Det er en enestående mulighed, der venter for borgerne i Galten-Skovby, når 50 millioner afsatte kroner til kultur- og fritidsområdet i skal ud og leve. Penge, der for et par år siden blev afsat for at give området et løft.

Nu skal man så til at finde ud af, hvordan pengene skal bruges. Og det arbejde skydes i gang med et stormøde 4. februar, hvor Skanderborg Kommune, hvor inviterer borgerne i Galten-Skovby til at komme med forslag.

Tage Nielsen er ikke alene borger i området. Han sad i byrådet i 36 år for Radikale, og i den seneste byrådsperiode var han sågar formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Han har kæmpet for at finde penge til Galten-Skovby, så kultur- og fritidsområdet kan få et løft. Selvom han er gået på politisk pension, følger han stadig udviklingen.

- Sammenlignet med de andre områder i kommunen har Galten-Skovby været groft underforsynet, hvad angår midler til området. Jeg synes også, der er brug for et løft, siger Tage Nielsen.

Og han ved godt, hvad han synes, der mangler i Galten-Skovby.

- Vi mangler lokaler, hvor folk kan mødes. Der skal bygges et nyt plejehjem i byen, og der bliver lokaler, hvor man kan mødes, men det bliver jo primært til de ældre. Vi mangler steder at mødes, og hvor vi kan have større arrangementer, lyder det fra den tidligere lokalpolitiker.

I Galten-Skovby har der i årevis blandt en stor gruppe borgere og en aktiv kerne af frivillige været et brændende ønske om en svømmehal. Det er et tema, som vi tidligere har beskrevet i dette medie, og der er ingen tvivl om, at mange af deltagerne på mødet 4. februar vil troppe op med netop ønsket om en svømmehal.

Men Tage Nielsen er ikke en af dem. Han har aldrig været tilhænger af ideen om en svømmehal i byen, og han står ved den holdning, selvom den er upopulær, som han selv ved.

- Det bliver for dyrt at drive det. Jeg forstår, at folk gerne vil have en svømmehal. Men vi kan ikke have en svømmehal i alle byer, og jeg har sagt det før. Så vil folk i Hørning også have en svømmehal, og det samme i Ry. Nu får vi en helt opdateret svømmehal i Skanderborg, og jeg synes, vi bliver overforsynet med kapacitet, hvis vi også bygger en svømmehal i Galten-Skovby.

Men der er da et stykke vej fra den nordlige del af kommunen og til Skanderborg - kan området ikke godt bære en svømmehal? 

- Jeg tror, det vil komme til at koste en masse penge i tilskud fra kommunen, hvis det skal kunne lade sig gøre. Der er for få folk, og det vil ikke kunne oppebære driften. Men nu må vi se, mange har jo været uenig med mig, inklusiv min tidligere byrådsgruppe, siger Tage Nielsen.

Mødet den 4. februar bliver altså startskuddet på en proces, hvor det skal besluttes, hvordan de 50 millioner kroner, 25 millioner i 2029 og 25 millioner i 2030, skal fordeles. Derefter er det muligt at indsende forslag til kommunen frem til 18. maj.

Forslagene præsenteres så for Byrådet, som efterfølgende prioriterer et eller flere projekter med et konkret beløb i form af et betinget tilsagn, skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Målet er altså at opnå en stor grad af borgerinddragelse, så enkeltpersoner og foreninger kan opnå indflydelse. Det er en mode, som Tage Nielsen hilser velkommen.

- Det er en god måde at gøre det på. Jeg har selv været med til at beslutte fremgangsmåden med borgermøder og så videre.

Risikerer man ikke at stikke blår i øjnene på borgerne, hvis man ikke kan efterkomme deres ønsker, når man har bedt om dem?

- Det kan man godt sige, at man kan risikere. Men man skal også turde prøve det, for det er vigtigt, at folk kommer på banen med deres idéer. Og det er ikke sikkert, at alt kan lade sig gøre. Det kan det jo nok ikke, men det er vigtigt, at folk får lov at beskrive deres idéer, siger Tage Nielsen.

Mødet finder sted på Klank Idrætscenter tirsdag den 4. februar kl. 19-21. 

Det er ikke mangel på talent, der er problemet. Det er scener, betaling og bedre vilkår.

Sådan lyder analysen fra musiker Anders Leth-Nissen, der står bag den nye Rock The Night Festival, som får debut i Kulturhuset Skanderborg den 23. maj.

– Jeg er selv musiker og mærker virkeligheden. Man kan være sindssygt dygtig og have brugt masser af tid på PR og professionalisering – og alligevel er det ekstremt svært at få jobs og gode spillesteder, hvis man ikke er fuldt professionel, siger han.

Festivalen er målrettet semi-professionelle tribute- og coverbands – musikere, der lever for musikken, men ofte har svært ved at finde ordentlige scener at stå på.

– Jeg ville gerne give det et skud og løfte det her lag af musikere.

Anders Leth-Nissen skrev rundt til tribute-bands i hele landet og fik hurtigt respons.

– Jeg havde 15–20 af de allerbedste bands i Danmark, der gerne ville være med. Det bekræftede mig i, at behovet er der.

Rock The Night Festival er et non-profit-projekt. Musikerne spiller for “døren”, hvilket betyder, at billetindtægterne – efter faste udgifter – går direkte til bandsene.

– Når der er solgt omkring 150 billetter, er der overskud. Er der udsolgt, får hvert band 15.000 kroner.

Projektet indebærer også en personlig økonomisk risiko.

– Jeg lægger omkring 50.000 kroner ud til husleje, teknikere, lyd, lys og forplejning. Hvis der ikke bliver solgt billetter, er det mig, der står med regningen. Men jeg tror så meget på det her, at jeg tager chancen.

Festivalen byder på Foo Fighters Tribute DK, Back To Black, Dirty Stones og WhitesnakeBest, som Anders Leth-Nissen selv er en del af.

Får de større bands ikke allerede flere muligheder for at spille, mens de mindre bliver forbigået?

– Jo, det gør de. Men de mere etablerede bands kan trække publikum ind, og så kan de mindre få spotlightet. Jeg bruger de store navne til at give plads til dem, der ellers ikke får chancen.

Ifølge Anders Leth-Nissen handler problemet ikke kun om små spillesteder, men også om en udvikling på de store festivaler. Han peger blandt andet på Smukfest.

– Engang handlede det om lokal musik og kultur. Om at mindre bands kunne komme frem og vise sig. Det er fuldstændigt væk i dag, siger han.

– Jeg forstår godt, at festivaler som Smukfest skal sælge billetter. Men konsekvensen er, at mange virkelig dygtige bands bliver sorteret fra.

Selv bands, der får spilletid på større festivaler, kæmper bagefter med at finde ordentlige jobs, fortæller han.

– Jeg har prøvet at få tilbudt 6.000 kroner brutto for at spille på en lille scene, hvor vi selv skulle have lyd og lys med. Når udgifterne ligger på 6–8.000 kroner, betaler man i praksis for at spille. Det er ikke okay.

Med festivalen håber han at minde publikum om, hvor mange dygtige musikere der findes.

– Jeg håber, folk går hjem med følelsen af, at der findes sindssygt mange dygtige musikere, som virkelig vil det her – og at de får lyst til at bakke op.

En billet koster 325 kroner. Festivalen vender tilbage igen den 10. oktober med fire nye bands, og arrangøren håber, at den kan blive et fast element i Skanderborgs kulturliv.

Årets første sne- og isperiode gav kun begrænsede forsinkelser i affaldsindsamlingen i Skanderborg og Odder Kommuner. Langt de fleste borgere fik tømt deres affald som planlagt. Til gengæld har vintervejret haft tydelige konsekvenser for de medarbejdere, der udfører arbejdet.

Det fortæller Renosyd i en pressemeddelelse.

I ugerne efter snefaldet er der ifølge både ledelse og medarbejdere registreret flere sygemeldinger og overbelastningsskader blandt skraldemændene.

– Det hårde slid i vintervejret sætter sig i kroppen. Vi ser desværre, at flere bliver nødt til at sygemelde sig bagefter, og nogle døjer med skader, der tager lang tid at komme sig over, fortæller Lars Sillassen, skraldemand og tillidsrepræsentant hos Meldgaard.

Meldgaard kører affaldsruterne for Renosyd i de to kommuner. Under snevejret blev der ifølge virksomheden registreret omkring 30 nærved-hændelser per mand om dagen, hvor medarbejdere gled eller var tæt på at falde.

– Man glider, mister fodfæstet og ryger nogle gange på ryggen. Det er ikke bare noget, man lige ryster af sig igen, siger Lars Sillassen.

Samtidig bliver affaldsbeholderne tungere, når de fyldes med sne og is, og de skal ofte håndteres over volde efter snerydning. Det øger risikoen for overbelastningsskader i ryg, skuldre og nakke.

– I sådan et føre skal du være på hele tiden. Når du kører bilen, når du træder ud af den, og især når du har fat i de tunge beholdere, siger han.

Også hos ledelsen genkender man billedet af, at konsekvenserne først for alvor viser sig, når sneen er væk.

– Vi ser tydeligt, hvordan vintervejret påvirker folkene i ugerne efter. Det er ikke kun en enkelt hård dag, men noget der slider over tid og kan føre til både sygemeldinger og skader, siger Louise Koefoed Jespersen, driftsleder hos Meldgaard.

Renosyd opfordrer derfor borgerne til at hjælpe, når sne og frost rammer. Ryddede og saltede adgangsveje samt frit tilgængelige beholdere kan være med til at mindske risikoen for ulykker og efterfølgende skader.

– Små tiltag hos borgerne kan gøre en stor forskel for sikkerheden, lyder opfordringen.

De seneste år har der været flere historier om alenlange køer til kolonihaver i de større byer, og de fleste der bor i lejlighed har nok prøvet at længes efter et lille stykke jord til de grønne fingre.

Skanderborg Kommune er en udpræget parcelhus kommune, selvom der skyder flere lejlighedsbyggerier op, og derfor er mængden af kolonihaver begrænset.

Men tilsyneladende er efterspørgslen efter kolonihaver eller nyttehaver da heller ikke så stor, at Skanderborg Kommune skynder sig at hoppe i førertrøjen og sætte gang i en stribe kolonihaveprojekter. Det fremgår af dagsordenen fra det seneste møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Her har medlemmerne drøftet den redegørelse, som administrationen har arbejdet på siden april, hvor de blev bedt undersøge behovet for kolonihaver eller nyttehaver. Her er der blandt andet også set nærmere på økonomien i at opkøbe jord til at etablere kolonihaver.

I rapporten har Skanderborg Kommune taget udgangspunkt i kommunens eneste kolonihaveforening, Wenezuela. Kolonihaveforeningen består af 34 haver med et samlet areal på 25.000 kvadratmeter. Ifølge redegørelsen vil det koste 11 millioner kroner i tabte indtægter på jord, man ellers kunne udstykke til byggegrunde.

Samtidig fremgår det, at der er kommet henvendelse fra én borger, der har ytret ønske om nyttehaver.

Konklusionen bliver, at kommunen er positivt indstillet i forhold til etablering af kolonihaver eller nyttehaver på private arealer, herunder boligorganisationer, men først tager stilling til udpegning af konkrete arealer, når der foreligger en henvendelse fra udvikler med konkrete ønsker.

Og da der ifølge gennemgangen fra forvaltningen ikke har været henvendelser fra hverken private eller foreninger med ønske om at anlægge kolonihaveforeninger, sker det næppe forløbeligt.

Holder du af at se Skanderborg fra søsiden?

Fra maj er der igen mulighed for at opleve Skanderborg Sø, når turbåden M/S Dagmar åbner sæsonen. Sejlplanen er nu klar, og både lokale og besøgende kan booke billetter til de faste ture samt en række populære særarrangementer.

På programmet er blandt andet Kaptajn for en dag, banko på vandet, aftensejladser i solnedgangen og ølsmagninger med lokale specialøl. Dertil kommer børneevents og mulighed for private bookinger, både til familiefester og firmaarrangementer.

M/S Dagmar har sejlet på Skanderborg Sø siden 2008 og er en del af en mere end 150 år lang tradition for turbådssejlads på søen. Interessen er vokset markant de senere år, og ifølge Fjord Tur, firmaet bag, er besøgstallet på bare tre år blevet fordoblet efter de igangsatte en ny strategi.

Sidste år har SkanderborgLIV med ombord og reporterne blev enige om, at en sejltur med turistbåden kan – trods motorlarm og diesellugt – varmt anbefales. Både for dem, der er nysgerrig på historien, og for dem, der bare vil læne sig tilbage og nyde naturen. Også børnefamilier har god plads ombord, og børnene kan bevæge sig frit rundt, mens byen viser sig fra søsiden. Læs reportagen her.

Sæsonen starter i maj, og billetter kan bookes online.

Siden ejendomsudvikler Finn Damgaard i 2019 præsenterede offentligheden for sin ambitiøse udviklingsplan for et stort, nyt boligområde imellem Adelgade, Dagmarcentret og Sygehusvej, har han haft utallige kaffemøder med investorer omkring Kirkegaards Baghave. Et nyt boligområde med over 200 lejligheder i midtbyen.

-Hver gang ender det med, at de nærmest skal have projektet forærende. Det er jeg selvfølgelig ikke interesseret i, så nu bliver det Plan B. Jeg tager den lange tur selv, siger han.

Plan B er alt andet end lille.

Igennem de næste ti år frem mod sin 70-års fødselsdag har Finn Damgaard tænkt sig at bygge over 200 nye midtbylejligheder, og der er byggestart på de første i foråret.

Lukker huller i Adelgade

Her begynder byggeriet af den første og mindste af de fire etaper i Kirkegårds Baghave. Det har front ud mod Adelgade 75–79, hvor facadebygningen bliver bevaret og fem lejligheder renoveret. Derefter bliver baghuset revet ned og genopført i tre etager med udvidede butikslokaler i stueplan og otte nye lejligheder på de to resterende etager.

På opfordring fra kommunen bliver der desuden etableret et lille nyt bytorv ved Dagmarpassagen, som støder op til baghusets nybyggede café. Den skal ifølge Finn Damgaard drives af Reeses Vin og have udeservering på én af de mest solrige og vindstille placeringer i midtbyen.

Når byggeriet står færdigt i 2027, rykker Finn Damgaard lidt længere ned ad Adelgade med sine maskiner. Her lukker han hullet imellem Adelgade og indkørslen til Bloms Butikker og etablerer 16 store, nye lejligheder og 3- 4 nye butikslokaler i et andet af hans længe ventede projekter, som allerede er lokalplangodkendt: Munkegården.

6000 kvadratmeter ad gangen

Når Munkegården står færdig, nærmer vi os 2030.

Det giver Finn Damgaard tid til at få lavet lokalplanen og rejst de nødvendige midler til at gennemføre den sidste, store del af Kirkegårds Baghave frem mod 2036.

Det lyder mere end dyrt. Hvordan får du råd til det?

-Jeg er stille og roligt gået i gang med at sælge ud af mine andre ejendomme. Jeg kan ikke gå i banken og bede om et lån på 400 millioner for at bygge alt i én pærevælling. Men når jeg bygger 6000 kvadratmeter ad gangen, kan jeg få det til at hænge sammen, siger Finn Damgaard.

Han er blandt de største ejendomsejere i byen.

Alligevel er han ikke bleg for at indrømme, at han havde håbet på at lande en aftale med en kapitalstærk investor med større muskler end ham. Ifølge ham er det kombinationen af økonomisk afmatning, usikre renter, kommunens krav om, at der skal etableres parkering under jorden, stigende materialepriser og højere profitkrav, som har fået de store investorer til at trække følehornene til sig.

-Jeg ville selvfølgelig gerne have haft en partner, men ikke for enhver pris, siger Finn Damgaard.

Organiseret efterspørgsel

Han er i modsætning til investorerne ikke et sekund i tvivl om, at efterspørgslen efter den type lejligheder, som han vil bygge over 200 af er til stede i Skanderborg.

-Jeg har været udlejer i 33 år, så folk ringer til mig, når de er på jagt efter en bolig. I øjeblikket får jeg mindst fem opkald om ugen. 90-95 procent af dem, der henvender sig, er seniorer. De vil bo tæt på alt i en lejlighed, som de ikke selv skal vedligeholde, og der skal være elevator, siger han.

Flere af dem har ifølge ham allerede organiseret sig i grupper, inden de ringer med deres ønsker om bynære lejligheder, som de sammen kan flytte ind i, når de er klar til at skille sig af med parcelhuset og nyde seniorlivet i midtbyen om 3-4 år.

Det bekræfter Finn Damgaard i, at retningen på hans omfattende byggeplaner er rigtig: Lejligheder tæt på byliv, sundhedshus, butikker og kulturhus er noget, mange søger i den fase af livet. Sådan har han det også selv.

-Når jeg er på den anden side af 10 travle år, flytter jeg ind i min egen taglejlighed med kæmpe terrasse lige her midt i Kirkegaards baghave, siger han og peger på illustrationen af hans livs største og sidste udviklingsplan.