Niels Rysz Olsens datter går på Morten Børup Skolen. Ikke Morten B  up Skolen som der stod på skolens facade den dag, Niels satte sig til tasterne og skrev et læserbrev til Din Avis Skanderborg. I det læserbrev spørger han politikerne, om skolens dårlige fysiske stand virkelig er det, der skal møde børnene.

Et par af bogstaverne på facaden var simpelthen faldet ned. Det er selvfølgelig ikke et stort problem, men det er symbolsk og et billede på noget større, mener Niels Rysz Olsen. For i sit læserbrev beskriver han, hvordan han bliver mødt af et dårligt, tæt indeklima, da han skal hente noget i sin datters klasselokale, og han beskriver, hvordan en rude er faldet ned og landet lige på legepladsen.

Det er for dårligt, mener Niels Rysz Olsen. Derfor opfordrer han med sit læserbrev, og dette interview, de valgte politiker samt kandidater til valget i Skanderborg Kommune til at diskutere skolernes fysiske rammer.

- Folkeskolen er en vigtig institution, og det er vigtigt, at den bliver ved med at være attraktiv og et tillokkende valg, særligt i en tid, hvor tendensen er til, at mange vælger folkeskolen fra. Jeg synes, at man også skal være attraktiv på de fysiske rammer, mener Niels Rysz Olsen.

Men hvad betyder det egentlig, at der mangler et par bogstaver på skolens facade?  

- Det med bogstaverne er primært et symbol. Jeg synes, at det er udtryk for et større problem. Jeg synes, at overfladerne på mange af udeområderne er hårde, der mangler blødere legeområder. Det har en betydning for børnenes leg og måde at omgås hinanden. Indeklimaet har også betydning for børnenes måde at være sammen og lære. Hvis der er mindre plads, risikerer man flere konflikter og dermed dårligere relationer, og det har også en afledt effekt på det faglige, siger Niels Rysz Olsen.

Allerede da Niels Rysz Olsen blev præsenteret for Morten Børup Skolen var hans første tanke, at skolens fysiske rammer ikke er tidssvarende. Skolen er mere end 60 år gammel og har over 800 elever, og ifølge Niels Rysz Olsen er klasselokalerne for små.

Han håber altså, at de fysiske rammer på kommunens folkeskoler kan blive en del af debatten hen mod novembers kommunalvalg, for i sidste ende er det en politisk beslutning og en politisk prioritering, siger Niels Rysz Olsen.

- Set fra mit synspunkt som borger, er det en politisk opgave, som politikerne skal løse. Og så må der være nogle eksperter i, hvordan man indretter rum til børn, der kan sige, hvad man skal gøre. Det er også uheldigt, hvis man skal bygge en helt ny skole, for det koster mange ressourcer. Om skolen skal gennemgribende renoveres, måske med lidt tilbygning, ved jeg ikke.

Det er en ressourcekrævende omgang, vil politikerne nok sige. Hvor tænker du, pengene skal komme fra?

- Jeg vil gerne holde fast i, at det er politikerne, der må prioritere og finde ud af, hvor midlerne skal komme fra. Mit indtryk er, at det er en kommune, der har gode forudsætninger sammenlignet med mange andre. Derfor mener jeg også, at det bør være muligt at holde en bedre standard på skolerne rent fysisk. Jeg kan også se, at Skanderborg Kommune er en af de skoler, der har færrest udgifter per elev i skolen. Det kunne være et argument for at sige, at man til gengæld bør kunne holde bygningerne ved lige. Alle kommuner vil sige, at de ikke har penge nok, men jeg synes, det her bør prioriteres, siger Niels Rysz Olsen.

Jævnfør Kommunernes Landsforenings "Kend din kommune"-oversigt brugte Skanderborg Kommune i 2023 95.439 kroner pr. elev pr. år, inklusive specialundervisning. Kun 13 kommuner havde i 2023 lavere udgifter per barn i folkeskolen.

Trine Frengler (S) er formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Skanderborg Kommune. Hun byder indsparket fra Niels Rysz Olsen velkomment og erkender også, at bygningsmassen på flere skoler i Skanderborg Kommune er gammel og trænger til at blive renoveret.

Hvad tænker du om Niels Rysz Olsens påstand om, at skolernes fysiske rammer er et vigtigt element i at sikre, at folkeskolen er attraktiv?  

- Det har han ret i. Og vi er også i gang med at renovere, og der er hele tiden øje på bygningerne. Men det er også et spørgsmål om kroner og ører samt en faglig vurdering af, hvad der trænger mest. Vi kan ikke gøre det hele på én gang. Og det jeg hører er også, at der er andre steder end Morten Brørup Skolen, der trænger mere.

Trine Frengler har netop fået en gennemgang af alle de igangværende nybyggerier og renoveringer af kommunens skoler og daginstitutioner. På Gyvelhøjskolen udskiftes nedslidte omklædningsrum, og der etableres nyt ventilationsanlæg, mens planlagte renoveringer på Låsby Skole fremrykkes.

Ansvaret for mindre renoveringer og reparationer, hvis der eksempelvis falder ryger en rude, som på Morten Børup Skolen, ligger hos det centrale ejendomscenter og ikke hos de enkelte skoler. Trine Frengler understreger, at akutte problem skal løses her og nu.

- Er der et vindue, der er ved at falde ud, så skal der selvfølgelig handles på det nu og her. Det lægger man ikke nederst i bunken.

Men den større, gennemgribende renovering af Morten Børup Skolen, som Niels Rysz Olsen drømmer om, kommer han, og andre forældre og elever, nok til at vente på noget tid endnu.

- I de her år bruger vi rigtig mange penge på nybyggeri for at have kapacitet nok. Vi udbygger Skovbyskolen i Galten. Vi kommer til at udbygge på Stilling Skole. Vi har udbygget Højboskolen i Hørning, og vi bygger helt nye skoler i både Ry og i Hørning. I den bedste af alle verdener havde vi haft en så stor pengepose, at vi kunne tage det hele på én gang, men det kan vi ikke.

Faktisk har byrådet netop vedtaget næste etape af byggeriet af den nye skole i Hørning. Det kan du læse mere om her.

2443.

Så mange satte deres kryds ved Frands Fischers navn, da der var valg i 2021.

775.

Så mange stemmer fik Venstres Jens Szabo.

Frands Fischer blev en vaskeægte stemmesluger, og Jens Szabo skal op i omdrejninger, hvis han skal hente borgmesteren og sætte en mere borgerlig kurs i kommunen efter dette valg.

Den Socialdemokratiske borgmester fra Gl. Rye fik et rigtigt stærkt valg, trods generel tilbagegang i partiet og hos andre socialdemokratiske borgmestre i Østjylland. Det er svært at forestille sig, at han ikke får et godt valg igen. Vælgerne har haft yderligere fire år til at vænne sig til Frands Fischer som borgmester. De har set ham vise kongen rundt på Himmelbjerget. De har set ham tage første spadestik til daginstitutioner, skoler og plejehjem. De har vænnet sig til Frands Fischer som borgmester, en post han overtog midt i en valgperiode i 2019, da partifællen Jørgen Gaarde trak sig fra posten.

Flere røster sår tvivl om, hvorvidt "borgmestereffekten" rent faktisk findes. Altså om det er nok til genvalg, hvis man har været borgmester en periode eller to, hvor man har holdt sin sti ren. Tror man på borgmestereffekten, ser det godt ud for Fischer, der nu har siddet i rundt regnet halvanden periode.

En ting, man i hvert fald ved, er, at vælgerne straffer dumheder og møgsager, når de skal sætte kryds. Er der betændte politiske historier i lokale eller landsdækkende medier, vil politikerne få det at føle.

Tingene kører, generelt, rigtig fint i Skanderborg Kommune med Frands Fischer ved roret som en stabil styrmand. Der klæber sig ingen lortesager til hans foretrukne hvide gummisko, og selvom der indimellem er murren i krogene over solcelleanlæg, folkeskoler og generel brok over "dem inde på Fælleden", så har Frands Fischer udmærket sig ved at være en kompetent og veltalende, om end måske lidt kedelig, øverste chef for kommunen.

Og hvad så med dem, der vil vælte ham? For selvom folk kan lide Fischer, også hans politiske modstandere, så er der trods alt modstandere. Og Venstre Jens Szabo har, som den eneste i skrivende stund, meldt sig på banen som borgmesterkandidat.

Det er Ry-mandens anden omgang som borgmesterkandidat, og valget som spidskandidat blev ekstremt tæt i infighten med unge Sebastian Støckler. Med snart 25 år i kommunalpolitik, samt flere perioder som udvalgsformand er det nu, hvis Szabo skal være borgmester.

Det bliver svært for at sige det rent ud.

Jens Szabo skal i hvert fald starte med at hente flere stemmer helt lokalt i Ry - selvom han vil være borgmester for hele kommunen. Men der er konkurrence om stemmerne i Ry, for byen ved Julsø er en højborg for kommunens folkevalgte. Ved seneste valg var der flotte stemmetal til både SF's Claus Leick, Socialdemokratiets Andreas Brock-Tang og ikke mindst Konservatives Thomas Cordtz, der med 1.004 stemmer fik tredjeflest af alle - stemmer, der selvfølgelig ikke kun blev hentet i Ry.

Den gode nyhed er, at de 1.000 stemmer nu er up for grabs som man siger på nydansk, for Cordtz genopstiller ikke. Jens Szabo kan håbe på, at en del af de stemmer vil tilfalde ham. For selvom Cordtz' energiske arvetager Christian Wibe-Marker uden tvivl regner med at få andel i de 1.000 stemmer, er det ikke utænkeligt, at de i nogen grad bliver hos en kandidat fra Ry. Og Wibe-Marker er ikke fra Ry. Ved kommunalvalget stemmer vi typisk meget mere lokalt og personligt på den kandidat, vi mener vil det bedste for vores område. Partibogstavet betyder mindre.

Og Venstre og Konservative er trods alt i valgforbund sammen. Jens Szabo har tidligere sagt til SkanderborgLIV, at han gerne så de borgerlige partier blive enige om at pege på én borgmesterkandidat, gerne ham. Det er ikke svært at forstå håbet om at sende et klart budskab til de borgerlige vælgere. Men som Wibe-Marker sagde til SkanderborgLIV, så er det i sidste ende konstitueringen, der er afgørende for udfaldet af valget. Ingen amerikanske tilstande her, og dermed ikke entydig opbakning til Szabo fra det borgerlige valgforbund.

Ved valget i 2021 havde Konservative et kanonvalg. Pape-Power og alt det der. Foruden de 1000 stemmer til Cordtz havde også Torben Wallner et virkeligt godt valg med 883 stemmer. Siden de glade dage med Pape-Power er det gået den forkerte vej for det gamle godsejerparti, i hvert fald i de landsdækkende målinger. Men det leder videre til en vigtig pointe:

Et kommunalvalg er ikke et midtvejsvalg. Selvom det er fristende at skele til de landsdækkende målinger og forsøge at oversætte det direkte til kommunalvalget, er det, ifølge valgforskningen, ikke retvisende. Og det er gode nyheder for et parti som Konservative, der har en stærk lokal tilstedeværelse og er velorganiseret både fra centralt hold og lokalt i kommunerne. Og som før har "overpræsteret" med dårlige landsdækkende meningsmålinger.

Forudsigelsen herfra er, at valget trods alt ikke bliver lige så godt som i 2021, hvor partiet fik valgt fire kandidater ind. En mand som Christian Wibe-Marker kan dog godt tillade sig at drømme om et godt valg med fine personlige stemmetal. Han er en af byrådets yngre stemmer, repræsenterer børnefamilierne og har haft fire år til at møve sig ind i vælgernes bevidsthed, senest som gruppeformand.

Én ting adskiller dette valg markant fra de seneste mange valg. Fra 1. oktober er det nemlig ikke længere muligt for politiske kandidater og partier at købe eksponering på Facebook. Det betyder, at politikerne ikke kommer til at dukke op med deres budskaber i dit feed som annonceret indhold.

Det begrædes af mange kandidater, for den målrettede annoncering er ekstremt effektiv til at nå netop de potentielle vælgere, man gerne vil nå. Der er ingen tvivl om, at det er Frands Fischer, der rammes mindst hårdt af de begrænsede muligheder for at reklamere på Facebook, alene fordi kendskabsgraden til ham er størst.

Men borgmesteren må stadig, i lighed med alle andre politikere, være kreativ og finde på andre måder at blive set ud og få budskabet ud. Du kan nok godt forvente, at der bliver skruet gevaldigt op for flyers, busreklamer, uddeling af rundstykker og kaffe, og hvad kandidaterne ellers kan finde på. Et bud herfra er, at man som vælger nok skal blive træt af smagen af parti-indpakkede bolscher inden valget.

I et kommende nyhedsbrev kigger vi nærmere på de andre politiske partier, der også håber at få valgt folk ind i byrådet. Her ser vi også nærmere på, hvad forbuddet mod politiske reklamer betyder for dem.

For to år siden blev snoren klippet til første del af den nye, kæmpestore Sommerbæk Skole i Hørning. Den første etape af byggeriet indeholder 0.-3.-klasse, idrætshal og multisal samt en integreret daginstitution fra 0-6 år med plads til 130 børn.

Forskellige totalentreprenører og arkitekter har budt ind med anden etape, og nu er der valgt et projekt. Byggeriets anden etape omfatter tre spor for 4.-9. årgang med ca. 350 elever og 80 medarbejdere. Lige nu går eleverne på 4.-9. årgang på Bakkeskolen i Hørning, men med aftalen er der udsigt til, at de kan flytte til Sommerbæk Skole om cirka halvandet år.

Det er totalentreprenøren Enemærke og Petersen, der skal opføre byggeriet. Anden etape har et budget på 158 millioner kroner, mens første etape beløb sig til 145 millioner kroner. Etape 2 får med cirka 6.000 kvadratmeter foruden mellemtrin og udskoling også plads til de resterende fællesfaciliteter. Det inkluderer blandt andet  faglokaler og klubfaciliteter samt udendørs undervisningsfaciliteter og fodboldbane.

Det er planen, at anden del af skolebyggeriet i Hørning skal stå klar til brug, når der er skolestart i august 2027.

Der er udsigt til flere ældre borgere, og derfor bliver der også brug for flere plejeboliger. Byrådet i Skanderborg Kommune kommer nu behovet i møde, i hvert fald i Galten, ved at afsætte 240 millioner kroner til byggeriet af et spritnyt plejecenter.

Det blev vedtaget på byrådsmødet i denne uge. Plejecentret skal opføres, hvor der allerede i dag er plejehjem, nemlig Bøgehavn og Tjørnehaven som begge rives ned.

Det nye plejecenter får 60 plejeboliger og et fællesskabshus. Og beboerne på plejecentret kan se frem til, at deres mad bliver tilberedt på stedet frem for at blive leveret udefra.

Det er planen, at der skal tages første spadestik i 2027, og at de første beboere kan rykke ind fra foråret 2028.

Det er nok de færreste, der for alvor synes, at valgplakater pynter i bybilledet.

Og frem mod efterårets kommunalvalg kommer vi også til at se lidt færre valgplakater, end vi er vant til.

De politiske partier i Skanderborg Kommune er nemlig blevet enig om at reducere mængden af valgplakater med 20 procent sammenlignet med det seneste valg. Desuden må der maksimalt være tre valgplakater per lygtepæl og kun én per parti.

Beskeden om valgplakaterne er sendt ud af Moderaternes lokalformand Arnbjørn Vatnhamar, og formålet er et "mere ryddeligt bybillede, men også et lavere ressourceforbrug."

- Færre tryk og mindre plastikmateriale reducerer belastningen af miljøet og understøtter en mere bæredygtig valgkamp, lyder det.

Endnu mere ekstremt går politikerne til værks i Horsens, for her er partierne enige om, at der slet ikke skal hænges valgplakater op.

Der må opsættes valgplakater fra den 25. oktober kl. 12.00 og skal være nedtaget senest den 26. november 2025.