Brand ødelagde Thomas' livsværk i Mesing: - Det føles som om, det er en del af mig, der er brændt
Gennem 30 år har Thomas Andersson lavet skulpturer til museer, kirker og kultursteder i hele Jylland. I lørdags brændte hans støberi ned til grunden. Men midt i ruinerne ser kunstneren noget nyt, der måske kan spire fra asken.
- Det føles som om, det er en del af mig, der er brændt, siger skulptør Thomas Andersson, mens han har blikket rettet mod ruinerne af sit livsværk.
I mere end 30 år har han arbejdet med ild og høje temperaturer i værkstedet, der lørdag aften brændte ned til grunden. I støberiet, som han selv havde bygget på grunden bag sit hus, har han støbt utallige bronzeskulpturer, undervist elever og formet det, der blev kernen i hans kunstneriske virke. Nu ligger alt i aske.
- Jeg har ikke engang en hammer, jeg føler mig nøgen, siger kunstneren.
Han ser igen på ruinen.
- Men det ser nærmest flot ud. Det ligner en skulptur. Hvis jeg kunne, ville jeg flytte det hele ind på AroS, præcis som det står der.
Flammerne stod højt
Branden opstod lørdag aften, mens Thomas Andersson stod i sit køkken og lavede aftensmad.
- Jeg hørte nogle underlige, boblende og gnistrende lyde. Nogle timer forinden havde jeg tændt for keramikovnen ude i støberiet, fortæller han.
Da han gik ud af døren for at se efter, ramte varmen ham som et slag.
- Der var ild i det hele, og flammerne stod højt oppe i luften. Jeg tror, jeg råbte “NEJ! NEJ! NEJ!”, siger han.
Han fumlede med telefonen, der var ved at løbe tør for strøm.
- Jeg kunne slet ikke huske, hvad man skulle gøre. Jeg var i totalt chok. Det føltes som om, der gik en evighed, før jeg reagerede, selvom det nok kun var ti sekunder.
Brandfolkene nåede frem på under ti minutter og fik forhindret, at ilden nåede huset.
- Jeg er meget taknemmelig over, at de kom så hurtigt. De reddede mit hjem, men værkstedet var ikke til at redde, siger han.
Mistet 10 værker - men ingen døde
I dagene efter branden var Thomas Andersson i chok.
- Jeg vil nærmest beskrive det som en uoverskuelig panik, siger han.
Men samtidig har han oplevet en enorm varme fra omgivelserne.
- Det har været helt overvældende. Jeg kan slet ikke overskue, hvor mange der har villet hjælpe. Særligt gamle elever og kolleger, som stedet har betydet meget for.
Han har mistet omkring ti værker, alle træskulpturer, som er “pist væk”. Han nåede dog at redde en række mindre skulpturer ud af glasskabe, inden flammerne fik fat.
- Jeg har det fint, men jeg er stadig meget berørt. Men det kunne jo have været meget værre. Det kunne have været nogen, jeg elsker, der var kommet til skade. Det her er bare ting. Jeg ser det lidt som at blive slået hjem i Ludo. Det er træls, men jeg skal bare have to seksere, så er jeg videre. Måske er det her begyndelsen på noget nyt?
En ny kunstform opstår af asken
Thomas Andersson har altid vidst, at han skulle være kunstner.
- Jeg er nok lidt arrogant, men jeg har altid følt, det var min metier, også før jeg egentlig fattede en bjælde.
Gennem 38 år har han arbejdet med alt fra grafik til skulptur, men især støbning i bronze er blevet hans særlige sprog. Blandt hans store værker er alterudsmykningen til Mariehøj Kirke i Silkeborg og og 20 brøonzestøbte værker i granit relieffer, der pryder står ved Vestermølle.
Støberiet blev bygget som en lille stald til døtrenes ponyer, men blev siden forvandlet til det kreative kraftcenter, hvor han både arbejdede og underviste.
Undervisningen har altid fyldt meget. I 25 år har han undervist på Aarhus Kunstakademi, og mange af hans elever er siden vendt tilbage til hans eget kursussted, han sidenhen har lavet i Mesing.
- Det er i samtalen med andre, jeg lærer og kunst virkelig får betydning. Mange har været her år efter år, fordi stedet betød noget for dem.
Lige inden branden var han netop blevet færdig med en stor bronzeskulptur bestilt af VIA University College i Aarhus. Måske, siger han, var det symbolsk nok hans sidste støbning.
For selvom hans drøm er at bygge et nyt værksted, erkender han med sin alder på 68, at han ikke længere er helt ung. Og støbning er fysisk hårdt arbejde.
- Måske skal jeg til at male i stedet. Det har jeg ikke prøvet før Jeg skal jo ikke nødvendigvis lave skulpturer. Det er bare det, jeg altid har gjort.