I løbet af det seneste års tid har flere læsere henvendt sig til SkanderborgLIV og spurgt, hvorfor stueetagen i Rådhusgården i den sydlige ende af Adelgade står tom. Det store, flotte boligbyggeri stod færdig i 2021, og da tegningerne af projektet i sin tid blev præsenteret, viste de et leben på torvet foran bygningen med café og udendørs servering. Tre år senere er det de samme "Til salg" og "Til leje"-plakater fra EDC, der pryder vinduerne.

Det var absolut meningen, at der skulle have været en café og bageri i stueetagen, faktisk en stor en af slagsen, der skulle have optaget op mod halvdelen af pladsen. Det bekræfter Jesper Bach fra Bach Invest, ejendomsudvikler og bygherre på projektet.

Der skulle have rykket en lejer ind, som ville drive café og bager. Men den forretning blev solgt til Lagkagehuset, inden byggeriet stod færdigt. Vi havde projekteret med det, og det ville have været supergodt. Men det er det, der sker nogle gange. Vi ramte lige ind i coronatiden, hvor erhverv og butikker lukkede i stedet for at åbne.

Siden da er der stadig ikke sket noget. Og det er ikke, fordi der ikke har været interesserede, fortæller Jesper Bach.

- Vi har virkelig været kræsne, og vi kunne have åbnet både det ene og det andet pizzeria og så videre, for der har været interesserede. Men vi har ventet på at finde de rette - og på det rette tidspunkt, siger Jesper Bach.

Han fortæller, at kvadratmeterne i stueetagen bevidst står rå og ufærdige tilbage, fordi de så kan færdiggøres og indrettes efter lejernes ønsker. De lejere, der altså endnu ikke er flyttet ind.

Det må da koste jer en del af have lokalerne stående tomme?

- Ja, det har det da. Men det koster også at indrette til de forkerte. Det efterlader også et lejemål med et dårligt navn, hvis man ikke tager de rette ind, folk flytter ud igen, og der skal flytte nye ind, siger Jesper Bach.

Og det rette tidspunkt nærmer sig, for Jesper Bach kan, uden at gå i detaljer, fortælle, at han sammen med de andre investorer er i dialog med nogle, der gerne vil rykke ind. Håbet er, at man i første kvartal af 2025 kan offentliggøre flere detaljer.

- Jeg kan sige, at det er noget publikumsvenligt og noget, som vi har ventet på, fordi torvet også vil blive en del af det. Nu har vi lavet det torv, og så skal vi også have gang i det, siger Jesper Bach.

I 2025 begynder Skanderborg Kommune på den længe ventede omdannelse af den sydlige del af Adelgade. Her skal gaden ensrettes og forskønnes med beplantning og nye byrum. Jesper Bach håber, at omdannelsen af midtbyen også kan give noget energi til Rådhusgården.

- Vi ser det som positivt med udvikling i det område. Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været lidt tungt at få lejerne derned. Når man genre vil henvende sig udadtil til kunderne, og vi ved, at handlen findes lidt længere ned ad Adelgade, så er det svært. Så vi har ventet lidt på hele den her fornyelse og investering i området. Vi har tænkt lidt langsigtet, siger Jesper Bach og fortsætter:

- Da man vedtog det, var det også byrådets ønske, at der skulle være noget publikumsvenligt i stueetagen. Ellers havde man jo bare lavet boliger i det hele.

Vi har bedt Claus Leick (SF), formand for Klima, Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune redegøre for de politiske tanker bag kravet om kvadratmeter til erhverv i byggeprojekter i midtbyen. Hans svar kan du læse her.

I flere år har der altså været tomme lokaler i Rådhusgården, som du kan læse i denne artikel, og lige nu er der tomme butikslokaler flere steder på Adelgade. Alligevel er det politisk besluttet, at der i nye projekter på Adelgade skal være erhvervslokaler i stueetagen.

Det gælder for Adelgade 107, et projekt der lige nu befinder sig i limbo, mens der ventes afgørelse fra Planklagenævnet. Og det gælder for Munkegården som skal opføres på grunden, hvor Munkekroen tidligere lå. Men giver det mening at insistere på flere butikslokaler, når der i forvejen er mange tomme lokaler i byen?

Svaret er ja ifølge Claus Leick (SF), formand for Klima, Plan- og Miljøudvalget.

- Vi kan ikke bare se på, hvordan markedet ser ud lige nu. Vi er nødt til at kigge på sådan noget over meget længere tid end bare et par år. Det har vi i hvert fald gjort som kommune. Og vi ved, at butikker i midtbyen er en del af det gode, driftige liv i en by.

Kommunen kan godt give tilladelse til, at kvadratmeter beregnet til erhverv konverteres til bolig. Men man vil meget nødigt gøre det, fortæller Claus Leick.

- Hvis man først dispenserer og laver boliger i lokalerne, så bliver de aldrig lavet om til butikker igen. I Lille Nyhavn insisterede vi på erhverv i stueetagen, selvom de gerne havde konverteret til boliger i den tidlige fase. Havde vi sagt ja til det, så ville Lille Nyhavn ikke have været et sted for andre end dem, der bor der siger Claus Leick og fortsætter i samme område af Adelgade:

- Med COOP-grunden har vi jo også sagt, at udviklere gerne må bygge boliger, men der skal også være erhverv, så vi kan holde liv i midtbyen. Så kan der selvfølgelig være et marked, der ikke er så godt, og det er jo mere end ærgerligt for dem, der kommer til at tabe penge på det. Men det er den politiske vision.

Claus Leick forholder sig ikke til Rådhusgården. Men han husker godt, hvordan tegningerne blev præsenteret.

- Vi havde også en drøm om, at det skulle blive et blomstrende område. Som byråd stiller vi nogle krav til en udvikler, men hvad der skal være i lokalerne er jo ikke noget, vi blander os i. Vi kan forholde os til de overordnede principper, lyder det fra udvalgsformanden.

Bliver behovet for fysiske butikker ikke mindre i fremtiden i takt med at nethandlen vokser?

- Det følger vi nøje. Der er ikke jo meget fidus i at have en by, hvor hver anden butik står tom. Jeg tror bare, det er vigtigt, at vi holder fast i bymidterne. Vi ser andre steder, at midtbyerne går i stå, hvis man flytter butikkerne.

Kan du ikke være nervøs for tomme butikslokaler, hvis man bygger flere?

- Personligt synes jeg, vi skal turde have is i maven. Nethandlen forsvinder jo ikke lige. Men der sker noget med vores indkøbsvaner, og der kommer måske også nye typer butikker til. Måske sker der også noget i forhold til klimabevisthed, som måske kan være grobund for nogle andre butikker, ikke lige i morgen, men i løbet af nogle år. Men hvis vi først udskifter butikskvadratmeter med bolig, så laves der ikke butikker der igen, det er sikkert.

De elever i 9. klasse, der i sommer var til eksamen i de obligatoriske og bundne prøver i Skanderborgs folkeskoler, friskoler, efterskoler og privatskoler, klarede sig sammenlagt dårligere end eleverne året før.

Det viser de seneste tal for Børne- og Undervisningsministeriet, der netop har offentliggjort grundskolekaraktererne for alle landets skoler.

Gennemsnittet lød på 7,27 for skoleåret 2023/2024. Året før var gennemsnittet 7,58 for Skanderborgs 9. klasser. Samlet set nåede eleverne i landets 9. klasser et karaktergennemsnit på 7,36 for alle skoler i de obligatoriske og bundne prøver i skoleåret 2023/2024.

I Skanderborg Kommune var det eleverne på privatskolen Skanderborg Realskole, der opnåede det højeste karaktergennemsnit. 8,60 lød det på, og det er faktisk en fremgang i forhold til året før, hvor gennemsnittet var på 8,39.

På de næste pladser kommer Højboskolen i Hørning med 7,80 og Stilling Skole med 7,78.

I den anden ende af skalaen finder ligger Stjærskolen med kommunens laveste gennemsnit på 4,96. Her skal det dog nævnes, at skolens gennemsnit året før var på 7,43, og at der i sidste skoleår blot var 7 elever i 9. klasse til afgangsprøverne. Herskindskolens elever havde et gennemsnit på 5,72 mod 7,29 året før. Her var kun 10 elever til afgangsprøven sidste år. Med blot 7 og 10 elever til prøve, skal der ikke mange elever med en dårlig dag til at sænke gennemsnittet.

SkanderborgLIV har forsøgt at få en kommentar til karaktergennemsnittene, som blev offentliggjort i sidste uge, fra Trine Frengler, formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Skanderborg Kommune. Hun svarer, at hun ikke har nået at nærlæse resultaterne endnu. SkanderborgLIV følger op med en kommentar fra Trine Frengler i næste nyhedsbrev. Du kan skrive dig op som abonnent her, så du aldrig går glip af en udgivelse med nyheder fra dit lokalområde.  

Forskellige fonde har haft det store checkhæfte frem og givet donationer til udstillinger og inventar til Perron1, museumsbygningen ved Skanderborg Station som står over for en større ombygning.

Det oplyser Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse. 

Faktisk er der indsamlet næsten 25 millioner kroner. Mest gavmilde har Augustinus Fonden været. Den har bidraget med 12 millioner kroner, mens Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har spyttet 10 millioner kroner i kassen.

Perron1 ligger, som navnet antyder, ved Skanderborg Station og skal være til glæde for både borgere, turister - og pendlere.

- Vi er utroligt stolte over, at flere fonde har set potentialet i et kulturhistorisk museum på en travl station, at de har valgt at støtte projektet. Det er flotte donationer, som museet har modtaget, og for mig understreger det bare, at vi har at gøre med et helt unikt og nyskabende museum, hvor tilgængelighed og oplevelse går hånd i hånd, siger Tage Nielsen, Formand for Kultur, Fritids- og Idrætsudvalget til Skanderborg Kommune.

Ombygningen af den gamle postbutik skal stå færdig i sommeren 2026. Skanderborg Kommune bidrager med 16 millioner kroner til ombygningen, mens forskellige fonde bidrager med mere end 20 millioner kroner.

Her får du et nyhedsoverblik fra Skanderborg.