Hvis Jens Szabo får borgmesterkæden om halsen, lover han mærkbare resultater allerede efter et år.

Byggesager skal afgøres på dage i stedet for måneder, og borgere, der søger hjælp, skal have hurtigere svar.

Selvom Ry-manden har siddet 24 år i byrådet, er gejsten ikke forsvundet. Tværtimod, for der er masser at arbejde på endnu, mener han.

For Venstres borgmesterkandidat handler det om at skære bureaukratiet væk og give beslutningerne tilbage til dem, der møder borgerne i hverdagen. Det er kernen i Szabos lille kommunale revolution.

Når Jens Szabo taler om et kursskifte, mener han, at beslutningerne skal flyttes derud, hvor hverdagen leves.

- Vi tror på vores medarbejdere. Den enkelte hjemmehjælper eller pædagog ved bedst, hvad der skal til hos borgeren. Det er kernen i Skanderborg-modellen, siger han.

Som formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget har han været med til at frisætte området:

- Der er kun tre lovpligtige kvalitetsstandarder tilbage. Resten har vi ophævet.

Men han lytter til borgerne, understreger han. Og derfor har han opfanget, at der er steder, hvor driften kan gøres bedre.

- På ældreområdet er vi ikke gode nok til at sikre, at der er tilstrækkeligt med personale om aftenen. Det er jo den enkelte plejehjemsleder, der skal disponere midlerne, men generelt kan jeg høre, at vi skal kigge på aftennomeringen. Det kan være, vi skal flytte nogle fra daghold eller tilføre ekstra ressourcer.

Hvis du blander dig i det, fjerner du så ikke noget af den magt, du gerne vil give lokalt?

- Jo. Men når jeg hører, at noget ikke fungerer, er jeg nødt til at sende et hyrdebrev,  og det har jeg gjort gennem vores ældrechef.

- Der er ikke sket en skid.

Sådan opsummerer Jens Szabo de sidste fire år på klimaområdet i Skanderborg Kommune.

- Kun én solcellepark er blevet til noget. Resten er strandet, fordi der ikke har været politisk enighed eller lokal opbakning, siger han.

Da jeg spørger hvordan han konkret vil få gang i den grønne omstilling, når det ikke er lykkedes indtil nu, peger han på sin gamle mærkesag: solceller på kommunale tage.

- Det har jeg presset på for siden 2021. Vi skal ikke bygge en eneste ny kommunal bygning uden at forberede taget til solceller. Loven har hidtil forhindret det, men den er på vej til at blive ændret, og vi skal være klar.

Men solceller på tagene er overhovedet er nok til at nå Skanderborgs klimamål om CO₂-neutralitet i 2030. Hvad vil du mere gøre?

- Nej, selvfølgelig ikke. Det kan bidrage, men det kan ikke stå alene. Vi skal bruge alle midler, vindmøller, lokale energifællesskaber og ny teknologi. Men det skal gro nedefra, ikke presses ud over folk.

Skal Skanderborg holde fast i 2030-målet?

- Det er helt urealistisk. Måske kan vi blive selvforsynende i 2040. Vi skal have delmål, der faktisk kan nås, det nytter ikke at opstille mål, som alle ved, vi ikke kan leve op til.

Når Jens Szabo taler om forandring, handler det om at give kommunen mere fart - også i mødet med borgerne.

Han nævner Kvik-service, hvor borgere hurtigt kan få hjælpemidler som rollatorer og badestole uden lang sagsbehandling. Samme tankegang vil han overføre til byggesager og erhverv.

- I Odder klarer de halvdelen af sagerne samme dag. Det burde vi også kunne, siger han.

Hvis det skal gå så hurtigt, er der så ikke en risiko for, at der laves fejl?

- Ja, der kan ske fejl, men så må vi lære af dem. Det vigtigste er, at vi ikke får en kultur, hvor man ikke tør handle. Jeg har aldrig jagtet nogen for at lave fejl.

Også politisk mener Szabo, at Skanderborg trænger til en kulturændring. Han vil have magten tilbage til byrådet og beslutningerne tættere på borgerne.

- Politik skal ikke kræve en jurauddannelse, som han siger. Og sagsfremstillinger skal være så klare, at enhver borger kan forstå dem og de politiske beslutninger, der træffes. Intet skal være gemt væk i et bilag.

Dermed står Venstres borgmesterkandidat med et løfte, der spænder fra det helt nære til det systemiske: en kommune med fart på, mindre bureaukrati og mere tillid. Om Skanderborg er klar til det kursskifte, bliver afgjort den 18. november.

Christian Wibe-Marker lover ikke for meget som konservativ borgmesterkandidat. Fire år i byrådet har nemlig lært ham, at politik handler om samarbejde, kompromiser - og om der er penge i kassen.

Sådan er politik også, og der er nødt til at være ansvarlighed, siger Christian Wibe-Marker.

- Vi har investeret massivt i byggeri, så den økonomiske ansvarlighed er det vigtigste. Nogle lover gratis offentlig transport. Nogle vil have cykelstier til alle landsbyer. Der er nødt til at være penge til det, og vi skal holde snuden i det økonomiske spor, særligt når vi også gerne vil løfte folkeskolen og så videre.

Det kunne ellers være fristende at lokke vælgerne med løfter om et andet, for i meningsmålingerne står Konservative til blot 4,9 procent af stemmerne. Det var sjovere i 2021, hvor partiet fik 12 procent af stemmerne og fire mandater i byrådet, deriblandt Wibe-Marker, der blev valgt ind i første forsøg.

- Jeg havde gættet på, at vi stod til omkring otte procent af stemmerne. Jeg havde forestillet mig, at vi ville gå tilbage, men ikke så meget. Men jeg synes faktisk heller ikke, det er helt fair, for vi har arbejdet hårdt.

Efter at have sundet sig over de 4,9 procent i 3 minutter, var det op på hesten igen og tilbage til at fokusere på at lave politik for borgerne, siger borgmesterkandidaten fra Vrold.

Han erkender, at skolerne har brug for et økonomisk løft, udover de ekstra 18 millioner kroner som byrådet blev enige om at afsætte sidste år.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF lover yderligere 20 millioner til skolerne.

- Jeg vil gerne finde flere penge til skolerne, det vil jeg arbejde for, men jeg lover ikke 20 millioner, hvis vi ikke kan finde dem i budgettet.

Christian Wibe-Marker mener, at kommunen generelt er veldrevet, selvom der er plads til forbedringer. Derfor overrasker det ham også at høre, at kun 43 procent af de adspurgte i en undersøgelse fra Epinion er tilfredse med den måde kommunen er blevet drevet på de seneste fire år.

- Skanderborg Kommune er en ressourcestærk kommune, og i og med, at man har en høj indtægt, man betaler meget i skat og har høj kommuneskat, så forventer man at få meget tilbage. Og det er ikke sikkert, at kommunen for alle kan leve op til de forventninger, særligt når udligningsreformen rammer os rigtig hårdt.

Den grønne omstilling er en vigtig opgave de næste år. Arbejdet med at bane vejen for solceller og vindmøller har mødt store problemer. Derfor må man tilbage til tegnebrættet.

Ifølge Wibe-Maker skal man holde fast i målsætningen om 70% reduktion af CO2 i 2030 i Skanderborg Kommune. Men kommunen og politikerne skal i højere grad tage ansvar.

- Ideen var fuld åbenhed, men der var nærmest tale om ansvarsfraskrivelse, når vi lagde det hele ud til udviklerne. Vi skal stadig være åbne. Men for at komme i mål skal vi i højere grad tage politisk ansvar og gå ind og pege på områder og sige her, her og her og kigge nøgtern og databaseret på, hvor det er bedst at placere anlæg. Så må vi finde en løsning sammen med borgerne, men vi skal også understøtte de områder, hvor borgerne faktisk gerne selv vil fremlægge lokale løsninger.

Skanderborg Sø og vandkvaliteten er blevet hedt debatstof, men Christian Wibe-Marker ikke fan af hurtige lappeløsninger for at komme de forhadte blågrønne alger til livs. Fosfortilførslen til søen skal stoppes, og derfor er beskeden til de borgere, der kræver en ren sø og badeture i sensommeren klar.

- De må vente nogle år. For det kommer til at tage tid.

For Christian Wibe-Marker handler det om at have en pragmatisk tilgang til at få tingene gjort. Han beskriver sig som "socialkonservativ" og citerer Poul Schlüters berømte ord om, at "idelogi er noget bras".

Lykkes det ikke for Wibe-Marker at blive borgmester, så man partiet søge indflydelse på andre måder.

- Vi takkede nej til en formandspost sidst, og det har vi nok fortrudt. Denne gang går vi benhårdt efter en formandspost. Selvfølgelig først og fremmest efter borgmesterposten, men vi arbejder med mange planer.

Hvordan det kommer til at gå for Konservative med at søge indflydelse, finder vi ud af, når der er valg 18. november. 

I 2025 er der flere ansatte i Skanderborg Kommunes daginstitutioner, end der var i 2020.

Men den samlede andel af ansatte med en pædagogisk uddannelse, altså pædagoger eller pædagogiske assistenter, er mindre nu, end den var i 2020.

I 2020 havde 59,8 procent af personalet en pædagogisk uddannelse.

I 2024 var tallet 53,2 procent. Og uddannelsesgraden kommer formentlig til at blive endnu lavere på den korte bane. Forklaringen på det vender vi tilbage til.

Trine Frengler (S), formand for Børne- og Ungdomsudvalget, erkender, at det er en udfordring for hverdagen, når der bliver længere mellem uddannet personale på stuerne.

- Der er selvfølgelig en sammenhæng mellem tilstrækkeligt med uddannet personale og kvalitet. Det viser undersøgelser, og det sætter vi på ingen måde spørgsmålstegn ved. De uddannede har en del teori med, og de har værktøjer til at spotte børn, der måske er på vej i mistrivsel. De har mange redskaber til at arbejde med forskellige udfordringer.

I børnehuse på tværs af kommunen er pædagogmedhjælpere, som altså ikke har nogen pædagogisk uddannelse, en vigtig del af børnenes dagligdag. Men:

- Der er forskel på, om man kommer ind fra gaden efter gymnasiet og arbejder i en børnehave, eller om man har taget en uddannelse. Derfor skal vi sikre, at der også er uddannet personale, der kan dække hele dagen.

Hvis pædagogisk personale er lig med god kvalitet, leverer daginstitutionerne i Skanderborg Kommune så dårligere kvalitet nu end i 2020? 

- Hvis jeg siger, at uddannelse betyder noget for kvaliteten, så kan man jo lave den kobling. Men jeg er helt sikker på, at vi har daglige ledere, som forsøger at ansætte uddannet personale, men som også har øje for, at hvis man i en periode står lavere på uddannelsesgraden, så rykker man tættere på med den pædagogisk ledelse.

I forbindelse med den seneste budgetopfølgning er der blevet tilført 3,1 millioner kroner til området for at sikre, at Skanderborg Kommune lever op til de lovbestemte minimumsnormeringer på 3 vuggestuebørn per voksen og 6 børnehavebørn per voksen.

- Vi kommer også til næste år at skulle ansætte flere, fordi vi vækster på området og får flere børn i institutionerne.

På tværs af vuggestuer og børnehaver blevet over 500 flere børn i Skanderborg Kommune siden 2020. For at kunne passe de mange ekstra børn, og for at leve op til minimumsnormeringerne, har man ansat meget personale, deriblandt altså en del pædagogmedhjælpere uden uddannelse, hvilket er med til at forklare faldet i uddannelsesgraden.

Der venter en anden udfordring for kommunerne med hensyn til at leve op til minimumsnormeringerne, som Trine Frengler understreger, at Skanderborg Kommune gør. For i regneskabet for minimumsnormeringer har 85 procent af arbejdstiden for daginstitutionernes ledere talt med som pædagogisk arbejde. Det skal der laves om på med den nye finanslov.

- Men det betyder bare, at udfordringen bliver større, fordi vi skal ansætte mere personale for at overholde minimumsnormeringerne. Og jeg tror simpelthen ikke på, at vi kan få pædagoguddannede nok. Det rulles ud over hele landet, og vi kommer alle sammen til at hive og flå i de samme mennesker, siger Trine Frengler.

Og det vil formentlig påvirke uddannelsesgraden negativt.

- 57 pædagogiske ledere trækkes ud af regnskabet her i Skanderborg Kommune. Og de er stort set alle uddannede pædagoger. Så når vi trækker dem ud af ligningen, og ikke kan erstatte dem med uddannede pædagoger, så betyder det jo igen noget for uddannelsesgraden.

Her nævner Trine Frengler, at man har forskellige initiativer til at opkvalificere personalet med merituddannelser og så videre.

Historien om uddannelsesgraden i Skanderborg og Kommune har i denne uge nået mediet Zetland, og TV2 Østjylland har også tidligere afdækket emnet. For et par uger siden sendte en række forældrebestyrelser et bekymringsbrev til Børne- og Skoleudvalget, et brev vi her på SkanderborgLIV også fik tilsendt.

Men der er flere misforståelser i brevet, fremgår det af et baggrundsnotat fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i Skanderborg Kommune. Blandt andet har forældrebestyrelserne en opfattelse af, at der skal fyres pædagoger, og at man politisk har vedtaget en lavere uddannelsesgrad.

Begge dele er misforståelser, siger Trine Frengler. Trods gentagne henvendelser er det ikke lykkes SkanderborgLIV at få uddybende kommentarer fra forældrebestyrelsen.

Hvad vil du sige til de forældre, der er bekymrede over, at andelen af uddannet personale er faldende? 

- Vi gør det, så godt vi kan, og jeg sover godt nok om natten. Vi har god kvalitet i vores dagtilbud, vi følger det med vores tilsyn, og vi sætter ind, hvis vi ser noget, der ikke er god kvalitet. Og kvalitet handler også om andre ting end kun uddannelsesgrad. Det handler også om organisering af dagen, fysiske rammer, pædagogisk ledelse tæt på.

Kan udfordringen løses, så uddannelsesgraden kan hæves igen?

- Jeg tror ikke, den kan hæves på den korte bane inden for de næste år, fordi alle kommuner ansætter. Der bliver selvfølgelig også uddannet pædagoger, og vi kan selv uddanne og opkvalificere, så jeg tror, at graden vil stige lige så stille. Men jeg tror, vi kigger ind i et par svære år.

For første gang nogensinde har man lavet en landsdækkende undersøgelse af, hvor tilfredse borgerne er med den hjemmehjælp, de modtager. Borgere i alle landets kommuner er blevet spurgt, og i Skanderborg Kommune er brugerne overordnet tilfredse.

47 procent af borgerne svarer, at de er tilfredse, mens 35 procent svarer, at de er meget tilfredse. Borgerne er mest tilfredse med den hjælp, de får til indkøb (95 procent tilfredshed) og personlig pleje (87 procent), mens der scores en lavere bedømmelse, når borgerne vurderer den hjælp, de får til tøjvask (71 procent) og rengøring (74 procent).

1148 borgere i Skanderborg blev inviteret til at deltage i undersøgelse. 552 deltog.

Han har endnu ikke fået det helt store gennembrud, men i Skanderborg AGF har de store forventninger og forhåbninger til den 18-årige bagspiller Oscar Hansen.

Og derfor forlænger klubben nu hans kontrakt, så den gælder helt ind til sommeren 2029.

Det kan Stiften erfare.

Det er en meget lang kontrakt for både Skanderborg AGF og i håndboldverdenen generelt, hvor man i højere og højere grad opererer med ret korte kontrakter.

Men i Oscar Hansen tror klubben på, at de har deres næste store spiller, der er blevet avlet gennem håndboldakademiet Shea. Akkurat som Aalborg Håndbolds stjerne Thomas Arnoldsen eller Füchse Berlin-fløjen Hakun West av Teigum også var det.

I herrehåndboldligaen har der dog endnu ikke været meget spilletid til højre backen, som også blot har scoret tre gange i de fire små indhop, som han har fået raget til sig. Et af de mål kom tirsdag aften, da Skanderborg AGF på pinlig manér tabte med hele 28-39 på udebane mod relativt upåagtede Nordsjælland Håndbold.

Hans største optrædener har i stedet været i European League, hvor han både scorede i begge kvalifikationskampe mod portugisiske Marítimo samt mod spanske Granollers i den første gruppekamp.

Især kampen mod Granollers var i særklasse en sejr, der kunne tilskrives Hansen, da han kom ind i ti minutter i første halvleg og gjorde alt det rigtige mod et offensivt spansk forsvar på en dag, hvor ingen af de startende spillere i bagkæden ramte niveau. Det gav tre scoringer og en flot assist på et tidspunkt, hvor holdet var i ret store udfordringer.

Efter kampen i Granollers - et hold, der anses som værende det stærkeste i Skanderborg AGF's europæiske pulje - var cheftræner Nick Rasmussen da også vældig rosende over for den dengang 17-årige bagspiller.

- Han viste det potentiale, han har. Vi tror meget på Oscar i klubben, og så er det dejligt for os og ikke mindst ham selv, at han viser, hvad han kan.

- Han udviser coolness i sådan en kulisse her. Selvom det ikke vælter ind med tilskuere, er der en del larm, og han er langt væk hjemmefra. Jeg tænker, at han potentielt har rigtig gode muligheder for at få flere af den slags oplevelser, som han fik i dag, sagde cheftræner Nick Rasmussen til Stiften i Barcelona-forstaden for en lille måned siden.

Planen med Oscar Hansen er, at han skal have mere og mere spilletid i bagkæden for klubben, hvor der dog lige nu står nogle ret store - og lønførende - navne foran ham.

Men på sigt skal Hansen tage over - det er også det, man indikerer med den lange kontrakt. Og måske kommer der så småt også flere og flere spilminutter i løbet af nuværende efterår, hvor Skanderborg AGF allerede har spillet mange kampe.

Klubben mangler otte ligakampe, fire europæiske gruppekampe og en pokalkvartfinale mod GOG i resten af 2025, før holdet kan slappe af og gå på julepause.

Det svarer til en kamp cirka hver tredje dag. Og derfor kan en spiller som Oscar Hansen - men også rutinerede Sebastian Henneberg - måske se ind i en periode med lidt flere spilminutter.

Den første kamp i resten af rækken venter på lørdag, hvor Champions League-deltagerne fra GOG kommer til Aarhus, før Skanderborg AGF så skal til den 17. største by i Rumænien, Baia Mare, for at spille europæisk gruppekamp på tirsdag.