Husker du, da verden stod på kanten til et årtusindeskifte, og alle frygtede "Y2K"? Idéen om det totale samfundskollaps, der ville blive udløst af, at verdens computersystemer ikke ville være i stand til at skifte fra 1999 til 2000. Det var en oppisket panik, men trods alt noget, der fyldte meget dengang. Særligt i IT-branchen, hvor man gerne ville sælge virksomheder sikkerhed mod kollapset.

Birgitte Bruun arbejdede dengang i selvsamme IT-branche. Hun rådgav virksomheder om, hvordan de kunne outsource deres IT-afdelinger og IT-vedligeholdelse. Hele hysteriet omkring Y2K var med til at overbevise hende om, at hun ikke var på den rette hylde. Det skulle vise sig, at den rette hylde i stedet var fyldt med tøj, betjening af kunder, selvstændighed og glæden ved at se sin egen forretning vokse.

- Jeg tænkte, jeg skulle være et sted, hvor jeg kunne give en ærlig rådgivning og arbejde med de ting, der er rigtige i mit liv. Jeg tænkte, "jeg skal gå på arbejde i mange timer om ugen og mange år endnu, så det skal være sjovt", siger Birgitte Bruun.

I nu 23 år har hun drevet tøjbutikken Bruun Bruun, der forhandler tøj til kvinder fra en lang række mærker, eksempelvis Baum und Pferdgarten og Mads Nørgaard. Hendes forretning har klaret sig igennem finanskrise, corona, energikrise og en generel nedgang i detailhandlen. For 55-årige Birgitte Bruun handler det om at være positiv, tage problemerne som de opstår og forsøge at finde på måder at tilpasse forretningen. I dag tegner en stadigt voksende webshop sig for cirka halvdelen af forretningens omsætning, og hun sender pakker til både Holland, Italien og Tyskland.

Men den største del af omsætningen i Bruun Bruun går dog stadig gennem butikken på Adelgade, hvor kunderne kommer ind og køber støvler, jakker, bluser, kjoler, strømper og 1000 andre ting. Og tilværelsen for butikker som Bruun Bruun, og andre i den sydlige del af Adelgade, bliver en kende mere kompliceret fra maj og et års tid frem, når gaden skal omdannes, ensrettes og forskønnes. Birgitte Bruun fortæller, at hun har fået at vide, at man som butiksdrivende kan regne med en nedgang i omsætning på omkring 25 procent i anlægsperioden. Det tal er baseret på erfaringer fra andre byer, der har omdannet deres handelsgader.

Men hun vil ikke tage sorgerne på forskud.

- Jeg er lidt som korkprop. Jo mere modstand, jo mere energi får jeg til at kæmpe imod. Og det er tiltrængt, at der sker noget med Adelgade. Vil man gerne have det til at være Skanderborgs rygrad, så er man nødt til at gøre noget, så nytter det ikke, at man bare snakker om det. Der bliver da nogle udfordringer i forhold til at få kunderne ind i butikken, men min mand er lige som mig meget løsningsorienteret, og han har foreslået, at vi lukker kunderne ind via bagindgangen i stedet. Vi skal finde løsninger.

Her hjælper det selvfølgelig at have en webshop, der står for en stadig større andel af salget, men ifølge Birgitte Bruun handler det også om indstillingen fra butiksejere som hende selv. Man kan i hvert fald lige så godt prøve at være optimistisk, understreger hun.

- Jeg har snakket med folk i både Horsens og Holstebro, der har prøvet at stå i det, og de siger, at det ikke var så slemt, som de havde frygtet. Jeg tror, det også handler om vores tilgang til, hvordan vi tackler udfordringerne. Står vi i vores butikker og siger "årh, det bliver bare så hårdt," så smitter det til kunderne. Så jeg tror, vi måske skal lave events på gaden og rundvisninger og invitere folk ind i stedet for bare at tænke, at de ikke kan være her.

Det er altid svært at starte en virksomhed op fra bunden. Det vil de fleste selvstændige nok nikke genkendende til. Birgitte Bruun havde ikke erfaring med at være selvstændig, da hun overtog butikken på Adelgade, men motivationen havde hun, sammen med en gammel passion for tøj og mode.

- Dengang troede man heller ikke så meget på detailhandlen, og jeg måtte faktisk låne penge af mine forældre til at starte butikken her. De vidste, det var alvor, da jeg for første gang nogensinde bad dem om at låne penge, siger Birgitte Bruun.

Når hun tænker tilbage på Adelgade omkring årtusindeskiftet, mindes Birgitte Bruun, at der var færre tomme butikker, end der er i dag.

- Men også dengang syntes man, at det var svært at drive butik. Sådan er det altid. Man skal jo arbejde for kunderne, siger Birgitte Bruun.

Bruun Bruun er ikke Damernes Magasin. Ifølge Birgitte Bruun skal man også kunne bruge butikken, hvis man bare lige står og mangler en t-shirt til 200 kroner. Det vigtige er, at kunderne går fra butikken med en fornemmelse af, at de ansatte har gjort en forskel. Birgitte Bruun forklarer:

- Når vi kan føle, at kunderne er gladere, når de går herfra, så har vi gjort det godt. Så er det ikke så vigtigt, om de har lagt mange penge i butikken, men at de føler, at de har fået en forskelsbehandling i forhold til det, de ville have fået andre steder. Kan de føle sig som en million, uden at det har kostet en million, så er det en succes.

Birgitte Bruun kommer fra Nakskov, men har lært at sige "Skanderborg" næsten lige så klingende som en indfødt. Hun har boet her i 32 år nu, og det er nemt at mærke, at hun kerer sig om byen og dens udvikling.

Og det gælder også for mange af dem, der handler i butikken, siger Birgitte Bruun.

- Vi har mange fantastiske kunder her i byen. Under corona stod jeg her hver eneste dag med visir på og delte pakker ud til de folk i byen, der havde købt hos os. De fortalte, at de købte lidt ekstra, fordi vi også gerne skulle være her på den anden side af nedlukningen. Og også nu, hvor der er meget snak om butikslukninger, mærker vi, at folk reagerer på det og støtter op.

Den forretning, der tidligere havde til huse i lokalerne på Adelgade, solgte tøj, men også brugskunst, og Birgitte Bruun var flittig kunde i butikken. Brugskunst er ikke længere en del af sortimentet, og da Birgitte Bruun overtog butikken, var der heller ikke webshop. Det har Bruun Bruun haft siden 2010.

- Min mand er også i IT-branchen, og han sagde, at vi simpelthen skulle have en webshop. Vi gjorde det, at vi satte ungerne i sofaen med hver deres bærbare pc, og så tog jeg store læs tøj med hjem, som de oprettede som varer på webshoppen. Det var simpelthen børnearbejde. Men de var vant til det. Når der kom nye varer, var det min datters opgave at lægge varerne på webshoppen. Det har været et familieprojekt, siger Birgitte Bruun.

I dag tegner webshoppen sig for 40 procent af salget, hvilket er 10 procent mere end for 5 år siden. På tværs af Facebook og Instagram følger 30.000 brugere med i butikken, og hver uge holder Birgitte Bruun liveshopping på de kanaler. Hun tror, den udviklingen vil fortsætte.

- Og så alligevel... Så tror jeg faktisk, at flere tilvælger de fysiske butikker, fordi folk godt ved, at hvis man ikke bruger butikkerne, så dør de, og det går ud over byerne. Så jeg synes, vi har mærket hen over efterår og jul, at folk igen er begyndt at komme i den fysiske butik. Vi har begge dele, og jeg har måske i flere år sagt "køb online, køb online", men nu er jeg begyndt at sige, at folk skal komme i butikken og få den gode, personlige oplevelse.

Hver eftermiddag møder der ekstra personale i form af ungarbejdere ind i butikken på Adelgade for at pakke de ordrer, som i løbet af dagen er tikket ind. Pakkerne sendes ud til hele landet.

- Men vi sender også til Sverige, Holland, Italien, Tyskland og så videre. Hvis kunder i Tyskland ikke kan finde den vare, de gerne vil have til en god pris, kan de jo købe den hos os. Og i dag er det virkelig nemt at oversætte en hjemmeside til et andet sprog, siger Birgitte Bruun.

Der vil altid være svære tider i detailhandlen, og man skal kunne omstille sig. Den udvikling, der sker i Skanderborg i de her år med åbningen af Lille Nyhavn og den kommende omdannelse af Adelgade ser Birgitte Bruun som noget positivt, og ifølge hende har butikkerne et godt forhold til hinanden.

- Vi passer på hinanden her i byen i stedet for at betragte hinanden som konkurrenter, skal vi forstå, at vi er afhængige af hinanden. Det er en genvist for os alle sammen, når der sker noget i byen, også selvom det kommer til at kunne mærkes i perioder. Det skal vi nok kunne klare, forsikrer Birgitte Bruun.

I tirsdags sad Oscar Nonbye på gangen på sit uddannelsessted, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse (SCU).

Han havde time og sad sammen med flere klassekammerater, da de pludselig kunne lugte peberspray.

- Det var virkelig vildt. Ens hals kradsede utrolig meget. Vi vidste ikke noget, så vi tænkte "hvad sker der lige her?"

Det fortæller 19-årige Oscar Nonbye til SkanderborgLIV.

Han er formand for SCU-rådet, går i 3.G på HHX, og er dermed blandt de cirka 1.000 elever, der har deres daglige gang på ungdomsuddannelsen, der foruden HHX også rummer HTX, HF, EUD, EUX og VUC.

Her blev tre 17-årige tirsdag den 14. januar anholdt for at have truet hinanden med kniv og gjort brug af peberspray i skolens kantine.

Og i dag, fredag, er fire personer blevet smidt ud af SCU.

Det oplyser skolens direktør Pia Agerbæk Marlo til SkanderborgLIV.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at de tre anholdte blev løsladt samme dag, men fortsat er sigtet i sagen. De har ikke yderligere oplysninger, da efterforskningen fortsat er verserende.

- Det hele skete meget hurtigt. Mange blev ret nervøse. Men politiet kom, og der kom jo hurtigt styr på situationen, siger Oscar Nonbye.

Han fortsætter:

- Det er selvfølgelig nogen, der stadig er lidt utrygge ved, at sådan noget kan ske. Det er overraskende, på sådan et gymnasium, at der lige pludselig kan være en episode som den. Nu er det selvfølgelig både nogen fra skolen, og nogen udefra – og vi ved ikke hvorfor. Men det er da selvfølgelig ikke betryggende, at sådan noget kan ske.

For Oscar Nonbye og eleverne på skolen er det underligt ikke at vide, hvem der står bag.

- Vi ved ikke engang, hvilken uddannelse de går på. Det er svært ikke at vide, og både jeg og mine klassekammerater synes, at det ville hjælpe på trygheden, hvis vi vidste det. Men det er selvfølgelig også meget nysgerrighed. “Hvem kunne finde på det her?”, snakker vi om, siger Oscar Nonbye.

Generelt understreger han flere gange, at eleverne ikke har fået mange informationer om, hvad der er foregået.

- Jeg har nærmest kun fået mine informationer fra medierne. Der var en enkelt besked på vores intranet om, hvor man kunne søge hen, hvis man var meget påvirket. Det er egentlig det eneste, vi har fået at vide af skolen, siger Oscar Nonbye, og fortsætter:

- Jeg synes det er vigtigt, at skolen giver besked på et tidspunkt. Viser noget ansvar, og siger: "Det her er, hvad der er sket, I skal bare tage det roligt, vi har styr på situationen." For det har helt sikkert ramt nogen mere end andre – og der er ikke nogen, der skal føle sig utrygge ved at gå i skole, siger Oscar Nonbye.

Han fortæller, at han har gået på SCU i tre år, og generelt er rigtig glad for skolen. Han har aldrig oplevet noget lignende, og har generelt en følelse af, at der er god stemning på skolen.

- Jeg kan ikke huske, at noget lignende er sket før. Det er jo også bare helt vildt, at der har været både peberspray og kniv. Det er fuldstændig vanvittigt, at sådan noget kan ske, og jeg regner bestemt ikke med, at det kommer til at ske igen. Det håber jeg virkelig ikke, siger Oscar Nonbye.

SkanderborgLIV har forelagt direktør for SCU Pia Agerbæk Marlo elevrådsformandens ønske om flere informationer. Det har hun ikke kommenteret.

Kan man udleje rækkehuse i Virring? Ja, og det kan man endda, inden de er bygget. Det er konklusionen fra Jørn Klokkerholm, direktør i AMJ GRUPPEN. Han har bygget og opført flere boligprojekter i Østjylland siden 1990, og havde en forventning om, at det nok skulle gå fint med at få udlejet de 41 boliger i hans nyeste projekt, Virringparken, som kommer til at bestå af 41 lejeboliger.

- Men jeg må sige, at det er gået over al forventning. Jeg regner med at have det hele lejet ud, når det er klar til indflytning. Når det hele er færdigt, er det også lejet ud, regner jeg med, siger Jørn Klokkerholm.

Der bliver tale om boliger med tre eller fire værelser og med en størrelse på enten 87, 99 eller 104 kvadratmeter. Udlejningsprisen for en bolig på 87 kvadratmeter bliver 8.100 kroner om måneden foruden forbrug, mens de større boliger kommer til at koste op til 9500 kroner om måneden.

De 41 boliger opføres i tre etaper, og de første 11 forventes indflytningsklar 1. juli. Alle husene, med undtagelse af tre, bygges som dobbelthuse. Byggeriet er altså stadig i sin spæde fase, hvor fundamentet er på plads og murene først nu begynder at skyde op. Men det har ikke afholdt folk fra at skrive sig op som lejere. Og en stor del af de boliger, der allerede nu er udlejet, går til lejere, der ikke skal flytte deres ting særligt langt.

- Da vi besluttede at bygge projektet, lagde jeg det op på Virring borgerforenings hjemmeside, og så væltede det ind med folk i Virring, der gerne ville sælge deres huse. Hovedsageligt seniorer, der gerne vil flytte i en lejebolig, hvor man bare kan ringe til viceværten, hvis der opstår et problem, siger Jørn Klokkerholm.

Han har dog også allerede lejere fra Aarhus, Hørning og Skanderborg i folden til projektet.

Når Jørn Klokkerholm har kastet sig ud i et projekt med 41 lejeboliger i Virring, skyldes det, at han ser området som attraktivt for ikke alene de førnævnte seniorer, der gerne vil udskifte parcelhuset med et rækkehus, men også i høj grad for børnefamilier.

- Der er en god folkeskole i Virring, og kommunen skal bygge daginstitution, som står færdig næste år. Så børnefamilier kan forvente at få en institutionsplads. Det betyder meget.

Jævnfør Skanderborg Kommunes hjemmeside er man i gang med det indledende arbejde til en helt ny integreret institution i Virring. Byrådet har afsat godt 25 millioner kroner til projektet, og dagtilbuddet får plads til 100 børn i alderen 0-6 år.

Boligudvikler Jørn Klokkerholm forventer også, at der til de resterende godt 20 boliger vil melde sig folk, der arbejder i Aarhus. Han mener nemlig, at Virring ligger rent fint i forhold til den jyske hovedstad.

- I takt med, at projektet får mere omtale, og jeg begynder at annoncere mere for det, så forventer jeg også, at der vil komme flere fra Aarhus og Skanderborg til. Har man et arbejde i Aarhus, er det jo attraktivt at bo så tæt på som muligt. Og fra Virring er det nemt at komme ind til Aarhus med den gamle Horsens-landevej. Der er ikke så meget kø om morgenen.

Da Jørn Klokkerholm og AMJ Gruppen for et års tid siden overtog grunden, hvor boliger nu er gang med at skyde op af jorden, var der allerede udarbejdet en lokalplan for området. Og det gjorde det langt mere attraktivt for ham at investere i projektet.

- Jeg har indtil nu kunnet finde grunde, hvor der er lavet lokalplaner. Så fra jeg overtog grunden og til nu, er der gået et år. Ham, jeg købte det af, brugte to år og en masse energi på at lave lokalplanen og det honorerede jeg så, da jeg overtog det, siger Jørn Klokkerholm.

En gruppe naboer til den nye Højvangen Kirke bryder sig ikke om, at kirkeklokkerne ringer solen op og ned. Det er forstyrrende og hører en anden tid til, har de tidligere givet udtryk for i dette medie.

I sidste uge lavede vi her på SkanderborgLIV en afstemning for at spørge lidt bredere om folks holdning til kirkeklokker anno 2025. Nu er afstemningen lukket, og tilbage står et - synes vi - interessant resultat.

Ud af 168 besvarelser mener 118, svarende til 70 procent, at kirkeklokkerne skal have lov at ringe som nu. 10 brugere svarer, at klokkerne må ringe som nu, men at der skal skrues ned for lyden.

Men det betyder også, at 40 respondenter, eller 23 procent, svarer, at kirkeklokker enten hører til ved kirkelige handlinger og søndagen og burde stoppe de daglige ringninger - eller at kirkeklokker slet ikke hører til i 2025.

På Facebook har der også været lystigt gang i debatten om kirkeklokkerne. Her giver langt de fleste kommentarer udtryk for opbakning til lyden af kirkeklokker.

- Selvfølgelig skal kirkeklokkerne ringe nyder lyden.

- Det er så hyggeligt at høre på. Lad dem endelig fortsætte.

- Selvfølgelig skal kirkeklokkerne ringe.

En bruger kan sågar finde praktisk anvendelse for kirkeklokkerne i det daglige.

- Jeg synes, det lyder hyggeligt, når de ringer, samt så kan man også gætte sig til hvad klokken er, hvis man er i et rum uden et ur. De skal have lov at ringe.

Men der er også kommentarer fra folk, der er knapt så begejstrede.

- Tiden er for længst løbet fra religion, kirker og kirkeklokker. Jeg har forståelse for, at man måske ikke endnu kan forbyde eksisterende kirker at ringe med klokker, men nye kirker skal naturlig overholde nøjagtig samme regler og lovgivning for støj som alle os andre.

En bruger genovervejer endda, om Højvangen alligevel er det rette sted at bo.

- En kirke er vel ikke til for at genere folk der bor i nærheden (vi kigger lidt efter nyt hus, men hvis kirken er så generende i Højvangen, bliver det da ikke der, vi vælger at købe).

En vittig bruger giver, formentlig med et glimt i øjet, udtryk for sin frustration over ikke at kunne høre kirkeklokkerne.

- Jeg kan ikke høre dem hvor jeg bor, og alene af den grund burde de forbydes, jeg betaler kirkeskat, men får ingen lyd.

Her får du et nyhedsoverblik fra Skanderborg.