For nylig luftede Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold (S) idéen om en fælles østjysk trafikplan, der skal binde kommunerne tættere sammen omkring Aarhus. En såkaldt femfingerplan inspireret af hovedstadsområdet og med blikket rettet langt ud i fremtiden.

I Skanderborg bliver idéen mødt med åbenhed.

- Det er fint og velkomment, at man forsøger at kickstarte den her snak igen, siger borgmester Frands Fischer (S).

Men opbakningen har klare forbehold. Skanderborg har nemlig ikke været inviteret med til et reelt møde, som Aarhus-borgmesteren ellers har talt om.

- Indtil videre er oplægget kun kørt i pressen. Jeg savner en invitation fra Anders Winnerskjold, for jeg kan ikke forholde mig konkret til det, før den ligger der, siger borgmesteren.

Samtidig rejser planerne en række spørgsmål fra SkanderborgLIVs læsere: Hvordan vil en aftale konkret gavne Skanderborg? Hvordan sikrer man bedre transport i hele kommunen - og ikke kun i hovedbyen? Og risikerer bedre pendlermuligheder at forstærke presset på skoler, institutioner og infrastruktur?

Overfyldte tog, manglende siddepladser, fyldte p-pladser ved stationerne og daglig trængsel på motorvejen mod Aarhus. For mange pendlere i Skanderborg er hverdagen allerede presset, længe før nye trafikvisioner bliver til virkelighed.

- Vi får mange henvendelser fra borgere, der oplever, at togene er så fyldte, at man står op og ikke kan arbejde undervejs, siger Frands Fischer.

50 procent af kommunens arbejdende borgere pendler ud af kommunen, hele 35 procent til Aarhus.

Kommunen har forsøgt at afhjælpe problemerne, blandt andet ved at omorganisere p-pladser ved stationerne i samarbejde med DSB, men de nye pladser blev hurtigt fyldt op. Samtidig opleves der fortsat trængsel på E45, også efter justeringer af vejnettet, blandt andet ved afkørslen ved Stilling.

Derfor er en fælles østjysk trafikplan kærkommen, men ifølge borgmesteren er tankerne langt fra nye.

- Idéen har været på bordet siden slutningen af 00’erne. Forskellen er, at i dag er behovet langt større, siger han.

Så hvor vil man relativt hurtigt kan forbedre pendlernes hverdag?

Blandt de mest oplagte løsninger nævner borgmesteren flere tog på GoCollectives strækning mellem Ry og Aarhus samt genåbningen af Stilling Station som af- og påstigningsstation.

- Det er et hul, vi hurtigt kunne lukke, hvis der er politisk vilje fra Christiansborg, siger han.

Derudover nævner han flere afgange og nye busløsninger som realistiske greb på kortere sigt. Men selv om ønsket om bedre transport lever lokalt, understreger borgmesteren, at mange afgørende beslutninger ligger andre steder.

- Midttrafik og regionen har busdriften, mens togdriften ligger hos GoCollective og DSB. Det er ikke noget, én kommune bare kan beslutte, siger han og peger på, at spørgsmål om stopmønstre, trinbrætter og nye jernbanestrækninger afgøres politisk på Christiansborg.

- Jeg håber, at i år bliver et godt år for os til at komme ind på Christiansborg. Det er dér, beslutningerne bliver truffet, siger Frands Fischer og opfordrer borgerne til at spørge lokalt opstillede folketingskandidater, hvad de mener.

En læser peger på billetpriserne i den kollektive trafik som en stopklods for at få flere til at droppe bilen. Men ifølge borgmesteren er kommunens muligheder begrænsede.

- Der er slet ikke hjemmel i lovgivningen til, at vi kan give tilskud til billetter. Og selv hvis vi som kommune skulle betale for billigere billetter, ville det være på bekostning af velfærd som skoler og plejehjem. Og det er i forvejen svært at finde pengene, siger han.

Et centralt kritikpunkt i diskussionen er, om en ny trafikplan risikerer primært at gavne Skanderborg by og ikke resten af kommunen.

Her peger borgmesteren blandt andet på den potentielle jernbanestrækning mellem Silkeborg og Aarhus med stop i Låsby og Galten. En plan, som flere tvivler på, bliver til virkelighed.

- Ingen har aflivet togbane mellem Silkeborg og Aarhus, og der er meget fokus på at udvikle den nordlige del af kommunen. Vi har haft besøg af transportudvalget to gange omkring Galten, siger han.

Projektet er dog udfordret. VVM-undersøgelsen er blevet væsentligt dyrere end beregnet, og finansieringen er endnu ikke på plads.

Derudover rummer visionerne et paradoks. Forbedrede pendlermuligheder kan gøre Skanderborg endnu mere attraktiv for tilflyttere - og dermed skabe endnu mere pres på både transport og velfærd.

- Vi skal hele tiden følge prognoserne tæt. Nye boligområder og byfortætning skal hele tiden afvejes mod kapaciteten i skoler, daginstitutioner og plejehjem, siger Frands Fischer.

Mens visionerne fylder i Aarhus, mangler der fortsat svar i Skanderborg: Hvem beslutter, hvem betaler, og hvem får reelt gavn af en ny østjysk trafikplan?

Indtil noget konkret ligger på bordet, står pendlerne fortsat i fyldte tog, mens bilisterne sidder i kø på motorvejen.

Falafel kan være mange ting. Tør og kompakt. Fedtet og anonym. Eller frisk og sprød.

Da falaflerne i det nyåbnede Falafel Station i industrikvarteret Thomas Helsteds Vej lander i sidstnævnte kategori, bliver vi ret hurtigt enige om, at det her er et sted, Skanderborg har manglet, da vi kommer forbi til en smagsprøve.

Priserne er fair, portionerne mættende, og det hele smager af, at nogen har gjort sig umage. Der smager mere af Mellemøsten end af grillbar.

Falafler er, på det primært veganske spisested, uden tvivl i centrum. Og med rette. De kommer direkte fra frituren, knasende udenpå og blød indeni, og smager af mere end bare kikærter. Derudover er der porre, urter og hvidløg i, som skaber og en let parfumeret tone uden at være for meget. Og så det ejeren og kokken Houssein Darweish kalder for "et helt særligt krydderi," som han selv laver.

Falaflen gør sig især godt på tallerken, hvor den serveres med sprøde pomfritter, syrlig rødkål, syltede agurker, tomat, persille og løg for i alt 70 kroner.

Man kan derudover tilvælge flere forskellige dressinger, der umiddelbart smager hjemmelavede. Især den mellemøstlige aubergine-dressing, baba ganoush, er værd at nævne. Røget, cremet og en lille smule syrlig. Ligeledes er den fede hvidløgsdressing fyldt med smag.

Pomfritterne fortjener også ros. De er klassiske, men virkelig sprøde, godt krydrede og holder formen, selvom ventetiden er en anelse længere end ved klassisk fastfood.

Durum-versionen er lidt mere klassisk, dog med samme friske grøntsager, hvor mængden desværre overdøver den ellers smagfulde falafel. Den syrlige rødkål er dog et godt supplement. Og prisen er på bare 50 kroner.

Skanderborg har manglet et sted, hvor falaflen - og det vegetariske - ikke bare er et alternativ, men et valg i sig selv. Det hul er Falafel Station tæt på at udfylde.

Bemærk dog, at der kun er to siddepladser på selve spisestedet.

Louise Schiebel fra Skanderborg var én af 87 unge i en forsøgsordning, der nu bliver gjort permanent i Region Midtjylland. Hun havde i flere år haft mavesmerter, trak sig fra skole og venner og blev undersøgt uden at finde en fysisk forklaring.

– Vi prøvede alt. Undersøgelser, diæter og smertestillende. Men intet ændrede rigtigt noget, har hendes mor tidligere fortalt SkanderborgLIV, har Louises mor tidligere fortalt SkanderborgLIV.

Men så kom et nyt tilbud på banen.

Et ti ugers digitalt forløb i psykiatrien, hvor man arbejdede anderledes med smerterne. Det virkede, og i dag er Louise Schiebel smertefri. Forløbet var en forsøgsordning, som nu bliver gjort permanent i Region Midtjylland.

Ifølge speciallæge og seniorforsker på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Karen Kallesøe, er Louise Schiebels historie langt fra enestående. Faktisk var netop den type forløb baggrunden for forskningsprojektet MaveMod.

- Vi manglede i Danmark et systematisk tilbud til børn og unge med funktionelle mavelidelser. Det er børn, som er reelt hæmmede af smerter, men hvor der ikke findes en fysisk sygdom, man kan behandle med medicin eller operation, siger hun.

En afgørende forskel fra tidligere tilbud er, at behandlingen foregår digitalt. Efter en indledende samtale med en læge eller psykolog foregår kontakten primært skriftligt, og både barnet og forældrene følger et fast, struktureret program online.

- For mange føles det mindre stigmatiserende. De skal ikke tage fri fra skole eller forklare klassekammerater, hvorfor de skal til behandling, forklarer Karen Kallesøe.

- Og faktisk bliver mange af patienterne og forældrene utrolig tæt med behandleren, selvom de aldrig har mødt hinanden.

Behandlingen bygger blandt andet på såkaldt eksponering: At barnet i små, guidede skridt genoptager det, der er blevet undgået såsom at spise bestemte fødevarer eller deltage i sociale aktiviteter.

- Når man har haft ondt længe, bliver hjernen overfølsom og begynder at tolke signaler som farlige. Behandlingen går ud på at lære hjernen, at det ikke er farligt, også selvom det kan være ubehageligt i starten, siger hun.

Selvom forskningen viser faldende skolefravær blandt deltagerne, understreger Karen Kallesøe, at tilbuddet ikke er en universalløsning.

- Det her er ikke svaret på al skolevægring. Men for netop denne patientgruppe kan vi se, at fraværet mindskes, og at børnene får en hverdag, de igen kan være i, siger hun.

Børn med meget højt fravær eller store familiemæssige konflikter visiteres typisk til mere individuelle forløb.

I Gl. Rye er det - ligesom mange andre steder i landet - blevet hverdag, at børn helt ned i folkeskolealderen lægger energidrik på kassebåndet. Dåserne er farverige, kolde og lette at tage med.

Men i Brugsen er tålmodigheden nu brugt op.

Fra i dag må børn og unge under 16 år ikke længere købe energidrik i Brugsen Gl. Rye, skriver DR.dk.

Beslutningen er truffet lokalt og uden lovkrav i ryggen. Der findes nemlig ingen aldersgrænse for salg af energidrik i Danmark. Alligevel har den lille brugs valgt at trække en klar streg.

Ifølge souschef Cisse Vollund Kammersgaard handler det både om børnene – og om dem, der står bag kassen.

- Vi oplever i stigende grad, at energidrikke er populære hos meget unge børn, og det er ikke rart at stå og sælge koffeinholdige drikke til tiårige. Der står direkte på dåserne, at de frarådes til børn, og man hører hele tiden om, hvor usundt det kan være. Det giver mig ondt i maven - også som mor, siger hun til Danmarks Radio.

Den konkrete anledning var en episode, hvor et par børn på omkring ti år ville købe energidrik, og en ungarbejder blev i tvivl om, hvad han skulle gøre. Episoden blev startskuddet til en intern snak i butikken, som endte med en fast aldersgrænse.

- Ungarbejderen syntes, det var forkert, men vidste også, at han egentlig gerne måtte sælge den. Samtidig kan vores unge medarbejdere risikere at stå med utilfredse forældre bagefter, selvom ansvaret i sidste ende ligger hos forældrene. Det er ikke en situation, vi vil sætte dem i, og derfor er vi nødt til at handle nu, siger Cisse Vollund Kammersgaard.

Brugsen har meldt beslutningen ud på Facebook og vil fremover bede om legitimation, hvis der er tvivl om alderen.

Kolding: Dyrenes Beskyttelse reagerer med forargelse på en dom ved Retten i Kolding, hvor både chaufføren og transportselskabet er blevet frifundet i en sag om en grisetransport, der kostede 67 smågrise livet.

Grisene døde eller måtte aflives under en transport fra Skanderborg til Egtved, efter de ifølge embedsdyrlægen og Det Veterinære Sundhedsråd havde været udsat for iltmangel og overophedning. Retten fandt imidlertid ikke grundlag for, at hverken chaufføren eller transportfirmaet havde handlet uagtsomt.

- Dommen sender et forkasteligt signal til de transportfirmaer, der skal beskytte grisene på transporter. De her 67 grise er jo vitterligt blevet overophedet og kvalt på ladet af en lastbil. Det skal nogen selvfølgelig kunne holdes ansvarlige for, siger Ditte Erichsen, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.

Transporten fandt sted en tidlig morgen i september 2020, hvor 680 grise blev læsset på en lastbil. Selvom udetemperaturen lå på 10–12 grader, blev der målt op til 38,4 grader i lastbilen. Ifølge Det Veterinære Sundhedsråd havde grisene været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse og angst, inden de døde.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse viser sagen et alvorligt hul i lovgivningen. Organisationen peger på, at både chauffør og transportfirma kan fortsætte deres arbejde, selv om dyrene døde under transporten.

Sagen er ifølge Dyrenes Beskyttelse ikke enestående. I oktober 2024 blev en chauffør frifundet i en lignende sag på samme rute, hvor 35 grise mistede livet. I begge sager blev dødsårsagerne vurderet til at være iltmangel og overophedning.