Perron1 er et eksperiment, man ikke har lavet andre steder: Her er, hvad der venter dig som gæst
Byggeriet af det nye museum ved Skanderborg Station skyder i vejret, men åbningsdagen er stadig et år væk. Vi spørger, hvorfor og får mere at vide om, hvad besøgende kan vente sig af den "kulturelle ventesal".
I halvandet år har pendlere ved Skanderborg Station kunnet kigge op fra mobiltelefonen og holde øje med byggeriet af Perron1, det nye, opsigtsvækkende eksperiment af et museum midt i byen.
Men der går lidt tid endnu, inden Perron1 slår dørene op. Faktisk et helt år.
Vi har modtaget et par henvendelser fra læsere, der netop undrer sig over, hvorfor åbningsdagen hedder "tidligt i 2027", når nu bygningen udefra ser færdig ud. Vi har derfor mødt museumsdirektør Lene Høst-Madsen og projektchef ved Skanderborg Kommune Pernille Lynge til en rundvisning og en snak om de store ambitioner og planer for museet.
Den kulturelle ventesal
Først et svar til læserne, der spørger hvorfor de skal vente et år endnu på at tage på museum ved Skanderborg Station. Det skyldes, at man lige nu er i fuld gang med at planlægge, indrette og udtænke, hvordan museet skal se ud indenfor dørene. Og det tager tid, for det skal gøres ordentligt.
- Vi har fået i omegnen af 25 millioner kroner til at lave udstillinger. Det er vores pligt at få lavet nogle ordentlige udstillinger, som har levetid og som giver folk lyst til at tage til Skanderborg. Og det tager tid, siger Lene Høst-Madsen.
Når museet en skønne dag i 2027 åbner dørene, træder folk ind i det, der omtales som "den kulturelle ventesal". Et, stort lyst rum, der udgør stueetagen i den nye bygning. Her er store vinduer, der bliver masser af siddepladser, og så skal der bygges en reolvæg med montrer til udstilling af museumsgenstande.
I ventesalen kommer gæster til at kunne købe en god kop filterkaffe og måske lidt at spise. Det bliver dog også slået fast, at museet på den front absolut ikke skal ses som en konkurrent til naboen 7-Eleven.
Men man må meget gerne købe sig en kop kaffe, siger Lene Høst-Madsen mere end én gang, for museet skal også have lidt penge i kassen.
- Adgang til museet bliver jo gratis. Hele idéen er, at det bliver en kulturel ventesal, og at man skal have muligheden for at tage på museum, når man alligevel kommer forbi, uden at skulle betale, siger Lene Høst-Madsen.
Stueetagen kommer også til at rumme installationen "Skanderborg kort fortalt", en model af kommunen med en togbane i børnehøjde. Der bliver historiske destinationer på togbanens tur, så både store og små kan blive klogere på områdets historie.
- Og tingene i reolvæggen bliver jævnligt udskiftet. For en pendler, der jævnligt kommer her, vil det være kedeligt, hvis det kun skiftes hvert andet år. Men der er mange ting, vi stadig skal finde ud af.
- Det er et eksperiment
Det nye museum har været mange år undervejs, og halvandet års byggeproces med ikke blot en ny bygning, men også en gennemgående renovering af den gamle postbygning, har indimellem trukket tænder ud.
Lene Høst-Madsen bliver tydeligt bevæget, når hun sætter ord på, hvad projektet betyder for hende, både fagligt og personligt.
- Tænk dig at have en vision. Og så pludselig... Så står det her. Det her er jo et eksperiment. Et forsøg, hvor vi spørger, hvad der sker, hvis man rykker et museum hen på en Station og åbner det for alle.
Hele formålet med byggeriet er at skabe et museum, der inviterer folk indenfor i en bygning, hvor man har lyst til at opholde sig.
- Det er også den vej, museerne bevæger sig. Museerne skal være relevante for flere, og det kommer til at betyde mere og mere. Man skal være noget for nogen og ikke bare være for sig selv.
Den nye bygning er domineret af træ og dufter behageligt. Det er slående, hvor god akustikken er, når man begiver sig op på førstesal, takket være troldtektplader eller "beige-kram", som Pernille Lynge, som er uddannet bygningskonstruktør, kalder pladerne. På førstesalen bliver der et væld af siddepladser og rum til fordybelse med bøger eller mulighed for at sidde og arbejde eller studere.
Her er der igen store vinduer og en slående udsigt over Skanderborg Sø og by.
Kom ind i værkstedet
Trods smarte fraser som "kulturel ventesal" er og bliver Perron1 et museum, og derfor venter der selvfølgelig også besøgende det, man typisk forventer af et museum. Udstillinger, et arkiv og masser af læring i forskellige former. De første par år vil gæster for eksempel kunne opleve en særudstilling om Ole Lund Kirkegaards liv og forfatterskab.
For at lade folk komme tæt på arkæologernes arbejde åbnes dørene til "værkstedet", hvor gæster kan se, hvordan de ansatte på museet behandler de arkæologiske fund fra området.
- Det gode ved den her værkstedsdel er, at det forandrer sig hele tiden. Så kigger man ind på Perron1 vil det altid være sjovt at gå herned forbi og se, hvad der sker. Det er en ny måde at lave museum på. Og det er superfedt!
I kælderen får museet cirka 400 kvadratmeter til permanente udstillinger. Her bliver der fokus på Illerup Ådal, ofringer og livet og døden i den hellige dal. Et helt rum bliver dedikeret til Vikingen fra Fregerslev, et af områdets mest berømte fund.
- Det kommer til at handle om det guddommelige i dalen og om, hvad det betyder, når mennesker ofrer. Det kommer til at handle om magt - og om afmagt. Om at være menneske. I vores verden i dag kan vi jo godt føle afmagt, og det vil vi gerne reflektere over, siger Lene Høst-Madsen.
Indtil nu er der kun bare vægge og tomme rum i bygningerne. Men i løbet af 2026 fyldes der op, og der bliver en grad af formidling i alle rum, siger museumsdirektør Lene Høst-Madsen.
- Alle steder kan man blive klogere. og jeg tror på, at der kommer andre end bare de historieinteresserede. Der skal nok være folk, der kommer for at se det som et museum, og kommer med et kritisk blik på det. Men jeg håber også, at dem, der er på farten, kommer ind og får en god oplevelse. Også dem, der ikke troede, at museer var for dem.