekymring for fremtidige museumsgæster. Til den tid er der planer om tidsbegrænsede pladser tæt på museet, som hun "vil kæmpe for bliver overholdt".

- Det, der lige nu bekymrer mig, er at man ikke kan køre på cykelstien, fordi der holder biler. Det gør, at der opstår nogle potentielt farlige situationer, siger Lene Høst-Madsen.

Claus Leick fremhæver også især de bløde trafikanter, når han taler om de steder, hvor folk ikke overholder reglerne.

- Dem, der i sidste ende betaler prisen, er de svageste trafikanter i bybilledet – cyklister og de dårligt gående. Samtidig bliver det svært at komme ind og handle i Adelgade, hvis man lige har travlt – og den store omlægning, vi har på vej, kommer ikke til at gøre problemet mindre, siger Claus Leick.

Lone Löwenstein konstaterer også, at der især er mange steder på Adelgade, hvor nogen parkerer længere tid end de burde. Det er en udfordring, der kan få konsekvenser for de erhvervsdrivende:

- Lagkagehuset lukkede jo, da man fjernede parkeringspladserne foran dem; de kunne ikke overleve uden. Så vi vil gerne henholde til, at reglerne bliver overholdt, siger Lone Löwenstein.

SkanderborgLIV har også forhørt os blandt læserne i vores Facebook-gruppe for abonnenter, Inderkredsen. Her var der ikke enighed om, hvorvidt der er behov for en parkeringsvagt – men en læser fremhæver benzinbiler på el-ladepladserne i midtbyen som et område, hvor han savner en kommunal p-vagt.

Lone Löwenstein understreger, at hun ikke vil stille sig på tværs, hvis der kommer et politisk flertal for en kommunal p-vagt. I så fald bør butikslivet involveres i at finde den bedste løsning, lyder det.

Men det er ikke umiddelbart på vej. Ifølge Claus Leick har han prøvet at rejse diskussionen i både Klima-, Miljø- og Planudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget, men uden at der var opbakning til det.

Morten Møller forklarer Venstres holdning med, at det ville være som "at skyde gråspurve med kanoner", hvis man indførte en kommunal p-vagt i den nuværende situation.

- Vi har nogle gode borgere i byen, og det sætter vi enormt stor pris på, og så er der ikke noget ved at straffe dem, der kommer til at træde en my over grænsen, for det kommer vi allesammen til, siger Morten Møller.

Det på trods af, at det fremgår i kommunens egen parkeringsplan, at en kommunal p-vagt-ordning ville sikre den bedste udnyttelse af den eksisterende parkering. For som der står:

- I byer uden eller med mangelfuld kontrol ses hyppigt, at op til halvdelen af parkeringen foregår i strid med de gældende parkeringsregler. En effektiv parkeringskontrol kan derfor i sig selv give en større parkeringskapacitet, fordi færre vil parkere ud over den tilladte tid.

Men lige nu er der ikke "kæmpe udfordringer" i kommunen som berettiger kommunal parkeringskontrol. Det skriver Torben Wallner fra Konservative i en mail til SkanderborgLIV:

- Skulle det billede ændre sig, så kan vi naturligvis tage det op til genovervejelse, men der er vi altså ikke endnu.

SkanderborgLIV har også kontaktet de to medlemmer af Klima-, Miljø- og Planudvalget fra Socialdemokratiet. De er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Da 79-årige Kjeld Jensen for nylig stod foran sin kommende bolig på hjørnet af Adelgade og Alleen, fik han sig en ubehagelig overraskelse.

Midt i fornyelsen Adelgade fik han af byggearbejderne fortalt, at der skulle anlægges trapper på fortovet lige under hans nye lejlighed. Samtidig forsvinder en række parkeringspladser på Alleen, heriblandt en handicapplads, som han ofte benytter sig af.

Kjeld Jensen tog sagen i egen hånd, og modsat de lange sagsbehandlingstider i kommunerne, som de fleste kender til, blev der her reageret hurtigt. Allerede få dage efter stod kommunens vejchef på adressen, og nu bliver trapperne droppet.

For Kjeld Jensen og hans kone, 77-årige Inger-Magrethe, der begge er gangbesværede og bruger rollator, var det en melding, der truede hele drømmen om en tryg alderdom midt i Skanderborg.

Kjeld Jensen har ejet bygningen på Adelgade 56 siden 1971, hvor han i næsten 50 år drev cykelforretning i stueetagen, indtil butikken brændte i 2020. Siden har parret sat førstesalen i stand til en ældrevenlig lejlighed, som nu står klar til indflytning.

– Vi har sat lejligheden i stand, så vi kan nyde vores otium her. Vi har glædet os til at bo i centrum. Men du kan nok se, det ville blive svært for os at komme rundt, hvis der kom trapper her, siger Kjeld Jensen, da han viser rundt.

Helt konkret ville det betyde, at Kjeld Jensen skulle - med sin rollator - krydse vejen, gå forbi trapperne, og krydse vejen igen for at komme om til sin skraldespand eller bil.

Kjeld Jensen var forundret over ikke at være blevet hørt, inden planerne blev ført ud.

– Der er handlet hen over hovedet på os, og jeg mener, vi som grundejere burde være blevet inddraget, siger han.

Da Kjeld Jensen opdagede trappeplanerne, kontaktede han kommunens leder af Klima, Veje og Mobilitet, Lars Kronholm. Allerede dagen efter stod Lars Kronholm på stedet - og nu bliver planerne ændret.

- Vi er ved at arbejde på en løsning, så vi kan få flest mulige tilpas. Og det betyder, at dropper trapperne og laver en hældning i stedet for, bekræfter Lars Kronholm.

Der vil dog fortsat blive et enkelt trappetrin ind til den butik, der ligger i stueetagen.

- Med den her løsning bliver det sværere at komme ind i butikken, for hældningen bliver faktisk for stejl i forhold til gældende regler. Derfor må vi lave et trappetrin til butikken. Men lige nu er butikken jo ikke udlejet, og så er det reelt ikke et problem, siger han.

Kan butikken ikke selv lave en rampe eller en trappe, hvis kommende udlejere finder det nødvendigt?

- Det er faktisk en af de ting vi gerne vil undgå som en del af fornyelsen, så gaden bliver mere ensartet.

Kjeld Jensen er meget positiv overfor processen med kommunen:

– Det må jeg sige, jeg er meget glad for. Kommunen har været lydhør, og det er jeg taknemmelig for. Der kommer godt nok et enkelt trappetrin ned til butikken, og det må jeg leve med, siger Kjeld Jensen.

P-pladserne på Alleen kan der dog ikke ændres ved, da der med fornyelsen kommer til at blive mere trafik gennem gaden, forklarer Lars Kronholm Christensen, der i øvrigt understreger at processen forud for arbejdet har været grundig og at alle relevante parter har haft mulighed for at blive hørt.

- Det er sjældent, vi får og reagerer på så konkrete henvendelser som dette. Men vi vil gerne have, at flest mulige bliver glade for projektet, og derfor er vi selvfølgelig lydhøre.

Niels Rysz Olsens datter går på Morten Børup Skolen. Ikke Morten B  up Skolen som der stod på skolens facade den dag, Niels satte sig til tasterne og skrev et læserbrev til Din Avis Skanderborg. I det læserbrev spørger han politikerne, om skolens dårlige fysiske stand virkelig er det, der skal møde børnene.

Et par af bogstaverne på facaden var simpelthen faldet ned. Det er selvfølgelig ikke et stort problem, men det er symbolsk og et billede på noget større, mener Niels Rysz Olsen. For i sit læserbrev beskriver han, hvordan han bliver mødt af et dårligt, tæt indeklima, da han skal hente noget i sin datters klasselokale, og han beskriver, hvordan en rude er faldet ned og landet lige på legepladsen.

Det er for dårligt, mener Niels Rysz Olsen. Derfor opfordrer han med sit læserbrev, og dette interview, de valgte politiker samt kandidater til valget i Skanderborg Kommune til at diskutere skolernes fysiske rammer.

- Folkeskolen er en vigtig institution, og det er vigtigt, at den bliver ved med at være attraktiv og et tillokkende valg, særligt i en tid, hvor tendensen er til, at mange vælger folkeskolen fra. Jeg synes, at man også skal være attraktiv på de fysiske rammer, mener Niels Rysz Olsen.

Men hvad betyder det egentlig, at der mangler et par bogstaver på skolens facade?  

- Det med bogstaverne er primært et symbol. Jeg synes, at det er udtryk for et større problem. Jeg synes, at overfladerne på mange af udeområderne er hårde, der mangler blødere legeområder. Det har en betydning for børnenes leg og måde at omgås hinanden. Indeklimaet har også betydning for børnenes måde at være sammen og lære. Hvis der er mindre plads, risikerer man flere konflikter og dermed dårligere relationer, og det har også en afledt effekt på det faglige, siger Niels Rysz Olsen.

Allerede da Niels Rysz Olsen blev præsenteret for Morten Børup Skolen var hans første tanke, at skolens fysiske rammer ikke er tidssvarende. Skolen er mere end 60 år gammel og har over 800 elever, og ifølge Niels Rysz Olsen er klasselokalerne for små.

Han håber altså, at de fysiske rammer på kommunens folkeskoler kan blive en del af debatten hen mod novembers kommunalvalg, for i sidste ende er det en politisk beslutning og en politisk prioritering, siger Niels Rysz Olsen.

- Set fra mit synspunkt som borger, er det en politisk opgave, som politikerne skal løse. Og så må der være nogle eksperter i, hvordan man indretter rum til børn, der kan sige, hvad man skal gøre. Det er også uheldigt, hvis man skal bygge en helt ny skole, for det koster mange ressourcer. Om skolen skal gennemgribende renoveres, måske med lidt tilbygning, ved jeg ikke.

Det er en ressourcekrævende omgang, vil politikerne nok sige. Hvor tænker du, pengene skal komme fra?

- Jeg vil gerne holde fast i, at det er politikerne, der må prioritere og finde ud af, hvor midlerne skal komme fra. Mit indtryk er, at det er en kommune, der har gode forudsætninger sammenlignet med mange andre. Derfor mener jeg også, at det bør være muligt at holde en bedre standard på skolerne rent fysisk. Jeg kan også se, at Skanderborg Kommune er en af de skoler, der har færrest udgifter per elev i skolen. Det kunne være et argument for at sige, at man til gengæld bør kunne holde bygningerne ved lige. Alle kommuner vil sige, at de ikke har penge nok, men jeg synes, det her bør prioriteres, siger Niels Rysz Olsen.

Jævnfør Kommunernes Landsforenings "Kend din kommune"-oversigt brugte Skanderborg Kommune i 2023 95.439 kroner pr. elev pr. år, inklusive specialundervisning. Kun 13 kommuner havde i 2023 lavere udgifter per barn i folkeskolen.

Trine Frengler (S) er formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Skanderborg Kommune. Hun byder indsparket fra Niels Rysz Olsen velkomment og erkender også, at bygningsmassen på flere skoler i Skanderborg Kommune er gammel og trænger til at blive renoveret.

Hvad tænker du om Niels Rysz Olsens påstand om, at skolernes fysiske rammer er et vigtigt element i at sikre, at folkeskolen er attraktiv?  

- Det har han ret i. Og vi er også i gang med at renovere, og der er hele tiden øje på bygningerne. Men det er også et spørgsmål om kroner og ører samt en faglig vurdering af, hvad der trænger mest. Vi kan ikke gøre det hele på én gang. Og det jeg hører er også, at der er andre steder end Morten Brørup Skolen, der trænger mere.

Trine Frengler har netop fået en gennemgang af alle de igangværende nybyggerier og renoveringer af kommunens skoler og daginstitutioner. På Gyvelhøjskolen udskiftes nedslidte omklædningsrum, og der etableres nyt ventilationsanlæg, mens planlagte renoveringer på Låsby Skole fremrykkes.

Ansvaret for mindre renoveringer og reparationer, hvis der eksempelvis falder ryger en rude, som på Morten Børup Skolen, ligger hos det centrale ejendomscenter og ikke hos de enkelte skoler. Trine Frengler understreger, at akutte problem skal løses her og nu.

- Er der et vindue, der er ved at falde ud, så skal der selvfølgelig handles på det nu og her. Det lægger man ikke nederst i bunken.

Men den større, gennemgribende renovering af Morten Børup Skolen, som Niels Rysz Olsen drømmer om, kommer han, og andre forældre og elever, nok til at vente på noget tid endnu.

- I de her år bruger vi rigtig mange penge på nybyggeri for at have kapacitet nok. Vi udbygger Skovbyskolen i Galten. Vi kommer til at udbygge på Stilling Skole. Vi har udbygget Højboskolen i Hørning, og vi bygger helt nye skoler i både Ry og i Hørning. I den bedste af alle verdener havde vi haft en så stor pengepose, at vi kunne tage det hele på én gang, men det kan vi ikke.

Faktisk har byrådet netop vedtaget næste etape af byggeriet af den nye skole i Hørning. Det kan du læse mere om her.