Villy Helleskov var direktør på Skejby Sygehus i 25 år og tilbragte 44 år i sundhedsvæsenet. Da han gik på pension, havde han egentlig regnet med, at det var tid til at holde fri og slappe af. Men sådan skulle det ikke gå. Han blev spurgt, om ikke han ville træde ind i bestyrelsen i støtteforeningen Hospice Østjylland og hjælpe med at realisere drømmen om et hospice i Skanderborg. Først takkede han nej.

- Men så nåede jeg frem til, at det kunne jeg faktisk ikke rigtig være bekendt. Jeg kender mange i sundhedsvæsenet og har et netværk. Så jeg gik ind i støtteforeningen og blev også formand et par år senere.

Han fortsatte en kamp, som støtteforeningen, der i dag har omkring 1200 medlemmer, nu har kæmpet i 17 år. Kampen for et hospice i Skanderborg. Ifølge Villy Helleskov er støtteforeningens sag en lille sag, når en pandemi rammer, eller der udbryder krig i Ukraine. Så drukner snakken om det store behov for flere hospicesenge desværre, og politikerne glemmer at tage det med til at forhandlingsbordet.

Men støtteforeningen og dens formand har bestemt ikke givet op.

- Jeg håber, og tror, at vi får en afklaring i løbet af 2025. At vi skal videre. Jeg håber, at det politiske falder på plads i 2025, og at vi får den nødvendige politiske opbakning og opmærksomhed.

I denne weekend sætter Villy Helleskov, 75 og bosiddende i Skanderborg, sig til tasterne og skriver et notat til en gruppe folketingspolitikere. Og det notat håber han altså, at politikerne vil bruge til at finde løsninger på en gammel problemstilling. Der mangler simpelthen steder, hvor terminalt syge patienter kan få smertelindring i den sidste tid.

At der er brug for flere hospicepladser, er ikke bare noget, støtteforeningen Hospice Østjylland og Villy Helleskov mener. I 2020 rettede Rigsrevisorerne og Statsrevisorerne kritik af adgangen til det palliative, altså smertelindrende, system, som landets hospicer er en del af. Af kritikken fremgik det, at en tredjedel af de personer, der visiteres til hospice, ikke når at komme på et hospice, inden de dør.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne ikke har sikret, at patienter med livstruende sygdomme ved behov har adgang til specialise­ret palliation, lød det blandt andet i beretningen.

Ifølge paraplyorganisationen Hospice Forum Danmark er der 257 hospicepladser i Danmark.

- Det blev kritiseret i 2020, og siden er der ikke sket noget. Men jeg tror, det skyldes, det er så lille en sag, at ingen rigtig går op i det. Men nu håber jeg, at vi har fået hul på bylden, siger Villy Helleskov.

Han hænger sit håb op på det faktum, at han sammen med 120 andre deltagere fra forskellige støtteforeninger og paraplyorganisationen Hospice Danmark for en god måneds tid siden holdt en høring i Fællessalen på Christiansborg. Her var fire folketingspolitikere til stede, og de lyttede nøje efter.

- De sagde også, at det er for dårligt, at der ikke er sket noget siden kritikken i 2020. Og at der skal til at ske noget nu.

Villy Helleskov skal altså nu forfatte det notat, som de fire politikere kan medbringe til finanslovsforhandlingerne – for i fremtiden vil behovet for hospicepladser kun blive større. Ifølge Danmarks Statistik vil der i Danmark i 2030 være 59 procent flere personer over 80 år, end der er i dag.

- Der skal stå, at der ikke er sket noget på området for palliation siden 2020, og der skal ske noget nu. Den demografiske udvikling betyder, at der bliver flere ældre, og at der vil blive endnu større behov fremadrettet. Det er noget af det, jeg vil skrive i det notat, som politikerne skal tage med.

Villy Helleskov forklarer, at der for 10 år siden blev givet løfter om et hospice i Skanderborg. Men det blev placeret i Brædstrup i Horsens Kommune i stedet.

- Så sagde man okay, det ligger tæt på Skanderborg. Man ville se tiden an og vurdere, om det dækkede behovet. Men det gør det altså ikke. Det siger tallene i hvert fald.

Placeringen for et hospice i Skanderborg er der styr på, og generelt har Villy Helleskov oplevet stor opbakning til sagen fra ikke blot skiftende byrådsmedlemmer og borgmestre i Skanderborg Kommune, men også i Odder Kommune.

- De går varmt ind for det. Det, de kunne gøre for at hjælpe os, er selvfølgelig at presse på i deres politiske netværk i folketinget og i regionen, opfordrer formanden for Hospice Østjylland.

Hvorfor har man ikke sikret langt flere hospicesengepladser, når Rigsrevisionens kradse kritik helt tilbage i 2020 fastslog et klart behov? Det handler selvfølgelig om økonomi.

- Et nyt hospice koster 55-60 millioner kroner. Det er et engangsbeløb. Problemet er driften. Det koster cirka 25 millioner kroner om året at drive et hospice. Og det er der, man fra politisk hold, fra regionerne og regeringen, siger "uh, det er godt mange penge." Men det er det jo ikke. For de patienter, der ikke kommer på hospice, skal jo være et andet sted i systemet. Der koster de også. Om de er i hjemmeplejen eller på et sygehus eller på plejehjem, uanset hvad så koster de også.

Og prisforskellen er minimal, forklarer Villy Helleskov med henvisning fra en udregning fra Region Hovedstaden der i 2022 viste, at et sengedøgn på hospice var 125 kroner dyrere end et sengedøgn på et hospital.

- Det er peanuts, slår Villy Helleskov fast.

Og for de penge får både terminalt syge patienter og deres pårørende en langt mere specialiseret hjælp i den sidste tid.

- På sygehuset behandler man patienter, blandt andet kirurgisk og medicinsk. På hospice giver man en smertelindrende behandling og har en helt anden dagligdag. Man prøver ikke på at behandle. Man prøver på at sikre, at patienten kan leve den sidste tid så godt som overhovedet muligt med god mulighed for de pårørende for at sige farvel.

Så i bund og grund handler det også om at give den syge en værdig død?

- Ja, lige nøjagtigt. Det er en helt anden og mere værdig død, en terminalt syg kan få på et hospice.

8,3 millioner liter alkoholfri øl.

Så meget drak danskerne sidste år ifølge Bryggeriforeningen. Og det var en stigning på 11 procent sammenlignet med 2022. Øl af den salgs, man kan køre på, vinder altså frem. Og alkoholfri øl har sågar sit eget danmarksmesterskab, hvor et dommerpanel blindsmager sig frem til de bedste bryg.

Og her fik Klosterbryggeriet, som brygges på Fyn, men med base i Stilling, en flot andenplads og klarede sig allerbedst blandt mikrobryggerierne.

- Det betyder rigtig meget, for det er i et tæt felt af gode kollegaer i branchen. I brygningen af vores øl har vi vægtet, at den skulle smage af øl. Og det har dommerpanelet også lagt vægt på, siger Signe Palm, der sammen med sine forældre ejer Klosterbryggeriet.

Malt og humle er grundingredienserne i øl og det, der giver bryggen krop og smag. Typisk er det svært at ramme den rette balance i en alkoholfri øl, fordi højere alkoholprocent giver kraftigere og dybere smag.

- Vores alkoholfri øl er en pale ale, og den rammer faktisk den gode balance. Og det kræver mange års ekspertise, siger Signe Palm.

Vinder ved DM i alkoholfri øl var 0,0% Pilsner fra Royal Unibrew. Med andenpladsen ved konkurrencen, der blev holdt i solskin i Tivoli i København, er Klosterbryggeriet bekræftet i, at det er på rette vej.

- Vi tør da arbejde videre ud ad den vej ud fra vores idégrundlag om, at vi skal brygge god øl, som man har lyst til at nyde igen. Vi brygger ikke bare øl for at brygge eller for at følge en trend. Vi brygger noget, som vi selv kan stå inde for. Men inden længe lancerer vi en ny variant, som vi satte gang i, inden vi vandt den her pris. Det tager lidt tid at brygge en god øl, forklarer Signe Palm, hvis far er brygmester.

Klosterbryggeriet brygger i Nørre Aaby på Fyn. Bryggeriet samarbejder med Museum Skanderborg og Øm Kloster. I nogle af øllene bruges ingredienser fra Øm Klosters bryghave. Den prisvindende alkoholfri øl, kaldet Nonnen, er ikke det eneste alkoholfri alternativ fra Klosterbryggeriet, der også brygger en serie af saft.

Øl og saft kan bestilles på Klosterbryggeriets hjemmeside. Nonnen koster 30 kroner, og den alkoholfri øl beskrives af Signe Palm som en god tørstslukker.

Sommervarmen har ramt Danmark, mens kalender stadig står på forår. Det er ikke kun guf for haveejere, men også for kryb, kravl og insekter af både den ønskede slags - og den uønskede.

Du skal for eksempel ikke blive overrasket, hvis du åbner dine nye affaldsbeholdere og konstaterer, at der er gået maddiker i skraldet i affaldsbeholderne. Det er ikke specielt lækkert, men heldigvis er det ufarligt, og faktisk kan du gøre flere ting for at minimere forekomsten af maddiker. Det sætter flere østjyske affaldsselskaber fokus på med en kampagne.

For at give kampagnen et rygstød på de sociale medier har affaldsselskaberne hyret biolog Morten D.D Hansen, tidligere museumsinspektør på fra Naturhistorisk Museum i Aarhus, til at informere borgerne om, hvad maddikerne er for en størrelse.

- Selvom maddiker ved første øjekast forbindes med noget ulækkert for mange, er det omvendt et helt naturligt fænomen, som vi oplever hvert år i forbindelse med, at sommervarmen kommer og temperaturen stiger. Her er sådan noget som koncentreret madaffald guf for spyfluen, der lokkes af lugten, og er der blot en lille åbning, kan man med stor sandsynlighed opleve, at spyfluer skaffer sig adgang til affaldet og lægger æg, der bliver til maddiker, forklarer Morten D.D i kampagnen.

Har de små hvide ubudne gæster allerede budt sig selv velkommen i din affaldsbeholder, kan du med fordel fjerne affald fra beholderen, hælde lidt kogende vand i beholderen og herefter tømme den helt for vand og de nu afdøde larver. Lad beholderen tørre helt, inden du placerer affald i den igen.

Sidste år var maddiker i sommervarmen hedt debatstof, blandt andet i Århus Stiftstidende, hvor læsere bemærkede, at stabletapperne i bunden af affaldsbeholderne flænsede poserne - deraf rådet om at lægge posen, ikke smide den, i affaldsbeholderen.

Over en bred kam bliver vi danskere, store som små, nok mere og mere afhængige af vores mange skærme.

Derfor skal vi mindes om vigtigheden af at lege, og læse bøger, og med Sløngeldage giver en række aktører en kærkommen påmindelse om vigtigheden af kreativitet. Sløngendage er en hyldest til Skanderborg-fødte Ole Lund Kirkegaards mange fantastiske børnebøger.

På lørdag, hvor metrologerne lover 22 grad og høj sol, kulminerer Sløngeldagene med Store Sløngeldag kl. 10-16 i Kulturhuset, Byparken, Kulturtorvet og på Skanderborg sø, skriver Skanderborg Kommune.

Den komplette liste af aktiviteter er alt for lang at opremse her, men der er blandt andet sæbekasseløb, en konkurrence hvor deltagerne skal kaste med remoulademadder og en dyst i at hænge fra en gren på tid som en anden Gummi Tarzan. Hele baduljen er gratis at deltage i.

- Vi er stolte af programmet, som afvikles med afsæt i Kluppens nøglebegreber: Frækhed og frihed, nysgerrighed og provokation, kvalitet og folkelighed. Vi glæder os virkelig til at tage imod de mange gæster på Store Sløngeldag, siger Uffe Høj, formand for Di Heslige Slønglers Klup.

Sløngeldage arrangeres af Di Heslige Slønglers Klup i samarbejde med Skanderborg Bibliotek, Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg Kommune, Skanderborg Kulturskole, FGU Sydøstjylland, Museum Skanderborg med flere.

Når du er gået op ad trappen eller rampen til den store hvide bygning, gennem de automatiske glasdøre, så vil der på de fleste eftermiddage stå et par til at byde dig velkommen og vise dig rundt.

Det kunne være Anne-Mette Gisselmann og Nicki Schmidt – i hvert fald, hvis du besøger Flok en onsdag eftermiddag.

For nu er åbningsfesten og hele startskuddet ved at være ovre for Skanderborgs nye fællesskabshus Flok.

Tilbage er den vigtige hverdag, som Flok håber på at blive en del af for mange af indbyggerne i kommunen. Da det åbnede, beskrev vi, hvad du kan bruge det nye fællesskabshus til, og det kan du læse her.

Til alt det skal der bruges frivillige. Frivillige som Anne-Mette Gisselmann og Nicki Schmidt, der har meldt sig som fællesskabsværter i Flok. Det betyder, at de tager imod nysgerrige besøgende, og tilbyder rundvisninger til alle interesserede.

Nicki Schmidt har været interesseret i Flok, siden det blev præsenteret for socialpsykiatrien, hvor han er bruger. Han var en del af en arbejdsgruppe op til åbningen, og fortsætter nu som frivillig.

- Før brugte jeg kun tid på undervisningen i socialpsykiatrien, og talte kun med underviserne. Men nu er jeg her stort set hver dag, fordi jeg brænder så meget for det her projekt. Huset er hurtigt kommet til at betyde noget helt særligt for mig, fortæller Nicki Schmidt.

Hans rundvisningsmakker Anne-Mette Gisselmann er pensioneret socialrådgiver, og har også været involveret i Flok siden de helt tidligere inspirationsmøder.

- Jeg stoppede med at arbejde under corona, og følte lidt; hvad nu? Jeg manglede fællesskab, men følte også et behov for at give noget til andre, når nu jeg har ressourcerne til det, siger Anne-Mette Gisselmann.

Flok ligger på Pavillon 5 i Sølund, lige ved siden af Børnehuset Dyrehaven. Det er finansieret af Skanderborg Kommune, og med kreative værksteder i kælderen og socialpsykiatrien i Skanderborg på øverste etage, er tanken at fællesskabshuset skal kunne rumme lidt af hvert.

- Det er ikke en sårbarhedens hus, men et sted for os allesammen: Hr. og fru Jensen, der mangler et sted at lave krea, børnefamilien, der skal give børnene et sted at brænde krudt af, og dem, der har brug for et sted at være med fællesskab, siger Vibeke Breuerbach Guldborg, der er projektleder for Flok.

Netop fællesskab har både Anne-Mette Gisselmann og Nicki Schmidt allerede fundet i Flok.

- Det er i hvert fald lykkedes for mig at finde et fællesskab. Jeg skal ikke skilte med, at jeg er psykisk sårbar, men lægger heller ikke skjul på det, siger Nicki Schmidt.

Både han og Anne-Mette Gisselmann taler om Flok med stor glæde, og kommenterer på den positive energi, de har oplevet fra de besøgende.

- Jeg føler så meget stolthed over, at kommunen tilbyder det her. Man hører så tit om besparelser, men det her er faktisk noget, kommunen har prioriteret, siger Anne-Mette Gisselmann.

Nede i kælderen ligger de kreative værksteder. Der er keramik og mosaik-værkstedet, smykke og læder-værkstedet, tekstilværkstedet og makkeriet, et træ-værksted.

Første gang man besøger de kreative værksteder, skal der være en frivillige til stede til at sætte i gang. Derefter kan man for 100 kroner få et adgangskort til at bruge værkstedet så meget man vil –så længe du selv betaler for materialerne.

I makkeriet står Peter Moth. Udluftningen bag ham larmer, mens han med erfarne hænder fører rundsaven.

Han har frivilligt bygget hele værkstedet sammen med sin frivillige makker Ernst Pedersen.

- Jeg har altid været træ-mand, så det gav god mening med et træ-værksted, siger Peter Moth.

Makkeriet er indtil videre kun åbent med frivillig bemanding én eftermiddag om ugen, men Peter Moth håber, at der kan komme flere frivillige og tage en enkelt vagt om måneden. Han er selv seniorpensionist, så han arbejder 15 timer om ugen, og bruger så nogle frivillige timer i Flok.

- Jeg har altid gerne ville være frivillig, og jeg stod i lære som møbelsnedker som ung, så jeg synes det har været virkelig sjovt at bygge op. Nu håber jeg bare, at det kommer godt i gang, siger Peter Moth.

Her giver vi dig et nyhedsoverblik fra Skanderborg.

Den seneste tid har vi her på SkanderborgLIV skrevet flere artikler om byggeprojekter i midtbyen, der efter års stilstand endelig kommer videre.

Det tager tid at udarbejde en lokalplan, og klager fra fra utilfredse naboer kan få tidsplanen til at skride endnu mere. Men nu kan tre større projekter gå ind i næste fase.

Her får du en opsummering over de byggeprojekter, der i de kommende år vil fylde i gadebilledet i Skanderborg midtby.