De hvide kokkekitler svæver nærmest rundt i det allerede travle køkken, der åbenbarer sig bag mørkeblå fliser, når man træder ind i restauranten. Det er en time før åbning, og klargøringen til dagens hundredevis af gæster er godt i gang.

Det er nu et år siden, Postyr første gang slog dørene op i Lille Nyhavn, og siden da er det gået stærkt, fortæller iværksætterparret bag.

- Der har virkelig været fart på. Det tog totalt røven på os. Altså vi forventede travlhed, men var lidt bekymrede for, om det ville stilne af efter nogle måneder. Men det gjorde det bare aldrig, fortæller Louise Mammen.

32.000 spisende gæster har været i gennem det første år. Og det var først i februar – ni måneder efter åbning – at der var muligt at komme ind fra gaden og få et bord om aftenen. Indtil da var alt booket lang tid på forhånd.

Antallet af gæster er en helt anden størrelse, end parret er vant til at arbejde med i deres andre restauranter i Aarhus. Og det er en af grundene til, at dét at drive Postyr og at drive restaurant i Skanderborg har været noget andet.

- Det er helt anderledes at drive restaurant i Skanderborg, udbryder René Mammen.

For med stamgæsterne, de skanderborgensiske ansatte og den lokale opbakning er Postyr blevet en helt anden restaurant, end de andre.

- Det er som om, det ikke kun har været vores ønske, at Postyr skulle blive en succes. Det har været hele byens, siger Louise Mammen.

René og Louise Mammen var blot 24 og 25 år gamle, da de i 2005 åbnede deres første restaurant i Aarhus.

Substans var en fiks idé, de fik, da de gik forbi et tomt lokale på Frederiksgade. Uden en krone på lommen var de hurtigt i gang og bare fire dage efter overtagelse, serverede de mad til gæster uden at have hverken gryder, pander eller forberedt noget af maden på forhånd, og når gæsterne var gået, sov parret på en madras i mellemgangen, fortalte de til et i et interview med Aarhus Stiftstidende fra 2022.

Ti år senere fik de deres første Michelinstjerne. Undervejs var de flyttet til Skanderborg i 2008, da de skulle have deres første barn. Siden er to mere – både restauranter og børn – kommet til. The rest is history, som man siger.

- Det var totalt tilfældigt, vi landede i Skanderborg. Men i dag elsker vi det. Nu er vi jo bare fra Skanderborg, siger Louise Mammen.

Det er her, de bor og skal blive, er de enige om. Måske med et lille stop i udlandet.

- Nu har vi boet her i 16 år og kender en del. Selvom vi godt kan savne bylivet i Aarhus – og undre os over, der ikke er mere i Skanderborg – så er det et godt og trygt sted for vores børn at bo og vokse op. Og nu er det jo virkelig fedt, at folk vi kender fra træning, badeklubben og forældre fra skolen også kommer og hilser på os på Postyr, siger René Mammen.

Louise Mammen arbejder på Postyr tre dage om ugen, og lægger ikke skjul på, at hun nyder et liv med mere tilstedeværelse i sit lokalmiljø, hvor hun efterhånden kender mange af stamgæsterne – og de kender hende.

- Jeg hygger mig meget med den lokale følelse, der er på Postyr. Flere kommer tilbage 2-3 gange på en uge og folk spørger tit, om ikke der snart kommer nye retter på kortet, fordi de er igennem det hele, selvom vi synes, at skifter hele tiden, siger Louise Mammen.

Det er en anden forskel fra at drive restaurant i Aarhus, fortæller René Mammen. Flere har en holdning til maden:

- Der er mange flere, der har en holdning til, hvordan en god burger skal være, end til en helt speciallavet michelin-menu, siger René Mammen.

- Det er en helt anden type af gæster, vi har på Substans, hvor konceptet er skræddersyet. Gæsterne kommer for at få en oplevelse og prøver det måske få gange i deres liv. Målet på Postyr har hele tiden været at skabe en hyggelig atmosfære med god mad. Her skal det være meget mere alsidigt. Og det er vi ikke helt i mål med endnu – men vi er godt på vej.

Ligeledes er der mange af de ansatte i restauranten, der er lokale. Blandt andet deres egne to børn, Frede på 13 i opvasken og Alma på 16 i serveringen, mens både venners børn og lokale gymnasieelever også hjælper til. Således er Postyr, som de siger, blevet "one big happy family" - og den første af deres restauranter med uuddannet personale.

- Det var svært fra starten, fordi alle var helt nye. Der var tit en lang kø i døren - og det gav sommetider noget brok. Jeg er helt ærligt imponeret over, at de ansatte ikke bare smed håndklædet i ringen, men de klarede det så godt og er blevet vildt dygtige i dag, siger Louise Mammen.

I Østjylland er både René og Louise Mammen efterhånden velkendte ansigter. Hvis ikke man kender dem som michelinstjerner, så måske fra Renés YouTube-kanal eller Louises medvirken i Robinson. Føler de sig selv som "kendisser"?

- Nej! Udbryder de i kor uden tøven, da jeg spørger.

Det er tydeligvis ikke dét, der er drivkraften for dem. Selvom Louise egentlig godt vil lave mere tv, og René da ikke ville sige nej, hvis de ringede fra Masterchef eller Over Atlanten.

Det er de gode oplevelser, der driver dem.

Derfor rejser de meget som familie, fortæller de. Ikke charterture – lige udover den årlige sommerferie til Gardasøen – men ture, hvor de er på oplevelse. Til New York, på backpacker-rejse i Nordthailand, vandretur på Island og ud at sove i junglen i Cambodia.

Det er de backpackrejser, de ikke fik, da de var unge. I stedet skyndte sig ud i livet som restauratører, hvilket de ærgrede sig over i førnævnte interview med Stiften. Hvorfor havde de så travlt, spurgte de sig selv dengang.

Så hvordan går det så med travlheden i dag?

- Det går godt, smiler René Mammen. Underforstået, de har travlt som sædvanligt.

- Vi får mange ideer, begge to. Det er nærmest lidt en sygdom. Vi kan godt have en enkelt dag med ro på, men der skal ikke gå mere end to-tre dage, før vi er på vej til at flytte til Lissbon eller at åbne en grillbar, griner han.

Sommetider er der også ideer, der virkede gode, men pludselig ikke var så sjove, når de skulle udføres et halvt år senere, indvender han.

Hvad er så jeres næste vilde ideer?

- Der ikke nye restauranter på tegnebrættet lige nu, men vi har masser af ideer for Postyr, siger René Mammen.

Da de for nylig lavede Substans-takeover på Postyr, var det en kæmpe succes. Det var nærmest udsolgt med det samme. Derfor vil de lave flere events. Quizaftener, wine-makers, ølsmagninger og lørdagsjazz på torvet. Der skal være mindst ét event om måneden, siger Louise Mammen.

- Hvis ikke man er i udvikling, så er man i afvikling. Det mener jeg virkelig. Man skal kæmpe for ikke at gå i forfald som mennesker, siger Louise Mammen og tilføjer.

- Det er meget "os" at sige ja til ting, derfor støtter vi også hinanden og hjælper hinanden i mål, for man får jo kun de oplevelser, man siger ja til.

Hvis du kører et godt stykke ude af vejen Højvangen, ned ad en blind vej, der tager dig gennem et klassisk villakvarter, vil du pludselig blive mødt af pullerter i vejen, en stor parkeringsplads og en hel del bygninger.

Fra vinduerne i indgangshallen åbenbarer et stort grønt areal med skov og udsigt over Skanderborg Sø sig, hvorfor stedet har fået navnet Skanderborg Park.

Byens største hotel og konferencecenter gør ikke meget væsen af sig i bybilledet, men har alligevel en andel i at åbne mulige turisters øjne for, hvorfor Skanderborg kan noget helt særligt. Det mener Pernille Bille Tvedt, der er administrerende direktør i Skanderborg Park.

- Vi får jo især mange erhvervsturister, og de kan komme fra hele kongeriget. De kan så få øjnene op for, hvor smukt her er, og fortælle deres familie om det, så de får lyst til at komme tilbage på ferie i Skanderborg. Det er noget, der trækker folk til byen, siger Pernille Bille Tvedt.

Og hotellet har trukket så mange gæster til byen, at det nu står overfor en stor udvidelse. En udvidelse, der begyndte med ønsket om at få flere værelser, men som er endt med også et rumme en stor ny konferencesal, 50 ekstra parkeringspladser og en kontorbygning til hotellets ejere, Finanssektorens Uddannelsescenter.

Byggeriet begynder allerede i denne uge, og vil alt sammen stå helt færdigt i slutningen af 2026.

- Hvis man har over 100 værelser, så skiller man sig ud. Og vi oplever, at vi må sige nej til besøgende, fordi vi ikke har værelser nok. Det har været det punkt, hvor vi har tabt mest. Derfor bygger vi til, og satser på dobbeltværelser og flere værelser med plads til en hel familie, siger Pernille Bille Tvedt.

Skanderborg Park opstod ved, at en gruppe provinsbanker gik sammen med et ønske om en fælles kursusejendom, som bankeleverne og andre dele af sektoren kunne benytte. De forelskede sig i grunden i udkanten af Skanderborg, og derfra blev første spadestik taget i slutningen af 60'erne.

De mere end 30 nye værelser skal erstatte de nuværende kontorer for de ansatte ved Finanssektorens Uddannelsescenter, der i stedet får en ny kontorbygning i udkanten af grunden.

Foruden kontorbygningen i to plan kommer den nye konferencesal, der skal kunne rumme op til 250 gæster. Salen bliver bygget i umiddelbar forlængelse af hovedbygningen, ud mod parkarealet og med vinduer hele vejen rundt, der tager park- og søudsigten ind.

Det er byggeriet af den nye konferencesal, der går i gang først. Inden den står færdig, begynder byggeriet af kontorbygningen – som får betegnelsen "udviklingshus". Samtidig skal der blive plads til endnu flere parkeringspladser. Og først når de ansatte ved Finanssektorens Uddannelsescenter er ude af deres nuværende hus, begynder byggeriet af værelserne, der så vil så færdige ved udgangen af 2026.

Selvom det er et stort projekt, så er håndværkere ikke et sjældent syn for bygningerne på Skanderborg Park. Pernille Bille Tvedt fortæller, at Skanderborg Kommune har registreret over 50 byggesager på matriklen, siden hotellet første gang slog dørene op.

- Så man har udvidet og udvidet og udvidet. Men det synes jeg faktisk ikke, man kan se. Man har valgt at holde fast i arkitekturen, og det har selvfølgelig også ligget os meget på sinde i forhold til, hvad vi nu skal i gang med at bygge. Vi er heldige at forvalte stedet i nogle år, men det skal vi jo gøre med respekt for den historie og arkitektur, som vi udspringer fra, siger Pernille Bille Tvedt.

Selvom Skanderborg Park startede som "bankskolens hotel", så går stedet nu på tre ben: Møder og konferencer for erhvervskunder, selskaber og fester samt hotel og overnatning.

- Folk fra lokalområdet bruger os primært som selskabslokaler. Men de lokale virksomheder bruger os også, hvis de skal ud af huset eller mangler et supplerende mødelokale. Vi kan se, at vores eksterne erhvervskunder i mange tilfælde kommer fra det østjyske område, også til firmafester, siger Pernille Bille Tvedt.

Thorbjørn Jørgensen har taget en gigantisk boltsaks med og forsøger med alle sine kræfter at knække hængelåsen på betondøren. Men uanset hvor meget han prøver, går den ikke op.

Vi står på en villavej i Skanderborg under det, der ligner en kælderskakt under en jordhøj. Thorbjørn Jørgensen er beredskabsinspektør i Østjyllands Brandvæsen og ansvarlig for alle Skanderborgs sikringsrum.

Én af dem ligger lige her på Kristiansvej, en såkaldt dækningsgrav, bygget et sted mellem 1950 og 1994, og en af bare tre styks i hele kommunen. Men nøglen til den kraftige hængelås er blevet væk og ikke engang det store aggregat af et værktøj kan få os ind i betongraven, hvor SkanderborgLIV er blevet lovet en rundtur.

Og faktisk er det meget symptomatisk for ikke bare Skanderborgs, men for alle Danmarks sikringsrum, at de ikke er klar til brug. Nogle af dem, ligesom denne, har ikke været besøgt i årtier, mens andre bliver brugt til eksempelvis opbevaring.

- Det findes ingen beskyttelsesrum i Danmark, kun sikringsrum. Og det betyder, at de ikke er klar til brug. Så snart de er klar, så bliver det til et beskyttelsesrum, forklarer Thorbjørn Jørgensen.

Med en tilsyneladende stigende usikkerhed i Danmark og verden er det opsigtsvækkende, at vores beskyttelsesrum ikke kan bruges. Men ifølge eksperterne giver det god mening - og faktisk er der meget vigtigere måder, du kan beskytte dig selv på.

I Skanderborg er der 17.938 pladser i beskyttelsesrum og 150 pladser fordelt i tre betondækningsgrave. I hvert fald på papiret.

- Over årene er mange sikringsrum blevet nedlagt eller taget i brug som noget andet. Vi havde oprindeligt ni betondækningsgrave i Skanderborg, men nu kan vi kun finde frem til tre, siger inspektør Thorbjørn Jørgensen.

Omkring 400 af pladserne findes i kælderen på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse (SCU). I dag bliver rummene brugt som henholdsvis bibliotek, sløjd og klasseværelse.

- Du kan se her, at der er lavet en nødudgang, og det er også derfor, at en del af klargøringen af et sikringsrum er at lægge det rette værktøj klar, forklarer Thorbjørn Jørgensen i skolens bibliotek, hvor der kan gøres plads til 200 personer.

Men for at rummet kan bruges som beskyttelsesrum, skal bøgerne erstattes med stole til alle, et nødtoilet per 25 personer, nødbelysning i form af stearinlys samt vand og proviant. Den del vil være pedellen Henrik Lichts ansvar på SCU.

- Det er ikke noget, der er skrevet ind i vores beredskabsplan eller noget vi egentlig har talt om, fortæller Henrik Licht.

Men ifølge beredskabsinspektøren vil det faktisk ikke tage mange timer at gøre sikringsrummene klar, selvom der i flere af dem er bygget vægge og vinduer:

- Der skal reelt ikke ret meget mere end nogle sandsække og noget afstivning til, for at disse rum kan være klar, siger Thorbjørn Jørgensen, mens han kigger rundt.

Der er sket meget med våbenindustrien siden mange af disse rum blev bygget. Kan datidens sikringsrum egentlig holde til nutidens våben?

- De kan beskytte mod sprængstykker, tryk, og stråling. Men hvis der rammer et missil eller en bombe direkte ned i, så holder de ikke. Men det har de aldrig kunnet.

Ingen af kilderne virker øjensynligt usikre ved, at ingen af Skanderborgs sikringsrum er klar. Men hvad med den stigende usikkerhed? Krig i Europa? Nato, der langsomt går i opløsning? Putin kan have et fly over dansk territorium på bare to minutter, hvis det afsendes fra Kaliningrad.

- Vi har ikke en militær trussel mod Danmark. Der er andre trusler såsom cyberkrig, spionage og terror. Men vi er ikke i risiko for at blive ramt af luftangreb og derfor ville det være en reel katastrofe at bruge offentlige midler på at besigtige og klargøre beskyttelsesrum, forklarer Kasper Sønderdahl, Beredskabsdirektør i Østjyllands Brandvæsen.

- Mange har en opfattelse af, at der er en plads til lige netop dem i et beskyttelsesrum et sted derude. Men sådan er det altså ikke.

Ikke engang under den kolde krig var det et lovkrav, at beskyttelsesrummene var klargjort.

Hvad skal der til for, at man gør beskyttelsesrummene klar?

- Det kræver en trusselsvurdering foretaget af FE (Forsvarets Efterretningstjeneste), der gør rummene nødvendige. Og det er vi langt fra. Men selv hvis det skete, har vi ingen autoritet eller midler til at begynde på det arbejde - det vil kræve, at regeringen giver ordrer til det, siger beredskabsdirektøren.

I stedet er der andre, meget vigtigere tiltag, du selv kan gøre.

- Det er ikke for sjov, at man anbefaler alle at kunne klare sig i tre døgn. Se bare, hvad der for nylig skete i Spanien og Portugal, siger Kasper Sønderdahl med henvisning til landsdækkende strømafbrydelse i 16 timer, hvor man i dag stadig ikke har en entydig forklaring på, hvorfor det skete.

- Hvis først strømmen går i tre døgn i Skanderborg - uanset om det skyldes voldsomt vejr eller cyberangreb - så får vi ekstremt travlt i beredskabet. Og så kan man virkelig hjælpe fællesskabet ved at hjælpe sig selv, så vi ikke skal ud til alle.

Så få køb vand, skaf ekstra af din daglige medicin og oplad din powerbank. Det er den bedste forberedelse på de trusler, der potentielt kan ramme os, lyder det.

Og et lille tip fra beredskabsinspektør Thorbjørn Jørgensen, der startede sin karriere i det danske civilforsvar under de sidste timer af den kolde krig i 1989, hvis man alligevel skulle komme til at frygte et luftangreb i sin nybyggede etplans villa uden kælder:

- Jeg ville sætte mit spisebord op af ydervæggen i hjørnet og sætte mig ind under det. Men det har heldigvis aldrig været nødvendigt - og det tror jeg heller ikke, det bliver.

Tre gange på to år.

Så mange uanmeldte besøg fra Fødevarestyrelsen hos Hotel Himmelbjerget har ledt til en sur smiley på grund af dårlig hygiejne. Derfor er de nu blevet politianmeldt.

Denne gang lyder beskrivelserne da også særligt grelle med mindst 15 "ansamlinger af indtørrede ekskrementer fra mus på gulvet langs væggen" i barområdet, der ligger i forbindelse med køkkenet, mens der er massive indtørrede madrester, fedt og belægninger på gulve, udstyr, stegepander, hylder, rullevogne og opvaskemaskine.

Henrik Jørgensen, indehaver af Hotel Himmelbjerget, mener dog ikke at bedømmelsen er retfærdig.

- Det er helt ude i hampen. De skriver lige som om, at det hele er svinet til heroppe. Det er uartigt, synes jeg. Tingene skal selvfølgelig være i orden, men jeg synes også, at der skal være ret og rimelighed i sådan en kontrol, siger han til Midtjyllands Avis og understreger, at rapporten intet har at udsætte på hotellets fødevaresikkerhed.

Han medgiver dog, at køkkenets stegepander har "massive indtørrede sorte belægninger", som det beskrives i Fødevarekontrollen, og trænger til at blive skiftet. Så det er de efterfølgende blevet.

- Selvfølgelig skal et køkken være rent, men det er vores køkken også. Men der kan da være stænk og fedtpletter, for når vi kører 3-400 gæster og selskaber igennem hver eneste dag, så er det ikke sikkert, at vi lige har fået det hele med.

Henrik Jørgensen har ikke ønsket at tale med SkanderborgLIV.

Det er som nævnt ikke første gang, hotellet får en negativ vurdering af styrelsen, og de seneste tre ud af fire besøg har således givet anledning til en sur smiley. De andre gange fik de bøder på henholdsvis 15.000 kroner og 7500 kroner.

Også ved tidligere besøg var det ifølge Fødevarekontrollen et problem med belægninger, produktrester, støv store sorte pletter mange steder i blandt andet opvaskeområde og på køleskab samt problemer med insekter. I 2021 var hotellet også lukket i en periode på grund af muselort.

Ved seneste besøg var ejeren Henrik Jørgensen utilfreds, da besøget lå på en lukkedag lige efter, de havde afholdt store selskaber. Ved den sure smiley før det blev kontrollen forklaret af ejeren som "travlhed."

Det er en 19-årig mand fra lokalområdet, som onsdag mistede livet i en trafikulykke på Foerlev Møllevej ved Skanderborg.

Det pårørende er underrettet.

Det oplyser politikommissær Maiken Corvenius, Sydøstjyllands Politi torsdag formiddag om ulykken, der skete onsdag kort før klokken 16.

Der var to biler involveret i ulykken, der kostede den 19-årige livet.

Den anden bil blev ført af en 71-årig mand, der ligeledes kommer fra lokalområdet.

Han var uskadt efter ulykken.

Politiet var efter ulykken på stedet sammen med en bilinspektør for at tale med vidner og for at klarlægge hændelsesforløbet og årsagen til ulykken.

Onsdag antog politiet umiddelbart, at de to bilister var kørt ind i hinanden fra hver sin retning, uden at der var tale om et direkte frontalsammenstød.

Torsdag lyder meldingen fra Sydøstjyllands Politi, at de to biler kom kørende i samme retning, hvor den 19-årige ramte den forankørende bil og derefter kørte af vejen, hvor han ramte et borde-bænkesæt i vejkanten.

Grønne alger ligger som et tæppe, der dækker Skanderborg Sø i dele af sommerhalvåret.

Det gør det umuligt og sundhedsskadeligt for skanderborgenserne at bruge søen til en dukkert.

Men det skal være fortid, mener Venstre i Skanderborg.

- Skanderborg Sø er i en økologisk tilstand, som bestemt ikke er god. Den er faktisk i den ringeste kategori. Så vi vil arbejde målrettet for, at vi får en ren Skanderborg Sø, siger Jens Szabo, byrådsmedlem og formand for Venstre i Skanderborg.

Her er der særligt ét grundstof, som ikke længere skal udledes i søen.

- I alt sin enkelhed, så går det ud på at finde de lavbundsjorder, som tilfører fosfor til sø-systemet. Det er jo dem, vi skal have taget ud af drift, fortæller han.

Der har jo ikke været den store opbakning til frivillige omlægninger på landsplan. Tror du, dine medlemmer vil være med på den her?

- Det tror jeg bestemt. Landbrug & Fødevarer har jo set skriften på væggen, mener han.

- Hvis man tror, man redder verden på den måde, så kan man godt glemme det, siger landmand Uffe Clausen.

Han har lavbundsjorder direkte ned til Skanderborg Sø.

- Vores lavbundsområder har ikke fået gødning i 50 år, der går kun kvæg og græsser, fortæller han.

Gårdejer Bent Askholm, der også har jord ned til søen, tror heller ikke, at forslaget vil gøre en forskel for søen.

- Der er stort set ingen tilbage, der bliver dyrket, siger han.

Faktisk ser Bent Askholm også en anden problematik.

- Jeg synes, det er fint nok at tage de dårligste marker ud af drift, men det hjælper ikke på, at verden mangler fødevarer. Så skal man ændre på vilkårene for de tilbageværende marker eller komme med nye, foreslår han.

Begge ville være åbne for at sælge til den rigtige pris, men mener, den virkelige fosforsynder er borgernes forbrug af vaskeprodukter, der skylles ud.

Ifølge Torben Lauridsen, der er professor i sø-økologi ved Ecoscience på Aarhus Universitet, så er det vigtigt, at kommunerne har styr på deres kloakering, så der ikke sker udløb til søerne, men de generelle udfordringer kommer fra det åbne land.

- Der skal findes løsninger i oplandet for på lang sigt at forbedre tilstanden. Fx lavbundsjorder, der tages ud af drift, fortæller han.

Selvom områder er blevet tage ud af drift, kan de stadig tilfører fosfor, mener han.

- Når arealerne oversvømmes vil der ofte ske en frigivelse de første år efter på grund en næringsrig topjord, fortæller Torben Lauridsen.

Skanderborg Sø er dog i så ringe en tilstand, at hans vurdering er, at bare en lille ændring i udledning kan give en forbedring.

En af grundpillerne ved den indgåede Grønne Trepart er netop udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorde, hvor kommunerne har til opgave at lave lokale aftaler og omlægningsplaner inden udgangen af 2025.

Og netop de afsatte penge til det, vil Jens Szabo bruge i Skanderborg.

- Hvis det ikke lykkes, så er vi nødt til at kigge på, om vi kan finde penge til området i Skanderborg Kommune, siger han.

Hvad hvis landmænd ikke frivilligt vil gøre det her?

- Jeg tror på frivillighedens vej. Vi skal udtage den landbrugsjord, som i det her tilfælde udleder mest fosfor. Det er jo en bunden opgave, siger Jens Szabo.

ㅤㅤㅤㅤㅤ