Frands Fischer (S) har nu siddet på borgmesterposten i seks år. Først som arvtager, siden som folkevalgt.

I perioden har han sat gang i en historisk mængde byggeri af børnehaver, skoler og plejehjem og kalder velfærdsinvesteringerne sit største aftryk.

Men selv med projekter for en milliard kroner på vej i Hørning, Ry, Galten og Låsby er der stadig huller i fundamentet. Skolerne halter, daginstitutionerne mangler pædagoger, og forsøget på at gøre Skanderborg grønnere med vindmøller og solceller er, som han selv siger, “ikke gået som håbet”. Med ingen nye VE-anlæg på tegnebrættet i fire år er det tæt på et regulært flop.

Samtidig viser en ny Epinion-måling, at kun 43 procent af borgerne er tilfredse med, hvordan kommunen bliver drevet. Så hvorfor skal vælgerne genvælge Frands Fischer til fire år mere på borgmesterkontoret?

- Vi arbejder benhårdt på at gøre det bedre. Jeg tror, borgerne vil kunne se, at mange af de beslutninger, vi har truffet, først begynder at virke nu, siger den 49-årige politiker fra Gl. Rye.

Der var store ambitioner, da Skanderborg Kommune for to år siden satte gang i en helt ny, åben proces for vedvarende energi.

Udviklere og borgere skulle inddrages tidligt, og en ny “Kolding-model” skulle sikre, at både lokale lodsejere og naboer fik reel indflydelse. På tegnebrættet lå 16 projekter - seks solcelleparker, seks vindmølleprojekter og fire kombinerede anlæg - men som dominobrikker faldt de ét efter ét.

- Vi troede, vi kunne kopiere succesen fra Kolding, men det har ikke virket her. Processen blev for løs, og vi har lært, at vi skal styre den langt strammere og være mere tydelige på, hvor vi vil have projekterne, så borgerne ved, hvad de skal tage stilling til, siger Frands Fischer.

I dag står Skanderborg uden ét eneste nyt VE-projekt på vej. Kun et solcelleanlæg ved Låsby, godkendt i både lokal- og kommuneplan, men droppet af udvikleren på grund af elpriser og tilslutningsafgifter.

Byrådet har samtidig sat som mål, at kommunen skal reducere CO₂-udledningen med 70 procent inden 2030. Et mål, der virker stadig mere urealistisk. Ifølge kommunens egne tal halter Skanderborg flere år bagefter reduktionskurven.

Men når intet er bygget - og målet nærmer sig - melder spørgsmålet sig: Skal 2030-målet justeres?

- Vi skal holde fast. Det bliver svært, men ikke nemmere, hvis vi skubber det foran os. Selv hvis vi kun når 80 procent, vil det være et stærkt resultat, siger han og peger på, at kommende projekter bør placeres tættere på motorveje og i områder, hvor landskabet allerede er præget af tekniske anlæg.

Der er både mursten og mennesker på spil, når man taler om skolernes udfordringer. Flere bygninger er slidte, og mistrivsel blandt børn og unge fylder mere end før. Samtidig har Skanderborg Kommune i årevis ligget lavt, når det gælder udgifter pr. elev - nummer 14 fra bunden ifølge de seneste økonominøgletal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

- Da jeg kom til, lå vi helt nede som nummer fire fra bunden. Senere rykkede vi til nummer syv, og nu er vi nummer 14. Så i det perspektiv har vi faktisk flyttet os, siger Frands Fischer og tilføjer at Skanderborg dermed har overhalet nabokommunerne.

Kommunen har ifølge ham allerede løftet skoleområdet med 38 millioner kroner, heraf 16 millioner direkte til undervisningen. Nu lover han sammen med SF og Radikale Venstre 20 millioner ekstra i næste periode, som skal styrke fællesskab og trivsel.

Men finansieringen er endnu ikke på plads. Så med en kommunekasse i blund, blandt andet på grund af institutionsbyggeri, hvor vil han så finde pengene?

- Midlerne skal findes gennem politiske prioriteringer, præcis som sidst, da vi løftede skolerne. Det handler om at skabe et politisk råderum, siger borgmesteren.

Når Frands Fischer ser frem mod næste valgperiode, handler det først og fremmest om at få velfærden til at følge med væksten.

På ældreområdet fortsætter kommunen udbygningen af kapaciteten. Nye plejepladser er på vej i Galten og Låsby, og et nyt plejecenter planlægges mellem Skanderborg og Stilling. Friplejehjem skal også være et supplement - men ikke en erstatning for den kommunale drift.

I daginstitutionerne er presset stadig stort, og manglen på pædagoger påpeges igen og igen. Det samme gælder for ældreområdet, hvor der også er udfordringer med at rekruttere personale.

- Vi kan ikke trylle flere medarbejdere frem, men vi har sikret økonomien til at ansætte dem, når hænderne er der, siger han.

Samtidig skal Skanderborg Sø og de øvrige søer igen have højere prioritet. Efter flere års stilstand skal nye indsatser mod fosforudledning og dårlig vandkvalitet sættes i gang. Blandt løsninger nævner han muligheden for at kombinere minivådområder, lavbundsprojekter og samarbejde med lodsejere og naturforeninger, så søen bliver et grønt symbol for byen.

De store anlægsprojekter - Fælleden, broen til Kulturhuset og udviklingen af Adelgade - skal føres til dørs, mens pengene til de planlagte institutioner skal findes. For Fischer handler den næste periode mere om at færdiggøre end at starte nyt.

Og hvorfor skal vælgerne så give ham fire år mere på borgmesterkontoret?

- Jeg står for stabilitet og samarbejde. Vi har gang i en udvikling, som jeg gerne vil gøre færdig. Det handler om at løfte i fællesskab. Ikke rive det, vi har bygget, ned, siger Frands Fischer.

På tværs af vælgermøder, debatter i radio og tv og selvfølgelig i læserbreve og interviews, blandt andet her i SkanderborgLIV, har kandidater til kommunalvalget diskuteret de vigtigste emner i valgkampen. De ting, de vil arbejde for i de næste fire år, og som kommer til at betyde noget for borgerne.

Vi kigger lidt nærmere på holdningerne til tre af de temaer, der har fyldt mest.

Hvad er der på spil? Skanderborg Kommune er en af de kommuner, der bruger færrest penge per elev i folkeskolen. Forældre, forældrebestyrelser og sågar også byrådspolitikere mener, at emnet har været underprioriteret i årevis.

Folkeskolerne er det vigtigste emne for borgerne i Skanderborg. Det viser en stor undersøgelse fra Epinion. Og skolernes trængsler har også været et af valgkampens centrale emner.

Og selvom kommunen er rykket nogle placeringer frem i løbet af de seneste fire år, er de fleste kandidater enige om, at det ikke er nok. Der skal flere penge til skolerne.

Hvad mener de forskellige? Socialdemokratiet, Radikale og SF vil helt konkret tilføre yderligere 20 millioner kroner til Skanderborgs folkeskoler.

Christian Wibe-Marker, borgmesterkandidat for Konservative siger, at han også vil arbejde for et løft til folkeskolerne, men han vil ikke sætte et konkret beløb på.

Venstres Jens Szabo er dog knapt så lun på idéen om flere penge til folkeskolerne. For hvor skal pengene komme fra, spørger han. Han henviser til kommunens pressede økonomi, hvor store investeringer i byggeri af plejecentre, daginstitutioner og ja, folkeskoler, lægger bånd på det økonomiske råderum.

SF har nævnt, at pengene til et løft af folkeskolerne kan findes ved at hæve kommuneskatten, mens Radikale Venstre har snakket om "omprioriteringer".

Hvad er løsningsforslag? I debatten har der blandt andet fra flere skolebestyrelser været udtrykt et ønske om to-voksenordninger og differentieret undervisning, mens også skolerne fysiske rammer og generelle forfatning har været på dagsordenen, som du kan læse i dette interview med en utilfreds far på Morten Børup Skolen.

Hvad er der på spil: Skanderborg Kommune har en ambition om at reducere CO2 udledningen med 70 procent inden 2030, hvilket kræver vindmøller og solceller. Men i de seneste fire år er der ikke bygget et eneste nyt anlæg til vedvarende energi.

Har byrådets indsats for nå det 2030-klimamålet været et flop? Det bliver nok ikke nemt at få politikerne til at bruge det ord. Men faktum er, at langt de fleste af de foreslåede projekter af forskellige årsager er kuldsejlet. Kommunen har i denne byrådsperiode åbnet op for projektforslag fra interesserede udviklere, men der er ikke udsigt til hverken nye vindmøller eller solcelleanlæg inden for en overskuelig fremtid.

Hvad mener de forskellige? I byrådet er der uenighed om, hvorvidt det overhovedet er realistisk at arbejde videre med den målsætning eller ej. Det nye byråd skal i hvert fald tilbage til tegnebrættet og prøve forfra.

Borgmester Frands Fischer (S) mener, at man skal holde fast i målsætningen.

- Det bliver svært, men det bliver ikke nemmere, hvis vi skubber det foran os. Selv hvis vi kun når 80 procent, vil det være et stærkt resultat, siger Frands Fischer i vores store interview med borgmesteren, du kan læse her.

Hos Konservative bakker Christian Wibe-Marker op om, at man skal holde fast i målsætningen, men begge mener, at man skal vælge en mere styret tilgang, knapt så åben som den metode man valgte, da man inviterede udviklerne til at byde ind. Christian Wibe-Marker kalder tilgangen for "næsten ansvarsfraskrivende".

I et læsebrev i Din Avis skriver Martin Frausing Poulsen, der har været en markant stemme i debatten om de vedvarende energianlæg, at.. "jeg har også argumenteret for, at målsætningen bør justeres, for lad os være ærlige: Ingen i byrådet tror vel længere på, at den nuværende målsætning kan nås inden for den fastsatte tidsramme."

Jens Szabo, som går efter borgmesterposten, siger det kort og godt, når han opsummerer kommunens fremskridt op området i de forgangne fire år.

- Der er ikke sket en skid.

Venstre har talt meget for solceller på tagene på alle kommunale bygninger, men Jens Szabo erkender også, at det i sig selv ikke kan stå alene.

Hvad er der på spil: De seneste år har kommunens søer, og særligt Skanderborg Sø, været ramt af algevækst i de lune sensomre. Det skyldes store mængder fosfor i søen, der blandt andet stammer fra spildevand og landbruget, der finder vej til vandløb som ender i søen.

Alle kandidater og partier er enige om, at Skanderborg sø, byens varetegn, skal have førstehjælp for at komme de bålgrønne alger til livs. Så selvom det er et emne, der har fyldt i debatter og læserbreve, så er der faktisk ikke uenighed: Søen skal være ren, men vejen dertil er ikke helt klar.

Og desværre findes der ikke nogen hurtig og nem løsning.

"Blødningen skal stoppes" fortalte SF's Claus Leick, formand for Klima, Miljø og Planudvalget til SkanderborgLIV i sidste uge. Der skal sættes en stopper for forsfortilførelsen til søen. Derefter findes der en bred vifte af tiltag, politikerne kan sætte i gang for at forbedre søens økologiske tilstand. Han regner med, at der inden længe bliver bestilt en rapport fra Aarhus Universitet som skal klæde politikerne i det kommende byråd på til at handle.

I TV2 Østjyllands valgdebat blev kandidaterne spurgt om, hvor mange penge, de vil bruge på at få renset Skanderborg Sø. Det ville ingen af dem sætte et konkret beløb på. Men det kommer til at tage år, før badegæsterne i Skanderborg har en ren sø at hoppe i, lød det fra de fleste.

Husk, at du også kan læse eller genlæse vores interview med de tre borgmesterkandidater:

Socialdemokratiets Frands Fischer.

Venstres Jens Szabo.

Konservatives Christian Wibe-Marker.

Hvis du elsker olivenolie, honning og andre græske specialiteter, kender du måske Dorte Andersens webshop. Den hedder faktisk netop Græske Specialiteter, og i 17 år har hun med base i Skanderborg solgt nøje udvalgte produkter til danske kunder.

For nylig flyttede hun sin webshop og lager ind i nye lokaler på Danmarksvej i Skanderborgs industrikvarter. De nye rammer giver hende mulighed for at åbne dørene op og invitere kunderne indenfor et par timer onsdag eftermiddag.

- Man må meget gerne komme ind og besøge mig, men jeg holder det til mellem 15 og 17 om onsdagen, fordi jeg kun er mig selv i firmaet. Men man er altid velkommen efter aftale, siger Dorte Andersen.

Og så tilbyder hun faktisk sine kunder i Skanderborg by en helt særlig service.

- Jeg vil gerne servicere de lokale, og derfor får man også gratis levering, hvis man bor i Skanderborg. Så kommer jeg forbi med varen, også selvom man bare køber et enkelt glas oliven.

Grækenland er et af danskernes foretrukne rejsemål, og Dorte Andersens mangeårige kærlighed til landet, hvis lækre specialiteter er blevet hendes levevej, startede også på en ferie. Der faldt hendes familie pladask for landet, og da de et par år senere besluttede sig for at prøve at bo i udlandet, faldt valget med det samme på Grækenland.

- Nogle gange kan man føle, at man trænger til at prøve noget nyt. At der skal ske noget i livet. Sådan var det for os, og vi tænkte, at vi ikke havde noget at miste, siger Dorte Andersen.

Mens hun boede i Grækenland, blev olivenolie efterspurgt blandt venner og bekendte hjemme i Danmark, og det blev starten på den virksomhed, som hun har bygget op siden.

I 2011, efter fire år i Grækenland, vendte Dorte Andersen hjem igen.

- Jeg har bygget det stille og roligt op og taget det skridt for skridt, og gennem årene er mange lokale også kommet til at kende mig. Det er folk, der kender mig og ved, at de kan ringe og og sige, at de lige mangler olivenolie, og så kommer de forbi. Mange af mine kunder er kommet hos mig gennem alle årene, og det er jo skønt, når folk kommer igen. Selvom nye kunder selvfølgelig også er velkommen.

Foruden at sælge oliven og olivenolie forhandler Græske Specialiteter også køkkenredskaber fremstillet af oliventræ. Dorte Andersen sælger også gavekurve, eksempelvis julegaver, til virksomheder og private, og hun leverer også til helsekostforretninger.

Græske Specialiteter holder åbningsreception på onsdag klokken 15.

Smukfest er klar med et nyt stjernenavn til sommerens festival i Bøgeskoven.

Onsdag 5. august kommer storcharmøren og entertaineren Robbie Williams nemlig til Skanderborg for at spille klassikere som "Rock DJ", "Angels" og "Feel".

Den engelske sanger har tidligere gæstet den østjyske festival. Det var tilbage i 2019. En koncert, hvor DR blandt andet skrev;

- Robbie Williams både sang, dansede og gøglede sig gennem det halvanden time lange popbrag, hvor pauserne mellem de mange hits blev brugt på at fyre den ene far-joke af efter den anden og sende kærlighed ud mod det danske festivalpublikum.

Robbie Williams har gennem sin solokarriere været en hyppig gæst i Danmark og har flere gange spillet for fuldt hus på den danske nationalarena i Parken.

Sangeren er klar med en ny plade i 2026, som får titlen "Britpop".

- Man må sige, at publikum har vist kæmpe interesse for den kommende Smukfest, så jeg er virkelig glad for, at vi allerede nu kan gå ud med mere musik. Det betyder meget, at man kan gå og glæde sig. Vi synes, der er masser at glæde sig til allerede: Robbie Williams, kæmpe navn og et decideret kulturfænomen. Aktuel på Netflix og med en fed kunstudstilling i London, og så er listen over verdenshits jo alenlang, lyder det fra Smukfests musikchef Mikkel Xavier.

Den engelske charmør er ikke eneste nye navn på plakaten i denne omgang. Smukfest kan desuden fortælle, at den engelske sangskriver Tom Odell kommer til Bøgeskoven. Han får følgeskab af en række danske navne som Artigeardit, D-A-D og Zar Paulo.

- Vi præsenterer også Tom Odell, super spændende artist fra England, som blandt andet varmede op for Billie Eilish på hendes turné i foråret. I dagens pulje præsenterer vi selvfølgelig også nogle af de mest interessante danske musiknavne netop nu, så jeg kan kun opfordre til, at man giver dem et lyt og lærer dem at kende, lyder det fra Mikkel Xavier.

Med torsdagens navne er Smukfest nu oppe på 18 artister til næste års festival, der allerede har meldt udsolgt for partoutbilletter og de fleste dagsbilletter.

To ukendte gerningsmænd tog fantasien i brug, da de natten til tirsdag brød ind i en virksomhed på Sønderskovvej i Hørning.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der fortæller, at gerningsmændene brugte en sten til at banke hul i taget og ad den vej skaffede sig adgang til en kontorbygning.

Aktiviteten alarmerede imidlertid virksomhedens alarmsystem, der gik i gang tirsdag kl. 1.13.

Alarmen betød, at de to måtte forlade stedet tomhændet, fortæller politikommissær Nicolaj Rasmussen.

Det er politiets formodning, at der var to til at banke hul i taget. Det baserer ordensmagten blandt andet på det faktum, at der er sålaftryk på taget efter to personer.

Der er også videoovervågning på stedet, som politiet nu skal have nærstuderet.