14 elever i klassen vil koste 110 nye klasser i Skanderborg: - Det tal giver ingen mening
Et loft på 14 elever i indskolingen vil ifølge kommunens beregninger betyde omkring 110 ekstra klasser i Skanderborg - og ekstra driftsudgifter på 25-30 millioner kroner årligt. Borgmester kalder det urealistisk, og skoleleder efterlyser større lokal frihed.
110 nye klasser.
Så mange skal der til i bare Skanderborg Kommune, hvis det politiske forslag fra Socialdemokratiet om et klasseloft på 14 elever i de mindste klasser skal gennemføres.
Statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet vil allerede fra 2028 indfase de lavere klassekvotienter og det skal finansieres med fem milliarder kroner mere om året til folkeskolerne.
Men i Skanderborg vil det potentielt efterlade en kæmpe regning, der skal finansieres lokalt.
En dyr regning
SkanderborgLIV har bedt kommunen beregne, hvor mange nye klasser det vil kræve, hvis børnene de tre første år skal gå fra et klasseloft på 26 elever til maksimalt 14.
Kommunens egne, foreløbige beregninger viser, at et loft på 14 elever i 0.–2. klasse vil øge antallet af klasser fra omkring 170 i dag til op mod 280–290. Det svarer til cirka 110 ekstra klasser - en stigning på omkring 65 procent.
Hårde tal: Det vil lovforslaget betyde i Skanderborg Kommune
Antal ekstra klasser: 110 ekstra klasser i 0.–2. klasse
Samlet driftsudgift: 75–80 mio. kr. årligt for de ekstra klasser
Mulig statslig kompensation: 50 mio. kr. årligt, hvis staten fordeler 5 mia. kr. til kommunerne
Forventet kommunal merudgift til drift: 25–30 mio. kr. årligt
Derudover: Betydelige – men endnu ukendte – anlægsudgifter til nye klasselokaler
De ekstra klasser vil koste 75-80 millioner kroner om året. Selv med statslig støtte kan Skanderborg ende med at skulle finde 25-30 millioner kroner selv. Derudover vil der være betydelige anlægsudgifter til nye klasselokaler, hvis forslaget gennemføres.
Kommunen understreger, at tallene er behæftet med usikkerhed og afhænger af den konkrete politiske udmøntning.
Sådan har Skanderborg Kommune regnet på forslaget
Skanderborg Kommune har taget udgangspunkt i den seneste elevprognose fra foråret 2025 og set på, hvad et loft på 14 elever i 0.–2. klasse vil betyde i skoleårene 2026/27 til 2030/31.
I dag regner kommunen med op til 26 elever i 0.–2. klasse og 28 elever i 3. klasse. Hvis loftet sænkes til 14 elever, har forvaltningen gennemgået skolerne én for én for at beregne, hvor mange ekstra klasser det vil udløse år for år.
På den baggrund vurderer kommunen, at antallet af klasser samlet vil stige fra cirka 170–175 til 280–290.
Driftsudgifterne er beregnet ud fra et forsigtigt skøn på omkring 0,7 millioner kroner årligt pr. ekstra klasse. Det dækker én lærer pr. klasse samt udgifter til blandt andet vikarer og sygdom.
Der er ikke indregnet udgifter til nye skolebygninger eller ombygninger. Der er heller ikke taget højde for, hvordan en eventuel statslig kompensation vil påvirke regnestykket.
Kommunen understreger, at der er tale om grove overslag, og at de endelige konsekvenser afhænger af, hvordan forslaget konkret bliver gennemført politisk.
Skoleleder: Brug ressourcerne, hvor behovet er
- Vi mangler generelt ressourcer til skolerne - særligt her i Skanderborg, hvor vi i forvejen ligger lavt i tildeling, siger skoleleder Dan Gjerrild Søgaard fra Morten Børup Skolen, der er positiv overfor at politikerne vil tilføre flere midler til folkeskolen.
- Men for mig giver tallet 14 ikke mening. Effekten afhænger af, hvordan klassen er sammensat. I en meget lille klasse kan den faglige spændvidde være stor, og socialt kan det være sårbart. Jeg tror mere på flere voksne i klassen - hele vejen op - end på en meget dyr indsats, der kun gælder tre-fire årgange.
Han efterlyser større lokal frihed og peger på, at skolen aktuelt har sat ekstra ressourcer ind på en årgang med særlige udfordringer. Og det kan ligeså godt være nødvendigt i de ældre klasser, som blandt de yngste.
- Det giver mere mening at bruge ressourcerne dér, hvor behovet er, og stole på lærernes faglige vurdering frem for en firkantet model.
Ekstra pres på børneområdet
Med en forventet merudgift på 25–30 millioner kroner årligt vil det ifølge borgmester Frands Fischer (S) være svært at realisere forslaget i Skanderborg Kommune.
- Vi står i forvejen med mange udfordringer. Blandt andet at finde 13 millioner kroner til faglige løft i børnehaverne frem mod budget 2027. Der er pres på børneområdet.
Også behovet for de op til 110 nye klasselokaler bekymrer.
- At bygge eller udvide skoler tager tid. Det kræver planlægning, udbud, byggeri. Det er ikke noget, man bare gør fra det ene år til det andet.
Han peger samtidig på behovet for fleksibilitet.
- Måske kan man nogle steder arbejde med to klasser og to lærere i samme rum, som vi allerede gør i dag.
Men mister forslaget ikke sin værdi, hvis man er to klasser i samme rum?
- Det er noget, de skal beslutte på Christiansborg. Men jo mere fleksibilitet vi har lokalt, jo lettere er det at nå ambitionerne. Det afgørende er, at vi lokalt har frihed til at vælge den løsning, der giver bedst mening. Nogle steder er det mindre klasser, andre steder flere voksne eller andre indsatser.
Ifølge borgmesteren er forslaget godt til at sætte en debat i gang om folkeskolen. Men det kræver en reel drøftelse af, hvordan pengene bruges bedst i praksis.