Jeg er nødt til at indlede denne artikel med en bekendelse: Jeg køber aldrig noget i genbrugsbutikker. Den vestlige verdens forbrugermentalitet med al dens køb og smid ud-frås er dybt rodfæstet i mig. Det er (endnu) ikke en del af mit mindset at tjekke min lokale genbrugsbutik for haveredskaber, inden jeg køber dem til overpris i Bauhaus.

Derfor er jeg selvfølgelig den rette til at skrive historien om en vaskeægte lokal genbrugssucces - for det er lige præcis, hvad Værdicentralen i Skanderborg er blevet på 9 år. Charlotte Bartels, daglig leder af Værdicentralen, fortæller flere gange i løbet af den times tid, vi bruger sammen, at målet med Værdicentralen er at inspirere borgerne til mere genbrug. Og inspireret bliver jeg også - for den butik, eller central, som Charlotte Bartels gerne vil kalde stedet, er et inspirerende eksempel på, at virkelyst og ambitioner kan resultere i noget, der skaber glæde for mange.

Hver dag modtager Værdicentralen, som er en del af affaldsselskabet Renosyd, omkring to tons varer fra kommunens genbrugspladser - varer, der kommer på hylderne i den store butik på industrikvarteret på Danmarksvej i Skanderborg og i rigtig mange tilfælde får nyt liv i andre hjem.

- Man kunne se, også fra politisk side, at der var potentiale for meget mere genbrug end det, de frivillige organisationer kunne aftage. Så man besluttede sig for at lave en genbrugsbutik inspirereret af den, man havde haft i over 30 år i Hjørring. Og nu er vi altså blevet en af dem, andre skeler til, og den her type butikker knopskyder over det hele, siger Charlotte Bartels.

Folk kender efterhånden Værdicentralen - det er vist ikke en overdrivelse. Da vi her på SkanderborgLIV for et par måneder siden bad læserne anbefale os interessante butikker i området, var Værdicentralen en af dem, der gik igen.

På tværs af Instagram og Facebook har Værdicentralen over 10.000 følgere, der kigger med, når Charlotte lægger billeder og videoer af både dagligdagen og nye varer på de sociale medier.

Når dønrene til butikken åbnes klokken 13, står kunderne klar. Inden da har de ansatte, som tæller en blanding af fastansatte, ungarbejdere, ansatte i praktikforløb samt flexjobbere, haft travlt med at sortere de store mængder varer fra genbrugspladserne. Da der dagligt ankommer en mængde varer svarende til indholdet i en skibscontainer, er der altid noget nyt på hylderne.

Og kunderne er nærmest lige så forskellige som varerne. Der er alt fra klassisk "nips" til service, bøger, legetøj, tøj, møbler, elektronik, værktøj, og så videre. Ting, der fortjener en chance mere.

- Det har aldrig været mere in og mere trendy at købe genbrug, end det er nu, lyder det fra Christina Lynge, der er fastansat i butikken.

- Vi har alt fra de unge kvinder, der kører på loppetur fra Aarhus til pensionisten, der kommer hver eneste dag til en kop kaffe og en sludder. Vi prøver at være et sted, hvor man kan få en hyggelig oplevelse. Det skal være et levende hus.

På kommunens genbrugspladser har man en fraktion, der hedder "til genbrug", og det er varer fra den, der dagligt bliver kørt til Værdicentralen. Men det er også ting og sager, som de opmærksomme pladsmænd observerer i containere, hvor tingene ville gå til genanvendelse - ikke genbrug. Charlotte Bartels forklarer kort og godt forskellen.

- Hvis en porcelænskop afleveres til genbrug, bliver den hos os solgt som en kop og genbrugt som det. Alternativet er, at den bliver knust og lavet til vejfyld. Så genbrug er et skridt højere oppe i hierarkiet. Jo højere op, vi når i hierarkiet, jo bedre er det for miljøet.

Siden starten i Skanderborg, er der også åbnet en Værdicentral i Odder, som også er en del af Renosyds domæne.

Da den daværende bestyrelse for Renosyd, en bestyrelse, som tæller flere medlemmer af Skanderborg byråd, besluttede at starte Værdicentralen, var der et andet mål end bare at øge mængden af genbrug. Der skulle være en social profil og en social bæredygtighed, som Charlotte Bartels forklarer.

- I begyndelsen målte vi os på, hvordan mange vi havde i praktikforløb. Men vi har bevæget os hen imod i stedet at måle kvaliteten af forløbene. Vi lægger meget arbejde i, at det skal være godt at være i praktik her, og at man skal flytte sig, når man er i praktik.

Værdicentralen i Skanderborg tæller 14 ansatte. Og flere af de ansatte er ansat i en flexjob på mellem 6 timer og 15 timer - og flere af dem er startet i et praktikforløb og "blevet hængende".

- Vi har haft praktikanter, hvor det måske ikke på papiret har været det bedste match, men hvor vi bare har set dem blomstre. Vi har oplevet folk ankomme med hævede skuldre, angst og social fobi, og inden de har været færdige i et praktikforløb, har de kunnet stå ved kassen og betjene kunder. Jeg får helt gåsehud over at tænke på det. Det er bare fedt. Og det kan lykkes her, fordi der er rummelighed og respekt for forskellighed, siger Christina Lynge.

Værdicentralen omsatte sidste år for 3 millioner kroner. Og hvad går pengene så til? De går til at gøre  Værdicentralen bedre.

Da butikken blev født, var det med det benspænd, at det ikke skulle koste borgerne noget - Værdicentralen skulle altså ikke resultere i en højere forbrugertakst til Renosyd. Stedet hviler så at sige i sig selv. Når der er overskud, hyres der ekstra mandskab, og resten går til driften af butikken.

Der føres nøje regnskab med, hvor mange varer, Værdicentralen modtager, og hvor mange varer, der forlader butikken i kundernes indkøbsnet. Men ikke alt, Værdicentralen modtager, kan sælges  - et vilkår på lige fod med stort set alle andre butikker i verden. Varerne får seks uger på hylderne, og de ansatte har forskellige kneb, de kan prøve af for at få skudt en Steltonkande eller en blå lænestol af sted. Man arbejder meget med indretning og brugen af podier, hvor man i bedste Ikea-stil indretter et helt værelse med ting fra genbrugsstationerne.

I den seneste tid har Christina Lynge haft et samarbejde med den lokale ungdomsskole i et forsøg på at gentænke måden, legetøj præsenteres for kunderne. Det handler i høj grad om at ændre vaner og opfattelser hos de voksne - og så skal det nok komme helt af sig selv til børnene.

- Der kommer meget mere legetøj ind, end vi kan afsætte. Vi skal flytte forældre, og bedsteforældre, hen til at tænke, at det er legalt at købe brugt legetøj. Det er slet ikke færdigt med at blive leget med, og ungerne er ligeglade, siger Charlotte Bartels.

Og giver man børnene en god oplevelse med genbrug helt fra start, kan man være med til at rykke noget, supplerer Christina Lynge.

- Vi skal oplyse. Vi har en helt ny generation, hvor vi har et ansvar for, at de får en god oplevelse med genbrug helt fra starten. Og at de tænker, det er en naturlig ting, at man kan købe ting på genbrug.

Denne journalist vil i hvert fald gøre et oprigtigt forsøg på at tænke mere på mulighederne for at bruge en genbrugsbutik som Værdicentralen.

Således inspireret.

Forestil dig, at en varm brise får dit hår til at lette om ørene på dig, mens solen er ved at gå ned bag bøgetræerne. Du er varm i kinderne fra dagens solstråler. I hånden har du en kold øl, ved din side står dine bedste venner, og I er omsluttet af tusindvis af andre glade gæster, der skråler med på tonerne, der buldrer ud af højtalerne fra Bøgescenen.

I disse mørke og kolde vinteraftener kan det virke tiltalende at lade sig glide ind drømmen om årets Smukfest, der går løs om cirka et halvt år fra nu.

Smukfest er utvivlsomt en af Skanderborgs største begivenheder - hvis ikke dén største - og varemærke, og derfor har vi spurgt planlæggerne om, hvad vi skal bruge ventetiden på at glæde os til ved årets festival.

Skal vi forvente noget nyt på festivalen i 2024?

- Man skal altid forvente noget nyt på Smukfest. Det er en del af charmen, at man både kan opleve alt det man husker fra år til år men også blive overrasket og opleve noget nyt, siger Randi Rehmeier, der er kommunikationschef hos Skanderborg Festival.

Der er større nyheder på vej i år, forsikrer hun, men hun kan ikke løfte sløret for dem endnu. Til gengæld arbejder de videre på nogle af de nye tiltag, der er kommet de senere år:

- Vi forfiner den nye sti fra Mexival-området til Sherwood. Det er både en genvej, men det bliver også en rigtig oplevelsesvej i 2024 med finurlige ting, som man ikke kan se på en scene såsom en spansk performance trup eller en, der er klædt ud som en kæmpeedderkop. Vi samler mange af performance-oplevelserne, så man let kan finde dem, siger hun og fortsætter:

- Vi havde mange nye tiltag i 2023, som stadig vil være førstegangs-oplevelser for en del gæster, såsom den 75 meter lange svævebane fra Dødemandsbakken til Norge i Hullet. Det er helt fantastisk. Man svæver ind mellem trækronerne og kan ikke se fra den ene ende til den anden.

Igen i 2024 kan man også se frem til en parade af høje bevægelige skulpturer, der er inspireret af italienske karnevalstraditioner, og som bliver lavet i samarbejde med studerende fra Via University College.

Er der andre tiltag, som kommer lokale skanderborggensere til gavn?

- Vi arbejder løbende med at forbedre Sherwood som område, hvilket man har adgang til med et Skanderborg-armbånd. Området kommer til at indeholde en masse forskelligt lækkert mad som eksempelvis foodtrucks i Hollændersvinget, et fedt elektronisk program, det interaktive museum ”Ambassaden” og en masse andet.

Et Skanderborg-armbånd koster kun 100 kroner, og er kun muligt at få fingrene i, hvis man er bosat i kommunen. Derfor skal man møde fysisk op med sit sygesikring for at købe det.

- Armbåndene plejer at være ret populære, men de er ikke umulige at få fat i. De bliver frigjort lige op til festivalstart, og vi skal nok melde tydeligt ud, når de kommer til salg, forsikrer Randi Rehmeier.

Hvad er det for en festival I gerne vil lave i 2024?

- En samlende festival. Et sted hvor man kan mærke fællesskabet, pakke telefonen væk og nyde noget sammen. Det kan være den gode mad, koncerterne eller at støde på en gammel skolekammerat, man ikke har set i 20 år. Det vigtigste for os er den totaloplevelse, der får både vores publikum, frivillige og artister til at gå ind i den helt særlige stemning, der kun findes i bøgeskoven.

Hvad er jeres musikalske fokus?

- Vi arbejder ikke tematisk, fordi vi præsenterer så mange forskellige acts - op mod 200. Så der vil være den store og især danske bredde, som man kender, siger Randi Rehmeier og fortsætter.

- Men de seneste år har vi haft et stort fokus på de danske musiknavne, der ligger i mellemlaget, hvor de bliver spillet i radioen, men ikke giver store arenakoncerter. Dem vil vi virkelig gerne give en scene.

Af danske navne på plakaten i 2024 er indtil videre Dopha, Guldimund, Ussel, Gilli og Zar Paulo.

- Og så har vi selvfølgelig også de store, internationale navne, der samler hele festivalen. I år kommer blandt andet Deep Purple og Sam Smith til årets Smukfest.

Er der et bestemt navn, som I i festivalgruppen var ekstra glade for at få i hus?

- Det er svært at komme udenom, at vi var rigtig glade, da vi bookede Sam Smith. De har så mange hits i bagkataloget, som mange vil genkende uden at vide det på forhånd. Det bliver en fantastisk oplevelse, som kan samle et mangfoldig publikum.

Hvornår kan vi forvente at høre flere nye navne?

- Vi forventer at offentliggøre den fulde plakat midt i maj. Men vi forsøger at komme med så præcise dagsprogrammer som muligt, inden vi starter på endags-salget 6. februar.

Først var der udsigt til, at der skulle åbne en jernbanestation i Stilling i 2022. Så blev det udskudt til 2025.

Og nu udskyder Banedanmark endnu engang åbningen, så meldingen går på anlægsarbejde mellem 2029 og 2031 i stedet for. Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Ifølge Aarhus Stiftstidende er årsagen til udskydelsen, at der i de kommende år er planlagt adskillige andre projekter på den østjyske hovedstrækning mellem Fredericia og Aarhus. Det drejer sig blandt andet om elektrificering af jernbanen, udrulning af et nyt signalsystem samt en større ombygning af Aarhus Hovedbanegård.

Til avisen siger Claus Leick (SF), formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Byråd:

- Min frygt er, om stationen overhovedet nogensinde bliver til noget.

I marts 2022 skrev vi her på SkanderborgLIV om beslutningen om at udskyde arbejdet med Stilling station til 2025. Dengang blev forsinkelsen tilskrevet et planlagt sporarbejde og et elektrificeringsprojekt, som strækker sig hele vejen fra Fredericia og op langs jernbanen nordpå. Banedanmark forklarede, at de projekter og etableringen af et trinbræt i Stilling ikke kan foregå samtidig, og at en ny udbudsrunde om Stilling St. ikke kan gennemføres, før de andre projekter skal gå i gang.

Nu lyder begrundelsen så, ifølge Aarhus Stiftstidende, at det vil passe bedre samtidig med en stor sporfornyelse, der efter planen skal foregå i 2029-2031. Den forklaring giver Claus Leick fra SF dog ikke meget for.

- Jeg synes, det lyder som en tynd forklaring, som Banedanmark kommer med. I 2022 vidste de jo allerede, at jenbanen skulle elektrificeres, og der skulle laves nyt signalsystem, og det komme vel ikke som nogen overraskelse, at der skal lægges nye spor i 29-31, siger udvalgsformanden til Aarhus Stiftstidende.

- Og hvad dukker der så op, når vi når frem mod slutningen af 20'erne?

Flere større virksomheder i Stilling har længe ønsket en station, så medarbejdere bosat i Silkeborg eller Aarhus ville have mulighed for at tage toget til og fra arbejde. I marts 2022 skrev SkanderborgLIV om beslutningen om at udskyde anlægsarbejdet til 2025, da havde HR-direktør i Kamstrup Michael Stubbe dette at sige om udskydelsen.

- Vi har jo snakket om Stilling St. i mere end ti år. Den er blevet udskudt og udskudt, så set i lyset af historien (om udskydelsen til 2025, red.) er vi holdt op med at regne med den. Men vi var jo begyndt at italesætte det - at nu kommer den. Jeg har jo brugt det som intro til vores nye medarbejdere, når jeg viser dem området, at den mulighed kommer. Men det må jeg så holde op med.

En anden Stilling-virksomhed, som gerne så trinbrættet genåbnet, er BJ-gear, hvor administrerende direktør Flemming Graversgaard i marts 2022 udtalte sig således til SkanderborgLIV.

- Jeg kan ikke afvise, at det har en vis betydning. Især mange unge medarbejdere, der kommer inde fra Aarhus, har jo ikke bil, og derfor ville et trinbræt have en betydning. Og vi rekrutterer mange fra Aarhus, så ud fra den betragtning er det uhensigtsmæssigt at udsætte etableringen af stationen, siger Flemming Graversgaard.

Skanderborgs boligmarked lagde lidt beskedent fra land i 2023, men i løbet af året steg aktiviteten og boligpriserne. Vi har samlet dig et overblik over de fem dyreste bolighandler i Skanderborg Kommunen i 2023.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Opdateret klokken 11:22 med udtalelse fra Christian Rotbøl, chef for Børn og Unge i Skanderborg Kommune.

Endnu engang blev Østjylland ramt af en snestorm natten til onsdag, og Skanderborg Kommune var klar med det helt store beredskab.

- Man er klar til at indkalde al disponibelt mandskab og rykke ud med sneplov og saltning, hvis det viser sig nødvendig, skrev kommunen i går på deres hjemmeside.

Denne gang blev Skanderborg dog ikke så hårdt ramt. Faktisk forløb dagen efter snefaldet næsten uden gener for både hjemmeplejen , skolebusserne og de ansatte i de kommunale institutioner.

Snestormen har dog stadig påvirket ét par ting, blandt andet hvornår du kan forvente at få hentet skrald. Få overblikket her.

Renosyd oplever stadig store udfordringer med at få hentet skraldet og har haft flere faldulykker blandt de ansatte, skriver Uge-Bladet Skanderborg.

De er i gang med at få hentet skrald, skriver de på deres hjemmeside, men særligt klasse 3 og 4 veje, hvor der lægger is fra sidste snefald, er en udfordring. Det betyder, at mange borgere ikke har fået hentet sit skrald ad flere omgange, og man skal ikke forvente, at det bliver muligt før næste hente-dato:

- Vi har ikke mulighed for at indhente det tabte, og kommer derfor ikke igen, hvis der ikke er blevet tømt på den ordinære tømmedag pga. den vanskelige situation, skriver renosyd på deres hjemmeside.

Du må dog gerne sætte en ekstra af de store skraldesække ud til skraldespanden, som bliver taget med ved næste tømmedag. Det er også muligt selv at aflevere sit affald på genbrugspladsen.

Hjemmeplejen har ikke haft de forventede udfordringer med at komme ud i dag fortæller Morten Ilsøe, Chef for Sundhed, Omsorg og Handicap:

- Vores hjemmepleje har klaret sig igennem natten uden nævneværdige udfordringer, og har ikke haft brug for det beredskab fra Hjemmeværnet, som vi fik etableret i går.

Derfor kan man som ældre forvente at få hjælpen i dag, som man plejer.

- Heldigvis er snefaldet ikke blevet af et omfang, som vi frygtede i går, og jeg har ikke hørt om udfordringer med at vores medarbejdere kan møde frem på arbejdet, hverken i hjemmeplejen eller i plejecentrene. Så umiddelbart er status den, at vores drift kører som normalt – dog måske lidt forsinkelser, da der jo er meget glat mange steder, siger Morten Ilsøe.

Vejene rundt i kommunen skulle umiddelbart være fremkommelige.

- Vi har alt disponibelt mandskab ude at køre. Vi forsøger at holde vejene frie, men det er meget tvivlsomt, om busdriften kan gennemføres i dag, skrev Skanderborg Kommune klokken 6.10 i morges.

I de lokale Facebook-grupper er der ikke meget aktivitet omkring dagens vejr. En enkelt bruger beretter om, at det tog 1,5 time at komme fra Ry til Skejby og fraråder E45, mens en anden bruger har haft gode erfaringer på samme motorvejsstrækning.

Motorvejen mellem Skanderborg S <53> og Ejer Bavnehøj har sporene været spærret på grund af et uheld med en lastbil, skriver Uge-Bladet Skanderborg. De opdaterede klokken 10.12 med info om, at motorvejen spærret i sydlig retning ved frakørsel 57, Horsens S.

Der meldes dog om glatte veje flere steder i kommunen.

Snestormen i begyndelsen af januar skabte store udfordringer for kommunens institutioner, som flere steder måtte etablere nødpasning, ligesom skolebusserne måtte holde stille i flere dage.

Det er dog ikke tilfældet denne gang, forklarer Christian Rotbøl, chef for Børn og Unge i Skanderborg Kommune.

- Så vidt jeg er orienteret, har der været almindelig drift. Ude i Knudsø var der lidt problemer for skolebussen, men ellers har jeg ikke hørt om noget ud det sædvanlige.

Ifølge Midttrafiks egne meldinger kører langt de fleste busser i regionen, dog køres der generelt med forsinkelser på grund af det glatte føre, ligesom der kan være aflysninger og ændrede ruter.

Skal du med Flextur, Plustur eller Flexbus, må du forvente forsinkelser og aflysninger, skriver Midttrafik.

- For at vi kan prioritere patienter og den visiterede kørsel, kan der ikke bestilles Flextur, Plustur eller Flexbus til rejser onsdag mellem kl. 06.00 – 13.00.

- Midttrafik forsøger at tage telefonisk kontakt til kunder, der har forudbestilt kørsel onsdag frem til kl. 13.00, for at afklare, om kørslen kan aflyses eller flyttes til et senere tidspunkt.

Midttrafik anbefaler, at du tjekker din afgang i Midttrafik live, på Rejseplanen eller trafikinfo, før du tager hjemmefra.

I modsætning til andre politikredse fraråder Sydøstjyllands Politikreds ikke al unødig udkørsel. De opfordrer dog alle til at køre forsigtigt og efter forholdene.

- I nattens løb er det meste af Sydøstjyllands Politikreds blevet dækket af sne. Enkelte steder er der her til morgen biler og lastbiler, der er havareret, men ellers har sneen indtil videre ikke givet større trafikale problemer.

- Sydøstjyllands Politi opfordrer dog alle til at køre forsigtigt i morgentrafikken, være ekstra opmærksomme og som altid køre efter forholdene.