Det dårlige arbejdsmiljø på jobcentret i Skanderborg Kommune er som minimum status quo – og i hvert fald ikke blevet bedre.

Det er meldingen fra regionsformanden i Dansk Socialrådgiverforening flere måneder efter, at Arbejdstilsynet var på besøg på jobcentret i Skanderborg og efterfølgende udstedte et påbud til Jobcenter Skanderborg, der hører under Arbejdsmarked og Social i Skanderborg Kommune.

Det kunne SkanderborgLIV afdække på baggrund af en aktindsigt ved Arbejdstilsynet.

Påbuddet blev udstedt på baggrund af en vurdering fra Arbejdstilsynet af, at arbejdet for de faglige koordinatorer i jobcentret "ikke er planlagt, tilrettelagt og bliver udført således, at det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort og lang sigt i forhold til de uklare krav i arbejdet."

Og det billede genkender Trine Quist, der er regionsformand i Nord- og Midtjylland i Dansk Socialrådgiverforening, og i denne forbindelse talerør for de ansatte socialrådgivere i jobcentret.

Hun fortæller, at i en af de påvirkede afdelinger i Jobcentret har fire medarbejdere været sygemeldt, og for ganske nyligt har tre af de faglige koordinatorer sagt op. Begge dele som direkte konsekvens af det arbejdsmiljø, de arbejder under.

I vurderingen fra Arbejdstilsynet lyder det, at den "utilstrækkelige forebyggelse af de uklare krav i arbejdet" er med til at øge de ansattes risiko for stress og stressrelaterede sygdomme som angst, depression, hjertekarsygdomme og udbrændthed.

- Vores bekymring er jo, at medarbejderne bliver syge af at gå på arbejde – men det kan jo også få den betydning, at medarbejderne flygter fra arbejdspladsen. Begge dele kan dels komme til at gå ud over de medarbejdere, der er tilbage, og dels til at ramme de borgere, som medarbejderne jo er ansat til at hjælpe, siger Trine Quist.

Jobcentret i Skanderborg Kommune har fået besked på at efterkomme påbuddet senest den 15. april 2025.

En frist, der dog er sat ud af spil. For chef i Arbejdsmarked og Social, Anja Nørby, oplyser til SkanderborgLIV, at Arbejdsmarked og Social har valgt at klage over påbuddet. Imens klagen bliver behandlet, behøver ledelsen ikke at arbejde med påbuddet.

Det understregede ledelsen dog både overfor SkanderborgLIV og i et høringssvar til påbuddet, at den har tænkt sig alligevel – og at den anerkender og forstår problemerne.

Årsagen til klagen skal i stedet findes i processen og Arbejdstilsynets håndtering, både under samtalerne og efterfølgende. Men det kan jobcentret ikke klage over, uden at klage over påbuddet.

Men det er altså ikke en anke, som medarbejderne deler, lyder det fra Trine Quist.

- Det er udelukkende ledelsen, der er utilfreds med processen. Ikke medarbejderne. Og det er rigtig ærgerligt, at påbuddet på grund af et spørgsmål om proces bliver sat ud af spil, siger Trine Quist.

Hun fortæller, at medarbejderne stadig oplever både uklare krav, og manglende ledelsesmæssig støtte og opbakning. Samtidig kritiserer hun ledelsens handleplan for at forbedre arbejdsmiljøet for ikke at involvere medarbejderne.

- Medarbejderne har en oplevelse af, at de hele tiden først bliver inddraget på bagkant. At deres initiativer ikke bliver taget med, og at der ikke bliver fulgt op. Man kan godt skrive en flot handleplan, men hvis man ikke følger op og laver en reel inddragelsesproces, så er vi jo reelt lige vidt. Det er den oplevelse, der hersker lige nu, siger Trine Quist.

Ledelsen burde derfor ifølge Trine Quist lave en handleplan, der inddrager medarbejderne og disses perspektiver, lyder det. Og lige så vigtigt: Har en plan for at følge op og se, om det har en effekt.

- Forbedring af arbejdsmiljøet sker ikke af sig selv, og der er rigtig mange punkter, der skal arbejdes på, så medarbejderne kommer til at trives i deres arbejde. Det er et ledelsesansvar. Medarbejderne vil rigtig gerne samarbejde omkring, at det bliver bedre, men de bliver nødt til at blive inddraget og ledelsen bliver nødt til at følge op på det, siger Trine Quist.

SkanderborgLIV har forelagt Anja Nørby Sørensen, der er chef for Arbejdsmarked og Social i Skanderborg Kommune, kritikken fra Trine Quist og Dansk Socialrådgiverforening.

Anja Nørby Sørensen skriver i en mail, at kritikken overrasker hende, og at de vil række ud til Dansk Socialrådgiverforening for at få vendt de punkter, der fremføres:

- Socialrådgiverforeningen har ikke henvendt sig til os, og jeg er overrasket over den melding, der nu kommer. De ting, der fremføres, stemmer ikke overens med det billede, jeg har af arbejdsmiljøet. Uden at gå i detaljer, kan jeg sige, at kritikken må bero på misforståelser, skriver Anja Nørby Sørensen og fortsætter:

- Min oplevelse er, at vi er kommet et godt stykke vej. Vi arbejder fortsat med arbejdsmiljøet, og det foregår selvfølgelig i tæt samarbejde med medarbejderne, tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne på de berørte områder. Men kritikken giver selvfølgelig anledning til, at vi med det samme vil række ud til Socialrådgiverforeningen for at få vendt de ting, der fremføres.

De seneste uger har fremtiden for Adelgade set usikker ud, efter et nyt lovforslag fra Christiansborg så ud til at gøre hastighedsnedsættelse og ensretning umulige.

Men efter at vi på SkanderborgLIV gik til ministeren for at opklaret, om det var rigtigt tolket, har sagen taget en drejning. Fra ministeren lød det nemlig, at loven ikke vil omfatte store anlægsprojekter, sådan som Adelgade i Skanderborg.

Det skrev vi i vores nyhedsbrev onsdag, og det var en overraskelse - og en meget positiv melding - for Plan, Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune, der nu melder, at arbejdet på Adelgade kan begynde som planlagt - og med ro i maven.

- Vi er faktisk noget overraskede. Men det er virkelig dejligt og vi er meget lettede, siger Karen Margrethe Høj Madsen, der er Chef for Plan, Teknik og Miljø.

- Det var ikke sådan, vi havde tolket lovgivningen. Men nu har vi talt med flere nabokommuner, der i første omgang havde tolket den ligesom os, men gennem samtaler med Transportministeriet har fået samme melding som jer (på SkanderborgLIV, red.). Det overraskede også dem.

Plan, Teknik og Miljø i Skanderborg havde tolket loven sådan, at den kunne få virkning med tilbagevirkende kraft for Adelgade, således at man skulle gendanne Adelgade, som den er i dag for at skulle leve op til den potentielt kommende lov, fortæller Teknikchefen. Men da omdannelsen af Adelgade er et større anlægsprojekt - og ikke "blot" en skiltning med nye regler - bør den ikke blive omfattet af loven.

Det er dog ikke tilfældet, da det kun er hastighedsnedsættelser og ensretninger, der er lavet udelukkende ved skiltning - og ikke som et større anlægsprojekt - der bliver omfattet af loven, også med tilbagevirkende kraft.

Karen Margrethe Høj Madsen understreger desuden, at hele planlægningen naturligvis overholder den gældende lovgivning, og at kommunen har fået godkendelse af politiet til de nye planer.

- Nu håber vi, at projektet kan gennemføres uden problemer i forhold til lovgivningen og derfor begynder til maj som planlagt.

Selvom firmaet har 17 års historik i Skanderborg, så er der nok ikke mange af jer læsere, der har hørt om det.

For i de tyve år har fotograf-virksomheden T2 Studio boet bag en masse industri i Stilling.

Men kendskabs-graden skal rykkes, og derfor har fotograferne i T2 Studio, Kristian Appelon og Anette Stensgaard, underskrevet en lejekontrakt i hjørnelokalet i Rådhusgården.

- Det er bestemt et forsøg på at blive mere synlige, siger Anette Stensgaard, hvis stemme runger i de endnu ufærdige lokaler.

De er dermed den lejer, der "stort set" var fundet til lokalerne i Rådhusgården, da SkanderborgLIV talte med de nye ejere af de langtidstomme lokaler.

Planen er, at T2 Studio skal flytte ind ved siden af den ene af ejernes økonomistyringsvirksomhed Repenso, når lokalerne står klar den 1. august. Og det glæder de to fotografer sig til.

- Det er svært at finde lokaler, der kan passe til vores behov – for vi vil gerne have god loftshøjde til studiet, samtidig med at der helst skal være indbydende og et godt indeklima, siger Anette Stensgaard.

Derfor ser de det også som en fordel, at de har underskrevet kontrakten inden udviklingen af lokalerne går i gang, så de kan være med til at påvirke indretningen. Det betyder, at det ene rum bliver indrettet som fotostudie, mens det andet får mere klassisk kontorpræg.

- Det hele går op i en højere enhed. Det betyder, at vi får et lidt mindre studie end vi plejer – til gengæld med en fed lokation i Adelgade, siger Kristian Appelon, og uddyber:

- Vi vil jo gerne, at folk i lokalområdet kommer til at kende os lidt bedre, og at vi kan få et mere lokalt netværk. Der er jo mange i Skanderborg, der har brug for det vi laver, og hvis de ikke ved, at vi eksisterer, så kan det være de køber sig ind udenfor lokalområdet.

T2 Studio beskæftiger sig primært med fotografi og video til erhvervslivet, både til intern brug og marketing. De har blandt andet det lokale smykkefirma Pilgrim som kunde, og "de var meget glade for at høre, at vi rykker tættere på", som Anette Stensgaard siger.

Derfor passer lokalerne i bunden af Rådhusgården også godt til fotostudiets behov: De laver ikke såkaldt walk-in portrætter af privatpersoner, der lige falder over dem på gaden.

Men de vil gerne øge synligheden, især blandt de lokale virksomheder. Både til direkte fotografi-opgaver, og fordi de har planer om at leje det færdige studie ud, hvis nogen har behov for et professionelt video- eller fotostudie.

- Vi er bare os to, så vi har ikke altid behov for så meget plads, især ikke så mange kvadratmeter, som vi har i Stilling. Derfor var vi interesserede, allerede første gang Jesper (Bagge, ny ejer red.) henvendte sig for mere end et år siden, siger Kristian Appelon.

Du kan se eksempler på, hvad T2 Studio kommer til at bruge de nye lokaler til at lave:

Naboskabet blomstrer bogstavelig talt i Højvangen, da jeg kommer forbi en tilfældig forårsdag.

Der bliver dyrket kartofler, alskens krydderurter og grøntsager i de små kolonihaver, der er finansieret af Smukfonden og Gl. Skanderborg Fonden, som lokale beboere har meldt sig til at passe. Faktisk er de 20 lodder blevet revet væk, fordi mange beboere drømte om at blive en del af havefællesskabet.

- Hvad er det du har med der, Mustafa? Bliver der spurgt, da en af områdets aktive kommer gående med små træer. Det viser sig at være vinstokke, som han har hentet i Viby og vil donere til fællesarealerne i området, hvor man er på fornavn med hinanden.

Mustafa har kun boet i Højvangen i et år og er egentlig ikke en del af haveholdet, men alligevel er han blevet draget af fællesskabet. Han hjælper til i de andres haver og er med, når de griller.

Det er svært ikke at føle sig både inspireret og en smule misundelig, når man oplever de mange aktiviteter, aktive ildsjæle og grin blandt beboerne, der tydeligt kender hinanden på tværs af højde, drøjde, alder og hudfarve.

Derfor spørger jeg mig selv under besøget: Kan vi andre lære noget af den succes, vi er vidne til, lige her midt i Skanderborg? Kan vi eksportere Højvangens fælles- og naboskab ud til villavejene?

Det er efterhånden ikke nogen nyhed, at Højvangen på få år er gået fra at være et boligområde på ghettolisten med massive sociale problemer og hyppige politiudrykninger, til en kæmpe succes kåret som Nordens bedste boligområde, hvor der i dag er venteliste til at få en bolig. Alligevel er historien uendeligt fascinerende, og området forstætter kun med at udvikle sig i samme retning.

- Der er sket en utrolig ændring i kulturen heroppe. Det er nærmest som en slags empowerment af beboerne. Der er kommet en virketrang, en lyst til at være med og en tro på, at det kan lade sig gøre, fortæller Charlotte Strandgaard, der har været boligsocial leder for Højvangen i ni år.

Selvom der procentuelt er en større gruppe af udsatte borgere og indvandrere i Højvangen, er der flere og flere fra alle samfundslag der kommer til. Blandt andet beboerne Ole Ramy og Mari-Ann, der begge havde samme drøm om at flytte fra et stort hus til et sted med masser af fællesskab.

- Her er et miljø, hvor ens ideer kan få liv. Og der er tillid til, at ting faktisk kan lade sig gøre. Folk er ekstremt engagerede og altid klar til at hjælpe hinanden, fortæller beboeren Ole Ramy, der har boet i Højvangen i fem år med sin hustru og søn, efter de solgte deres hus.

Ole Rami er drivkraften bag flere tiltag, eksempelvis 'fredagsholdet', hvor en gruppe beboere mødes i et par timer og reparerer både fælles ting i boligområdet og ting for andre beboere. Til sidst spiser de en frokost, som beboeren Susanne laver til dem. Det har hun tilbudt helt af sig selv.

- Folk vil virkelig gerne herop og bo. Og det skyldes især det sociale liv, det følger med. Og man behøver jo ikke være decideret frivillig eller aktiv i et udvalg, for at mærke det. Her er bare liv, fortæller boligsocial leder Charlotte Strandgaard.

Det fremgår tydeligt i fælleshaven, hvor mange - der ikke har en have - stopper op for at lure eller slår sig ned på bænkene. Tit sker det faktisk, at man bliver suget ind i fællesskabet ad den vej.

Sådan gik det for Mikkel Rasmussen. Han har et stykke have, som han passer sammen med sin farmor, der bor i nærheden, men var egentlig ikke interesseret i at være med i mere. Men pludselig blev han venner med Assad Jneid, der har haven ved siden af. Så blev han frivillig til sommerfesten. Og pludselig havnede han i tovholdergruppen.

- Det er så nemt at blive en del af fællesskabet i Højvangen. Bare man går udenfor sin dør, er det som om, man bliver hevet med ind i det, fortæller den 26-årige beboer.

Når man går rundt møder man et smil fra alle på sin vej. Mange stopper op og taler med hinanden. Kalder på hinanden på afstand. Det er som om, det er svært ikke at være med.

- Naboskabet er ligesom allevegne. Ikke kun i de her konkrete aktiviteter, men også i at folk hilser på hinanden. Og ikke bare hilser, men stopper op og taler. Man åbner sig og interesserer sig for hinanden. Man tager sig tiden og det betyder, at mange af os kender hinanden virkelig godt nu, siger beboeren Mari-Ann, der bor alene, men er meget aktiv i fællesskabet. Hun mødes også tit med Assad Jneid og hans familie til eksempelvis aftensmad, fortæller hun.

På tre måneder har der været tre dødsfald. Og når det sker, står beboerne sammen. Ligesom man ville forvente i en landsby. Sammen fik de arrangeret både bisættelser og kokkeret mad.

- Når man ser det udefra, så er naboskabet - helt vildt. Det er så fantastisk. Folk spiller hinanden gode og man hjælper dem, der ikke kan selv. Her er bare god karma, siger Søren Drivsholm, Sundhedskonsulent i Skanderborg Kommune.

Hver uge tænder en gruppe af lokale op i den store stenovn til fælles pizza. Hver eftermiddag stimler familier sammen på hoppepuden ved legepladsen.

De fleste nabolag ville sikkert takke ja til en fælles pizzaovn, bålplads, en fed legeplads og mange af de andre fællesområder, de har i Højvangen. For når man besøger Højvangen er der ingen tvivl om, at både fagpersoner og systemet kan facilitere et godt naboskab.

Men realiteten er selvfølgelig, at rammerne for naboskabet i Højvangen af mange årsager er svært at kopiere udenfor et alment boligområde. For på villavejen er der ikke en ansat boligsocial medarbejder som kan hjælpe med at starte projekter og søge store beløb fra fonde.

Men er der alligevel noget i ånden og kulturen, man kan lade sig inspirere af?

Ja, det er det helt sikkert, mener alle dem, jeg møder.

- Man skal bekymre sig lidt om hinanden. Og tilbyde at hjælpe, hvor man kan. De fleste har faktisk noget, de kan byde på og det giver også en fed følelse at arbejde for den samme sag, siger Katja Bach Dam, der har boet i Højvangen i 32 år og nu er ansvarlig for sommerfesten i maj, der har over 100 frivillige.

Charlotte Strandgaard er enig.

- Man skal ville noget med hinanden. Også dem, der ikke ligner os selv. Man skal investere i fællesskabet og så skal man blive ved med at arbejde for det og ikke lade sig slå ud, fordi det ikke kommer fra den ene dag til den anden. Vi har også prøvet at arrangere ting, hvor der kun dukkede fem op. Men det betyder ikke, at der ikke kan komme flere og mere opbakning næste gang, siger hun og forsætter.

- I virkeligheden har et villakvarter jo bare brug for én ildsjæl, det tør at gå forrest og få ting til at ske.

Men grundlæggende handler det om noget meget simpelt:

- Start med at tale med din nabo. Stop op. Tag dig tiden. Kig udover din egen hæk, siger Charlotte Strandgaard med et smil.

I hele 2025 skal det fejres, at kulturen har været til stede i kommunens børn og unges liv siden 1975.

Her slog Skanderborg Musikskole nemlig dørene op, og derfor fejrer Kulturskolen – som navnet blev ændret til i 2012 – 50-års jubilæum i 2025.

- Vi fejrer, at der har været prioriteret kultur, kulturskole og musikskole i Skanderborg Kommune i 50 år. Det vil vi gerne understrege. Og at vi forhåbentlig også er der i mange år fremover, siger Julie Heebøll, der er kulturskolechef på Kulturskolen Skanderborg.

Derfor har kulturskolens ansatte, frivillige og elever arbejdet på at stable et jubilæumsår på benene, hvor "ekstraordinære events" kan være et udstillingsvindue for alt det, Kulturskolen Skanderborg har at byde på.

Det begynder allerede nu på søndag, hvor den årlige Stjernedrys-forestilling dykker ned i forskellige tidslommer helt fra Musikskolens start i 70’erne og frem til dagens kulturskole.

I løbet af jubilæumsåret vil kulturskolen desuden forvandle en række lokale landmænds lader til koncertsale med klassisk musik til et såkaldt by-møder-land-koncept, der går under navnet ladekoncerter.

- Det grundlæggende koncept for jubilæumsfejringen er, at vi vil samarbejde med andre; om det er de lokale menighedsråd, skoler, landmænd, virksomheder, Renosyd, daginstitutioner, plejecentre og så videre. Det skulle gerne kulminere i en perlerække af arrangementer, der også rækker ind i 2026, siger Julie Heebøll.

Henover sommeren kan samarbejdet blandt andet opleves til "Sløngeldage", hvor der vil være stomp-optog, musikalsk luftfrisker og tegnesalon. Børn og unge fra Kulturskolens visuelle kunsthold vil desuden præsentere en lyskunstudstilling på Smukfest.

- I virkeligheden fejrer vi kunsten og kulturen i Skanderborg, og at kommunen prioriterer kulturen. Det arbejde, der gøres for at understøtte børn og unges evner og trivsel indenfor kulturen er jo grundstenen for, at der i fremtiden er artister til Smukfest og film i biografen, siger Julie Heebøll, og fortsætter:

- Vi er blandt andet med til at skabe fremtidens artister, og så ved jeg godt, at de fleste ikke får kulturen som deres levebrød, men de får kunst og kultur med som en del af deres base. Og det er lige så vigtigt.

I alt har Kulturskolen Skanderborg cirka 1.200 elever i det, de kalder fritidstilbud, hvor de tilmelder sig enkelt- eller holdundervisning. Det finansieres med brugerbetaling, et kommunalt tilskud og for musikkens vedkommende, et tilskud fra staten.

- Det er så forholdsvist dyrt, kan man sige – der er i hvert fald nogen, for hvem prisen gør, at de fravælger det. Derfor arbejder vi faktisk på at holde prisen nede for især vores holdtilbud, så det bliver mere spiseligt; og der kan man også få fritidspas. Vores håb er at nærme os priserne for at gå til fodbold og håndbold. For det er vigtigt for os, at kulturen ikke bliver for de særlige, men for alle, siger Julie Heebøll.

Foruden fritidstilbuddene har Kulturskolen Skanderborg også mange samarbejder med kommunens skoler og dagtilbud, og enkelte tilbud for voksne – et lungekor for voksne med lungeudfordringer, og klippekort til soloundervisning i et instrument.

Kulturskolens administration og centrale undervisning ligger på Søtoften, ovenpå Netto i Skanderborg midtby, og så har de satellitter rundt omkring i kommunen, hvor de benytter sig af skolernes lokaler.

Selvom institutionen er opstået ud af det gamle Skanderborg Musikskole, der blev startet i 1975, så favner den nu over hele kommunen, og blev sammenlagt med de andre kommuners musikskoler ved kommunesammenlægningen i 2007.

Efter politisk ønske skiftede Musikskolen til Kulturskolen i 2012, så musikken ikke blev fremhævet frem for andre kreative kunstarter. Det betyder også, at kulturskolen nu rummer både drama, musik, tegning og dans.

- For mig er det en vigtig, vigtig pointe, at vi skal stå for en demokratisering af kulturen – samtidig med, at vi skal stadig have balance i økonomien. Så vi samarbejder bredt om at hjælpe børn og unge med at få kultur ind i deres hverdag, men vi vil også gerne gøre vores tilbud økonomisk tilgængelige for langt, langt flere, siger Julie Heebøll.

Forestil dig at stå på en altan i et lejlighedsbyggeri, og pludselig begynder den at rokke på sig. Du kan se, at boltene der holder altanen oppe, begynder at give sig. Og så falder den ned.

Det lyder som et mareridt, men ikke desto mindre skete det i Aarhus i september 2024 hvor otte unge mennesker styrtede tre meter ned fra 1. sal på en ejendom i Peter Sabroes Gade, da en altan rev sig fri fra muren.

Lykkeligvis kom ingen alvorligt til skade.

En senere teknisk undersøgelse, som firmaet ABC Rådgivende Ingeniører foretog efter påbud fra Aarhus Kommune, viste, at altanen faldt ned, fordi den var fejlmonteret på murværket i gavlen af bygningen og efterfølgende undersøgelser har afsløret flere fejlmonteringer på andre adresser, skriver Aarhus Stiftstidende.

Fælles for altanerne er, at de er monteret af den nu konkursramte virksomhed Ødum Smede- og Maskinfabrik.

Derfor opfordrer Aarhus Kommune nu alle, der ejer af ejendomme med altaner til at få undersøgt, hvem der står bag monteringen af altanerne - og rækker ud til Skanderborg Kommune, hvor firmaet også har opsat altaner på mindst én ejendom.

Skanderborg Kommune skriver i en pressemeddelelse, at "Aarhus Kommune har kontaktet Skanderborg Kommune, fordi man er bekendt med en konkret ejendom, som har fået altaner monteret fra det pågældende firma."

Ejendommen er beliggende i Adelgade, men SkanderborgLIV kender ikke til husnummeret. Kommunen fortæller dog, at den har taget kontakt til ejeren af den pågældende ejendom.

- Vi har undersøgt sagen, og har ikke fundet registreringer af andre bygninger end den, Aarhus Kommune også har fundet, i vores sagsarkiv, Chef for Plan, Teknik og Miljø Karen Margrethe Høj Madsen til SkanderborgLIV.

Skanderborg Kommune opfordrer alle med en altan, som er monteret af Ødum Smede- & Maskinfabrik, til at få foretaget en vurdering af den af en fagperson. Det gælder både bolig- og erhvervsejendomme.

Plan, Teknik og Miljø kommer også med en generel udmelding til alle med altaner: Tjek dokumenterne på jeres ejendom i byggesagsarkivet, og om nødvendigt kontakt en byggesagkyndig.

- Det er ejers ansvar, at en altan er forsvarligt monteret og sikker at bruge. Derfor er altid det en god idé at gennemgå dem med mellemrum - uanset hvem der har sat dem op, siger Karen Margrethe Høj Madsen i pressemeddelelsen.

Som ejer af en ejendom kan du i mange tilfælde se i kommunens byggesagsarkiv, hvem der har udført arbejdet på ejendommen.

Der bliver for alvor skruet op for 90er nostalgien på årets Smukfest.

Fredag formiddag offentliggjorde festivalen 17 nye navne til årets program. Et enkelt skiller sig for alvor ud fra mængden.

Smukfest giver nemlig comeback til det gamle århusianske navn Cut'n'Move, som for alvor slog sit navn fast herhjemme i begyndelsen af 1990erne med pladerne "Get Serious" og "Peace, Love & Harmony" fra henholdsvis 1991 og 1993.

Gruppen forenede rap og dancemusik og skabte en mindre landeplage med singlen "Take No Crap", der også klarede sig ganske glimrende rundt omkring i Europa i de spæde 90ere. Herefter fulgte blandt andet sange som "Give It Up" og "I'm Alive", som gjorde bandet til et af de store danske navne.

Bandet udsendte sin sidste officielle studieplade i 1995, men dukker nu op i Bøgeskoven til august.

Her får de selskab af en håndfuld andre danske navne. Musikalske mastodonter som Anne Linnet og Sebastian, men også yngre artister som Mø, Tessa, Soleima og August Høyen.

- I dag er en rigtig solskinsfredag, hvor vi sætter 17 navne på en i forvejen stærk musikplakat. Smukfest er og bliver den mest alsidige festival for dansk musik. I dag har vi for eksempel Mille og Bifald som repræsentanter for det nye. Cut'n'Move og Humleridderne, som vi nostalgisk kan slippe håndbremsen på dansegulvet sammen med. Kraftfulde sangskrivere som Soleima og August Høyen, kæmpe power med Tessa og listen er endnu længere. Vi har også spændende internationale acts med i dagens offentliggørelse, tjek ikke mindst jamaicansk-amerikanske Masego ud. Jeg glæder mig til at se vores publikum feste på tværs af generationer til det her program, siger Smukfests musikchef Mikkel Xavier.

Med offentliggørelsen af de seneste 17 navne er Smukfest nu oppe på 90 artister til årets program.