Kunstner Knud Buhl havde egentlig opgivet. I årevis havde han arbejdet med klima og menneskets aftryk på naturen, men nu var han blevet “en sur gammel mand, der havde mistet troen på, at vi mennesker kan ændre os.”

Indtil han kom til Himmelbjerggården - et tidligere drengehjem ved Himmelbjerget, som Aslaug Færch siden 2017 har forsøgt at omdanne til et bæredygtigt leve- og inspirationssted.

Kort efter besøget ringede han til Aslaug Færch. Den idé, han havde haft med, var droppet. I stedet havde han skabt et nyt værk. Et to meter højt æg, der bryder gennem asfalten og i dag står som et stille statement ved indkørslen. Et symbol på håb - og i dag også på Himmelbjerggårdens rejse.

For da Aslaug Færch købte Himmelbjerggården, var ambitionerne høje. Men idealismen mødte virkeligheden og om dominobrikker faldt projekterne på stribe: Tinyhouses-projektet. Friskolen. Idéen om andels-ejerskab.

Til gengæld voksede andre ting frem. Permakulturfestivaler, skovhave, selvforsyning, forskning og et aktivitetsniveau, der i dag fylder alle årets måneder.

- Det har været et langt større arbejde, end jeg kunne forestille mig. Det var godt jeg ikke vidste det, for så tror jeg ikke, jeg havde kastet mig ud i det. Men i dag er vi nået meget længere, end jeg nogensinde havde turde at håbe på, siger Aslaug Færch.

Da SkanderborgLIV besøgte stedet i 2021, stod projektet stadig i sin begyndelse.

For Aslaug Færch var købet af Himmelbjerggården et radikalt skifte. Hun kom fra en karriere i modebranchen men ville nu dedikere sit liv - og sin betragtelige arv fra familievirksomheden - til bæredygtighed.

Hun fik inspiration fra økolandsbyer i Skotland og Italien, men endte altså i Søhøjlandet. Hun gik i gang med en omfattende klimavenlig renovering, og købte blandt andet købte genbrugsmøbler for 800.000 kroner. Og the rest is history.

Men hvad skete der egentlig med de projekter, hun dengang drømte om?

Den bæredygtig mini-landsby med tiny houses mellem granerne kom faktisk langt. Byrådet bakkede op, Skanderborg Kommune kæmpede for projektet, men i sidste ende blev ansøgningen afvist i ministeriet.

- Man må ikke bygge nye boliger i det åbne land. Det er ret vildt, at man gerne må opføre et almindeligt hus på 500 kvadratmeter i byzoner - men ikke 30 kvadratmeters tiny houses, samtidig med at alle taler om bæredygtighed, siger hun.

Friskolen med planer om 3-dages uge og undervisning i tippier led samme skæbne. Den fik landzonetilladelse i 2023 og nåede at finde en leder, men Undervisningsministeriet udsatte opstarten endnu et år og så mistede initiativgruppen pusten. Projektet blev derfor lagt ned i september samme år.

I dag taler hun om processen som en del af projektets DNA.

- Vi sår mange frø. Nogle vokser, andre gør ikke. Vi eksperimenterer nye veje og jeg mærker, at vi gør en forskel, og det giver mening i den tid vi lever i.

I dag er Himmelbjerggården forvandlet til et sted, der på mange måder er kommet længere, end Aslaug Færch selv turde håbe på.

De gamle bygninger er transformeret til kursus- og konferencefaciliteter med 75 sengepladser, flere spisestuer, undervisningslokaler og kontorfællesskab og camp op til 500 personer.

- Vi har transformeret hele området. Både bygningerne, infrastrukturen og vores miljømæssige aftryk. Folk kommer ofte ind og siger “wow, hvor er her rart”. Nogle får ligefrem tårer i øjnene, siger hun.

I dag rummer stedet 75 sengepladser, tre spisestuer, store undervisningslokaler, kontorfællesskab og et program, der spænder fra lederuddannelser til retreats, forskningsforløb og internationale besøg.

- Vi er virkelig kommet på landkortet som kursus- og konferencecenter. Det er her, virksomheder, forskere og netværk mødes, og der opstår hele tiden nye forbindelser på tværs, fortæller hun.

Udenfor bygningerne er jorden også blevet en central del af fortællingen. Skovhaven, regnvandsopsamling, fritgående høns, køkkenhaver og et stigende niveau af selvforsyning.

- Det er enormt livgivende at arbejde med jorden. Vi bygger lag på lag, og det hele understøtter biodiversitet, skønhed og madkvalitet for dem, der kommer her, siger hun.

På kultursiden har Himmelbjerggården fået midler fra Statens Kunstfond til kunstprojektet Ancient Future, tætte samarbejder med Aarhus Universitet og huser arrangementer som Naturens Grundlovsmøde, permakulturfestivaler og internationale forskningsforløb.

- Pludselig havde vi en august, hvor alt gik op i en højere enhed. Permakulturfestival, skovhavekursus, ukrainske læger i rehabiliteringsretreat, en forskningsfestival med folk fra hele verden og virksomhedsforløb oveni. Det var sådan et “wow”-moment. Der mærkede jeg virkelig kraften i det hele, siger Aslaug Færch.

Og så til million kroners-spørgsmålet: Hvilken forskel gør Himmelbjerggården så egentlig i det grønne regnskab?

Efter en omlægning af varmesystemet sparer stedet 320 tons CO₂ om året. Genbrugsmøblerne er klimaberegnet efter hvor meget CO₂ der er sparet. Madproduktionen i skovhaven binder CO₂ og styrker biodiversiteten. Vegetariske måltider reducerer klimaaftrykket fra gæsternes ophold. Og hver gang et projekt gennemføres, bliver der vurderet på både energi, materialer og drift.

Men der er grænser for, hvad man kan sætte tal på.

- Der er så mange lag i aftryk og bæredygtighed kan sjældent kan reduceres til ét tal. Det er ikke simpelt at være 100 procent bæredygtig. Vi måler det, vi kan, men vi er også et laboratorium for det, vi endnu ikke kan måle, siger hun.

Økonomisk er stedet i en anden bevægelse. Efter år med store investeringer i både bygninger og drift, og dermed otte år med underskud, ser det nu anderledes ud.

- Vi har 30 procent fremgang i år og jeg håber, at vi for første gang lander i balance, siger hun.

Hun nægter at skjule, at det kræver en vis privilegeret position at drive sådan et sted.

- Jeg ved godt, at det er et privilegium at kunne gøre det her. Og netop derfor føler jeg en forpligtelse til at bruge det rigtigt.

Det idealistiske univers i bakkerne rammer dog virkeligheden, så snart hun kommer hjem. Hendes 13-årige datter går, som hun siger “nogle gange helt kontra”.

- Hun gider ikke altid det her. Hun har sine egne interesser som makeup, sociale medier og vil gerne købe ting på Shein ligesom kammeraterne. Nogle gange er det dybt frustrerende. Men selvfølgelig har hun fået værdier med, og så skal hun finde sin egen vej i livet.

Og måske er det netop det, der binder Himmelbjerggården sammen - troen på, at forandring begynder småt. I hjemmet. I hverdagsvalgene. I de samtaler, der sætter sig et sted, man måske ikke ser med det samme.

- Det handler ikke om at redde hele verden. Det gør os handlingslammede. Det handler om, at vi alle sammen kan gøre lidt. At finde ud af, hvad man selv kan. Det er dér, det giver mening, siger hun.

Det har i årevis været et velkendt problem, at vi på sigt ville mangle sosu’er til at tage sig af et stigende antal ældre.

Men nu viser nye tal, at fremtiden ser endnu mørkere ud end frygtet - særligt i Skanderborg, hvor kommunen står til at mangle hver tredje sosu-medarbejder om ti år.

Ifølge FOAs nye beregninger kan Skanderborg Kommune i 2034 komme til at mangle 31,4 procent af den nødvendige arbejdskraft indenfor ældreområdet.

Det placerer kommunen i top-ti blandt landets mest udfordrede. Kun Frederikssund og Hillerød står til at mangle en større del af deres personale.

- Det er forfærdeligt. Vi har skubbet en snebold foran os, der bare er blevet større og større, siger sektorformand Tanja Nielsen til Ritzau og peger på, at både rekruttering og fastholdelse halter.

Konsekvensen bliver, at vi får en ældrepleje, hvor færre hænder skal løfte flere opgaver, herunder flere ældre med komplekse behov såsom svær demens. Plejecentrene får sværere ved at rekruttere stabilt personale, og hjemmeplejen får sværere ved at skabe kontinuitet, hvor den ældre bliver mødt af de samme medarbejdere, pointerer FOA.

I dag er der, ifølge Formand for Sundhed- og Omsorgsudvalget Jens Szabo (V) dog ikke nogle vakante stillinger i Skanderborg Kommunen.

- Vi har arbejdet med det længe, men vi mangler ikke febrilsk en hel masse medarbejdere, som man ser i andre kommuner. Og vi bruger stort set ikke vikarer. Men det betyder ikke, at vi ikke bare skal gøre noget, siger han.

Kommunen arbejder allerede med fuldtidssporet, hvor man forsøger at få flere deltidsansatte til at gå op på fuld tid, og forskellige fastholdelsestiltag. Men presset på området vokser hurtigere, end de nuværende indsatser kan modvirke.

- Vi skal gerne have flere til at uddanne sig. Vi skal have flere unge mennesker ind på sosu-uddannelsen, og opmuntre folk, som vil noget andet i livet og ønsker en omskoling. Jeg ved, der er fokus på i sosu-skolens bestyrelse, siger Jens Szabo.

- Og så skal vi generelt have talt faget op. Det har ikke den største prestige, men jeg synes, skolen gør et udmærket arbejde for at gøre opmærksom på de muligheder der er indenfor faget.

Flere skal i uddannelse

På landsplan er billedet det samme som i Skanderborg. En national fremskrivning viser, at Danmark i 2035 kan komme til at mangle 23.800 sosu’er sammenlignet med 2023 - samtidig med, at gruppen af +70-årige vokser med over 200.000 borgere.

I dag optager sosu-skolerne omkring 9.000 elever om året, men FOA vurderer, at tallet skal op på 12.500 for blot at følge med det fremtidige behov.

Regeringen forsøger at tilføre ekstra hænder gennem en ny aftale med Filippinerne, der fra 2027 kan sende op mod 100 sosu-kandidater årligt til Danmark. Men selv hvis ordningen bliver en succes, ændrer den ikke på, at de største rekrutteringsudfordringer fortsat skal løses lokalt og nationalt.

Den smukke festival i Skanderborg er blevet begunstiget med en donation på 3 mio. kroner fra Salling Fondene, og det har givet luft under vingerne til de helt store planer for fremtidens festivalplads.

For i 2026 kan Smukfest invitere publikum ind til en større og forbedret plads, hvor der bliver tilføjet omkring 13.000 kvadratmeter til den nuværende festivalplads.

Det er areal, som tidligere har været forbeholdt logistik og praktiske gøremål bag scenen, der nu bliver bragt i spil til fordel for gæsterne.

Ifølge Smukfest er der tale om den største udvikling og forandring af festivalpladsen siden de nye bøgescener i 2020.

Ligesom Roskilde Festival har Orangescene, er Bøgescenerne på Smukfest et visuelt vartegn for festivalen.

2026 bliver året, hvor festivalen får endnu en scene med et spektakulært design.

For takket være en donation på 3 mio. kroner fra Salling Fondene flytter teltscenen Månen fra sin nuværende placering mellem Bøgescenerne og Stjernescenen og genopstår i et helt nyt design i Sherwood-området ved festivalens hovedindgang.

Forvandlingen sker i et kunstnerisk samarbejde med den prisvindende scenograf Christian Albrechtsen, der på Aarhus Teater har sat sit aftryk på flere spektakulære forestillinger blandt andet Simon Kvamms og Marie Koldkjær Højlunds "Lyden af de skuldre vi står på" og Bowie-forestillingen "Lazarus".

- I Salling Fondene er vi glade for at støtte flytningen og fornyelsen af Månen, så endnu flere kan få glæde af de unikke koncertoplevelser og den særlige stemning. Vi glæder os til at se, hvordan de nye rammer vil styrke Smukfest og skabe uforglemmelige øjeblikke for festivalens mange gæster i mange år fremover, lyder det fra Karin Salling, næstformand i Købmand Herman Sallings Fond i en pressemeddelelse.

Med flytningen af Månen bliver der lavet en ny teltkonstruktion og scenografi, hvor det visuelle univers i teltet skal forstærke koncertoplevelsen.

Scenen vil kunne rumme 3.000 publikummer under teltdugen, og designes i en højde, hvor omkring 10.000 udefra kan få et sceneview.

Teltet er helt nyt, men selve scenen, hvor artisterne står, er genbrug. Der er her tale om den gamle bøgescene, der i dag kendes som The Hood.

Den får nu nyt liv, og musikprogrammet med større navne, som man kender det fra Månen flytter med.

Flytningen af Månen åbner et område midt i skoven.

Det nye 'torv' bliver et stort centrum for festivalpladsen med siddepladser, rolige mødesteder og mere albuerum til de spisende gæster.

- Vores gæster fortæller os, at de elsker helhedsoplevelsen på Smukfest, og at måltidet og tiden sammen med hinanden er en vigtig del af den. Mange har efterspurgt mere plads til netop dét, og det har vi lyttet til, udtaler indholdschef for Smukfest Trine Bang.

Allerede  i august meldte festivalen ud, at man i 2026 kan præsentere en ny scene dedikeret til den elektroniske musik. Den får navnet Ekko.

Ekko får plads til omkring 5.000 publikummer. Programmet offentliggøres til foråret 2026.

- Siden 2008 har Smukfest været kendt for at skabe store nattefester i skoven, hvor de største artister som Avicii, David Guetta og Martin Garrix har spillet for et tætpakket publikum. Vi har længe ønsket at give den genre sit eget hjem. Det sker nu. Samtidigt fastholder vi den stærke tradition for elektroniske nattefester på Bøgescenen, lyder det fra festivalens 'head of booking' Mikkel Xavier.

Smukfest finder sted 2.-9. august 2026.

Julen er for mange fyldt med lys, traditioner og forventninger. Men for en del unge i Skanderborg er december alt andet end hyggelig.

Den minder om alt det, de ikke føler sig som en del af.

Netop derfor oplever det frivilligdrevne ungetilbud Husrum, at juletiden kan være et af årets sværeste tidspunkter for unge mellem 16 og 30 år.

Husrum er skabt til dem, der har svært ved at komme ud ad døren, eller som kæmper for at finde ind i de fællesskaber, de længes efter.

Her kan de deltage i samtalegrupper, være med til sociale aktiviteter eller matches én-til-én med en frivillig, der kan give støtte og følgeskab i hverdagen. Fælles for tilbuddene er, at de foregår i et trygt rum, hvor ingen forventer, at man præsterer noget.

I december arbejder Husrum bevidst med at sænke forventningspresset og anerkende de svære følelser, som mange går med. Målet er at skabe små, gode decemberminder – uden krav om at være “i julestemning”.

Selvom flere unge allerede bruger tilbuddet, oplever Husrum, at mange stadig ikke kender til mulighederne. Derfor håber de at nå bredere ud - både til unge og til forældre, der leder efter et sted at starte, når bekymringen fylder.

Samtidig søger Husrum nye frivillige, der har lyst til at være med til at facilitere fællesskabet et par gange om måneden.

De unge kender allerede hinanden, men mangler et hold engagerede voksne, der kan skabe rammerne for trygge og meningsfulde aktiviteter.

Interesserede kan kontakte Husrum her eller den lokale koordinator på 22 52 67 55.

De har stået bag flere generationers 'playliste'med sange som "Danmark", "Mr. Swing King", "Når jeg bliver gammel" og "Slingre ned af Vestergade".

- Gnags' musik er nærmest kanon. Det har altid været der. Det er jeg vokset op med lige som mange andre i min generation, siger Shaka Loveless, der lige nu er aktuel i teaterkoncerten "De Vilde Kaniner", der spiller for fulde huse på Østre Gasværk i København.

Den 41-årige musiker er født i Aarhus og opvokset i den lille by Alken ved Skanderborg. Ikke så langt fra Laven, hvor Peter A.G. har et hus.

- Peter er også en figur, som altid har været der. Min gode ven var Peters nevø, så jeg har også set ham nogle gange som barn. Så mange berømte mennesker er der heller ikke på de kanter - der var Lilholt og A.G., siger Shaka Loveless og griner lidt.

På trods af generationsforskellen følte Shaka Loveless et musikalsk slægtskab med Gnags, da han selv begyndte at lave musik og i 2012 brød igennem med "Tomgang", der blev P3s Uundgåelige.

- Gnags var nogle af de første, der begyndte at lave reggae-ting herhjemme. Der er også nogle af mine ting, der har været reggae-agtige, så på den måde er der en form for fællesskab og nogle udgangspunkter, som er noget af det samme, selv om vores musik selvfølgelig er meget forskellig, siger Shaka Loveless, der også havde en moster, som spillede bas i et reggaeband, mens hans far, James Loveless, altid har sunget blues.

- Den der lidt sorte del af musikken, synes jeg, at Gnags i høj grad har repræsenteret. Peter har nogle gange kaldt det, at man laver musik fra hofterne og ned, og det har jo tiltalt mig, siger han.

Shaka Loveless var for mange år siden med i en lille forestilling på Husets Teater, men teaterkoncerten på Østre Gasværk er den største produktion, han har været med i.

- Min kæreste Stephanie Nguyen er skuespiller. Hun medvirkede i "Gasolin" på Østre Gasværk, og et format som teaterkoncert, syntes jeg bare, var rigtig spændende og noget, jeg godt ville prøve at lave på et tidspunkt, siger han.

- Da jeg fik nys om, at de skulle til at lave "De Vilde Kaniner", som jo er Gnags' musik, tænkte jeg: 'Det er sgu det rigtige match'.

Shaka Loveless ringede til teaterchef Søren Møller, og bad ham overveje at tage ham med i produktionen.

- Her var nogle sange, som jeg holder meget af, og som også har været en del af mit liv. Det gjorde, at jeg tænkte, at nu skulle det prøves af, og så fik jeg heldigvis lov at være med, fortæller Shaka Loveless.

I forestillingen har han flere forskellige roller, blandt andet en form for leder af de vilde kaniner.

- Jeg synger også "De vilde kaniner". Da jeg fik det at vide, var jeg glad, for jeg synes, det er en kæmpe sang. Teksten er virkelig god, og samtidig er det bare et superfedt reggaenummer. Det er jo ikonisk, så det er stort at få lov til, siger Shaka Loveless med eftertryk.

- Jeg er også en af dem, der synger "Under bøgen", og det betyder meget for mig personligt, fordi det er en sang, vi spillede tit med guitar rundt om bålet, da jeg gik på efterskole. Så det er en rigtig lejrbålssang for mig. Efterskolen hed Vostrup, og lå tæt på Peter A.G.'s hjemby Skjern, så der er endnu en forbindelse, siger han i telefonen.

Selv om Shaka Loveless er vant til at stå på en scene med sine egne sange, har det været noget af en mundfuld at være en del af en så stor produktion, som "De Vilde Kaniner".

- Det har virkelig været udfordrende. Er du sindssyg, der er knald på. En ting er at skulle synge, det har jeg prøvet, men her er der jo også akrobater og dansere. Jeg har også skullet lære koreografi, og det er jeg ikke vant til. Jeg har virkelig øvet mig, men det har også været rigtig sjovt, siger Shaka Loveless og nævner hurtige kostumeskifte og placering på scenen, som nogle af de andre uvante ting, han pludselig har skullet lagre i hukommelsen.

- Samtidig er det også fedt at se, at det faktisk virker. Vi har fået lavet en god forestilling, og jeg elsker at blive ramt af en fornemmelse af, at vi er en samlet organisme, der fungerer sammen som et hold. Uden alle teknikerne; lyd, lys, dem der hejser folk op og ned, påklædere og makeupartister, ville der ikke være en forestilling. Der er ingen elementer, man kan pille ud, siger han.

Shaka Loveless har siden debuten i 2012 udgivet fire studiealbum, senest den roste plade "Ikke flere helte" i 2023.

- Jeg har udgivet nogle sange siden da og elsker stadig at være ude at spille med mit band. Det skal vi også næste sommer, fortæller han.

- Det er jo det, der lidt har været mit liv siden 2012. Men det er også dejligt at 'adde' noget til det. Og det har jeg gjort med teatret, som jeg er rigtig glad for, siger Shaka Loveless, der godt kunne se sig selv lave noget mere teater i fremtiden.

Når teaterkoncerten til januar spiller i Aarhus betyder det for Shaka Loveless et gensyn med hans gamle hjemstavn.

- Jeg flyttede til København som 19-årig, men min far bor stadig i Aarhus og har gjort det gennem alle årene. Det har gjort, at jeg er kommet meget i Aarhus, så det er altid dejligt at være tilbage, siger han og fortsætter:

- Det er også noget af det, som jeg har glædet mig til ved at skulle det her, lige at have lidt længere tid i Aarhus igen. Jeg synes, at hver gang jeg kommer, så er der en ny god restaurant eller café, så der sker så meget i byen, siger han.

Men Shaka Loveless kommer dog også til at rejse hjem til København, de dage han ikke spiller, da hans kæreste Stephanie Nguyen er højgravid. Sammen har de sønnen Alvin på seks år, og til marts venter de deres andet barn.

- Så de kommer også til at være i Aarhus noget af tiden, og det er jo hyggeligt, for så kan vi også få set min far, siger Shaka Loveless.

Han planlægger også kraftigt, at nogle af næste års koncerter, kommer til at ramme Aarhus.

Om der kommer til at være spor efter 'vilde kaniner' i Shakas egen musik fremover, er svært at spå om.

- Inspiration kommer mange steder fra og er en 'on going' proces, siger han og fortsætter:

- Men jeg ved, at noget af det, der er fællesmængden for Peter A.G. og mig, er, at lave musik, der måske i første omgang taler til folks krop, men i anden omgang må der også gerne være noget til hovedet. Og så det med, at musikken har potentiale til at samle. Det er det, der sker i forestillingen, og det er også det, vi prøver at gøre, når vi er ude at spille mine koncerter.

"De Vilde Kaniner" spiller 19 forestillinger i Musikhuset Aarhus fra 7. til 25. januar.

Shaka Loveless giver koncert med sit band til efteråret 2026, det bliver 1. oktober i Musikhuset.

Det gik voldsomt for sig, da to nu 17-årige efterskoleelever fra Vestbirk Musik- og Sportsefterskole systematisk gik efter en jævnaldrende elev sidste år.

Syv gange udsatte de drengen for vold enten sammen eller hver for sig.

Drengen blev blandt andet slået med knyttet hånd på armen, fik vredet armen rundt, blev kastet ned på en seng, slået i ansigtet og blev sparket på kroppen.

Volden foregik primært på ofrets værelse, men også på fodboldbanen og i forbindelse med en fangeleg.

I to tilfælde blev volden filmet og delt i en snapchatgruppe med 10-12 medlemmer, fremgår det af anklageskriftet mod drengene.

Voldsepisoderne fandt sted fra september 2024 til november samme år og stoppede, da ofrets far meldte ham ud af skolen.

Nu er de to unge gerningsmænd blevet dømt for vold ved Retten i Horsens.

Den ene dreng, der kommer fra Aarhus Kommune, fik 60 dages betinget fængsel plus samfundstjeneste i 80 timer. Han blev kendt skyldig i tre tilfælde af vold.

Den anden 17-årige dreng, der er fra Vejle Kommune, blev idømt tre måneders betinget fængsel samt 80 timers samfundstjeneste. Han blev dømt for fem tilfælde af vold og for i ét tilfælde at have videredelt en video af en voldsepisode i en snapchatgruppe.

Videooptagelserne blev vist under retssagen, og det fremgår af dommen, som Folkebladet har læst, at retten "ikke finder, at vold som det ses på videooptagelserne kan karakteriseres som udøvet for sjov."

En tredje 17-årig dreng fra Skanderborg Kommune, der også var elev på skolen sidste år, var tiltalt for ét tilfælde af vold og for at have videredelt en video på Snapchat.

Han blev frikendt for vold, men dømt for at have delt en video og "snap" med 10 dagbøder af 500 kroner.

Ifølge domsudskriften blev dommene for vold undtagelsesvist gjort betingede på grund af drengenes unge alder, deres personlige forhold, og fordi de ikke tidligere er straffet.

De to drenge, der nu er dømt for vold, nægtede sig skyldige, men modtog dommen.

Drengen fra Skanderborg Kommune, der blev idømt dagbøder, udbad sig betænkningstid i forhold til at anke, men har ifølge Retten i Horsens valgt at modtage dommen.

Over en længere periode hen over efteråret sidste år og frem til i sommer blev en lang række ældre borgere i blandt andet Horsens, Hedensted og Skanderborg ringet op af svindlere, der udgav sig for at være fra banken, og narret til at udlevere betalingskort og koder, som senere blev brugt til at hæve hundredtusindvis af kroner på de ældres konti.

Onsdag tilstod to mænd, som har siddet varetægtsfængslet siden henholdsvis august og september, i Retten i Aarhus, at de stod bag bedragerierne mod de mange ældre.

Den 23-årige Khaled Mahmoud El-Mihdawi, som bor i Sabro, fik et år og otte måneders fængsel, mens den 22-årige Ahmad Daniel Mohammed Ali Ahmad, der ikke har en fast bopæl, fik et års fængsel.

Mændene blev dømt for i alt omkring 160 forskellige forhold af bedrageri og databedrageri af særlig grov karakter.

Ifølge sigtelserne mod de to mænd ringede de - sammen med flere andre medgerningsmænd - systematisk rundt til ældre borgere og udgav sig for at være fra en bank. Senere afhentede de betalingskort hos ofrene og hævede store pengebeløb på deres konti.

Flere af de ældre blev også narret til at udlevere værdigenstande i form af blandt andet smykker til de falske bankbude.

De to mænd havde ifølge politiets oplysninger forskellige roller i den gruppe af personer, der stod bag de mange bedragerier og bedrageriforsøg, som også har ramt ældre i blandt andet Esbjerg og Aalborg.

Den ældste af dem havde en form for mellemlederrolle, mens den anden agerede chauffør for de personer, der som såkaldte falske bankbude afhentede betalingskortene hos borgerne og foretog hævninger fra deres konti.

Specialanklager Tanja Mikkelsen fra Østjyllands Politi, der førte sagen i retten, siger i en pressemeddelelse, at forbrydelserne efter hendes mening er meget grove.

- Der er ingen tvivl om, at falske bankbude helt generelt går målrettet efter ældre borgere, da de generelt har en høj tillid til myndighederne i Danmark - og derfor er der også tale om nogle meget grove forbrydelser, hvor en lang række borgeres tillid er blevet brudt, når de falske bankbude har udsat dem for svindel, siger hun.

Hun håber, at andre, som overvejer at lave lignende numre, med dagens dom indser, at det ikke kan svare sig.

- Det  kan på ingen måder kan svare sig at begå sig i samfundet som falsk bankbud, da det er noget, som både politi og anklagemyndighed ser på med stor alvor, siger Tanja Mikkelsen.

De to mænd har siddet varetægtsfængslet i henholdsvis tre og fire måneder, og de skal forblive varetægtsfængslet, til de kan begynde at afsone.

Anklagemyndigheden overvejer at anke dommen, da man havde krævet hårdere straffe.